Arbejdsliv

Sæsonernes happy end

Hverdagene suser afsted om ørene på mig og det er slet ikke til at forstå at det i dag præcis er 1 år siden, jeg kom tilbage fra barsel med Otto, som på det tidspunkt var småbitte 8 måneder. Det er et år siden jeg startede på et arbejde jeg, trods ups, downs, stress og en ret stejl læringskurve, efterhånden godt tør sige højt at jeg faktisk elsker. Vildt nok.

På opfordring fra min stresscoach (seriøst. Alene det ord er da lige til at få stress af – nyt ord! Stressrådgiver) læser jeg en bog der handler om overgangen fra studie- og arbejdsliv, og selvom det efterhånden er 5 år siden, jeg blev færdig, så giver den rigtig god mening – for mig i hvert fald. Fordi min første periode på arbejdsmarkedet var så præget af korte ansættelser (den længste var 13 mrd) – bevares – og 2 barsler, noget efteruddannelse, en modelkarriere og en hella masse timer i en frivillig fagforening, har jeg ikke rigtig oplevet den omvæltning det er, at blive og være en fast del af en arbejdsplads. Og på en helt anden måde være med til at drive projekter, balancere sin tid og prioritere opgaver. Især det sidste har fanneme været en øjenåbner. Det der med at være det du gør, og ikke det du potentielt kan.

Men jeg synes faktisk – uden at det skal lyde alt for rosenrødt – at jeg er ved at være landet nogenlunde på fødderne – også i accepten af, at det er nogle andre, der løber med de bedste timer med mine børn. For det første fordi de (mine børn, altså) altid er glade når jeg henter dem, og for det andet fordi jeg ved at jeg ville visne, hvis jeg skulle gå hjemme med dem. Det er okay, fordi det er det værd. Og jeg elsker de timer vi har sammen fra jeg henter dem, til de falder i søvn ved siden af mig, som nu hvor jeg sidder i mørket og lytter til de tunge åndedræt (for nej. Jeg har stadigvæk ikke lært, hvordan man putter uden at sidde inde hos sine unger i halvanden time hver aften..). I dag cyklede jeg hjem ad en julestrålende Store Kongensgade med to glade unger, stoppede på Kgs Nytorv og kiggede på D’Angleterres overgearede juleudsmykning. Så tømte Otto og jeg en parmesanbod for smagsprøver inden vi cyklede det sidste stykke langs Nyhavn og forbi Charlottenborg hjem. På en helt almindelig mandag. Og undskyld jeg så skamløst blærer mig i disse Kbh’ske boligprisekrisetider, men helt seriøst. Jeg er så gode venner med min by for tiden.

Forøvrigt er min 3-årige cirka lige så bange for nisser som han er for Rasmus Klump, så i eftermiddags blev jeg nødt til at fortælle ham, at det er mor som er Nissen. Helt lettet, som om universet pludselig gav mening igen, snøftede han “..Er det..?”. Yes sir. Så nu har jeg lige pillet alle nisserne ned, så Kurt igen kan være i vores stue og julehverdagen for alvor kan sænke sig.

Glædelig december❤️

Previous Post Next Post

You Might Also Like

13 Comments

  • Reply Maude 4. december 2018 at 11:34

    Åh Gud, nissen – det arme barn!… Min yngste har været panisk angst for mennesker i heldragtsfigurer, hvilket får mig til at tænke over hvad vi voksne mennesker EGENTLIG forestiller os er sjovt, når vi laver et eller andet tiltag som vi tænker er totalt i børnehøjde? Vi har parkeret hjernen, har vi. Godt at du kørte grønthøsteren derhjemme, og fik luet ud i al nisseskravleriet.

    • Reply Ida 5. december 2018 at 20:43

      Præcis! Som Niklas sagde: “..måske er der en grund til at folk normalt siger til deres børn, at nisserne er små”
      Note to self: Lad være med at sige til 3-årig at de halvt meter lange røde filtsokker du har hængt op inde i stuen, er nogen Nissen har tabt. #hejkæmpenisse

  • Reply Sofie 4. december 2018 at 13:39

    Nåmen, hvad hedder den der bog? Og er i øvrigt fuldstændig enig med Kurt vedr. nisser.

    • Reply Ida 5. december 2018 at 20:44

      Den hedder “fra studie til arbejdsliv”

  • Reply Ma 4. december 2018 at 18:37

    Du er da nødt til at fortælle, hvad det er for en bog! Jeg får stress ved tanken om arbejdsmarkedet – er næsten færdig med barsel nr. 2 og stadig studerende…

    • Reply Ida 5. december 2018 at 20:36

      Ja! Den hedder “fra studie til arbejdsliv”

  • Reply Line 4. december 2018 at 19:00

    Uhhhh, kan jeg lokke titlen på den bog ud af dig? Tænker den er god at have på lager når jeg engang selv står over for den overgang (heldigvis 1,5-2,5 år til det er relevant). Til gengæld bliver min kæreste kandidat om en måned og er ved at skide grønne grise over udsigten til fuldtidsarbejde – så måske også en bog for ham!
    PS tak for genial blog – som giver tro på at det der voksenliv (med alt hvad det så ellers indebærer) nok skal gå <3

    • Reply Ida 5. december 2018 at 20:48

      Hej Line! Selvfølgelig:) Den hedder “fra studie til arbejdsliv” og jeg vil sige at den er rimelig kønsneutral. PS. Og tak for genial kommentar! Hvor er det dejligt at høre, at du orker at høre om alt det børneliv, uden helt at være der selv endnu. Glæd dig – det er lidt psyko, men også psykodejligt:) kh Ida

  • Reply Gitte 4. december 2018 at 21:43

    Lyder som en god bog Ida – vil du dele hvilken bog det er? Skal snart tilbage fra anden barsel – tænker man godt kunne bruge lidt inspiration til hvordan man håndterer det

    • Reply Ida 5. december 2018 at 20:52

      Ja, det kan du tro! “Fra studie til arbejdsliv” hedder den. Desværre er barsel ikke rigtigt et tema i den, men der er mange gode generelle betragtninger som (jeg i hvert fald synes) også kan bruges i en overgang fra barsel til job:)

  • Reply Signe Hanson 5. december 2018 at 7:09

    Nisser er sgu da også suspekte? Men de har fat i noget ift. kun at arbejde en måned om året …

    • Reply Ida 5. december 2018 at 20:54

      De er nogle sneaky små fuckers! Forstår også godt alle med forbehold..:)

  • Reply Kristina 5. december 2018 at 17:59

    Er det mon “Fra studieliv til arbejde”, du har læst? Jeg fandt frem til den dengang, jeg var ny på arbejdsmarkedet, efter at have måttet opgive mit første job efter 1 måned, og efter i mit andet job at få jordens mest sindssyge chef (heldigvis tidsbegrænset!) Følte mig så ubrugelig og uduelig. Men bogen hjalp mig med at forstå, at jeg ikke var alene – og at virkelig mange har prøvet det samme før mig. Hvis ikke det er den bog, så vil jeg alligevel sende en anbefaling om at læse den 🙂

  • Leave a Reply