Roskilde er forbi. Søde, dejlige, sindssyge Roskilde, hvor teltet aldrig ikke snurrer før klokken ni om morgenen. Hvor græs i håret, bas i kroppen, pels på tungen, kollektive tømmermænd, fælles fest, venner, drinks, glimmer, støj og røg: Voksenlivets store, fede, fucking ventil, hvor det er okay i tre dage at være en fomo-ramt, 35-årig ørkenprinsesse og klistre similisten på alle stressrynkerne, tisse på sin sko, have alt for stramme galaksegamacher på og hvor den eneste rigtige bekymring er alt det du går glip af, fordi du – uanset hvor meget du prøver at eksplodere – bare ikke kan være på alle scenerne og i baren og i køen til Meyers og til morgenfest i Dream City, på samme tid.
I går havde jeg femhundredetusinde orange feelings. I dag er de alle sammen blevet blå.
Samhørighed, frihed og tømmermænd. Jeg freaking elsker dig og jer og os. Ses til næste år.
No Comments