– undrer jeg mig stadigvæk over hvordan folk putter deres børn på under en time. Alle jer der gør det: Freaking respect.
– mødtes jeg med en veninde i går aftes til en drink på Skt Hans torv. Det kan altså også noget at bo i byen, må jeg minde mig selv om, især for tiden, hvor 4. sal uden elevator + 3,5 årig + 2 årig = lige præcis nul fucks for byens åh så fortræffeligheder.
– skal jeg også minde mig selv om, når folk flytter fra københavn med begrundelsen at de bare er vokset fra byen og at det er tid til at prøve noget nyt, at jeg jo faktisk tilbragte næsten alle mine 20’ere i Jylland. Så for nu har jeg tænkt mig at tackle folks udflytninger sådan her:
– har jeg på en eller anden måde fået tabt de sidste graviditetskilo efter Otto (som, ja, blir 2 år i næste måned). Mistænker at det er fordi der er er røget et par ekstra kilometer på min cykeltur på arbejde kombineret med et nytårsforsæt om at spise madpakke på mit job i hele 2019 #boooring
– er min deltidsansøgning blevet godkendt! Så fra 1. marts har jeg en ugentlig fridag! Mig vs. Åndenød: 1-0.
– har jeg opdateret min læseliste. I det hele taget går det ok med min indsats for at få læst lidt flere klassikere (Hej Tove Ditlevsen og Vita Andersen❤️ Tænk at jeg skulle blive 34 før jeg fandt jer!)
– dræber Kongens Fald af Johannes V. Jensen mig tilgengæld langsomt af kedsomhed (træerne vokser åbenbart ikke ind i himlen).
15 Comments
Smukke dig! ❤️ (… som alene bærer skylden for at jeg har nynnet ‘Du er ikke alene’ nonstop de sidste par dage). Fortæl mig lige om det dersens deltid (jeg overvejer nemlig også noget nedsat tid på sigt) – hvordan får man økonomien til at hænge sammen? Lever man bare mere skrabet, tror du, eller? Jeg kan nemlig ikke helt lure i hvilket omgang ‘friheden’ opvejer det, som man mister i kroner og ører = hvor bundet/hæmmet bliver man af at gå ned i sin indkomst?
Jeg har været på 30 timer i halvandet år nu, og synes godt det kan anbefales. Selv om det i den perfekte verden var både far og mor der gik på 33-34 timer … Jeg skrev en opsamling efter et års tid (søg på ‘deltid’ ovre hos mig, hvis du vil læse). Jeg har prioriteret at betale ligeligt til fællesudgifter (fordi jeg er fri og selvstændig og min mand strengt tager ikke tjener ret godt!), fortsat at spare op og at få en god snak med min pension (som har det fint!), og så ‘bare’ skære i kaffe latterne og tage madpakker med. Jeg mangler sgu ikke pengene, men man skal være lidt obs på arbejdsfordelingen i hjemmet (dvs huske ikke ALTID at ordne køkkenet om eftermiddagen selv om jeg godt gider!).
Hej søde M,
Jeg ved det ærlig talt ikke endnu. Er skræmmende god til at tro på at verden griber mig (og at det hele løser sig med et par små justeringer hist og her). Fx har jeg nu madpakke med = sparer et par hundrede kroner / mrd. Jeg regner også med at sige ja til et enkelt modeljob en sjælden gang imellem (og allermax en gang/mrd) = et par tusinde tjent på en god/heldig måned. Derudover har vi filet på madbudgettet – vi spiser virkelig mange ris/bønne/æg retter med hjemmelavet tomatsovs og rugbrød med leverpostej for tiden. Vi har skruet ned for streamingtjenester (farvel Spotify og Mofibo), jeg har meldt mig ud af Sygesikringen Danmark og hmmm…. resten er bare at krydse fingre og håbe at lortet ikke styrter sammen under os Glæder mig til at følge med i hvad du når frem til?
Hej søde M,
Jeg ved det ærlig talt ikke endnu. Er skræmmende god til at tro på at verden griber mig (og at det hele løser sig med et par små justeringer hist og her). Fx har jeg nu madpakke med = sparer et par hundrede kroner / mrd. Jeg regner også med at sige ja til et enkelt modeljob en sjælden gang imellem (og allermax en gang/mrd) = et par tusinde tjent på en god/heldig måned. Derudover har vi filet på madbudgettet – vi spiser virkelig mange ris/bønne/æg retter med hjemmelavet tomatsovs og rugbrød med leverpostej for tiden. Vi har skruet ned for streamingtjenester (farvel Spotify og Mofibo), jeg har meldt mig ud af Sygesikringen Danmark og hmmm…. resten er bare at krydse fingre og håbe at lortet ikke styrter sammen under os
Jeg skal lige en lille smule længere i processen før jeg ved, hvad det hele ender med, men det er nok en absolut bydende nødvendighed, sådan i forhold til ren og skær overlevelse.. Håber du følger op med et update på et tidspunkt herinde, Ida!
Og Kirstine: Jeg kunne simpelthen ikke finde dit søgefelt?? Og nu tænker jeg, at jeg hellere må bestille et tjek hos øjenlægen, men mens jeg venter, kunne du så evt. smide et link? ❤️
Jo da: https://www.plantesmilet.dk/foerste-aar-paa-deltid-mine-svar-paa-de-der-spoergsmaal-folk-altid-stiller-om-deltidsarbejde/ Og måske har jeg ikke et søgefelt …
Bliv ved med at læse i Kongens fald. Se om du kan læse lidt sammenhængende tid (som om med små børn). Pludselig er man opslugt. Eller. Sådan havde jeg det i hvert fald. Fra kedsomhed til opslugthed.
Tak! Det er jeg så glad for at du skriver. Det lysnede allerede lidt i dag:)
Kongens fald blir’ bedre og mere actionpacked (ind imellem), så bare hæng i! Og glæd dig bagefter over at du kan tjekke den af på listen
Tak Katrine! Den lysnede lidt i dag. Så måske er der håb.
Synes den lange rejse er bedre end Kongens fald (er også opkaldt efter pigen i nornegæst).
Men – hvorfor madpakke?
Jeg har den også på listen (tror måske det var dig der nævnte den?) – har bare altid drømt om at læse Kongens Fald. NU sker det!
Madpakke er faktisk en del af et par nedjusteringer på vores forbrug – herunder bla afsked til en streamingtjeneste og nogle (overflødige) forsikringer. Jeg synes det går overraskende godt med madpakkeriet (men vores kantine er også elendig;))
Lige om lidt kan basserne godt klare trapperne op til 4. sal… #teamby
(Og jeg ventede i 10 år på omsider at kunne eje min helt egen, skramlede andelslejlighed i et brokvarter, mens alle andre i mellemtiden begyndte at rykke til forstæderne… I ain’t going nowhere soon!)
Hvordan putter man en 1-årig uden Ergobaby og vuggeviser af Søs (Pres) Fenger på repeat? (“Pres”, fordi ja, i 1 år har vi nu hørt dem hver aften).
Åh,Gud… Nuuuu tææææændeeeees deeeer stjeeeeerner påååååå hiiiiiimleeens-SKYD MIG!! Så pres. Jeg føler med dig! Kh en der brugte hele 1. år med baby på en hoppende pilatesbold.