Hvad gjorde man uden?

Mit hoved har andendagstømmermænd efter en virkelig god weekend med min veninde i sommerhus. Hold kæft, sådan to damer, der ikke har været alene sammen i ti år (but who’s counting), kan snakke. Jeg blev snakket i søvn og hun blev snakket ombord på Kombardoexpressen. Phew! Nu fik jeg styr på min skriveblokaderamte bog, mit arbejdsliv og bare lige verdenssituationen sådan helt generelt. Vi så Vild Med Dans, sang vores lunger ud i haven til Whitney Houston, spiste alt for meget mad, gik tur i troldeskoven i generøst solskinsvejr og drak en helvedes masse hvidvin. Uhm.

I dag har jeg haft en af de der sjældne men fabelagtige boss lady arbejdsdage. I morgen skal jeg til morgenmøde på DR og fyraftensmøde hos Is it a bird (endnu mere boss!) og Onsdag skal jeg være sammen med min mor som jeg savner, fordi hun er indlagt for tiden. Hun er sgu også en boss lady på sin helt egen måde.

Hurra for veninder og mødre og alt derimellem. Hvad fanden skulle man stille op uden?

Previous Post Next Post

1 Comment

  • Reply Orddame 24. september 2019 at 17:21

    Du er bare så pissegod, altså. Elsker den følelse!
    Og hey, du spurgte engang til noget med træfældning, og jeg fik aldrig svaret, fordi jeg er så dårlig til internettet. Men nu har I fældet, kan jeg se, så jeg håber bare, at I nyder lyset! Vi bruger skovmand, når vi gør det. They know shit.

  • Leave a Reply