– overvejer jeg om det er fordi jeg er blevet immun af at bo midt i København K eller om jeg bare er blevet for gammel til at give fucks, at jeg for to timer siden gik i den lokale kiosk efter lagereddike (“First” – ikke det der økoshit) og cigaretter (I know. Ja. Men jeg skal til fest på Lørdag. Og sådan er det) i antrækket herover.
– har vi lige set første afsnit af BH90210 reunion. Hvad. Fanden. Var. Det?
– var jeg ret godt tilfreds med sæsonafslutningen på Handmaids Tale, men hvorfor, hvorfor, hvorfor skal man falde i søvn af kedsomhed i det ene afsnit, og have tyndskid af spænding i det andet? Jeg forstår det ikke.
– bingewatchede jeg syv afsnit af “Working Moms” på Netflix i går aftes. Imponerende så godt man faktisk kan fungere med 5 timers søvn.
– kan jeg godt selv høre det… Jeg ser ret meget TV.
– skal jeg til en ægte fest i morgen hjemme i nogle ægte venners ægte hus. Temaet er Tropicana. Om jeg glæder mig?
– har jeg lige opdaget Ursula Le Guin og forstår godt hypen. Hører ‘De Udstødte’ på lydbog og har lige læst ‘The Carrier Bag Theory Of Fiction’ (her). Andre anbefalinger modtages gerne.
– skal jeg starte til gospelkor, så snart jeg har fundet et der har ledige pladser. Oh happy fucking day!
– klikkede vejret vist i går. I ved der hvor årstidens tandhjul lige drejer endegyldigt. Var det virkelig dén sommer? Var det dét, der var i kurven til os for i år? Here comes flyverdragter og mørke.. og Netflix og rødvin og kakao og sweatre.
6 Comments
Jeg tror at man bliver immun af Indre by. Jeg har i hvert fald ikke tal på de gange jeg har været i Netto i Mao-sko og pyjamasbuks da jeg boede over for Rundetårn.
Dejligt at høre nyt, fordi jeg elsker dine ord fordi, altså bare fordi – og go fest
Åååh, hvad sker der for denne sæson Handmaid? Så mange kedelige afsnit og så en killer sæsonfinale! Og hvis jeg skal se er close-up af hovedpersonen én gang til…
Jeg ville bare sige at jeg elsker dine indlæg – om både stort og småt. Og hvis du kan lide Working Moms tænker jeg du måske også vil kunne lide The Let Down – også på Netflix. Sjov australsk comedy om at blive forældre.
Jeg læste Troldmanden fra Jordhavet af le Guin, da jeg var teen og husker den som en enestående oplevelse. Formoder den stadig er god, selvom man er blevet voksen. Og tak for lige at minde mig om hende til næste gang jeg skal finde læsestof
Selvtak:) Jeg er i hvert fald ret begejstret for De Udstødte som er det første jeg læser af hende.