Mandag og Mission Control Meltdown

Efter en lang og lidt for begivenhedsrig weekend brændte jeg sammen i dag. Da jeg havde siddet lammet foran skærmen, med et hav af åbne vinduer og skiftevis rystet af kulde og svedt uden at kunne noget som helst, pakkede jeg mine ting og gik kampgang ud til elevatoren hvor jeg i bedste Samantha stil begyndte at hyle i det dørene lukkede.

Jeg er ikke sikker på hvad det præcis drejede sig om, men her efter en eftermiddag i fosterstilling, hvor hvilepulsen igen er indenfor rækkevidde, tror jeg simpelthen at det handler om at få overtrådt sine grænser og føle at uanset hvor godt jeg prøver, så er nogle ting bare ude af min kontrol.

Vi havde indbrud i vores sommerhus natten til Lørdag. Og selvom jeg prøver at være cool omkring det, så er jeg det overhovedet ikke. I går var vi deroppe med politiet som besigtigede det og tog lidt dna-prøver. Alle vindueskarme er forsøgt brækket op med kojern, inden det så lykkes dem at tage badeværelsetvinduet af og kravle ind igennem der. De har rodet i vores skuffer og taget det vi havde af værdi, men det kan erstattes og rører mig som sådan ikke. Men det er sgu kravlet ind under huden på mig, at de også fandt en lille skatteæske min far samlede da han var dreng: En fin udsmykket cigarkasse med en langrendspin i plastic fra ’54, en bronzemedaljon, et pasfoto, mønter, en tinplade, et lillebitte kukur, et sortlakeret anker. Det hele lå spredt ud i stuen og i indkørslen. Min lille familieskat var – heldigvis – blevet vurderet værdiløs.

Jeg ved godt at rigtig, rigtig mange har oplevet et indbrud i langt værre grad end det her, og mistet uerstattelige arvestykker og familieklenodier eller er kommet hjem til et hus hvor der også er begået hærværk. Jeg ved også godt at man som sommerhusejer nærmest kan regne med at få “ubudne gæster” eller “besøg”, som det så laizzes faire hedder.

Men av. Av for helvede, hvor gør mine grænser ondt af at være blevet trådt så meget på.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply Kirstine 19. august 2019 at 20:07

    Åh for helvede det lyder ubehageligt. Knus herfra!!!

  • Reply Marie 19. august 2019 at 20:20

    Ej hvor er det uretfærdigt og vanvittigt træls!! Kan godt forstå at du er ramt – gode tanker fra mig

  • Reply Sille 19. august 2019 at 20:38

    Det kan jeg virkelig godt forstå, lyder ubehageligt!

  • Reply Anne 20. august 2019 at 6:04

    Åh, hvor lyder det dog bare træls! Jeg har gennem tiden fået stjålet forholdsvis ligegyldige ting som en cykel, en taske, en bærebar (dagen før eksamen i videnskabsteori – måske ikke så ligegyldigt…) og en pung, og jeg bliver lige overrasket hver gang, over hvor meget jeg bliver hylet ud af den (og hvor meget jeg har hylet). Ikke på grund af det materielle, men simpelthen fordi, det er så forbandet grænseoverskridende, grunduretfærdigt og tarveligt. Jeg kan levende forestille mig, at det bliver dobbelt-op-på-grænseoverskridende, når der rent faktisk er nogen, der træder ind i ens hjem. Om det så er et sommerhus – det er skide indvaderende.

  • Reply Maude // skøreliv.dk 20. august 2019 at 8:44

    Åh, søde Ida! ❤️

  • Reply Marie 20. august 2019 at 17:34

    Åhr, det forstår jeg så godt. Jeg frygter at få den oplevelse. Særligt de gange jeg tager i sommerhus alene med barn. Det er så grænseoverskridende, at nogen har pillet i ens ting.

  • Leave a Reply