Greetings fra en glad københavnerlemming i Liseleje

Nåmen hej! Er du vimmer, hvor tiden dog smuldrer i den helt igennem bindegale kombination: Sol, have og fri. Woah, en dejlig ferie! For mit vedkommende var den fyldt med bajere og haveprojekter (bered jer på spam – den her havenoob kan ikke styre sin begejstring over de – jamen – TING der vælter op af MIN JORD!)

På Strynø forlod vi mine bedsteforældre lidt før tid i erkendelsen af at 2 børn på 2 og 3 år + 2 x 85 årige = en hella masse modsatrettede behov, vi ikke magtede at imødekomme summen af. Derfor kørte vi til Liseleje og holdt fri i vores sommerhus med alt hvad det indebar af jem&fixning af alt muligt og i det hele taget bare dejlig, egoistisk familietid. Jeg begynder virkelig, at forstå fidusen med at have et sommerhus nu. April, for pokker! Alt vælter jo ud af alle kroge i den have som små lysegrønne hilsner fra de tidligere ejere, som havde de ligget på lur i jorden og ventet, lige siden vi overtog baduljen sidste august.

I Mandags kørte vi hjem til hverdagen som faktisk har været rar. Jeg er kommet over på et nyt projekt på mit arbejde, og selvom det var et lille slag (ha! Skrev hun to uger senere – fortrængt er åbenbart tåreopløste kinder og massivt fyringsflashback, selvom det bare var en almindelig og udramatisk omorganisering) efter at have bakset med at opbygge viden indenfor det projekt jeg sad i, så må jeg indrømme at den her arbejdsuge har været totalt fed. Jeg har sgu været god til mit arbejde, havnet i et fedt team – Det er sådan en rar følelse.

Speaking of rare følelser, så kan følelsen af fri både Mandag og Fredag i samme uge også noget. Og følelsen af halvspontant i dag at pakke bilen -igen- og køre op i sommerhus -igen- med en mor, på den passagerplads en mand plejer at sidde på, virkelig også rar. Og i stedet for at være alene hjemme med to unger på 4. sal hele weekenden er jeg nu i sommerhus med min mor som både laver mad, rydder op og hjælper at putte(!)

Og i det der plejer at være crazy ass ulvetime, ligger jeg bare lige i en hængekøje i solnedgangen med mine unger, en kold dåseøl og tre fridage i vente.

Aaah!

Ps. Midt i påskeferien røg vores Ford Focus (og Ottos røv #nulfucks) sgu på forsiden af Politiken (agurketid much?) i en virkelig, virkelig fin artikel som man kan læse her og her (kun for abbonenter).

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply