Arbejdsliv, Det (mor)somme liv, Instagram

50 shades of Hverdag

Hverdagen er next level shit for tiden. Det resulterer i nogle ret håbløse, daglige forsøg på at prøve at binde tusinde løse ender sammen til noget der minder om sløjfer. For tiden bliver det mere til kællingeknuder, især i min private kalender, som jeg åbenbart aldrig lærer at få styr på, men kællingeknuderne forgrener sig skam også ud til frisurer, madretter og stress-cykelture som bliver mere og mere ..kreative.

Derhjemme har vi heldigvis været fri for børnesygdomme siden december (I know. Wtf), hvilket er nærmest guddommeligt, da jeg stadigvæk har ret travlt på mit arbejde, efter jeg er kommet over på et nyt projekt. Det mega spændende. Og mega svært. Så for tiden drømmer jeg om systemintegrationer og procesejerskaber – og om at den stejle læringskurve snart vil tage en slapper, så jeg slipper for at føle mig som en kæmpe sten i skoen (selvom jeg med min fornuft, godt kan se at det rent objektivt set, vist egentlig går ret okay. Som altid er det vist bare mit subjekt der mindfucker).

Derudover er det utroligt hvad jeg får underholdt mig med i de små daglige pauser (læs: under cykelture og opvask), nu hvor jeg i snart et halvt år ikke har haft instagram. Det er som om at fraværet af insta + en mission om at oppe mit læsegame hvad angår klassikere = nogle virkelig anderledes typer underholdning. Sidste nye fund er podcasten med Sydney Lee og Holger Bech Nielsen, som jeg pt er Herman Bang big time utro med. Podcasten er, præcis som titlen, faktisk bare Genialos. I hvert fald græd-grinede jeg i går og igen må jeg undres over at jeg skal være så langsom til at opsnuse grineren underholdning. Hvis andre er lige så langsomme som mig, er anbefalingen hermed givet videre:)

Og uden sammenhæng i øvrigt, vil jeg nu gå ud og finde mig noget takeaway her i gode gamle Århus (Bruuns Galleri, how I missed you!), som jeg har besluttet at dedikere min første ugentlige deltids-fridag i morgen til. Dels fordi jeg var på arbejde i området og dels fordi jeg har en god veninde med en ikke-længere-særlig-nyfødt baby som jeg har glædet mig uendeligt meget til at møde i cirka hundrede år.

Det sker NU!

Kh Kællingeknuden

Previous Post Next Post

4 Comments

  • Reply Marina 5. marts 2019 at 18:16

    Aj, har lige set/hørt de første minutter af Youtubevideoen. Aj nej nej nej, det er sjovt. Og mærkeligt. Og grotesk. Og grineren. På samme tid.

    • Reply Ida 5. marts 2019 at 18:33

      Det ER det nemlig! Hørte første afsnit i går og var helt færdig. Og samtidig lidt rørt over hvor pisseseje, rummelige og fordomsfri de begge to er overfor hinanden. Og Sydney er faktisk slet ikke dum. Jeg er fan!

  • Reply Matilde 9. marts 2019 at 10:58

    Jeg vil bare lige slå et slag for hylende morsom podcast-underholdning: My Dad Wrote a Porno (hvis du ikke kender den i forvejen). Du skal helst starte helt fra begyndelsen! Jeg bingede de første 3 bøger da jeg opdagede den og nu er bog 4 endelig kommet 😀 jeg fniser højlydt på hele cykelturen til arbejde!

    • Reply Ida 11. marts 2019 at 21:20

      Åhhh, jeg ELSKEDE den! Et desværre færdig med den… men vidste ikke at der var kommet nye til. Gud, det blir godt!

    Leave a Reply