september 2019

Min veganeruge fik i weekenden en røvtur af et blødkogt æg og noget mayonnaise, men bortset fra det, så er det gået godt her i Team Greta.

I denne uge har jeg (gen)opdaget:

• Den gode gamle klassiker: Rugbrød med mayonnaise, agurk, tomat og salt og peber. Milde himmel, for noget undervurderet ganekræs.
• Hokkaidosuppe! (som min fireårige ville sige: “Lad mig forklare”): Løg, olie, hvidløg, spidskommen i gryde. Røre røre. Hakket, vasket hokkaido og evt lidt andre trætte grøntsager – jeg tog selleri og et par gulerødder – ned i. Røre røre. Vand, lidt kokosmælk og to x grøntsagsbouillonterninger. Simre simre. Sluk. Stavblend. Server med røde linser, vegansk creme fraiche og persille. Børnene fik pasta på og spiste det til alles store overraskelse. Amen altså. Suppesæson sæt i gang!

• Hjemmelavet mojo. Også nemt: Et par røde pebere på en pande med god sjat olie, salt og peber. Efter lidt tid: solsikkekerner og to fed hakket hvidløg på. Stege stege. Over skål. Lidt æblecidereddike og citron i. Stavblend og smag til.
• D og B-vitamin. Jeg fandt dem bagerst i mit skab og det fik mig til at tænke på at jeg nok har været lige vel laissez faire hvad angår vitaminer og den slags. Så jeg må på hellere jagt efter noget ægte kosttilskud med jern i.

I næste uge kommer jeg til at spise æg. Primært fordi jeg har otte liggende i køleskabet fra før udfordringen som virkelig snart skal spises – og så fordi jeg helt ærligt har haft svært ved at blive mæt på det sidste. Det er nærmest kun når jeg spiser hjemmelavede falafler jeg blir sådan grundmæt. Så i den her uge vil jeg øve mig lidt i bønne/linse-genren – og spise æg til, for jeg elsker at være mæt og er ikke helt fan af at stå og tømme slikskabet ti minutter inden jeg skal sove.

Kh Ida. The Madblogger Formerly known As Mommyblogger.

PS. Måske jeg en dag skriver et blogindlæg igen, der ikke handler om mad. Det ville da klæde mig. Men min mand er ude på overnatning med sit arbejde og jeg ligger i benlås med en sovende toårig, har et køkken der er eksploderet og derefter en date med min sofa og kortfilmen ‘En Flirt’ som søde, seje Marie Bach har hovedrollen i og som for sidste gang kan ses gratis i aften lige her.

Objektivt set, er det vel gået ret dårligt med at være veganer i den forgangne uge. Til alle der nu sidder i åndeløs spænding, kan jeg berette, at jeg både spist primadonnaost og Verdens Bedste Risotto med kantareller, smør og parmesan. Jausa!

Subjektivt set er det til gengæld gået ret godt. Jeg føler mig både let og tilpas i mit efterhånden kødfrie korpus. Det føles sgu ret lækkert både fysisk og psykisk. Og så er jeg lettet over hvor lidt jeg stadigvæk mangler kød, smør og mælk. Det, jeg til gengæld savner, er stadigvæk blødkogt æg og ost. Især hjemmelavet, frisk mozzarella er pt ret højt på ønskelisten. Jeg har brugt rigtig mange af jeres tips (seriøst, I er jo de vildeste veganerguruer?!) i kommentarsporet til sidste uges indlæg og har især haft optur over burger med falaffelfars, vegansk creme fraiche, salat, sennep, avokado, bønnespirer og rød mojo. Ejmenaltså! Også i pita- og fladbrød.

Derudover har jeg lavet kimchi for første gang i flere år, hvilket førte til et hyggeligt gensyn med Oh She Glows, My New Roots og Earthsprout, som alle er blogs jeg dyrkede for otte år siden, da jeg boede i Århus, var vegetar, flirtede lidt med raw food og læste bøger som The Sunfood Diet Success System.

I den her uge, vil jeg forsøge at fyre op under nogle supper og en helvedes masse godt hvedebrød med olivenolie. Og så vil jeg måske prøve at lave plantefars selv, så jeg slipper for at føle mig som en idiot hver eneste gang jeg gir 25 kr for noget som dybest set bare er variationer over temaet bønnemos (måske tager jeg fejl og det er sygt besværligt, men det må tiden vise). Gode idéer til ovenstående modtages som altid med kyshånd.

Udfordringen for september er faktisk officielt slut i dag (efter 22 dage), men det er stadigvæk sjovt og dejligt, så jeg tager lige en uge til. Mindst.

Ting jeg har erfaret:

– det kommer ikke til at blive til noget med mig og det der veganske ost.

– soyamælk (den fra Naturli med vanille) er sommetider på tilbud til en 10’er. Og den kan jeg godt vænne mig til på både havregryn og i kaffe.

– jeg savner fløde.

– jeg savner (mærkeligt nok) ikke smør.

– vegansk lasagne smager sgu ret godt. “Bechamelsovsen” laver man ud af kogte kartofler, vand og gærflager! Weird. Og ikke ostesovsagtigt. Men noget andet, som ikke er dårligt.

– jeg savner creme fraiche.

– jeg tager ikke det med slik og vin så tungt. Det ryger altså ned som det er. Æggehvide und alles.

– Gud hvor jeg savner æg. Blødkogt. Æg. Hyl.

– Hjemmelavede falafler (man kan jo købe farsen færdiglavet) smager sindssygt godt til alt. Enten har jeg undervurderet de små chamerende fedtbomber, eller også er jeg mere kaloriedesperat end jeg umiddelbart er bevidst om.

– finthakkede champignon, hakkede valnødder på en pande med olie, løg og hvidløg. Uhm! Meget mættende og lidt oksekødagtigt.

– jeg savner helt ærligt ikke kød. Hvilket er mig en kæmpe gåde.

– de der to kilo jeg håbede røg med i svinget lader vente på sig – men jeg har da fået at vide af to personer at jeg “ser virkelig frisk ud”.

– til gengæld spasser min hud helt ud. Hejhej pizzaface.

– har jeg stadigvæk ikke fundet den perfekte burgerbøf (helst færdiglavet) hvis du ved noget, så hook gerne en søster op.

– popcorn. Hvor er det bare godt og nemt og billigt og fedt og salt. En tricolore i umættet fedtsyre. Uhm.

Kh Ida.

PS. Lidt off topic. Menøhmmm. Kunne det være hyggeligt hvis vi mødtes engang? F.eks her i løbet af vinteren på en bar i København? Jeg synes det ku være så sjovt at møde jer. Ville i komme? Hvis nu jeg lover der er alkohol?

Hvordan det går med at være veganer? Sgu meget godt, tak. Altså lige bortset fra den (syndige!) vegetarburger jeg frådede på Mc’en i Fredags (med chili cheese tops også, pas que je le vaux bien). Alene det faktum at jeg har lidt dårlig samvittighed over dét, indikerer vel, at det kører meget godt. Det har i hvert fald – til min store overraskelse – været virkelig nemt. Pesto, pasta, rugbrød, avokado, humus, soyakakaomælk, Coca cola og ristede krydderboller med smørbar har haft min ryg i trænge stunder. Det samme gælder chips, øl og vin, der til min helt store lettelse også er vegansk.

Den gule “det har ikke været helt optimalt”-kategori har været præget af mælk. Soya- eller havremælk i kaffen… Især når den skiller. Puha. Det faktum at fløde og slik ikke er vegansk, har jeg også haft mellemstor krise over. Sort kaffe og tørrede abrikoser gør det bare ikke for mig på samme måde.

I det røde krisefelt er ost. Klart ost. Især den skiveskårede fra Spir. Jeg ved heller ikke hvad jeg havde regnet med, men det var ikke godt!

Ugens positive overraskelse har været de mange nemme og billige gryderetter. Især den karryret, som mine børn på ingen måde skal nyde noget af, på billedet herover. Den smagte seriøst godt med peanuts og koriander på toppen. Uhm. (Find opskriften på veganerudfordringen.dk – den røde linseret er også god (TILFØJELSE: Når man tilmelder sig udfordringen får man tilsendt et link til hele madplanen)).

I næste uge skal jeg lave den her lasagne, drikke endnu mere kakaomælk og måske prøve kræfter med noget vegansk kage på Søndag. Dér får vi nemlig huset fyldt af gæster fordi Kurt blir 4 år i morgen. Faktisk er det lige nu – kl. 22.43 – 4 år siden jeg kravlede rundt på væggene i en elevator på Riget. Og her, lidt over midnat: 4 år siden jeg blev mor.

Min første dag som faux veganer er, hvis jeg selv skal sige det, gået godt. Pt kører jeg en helt safe veganerturiststil med snuden stædigt i landkortet aka den madplan som ligger på veganerudfordringen.dk. Så i dag efter min venindes barnedåb rippede jeg Fakta for grøntsager, soyamælk, plantefars og linser og serverede sgu en virkelig overraskende god rød linseret med pasta og pesto til aftensmad.

Rygraden i min barndoms mad var kødbaserede 70’er-80’er-retter. Mine livretter i dag er derfor i genren flødekartofler, mørbrad, lasagne og bare cirka al julemad. Fed, oldschool kød- og mælkebaseret kost. Dét får mit hjerte til at poppe. Og selvom det som regel er økologisk og altid ledsaget af grøntsager, så trænger jeg til at få udfordret den præmis at kød og mælk er en fast og ofte central del af mine måltider.

Hvis jeg nu bare kan få et par enkelte nye vaner/madretter ind under huden i løbet af den her måneds veganerudfordring, så ville det være rigtig rart. Og billigt. Og sundt. Det skal jeg lige huske på i morgen når jeg begynder at crave primadonna, koldrøget laks, flæskestegssandwich og citronfromage med flødeskum… Åh, nej. Nu starter det.