Monthly Archives

juni 2019

Det (mor)somme liv

Puttefuck!!

Det er svært at skrive om noget der er lort til knæene. Det er nemmere at skrive på et ar end på et åbent sår. Men den her blog er nu engang ventilen på mit moderskab – Så brace yourself.

Hurtig disclaimer (for i det følgende kan jeg selv blive i tvivl): Jeg er ikke en dårlig mor. Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af at putte mine børn. Lige nu ligger jeg -igen- udsplattet på slagmarken mellem de to tremmesenge efter to timers tvekamp med mig som modarbejdende moderator.

Efter præcis 2 timer og 10 minutter sover ungerne nu. Selvom jeg har vundet kampen, har jeg tabt slaget. For jeg kan jo godt selv høre det. Det skal for fanden i helvede ikke tage 2 timer at putte. Og ifølge Helen miss fucking perfect netsygeplejeske, bør ritualerne heller ikke indebære at man jagter sine børn rundt i lejligheden, skubber, trækker og moser dem tilbage i sengen. Truer med at hoppe ud af et vindue hvis de ikke snart ligger sig ned eller niver den den ene til han græder. Mit putteritual er med andre ord blevet så fucked up at mine unger er én indebrændt, hvislende vuggevise fra at tigge mig om “Godnat og sov godt”-metoden. Det er ligesom blevet en ondskabsfuld spiral: Putteritualet er fis og fucking ballade i en time. Det er at mor blir sygt sur. Det er at jeg må skubbe dem ned i seng på kryds og tværs af mixede behov og insisteren på at pumpe hinanden med adrenalin for ikke at mærke sin egen træthed.

Jeg er faktisk ikke ude efter hverken gode råd eller medfølelse (jo okay så, hvis du har (haft) (pseudo)tvillinger i 3-års alderen, der sover i samme værelse, så må du rigtig gerne kaste en kommentar). Jeg er okay. I behøver heller ikke ringe efter kommunen. Det skal jeg nok selv sørge for. Men før det prøver jeg lige at bygge en rumdeler af lydtæt beton, strippe vores rullegardiner fast med sort gaffatape og indlede enhver kommende puttesceance med en stiv whiskysjus og en kæmpe joint. Det står der godt nok ikke noget om i manualen, men fuck nu det.

God-fucking-nat

Sisyfos

life

Hej søster!

Jeg var til fest i weekenden. Sådan en hvor man revner sine nye bukser, taber sin yndlingsfingerring, falder i søvn på en luftmadras og ikke helt ved hvor man er, når man vågner. Det var en damefest og den var eddermanme sjov, smuk og seriøst hyggelig. Det var Cecilies fødselsdag. Og udover at være fyldt med blomster, god mad og vin, så var den også spækket med utroligt søde damer som var way out of my league. Så jeg gjorde det eneste fornuftige: Druknede mine nerver i gajolshots, røg en helvedes masse cigaretter og blev alt for højrøstet og aaalt for fuld.

Alligevel er jeg – udover seriøse tømmermænd – stadigvæk fyldt op af den der universelle form for medsøsterskab fra alle de mange kvinder som jeg faktisk ikke kendte en eneste af, men alligevel havde en virkelig god aften med.

F. eks. beklagede jeg mig til Mette Marie over mine pt elendige evner som kæreste og spurgte hende hvordan faen hun formår at være så forelsket i sin mand hele tiden. Og så gav hun mig et kærligt, konstruktivt skub fra en fremtid jeg godt ved også kommer til os, men som nogle gange kan være svær at nå hen til, når man nu hele tiden kommer til at være en sur lort overfor den man faktisk elsker. Genialt.

Overalt hvor jeg dansede, snakkede og skålede hen, var der sjove, kloge kvinder og i midten af det hele sad et af de smukkeste mennesker jeg ikke rigtigt kender i virkeligheden, men nu alligevel føler, jeg har fået lov at lære en lille smule bedre at kende. Søde, seje Cecilie.

Småt brandbart

Meanwhile

– Blev det her skrevet i går aftes som en overspringshandling. Jeg glemte bare lige at trykke på udgiv…

– Lyner det helt sindssygt i København lige nu. Shiiiiit… Skybrudssæson sæt igang!

– Har jeg lige lappet min cykel uden hjælp for første gang. Jep, jeg er 34. Og ja, jeg blev virkelig glad, da jeg opdagede at jeg havde to naboer fra gården som sandhedsvidner

– Prøver jeg at være ret Pippi Selvfed omkring ovenstående, men lets face it. Sandsynligheden for at dækket er fladt i morgen er nok ca. 60% (hola fra fremtiden – dækket var megafladt🙄)

– Er jeg fuldstændig enig med Karoline i betragtningen om skydningen af nybagte mor Yvonne Strahovski aka Serena i Handmaids Tale 3 sæson er OPTUR. Jeg tænkte præcis det samme: Tak Hulu for at skildre en helt normal efterfødselskrop, når nu det havde været så oplagt at gøre det modsatte.

– Skal min mand og jeg på vores første weekendtur uden børn i 4 år i næste weekend – Til Oslo. Hotel, fly og babysitter tjeeeeek. Første ferie uden børn. Eller det vil så sige at han skal afsted. Jeg skal ikke. For det eneste jeg skulle huske, var at bede om fri fra mit arbejde i ordentlig tid. Og det har jeg glemt. Så nu tager han alene derop tidligt fredag morgen og så lander jeg fredag aften efter arbejde. Pisse fucking flot Helle.

– Drikker jeg whisky med is lige nu. Whisky og tordenvejr kan altså noget.

– Er jeg virkelig glad for mit øjenskygge-setup for tiden: Har købt sådan en genbrugelig palette fra mac med plads til 4 øjenskygger. Og så køber jeg bare øjenskyggerne løse for 100 kr, når jeg løber tør (jeg går med makeup hver eneste arbejdsdag, fordi pseudotvillinger, så det sker jævnligt). De er kun pakket ind i lidt pap, så det føles næsten emballagefrit. Til hverdag bruger jeg farven Grain (sandfarvet med perlemor) og Vanilla (lys hudfarvet med perlemor). Til fest bruger jeg Rule (orange – pææænt til kedelige mørkeblå øjne) eller Black Berry (mørkelilla – ser ret sygt ud indtil jeg tager mascara på). Og så bare en blend-brush til 80 kr. fra Gosh.

– var vi på Amager Strandpark forleden. En reminder til alle Kbh’ske småbørnsforældre: Hvis man cykler helt ud til kayakklubben, sidder man lige der hvor kitesurferne er. Børnene elsker det. Og de der pæne surfere har meget stramme wetsuits på. Alle vinder.

– Så jeg for første gang “The Way We Were” forleden, og efter 20 år som dedikeret SATC fan, var det lidt ligesom at lære latin. Det er der Michael Patrick King har det fra!

– Hører jeg Faye Webster, Jamila Woods og Los Coast på repeat for tiden. Især de her 3 numre får mit musikhjerte til at poppe <3

Skriv

Skal vi bytte skrivetricks? Her er mine 3 anbefalinger

I weekenden var vi i Liseleje og mit sommerhus puller seriøst the big guns nu. Roser der skyder og en have i konstant grøn blomstereksplosion – åh, hvor er det dog dejligt. Mine kusine fra Berlin var på besøg med hendes unger og vi løb alle sammen rundt i vild ekstase i tre dage. Billedet er af min søde lille niece, Luna, yours truly og en unavngiven plastichummer.

I dag har jeg fri og sidder på en café og skriver på den der bog jeg allerede har fablet lidt om. Jeg har længe tænkt at jeg skulle skrive lidt om min (ufatteligt rodede) skriveproces, og netop alt det der er rodet ved den. Men så kan jeg ikke overskue det fordi det er så …rodet. Dumt. Og så får jeg også lidt forfatterangst over alle de rigtige forfattere og min idé om deres imponerende, kreative, det-sker-lissom-bare-proces: Må man overhovedet skrive om at skrive, når nu man faktisk ikke rigtigt kan finde ud af det? Men nu gør jeg det altså. Det kunne jo være, at der var andre der er i gang med at skrive på noget, eller som bare er super wiz med ord – så kunne vi måske snakkes lidt ved i kommentarsporet?

I hvert fald kan jeg fange an med at sige, at det der har fungeret godt her i første del af min første fiktionsprosa-ish skriveproces har været at:

  • Læse Pablo Llambías “Skrivning for begyndere”
  • Bingelytte til alle afsnit af Anne Glad’s podcastserie “Bogselskabet”. Kan f.eks. anbefale afsnittene med Peter Høeg, Sofie Jama, Olga Ravn, Katrine Marie Guldager, Line Knutzon og Helle Helle (TILFØJELSE: Woah! Og Vita Andersen! Seriøst. Bare alt ved Vita <3 Og Morten Pape og Hanne Højgaard Viemose. Uhm!)
  • Lytte til Gyldendals redaktør-special med Johannes Riis – Og at opstøve sådan cirka alle samtaler med Ib Michael om at skrive.

Efter lang tids pendlen frem og tilbage skriver jeg nu fast i Google Docs, så jeg også har teksterne (jep. Flertal. Tror jeg har ca 15 igangværende dokumenter – ok uoverskueligt) på min telefon. Her cirka en måned siden jeg gik i gang med at skrive “på noget”,  er jeg der, hvor jeg efterhånden har nogenlunde styr på selve hovedhistorien og fortællestilen (nutid og jegfortæller). I lang tid holdt jeg stædigt fast i en altvidende fortæller (jeg ved ikke engang om det er det rigtige ord?) og datid. Men ordene kunne simpelthen ikke flyde på den måde. Jeg aner stadigvæk ikke hvordan det hele skal ende, men nu ved jeg da, hvad det skal handle om. Har skrevet ca. 10 sider som er ret meget i øst og vest, men der er en hovedidé som jeg kan mærke jeg har lyst til at skrive om og forsvinde ind i.

Som konstruktiv overspringshandling til når jeg går i stå og hader det jeg skriver for meget, har jeg lavet en keynotepræsentation (samme som Powerpoint på pc), hvor jeg laver billedcollager og stikord til hvert afsnit af fortællingen: Så kan jeg stadigvæk arbejde, men slipper for ordene. Jeg kan også anbefale at cykle og indtale memo’er når tastaturet driller. Så om aftenen sidder jeg med et glas rødvin og transkriberer og føler på den måde, at jeg får en masse – lidt mere frie – ord forærende.

Nå. Nu er det 18 minutter siden, jeg skulle have hentet Otto, og om 14 minutter har jeg en Pas-tid hos Borgerservice. Og det illustrerer egentlig også min skriveproces meget godt.

Life.

life

Meanwhile på valgaftenen

Valgkamp amoook! Jeg var en værre svingstat i dag. Har ellers været helt sikker på hvem jeg skulle stemme på i flere uger, men på min cykeltur i morges fik jeg en gevaldig Aha-oplevelse. Så nu har jeg sgu stemt personligt på en kvinde i Alternativet. Bum.

Er jeg den eneste der har savnet et simpelt, digitalt overblik over alle kandidater i min valgkreds? Gad så godt et alternativ til “hvilken kandidat er du enig med”-tests (dog må jeg lige tilføje at jeg da fandt en okay digital stemmeseddel hos TV2. Ville bare ønske at der havde været mere end blot et navn. F.eks. fakta om den enkeltes mærkesager og en lille video til hver enkelt kandidat).

Jeg er ikke stolt af at indrømme det, men det er desværre ikke første gang, jeg står i stemmeboksen og kun kender 2-5 navne pr parti. Og det er sgu da lidt ærgeligt, er det ikke? Det er da mange gode mennesker man ikke når at opfange, når det kun er formænd og spidskandidater der rigtig får lov til at brænde igennem på de store sendeflader, så man for alvor får dannet sig et indtryk af dem.

Måske er det bare mig der slet ikke bruger nok tid på at nørde kandidater og partiers hjemmesider. Men serr. Hvad har i andre gjort? Stoppet op på cykelstien og tænkt “dén valgplakat ser fed ud – Hende googler jeg sgu lige!”? Måske er jeg bare en doven idiot. Jeg havde i hvert fald også den her følelse efter sidste valg: En følelse af at have gloet på partilederrunder, hørt på holdninger og læst kronikker i fire uger og så alligevel stå i stemmeboksen og føle mig ret så fremmedgjort fra min stemmeseddel.

Nå. Nu har jeg spist al min is. Helle og Anders minder om et ægtepar der er vendt hjem fra Solkysten, Lars Løkke kører rundt i bil på Nordsjælland og nu mangler der bare at blive optalt 4% af vores stemmer.

God aften – og glædelig grundlovsdag!

life

Nogle ting ændrer sig heldigvis (næsten) ikke.

Hele mit liv har jeg hvert år tilbragt Kristi Himmelfart på en lejrskole i Sverige med min far, søster, en flok af min fars ungdomsvenner fra Birkerød og alle deres børn. I år var vi afsted for 42. år. Som skilsmissebarn af et sæt flytteglade forældre, er Møllegården derfor nok det nærmeste jeg kommer på et barndomshjem. Det er faktisk det sted jeg har de tidligste barndomsminder fra. At vågne til lyden af gummisko på perlegrus. Lav aftensol gennem trækroner. Støvede gulve, klirrende ølflasker, ACDC og åbne vinduer. Kæmpe gryderetter, våde håndklæder, høje stemmer, plastiktallerkener og et virvar af motorcykler på gårdspladsen.

De sidste par år er vi i “børnegenerationen” blevet til en ret fasttømret ungdoms-voksen-gruppe og selvom jeg kun ser dem den ene gang om året (eller måske netop derfor) er det virkelig hyggeligt når vi endelig ses.

Det eneste der har ændret sig er mængden af tømmermænd (seriøst. damn you, cigaretter og dårlig dømmekraft) – og så var jeg i år var flankeret af min egen lille 3. generations PGV’er som var verdens sødeste armcandy og løb rundt på perlegruset og kastede med grene -og det gode ved at have klonet sig selv er jo, at jeg nu får lov til både at være voksen og barn på samme tid. #lifehack

Ps. Da jeg var færdig med at have tømmermænd i går læste jeg ‘Midt i en jazztid’ færdig. Derfor er læselisten opdateret (også med bla. Herman Bang og Kongens Fald (yes, der må klappes))