september 2019

Ting jeg har erfaret:

– det kommer ikke til at blive til noget med mig og det der veganske ost.

– soyamælk (den fra Naturli med vanille) er sommetider på tilbud til en 10’er. Og den kan jeg godt vænne mig til på både havregryn og i kaffen.

– jeg savner fløde.

– jeg savner (mærkeligt nok) ikke smør.

– vegansk lasagne smager sgu ret godt. “Bechamelsovsen” laver man ud af kogte kartofler, vand og gærflager! Weird. Og ikke ostesovsagtigt. Men noget andet, som faktisk slet ikke er dårligt.

– jeg savner creme fraiche.

– jeg tager ikke det med slik og vin så tungt. Det ryger altså ned som det er. Æggehvide und alles.

– Gud hvor jeg savner æg. Blødkogt. Æg. Hyl.

– Hjemmelavede falafler (man kan jo købe farsen færdiglavet) smager sindssygt godt til alt. Enten har jeg undervurderet de små chamerende fedtbomber, eller også er jeg mere kaloriedesperat end jeg umiddelbart er bevidst om.

– finthakkede champignon, hakkede valnødder på en pande med olie, løg og hvidløg. Uhm! Meget mættende og lidt oksekødagtigt.

– jeg savner helt ærligt ikke kød. Det er mig en kæmpe gåde.

– de der to kilo jeg håbede røg med i svinget lader vente på sig – men jeg har da fået at vide af to personer at jeg “ser virkelig frisk ud”.

– til gengæld spasser min hud helt ud. Hejhej pizzaface. Hvor ironisk.

– har jeg stadigvæk ikke fundet den perfekte burgerbøf (helst færdiglavet) hvis du ved noget, så hook gerne en søster op.

– popcorn. Hvor er det bare godt og nemt og billigt og fedt og salt. En tricolore i umættet fedtsyre. Uhm.

Kh Ida.

PS. Lidt off topic. Menøhmmm. Kunne det være hyggeligt hvis vi mødtes engang? F.eks her i løbet af vinteren på en bar i København? Jeg synes det ku være så sjovt at møde jer. Ville i komme? Hvis nu jeg lover der er alkohol?

Hvordan det går med at være veganer? Sgu meget godt, tak. Altså lige bortset fra den (syndige!) vegetarburger jeg frådede på Mc’en i Fredags (med chili cheese tops også, pas que je le vaux bien). Alene det faktum at jeg har lidt dårlig samvittighed over dét, indikerer vel, at det kører meget godt. Det har i hvert fald – til min store overraskelse – været virkelig nemt. Pesto, pasta, rugbrød, avokado, humus, soyakakaomælk, Coca cola og ristede krydderboller med smørbar har haft min ryg i trænge stunder. Det samme gælder chips, øl og vin, der til min helt store lettelse også er vegansk.

Den gule “det har ikke været helt optimalt”-kategori har været præget af mælk. Soya- eller havremælk i kaffen… Især når den skiller. Puha. Det faktum at fløde og slik ikke er vegansk, har jeg også haft mellemstor krise over. Sort kaffe og tørrede abrikoser gør det bare ikke for mig på samme måde.

I det røde krisefelt er ost. Klart ost. Især den skiveskårede fra Spir. Jeg ved heller ikke hvad jeg havde regnet med, men det var ikke godt!

Ugens positive overraskelse har været de mange nemme og billige gryderetter! Især den karryret som mine børn slet ikke skal nyde noget af på billedet herover. Den smagte seriøst godt med peanuts og koriander på toppen. Uhm. (Find opskriften på veganerudfordringen.dk – den røde linseret er også god (TILFØJELSE: Når man tilmelder sig udfordringen får man tilsendt et link til hele madplanen)).

I næste uge skal jeg lave den her lasagne, drikke endnu mere kakaomælk og måske prøve kræfter med noget vegansk kage på Søndag. Dér får vi nemlig huset fyldt af gæster fordi Kurt blir 4 år i morgen. Faktisk er det lige nu – kl. 22.43 – 4 år siden jeg kravlede rundt på væggene i en elevator på Riget. Og her, lidt over midnat: 4 år siden jeg blev mor.

Min første dag som faux veganer er, hvis jeg selv skal sige det, gået godt. Pt kører jeg en helt safe veganerturiststil med snuden stædigt i landkortet aka den madplan som ligger på veganerudfordringen.dk. Så i dag efter min venindes barnedåb rippede jeg Fakta for grøntsager, soyamælk, plantefars og linser og serverede sgu en virkelig overraskende god rød linseret med pasta og pesto til aftensmad.

Rygraden i min barndoms mad var kødbaserede 70’er-80’er-retter. Mine livretter i dag er derfor i genren flødekartofler, mørbrad, lasagne og bare cirka al julemad. Fed, oldschool kød- og mælkebaseret kost. Dét får mit hjerte til at poppe. Og selvom det som regel er økologisk og altid ledsaget af grøntsager, så trænger jeg til at få udfordret den præmis at kød og mælk er en fast og ofte central del af mine måltider.

Hvis jeg nu bare kan få et par enkelte nye vaner/madretter ind under huden i løbet af den her en måneds veganerudfordring, så ville det være rigtig rart. Og billigt. Og sundt. Det skal jeg lige huske på i morgen når jeg begynder at crave primadonna, koldrøget laks, flæskestegssandwich og citronfromage med flødeskum. Åh, nej. Nu starter det.