Vegetar

Vegansk uge. En status.

Hvordan det går med at være veganer? Sgu meget godt, tak. Altså lige bortset fra den (syndige!) vegetarburger jeg frådede på Mc’en i Fredags (med chili cheese tops også, pas que je le vaux bien). Alene det faktum at jeg har lidt dårlig samvittighed over dét, indikerer vel, at det kører meget godt. Det har i hvert fald – til min store overraskelse – været virkelig nemt. Pesto, pasta, rugbrød, avokado, humus, soyakakaomælk, Coca cola og ristede krydderboller med smørbar har haft min ryg i trænge stunder. Det samme gælder chips, øl og vin, der til min helt store lettelse også er vegansk.

Den gule “det har ikke været helt optimalt”-kategori har været præget af mælk. Soya- eller havremælk i kaffen… Især når den skiller. Puha. Det faktum at fløde og slik ikke er vegansk, har jeg også haft mellemstor krise over. Sort kaffe og tørrede abrikoser gør det bare ikke for mig på samme måde.

I det røde krisefelt er ost. Klart ost. Især den skiveskårede fra Spir. Jeg ved heller ikke hvad jeg havde regnet med, men det var ikke godt!

Ugens positive overraskelse har været de mange nemme og billige gryderetter! Især den karryret som mine børn slet ikke skal nyde noget af på billedet herover. Den smagte seriøst godt med peanuts og koriander på toppen. Uhm. (Find opskriften på veganerudfordringen.dk – den røde linseret er også god (TILFØJELSE: Når man tilmelder sig udfordringen får man tilsendt et link til hele madplanen)).

I næste uge skal jeg lave den her lasagne, drikke endnu mere kakaomælk og måske prøve kræfter med noget vegansk kage på Søndag. Dér får vi nemlig huset fyldt af gæster fordi Kurt blir 4 år i morgen. Faktisk er det lige nu – kl. 22.43 – 4 år siden jeg kravlede rundt på væggene i en elevator på Riget. Og her, lidt over midnat: 4 år siden jeg blev mor.

Previous Post Next Post

18 Comments

  • Reply Cecilia 10. september 2019 at 4:35

    Naturli havredrik er en kaffe-helt: den skiller aldrig. Min mand mener dog at den får kaffen til at smage af havregrød, selv er jeg ret vild med at den er lidt sød i det. Jeg bryder mig slet ikke om komælk i kaffen længere, synes det smager mærkeligt tørt. Mandel- og soya har jeg virkelig dårlig erfaring med og både Yosa og Oatly’s blå havremælk har tendens til at skille eller give bundfald.

    • Reply Ida 10. september 2019 at 5:02

      Hvor godt! Den må jeg prøve. Det der mælk er jo den største jungle. Tak!

  • Reply Annir 10. september 2019 at 4:50

    Jeg ved ikke om den skal åbnes, men der er altså masser vegansk slik . Fx en del fra Katjes. Selv er jeg pt glad for marcipan med nougat og mørk chokolade. Ikke al nougat er dog uden mælk. Søstrene Greene har IChok chokolade, som er vegansk. Især den hvide er rasende farlig

    • Reply Ida 10. september 2019 at 5:01

      Den skal da så meget åbnes! TAK for tippet, du er bare alletiders;) Jeg savner virkelig slik som er slik og ikke tørret frugt. Tak:)

      • Reply Marie 10. september 2019 at 18:10

        Jeg tror faktisk, jeg så vegansk mærkning på noget af bland selv slikket i Føtex, da vi blandede fredagsslik. Undrede mig over det – men det er jo til dig

  • Reply Mette 10. september 2019 at 5:40

    Du gik mig på veganerudfordringen, selvom det for mig mest fungere som vegansk aftensmad og vegetar resten af tiden. Den der pasta med linsesovs-ret! Seriøst. Det er noget af det bedste jeg har prøvet! Følger I dagene som på udfordringen?

  • Reply Katrine 10. september 2019 at 6:46

    I en del Kvickly’er (og i nogle Meny og Føtex) er de begyndt at sætte “Vegansk” markater på de typer blandselv slik, der er veganske – og der er en del! Irma er begyndt at have en del fra det tyske mærke Veganz, inkl. diverse chokolader, ligesom Søstrene Grene ofte både har mørk, lyse og hvid vegansk chokolade.
    Jeg kan anbefale FB gruppen “veganerliv i KBH” for tips om det meste, herunder hvilke supermarkeder der fører hvad.

  • Reply Mie 10. september 2019 at 7:18

    Tillykke med ham! 🙂
    Og hallå, Katjes-slik er da vegansk?
    Hvis du nogensinde løser den gordiske osteknude, så sig til. Det er klart der, min største dedikation til animalske produkter ligger …

  • Reply Lise 10. september 2019 at 7:32

    Der er en interessant artikel her om overvejelserne ved at være veganer (udgangspunktet er om veganere “må” spise californisk frugt og grønt der er dyrket vha kommerciel biavl):
    https://videnskab.dk/kultur-samfund/boer-veganere-undlade-at-spise-avocadoer-og-mandler
    Jeg synes den giver en rasende god introduktion til overvejelser man kan gøre sig ifbm sit kostvalg.

  • Reply VenterPaaVinBlog 10. september 2019 at 9:34

    Åh altså, ost – dét må være hårdt at undvære, om det er blot er en uge, havde jeg også kunne mærke savnet – kan svagt huske det fra engang hvor min kæreste og jeg også gjorde det i en uge – vi var unge og på SU og sendte diverse måltider til hinanden på mms, når vi fandt på noget godt 😀

    Men hey: Der er jo heldigvis tons af lækker mad at vælge fra, ost eller ej. Og peanutdrys holder hårdt. Ligesom peanutbutter med banan som pålæg. Og avocadomadder – uhm.

    – A

    • Reply K Damsted 11. september 2019 at 11:12

      Ikea sælger altså veganske vingummi i 3 varianter. Ligeledes er malaco’s stjerner og snører veganske, dog undtagen den røde variant pga farven deri.

      • Reply Ida 18. september 2019 at 18:22

        Godt tip. Tak!

  • Reply Ditte White 11. september 2019 at 14:14

    Jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at det IKKE ER ALT KATJES DER ER VEGANSK!!!!

    “Samtlige af Katjes 11 slikposer er vegetariske og fire af dem er veganske, da man til disse fire heller ikke har brugt bivoks til at smøre formene med. Det gælder Salte Fisk, som også er danskernes foretrukne lakridsprodukt, Sour Jordbærstænger, Sour Bredbånd og Sour Regnbue Stykker.”

    MEEEEEN!
    Havremælken og mandelmælken fra Naturlí, som er på køl (i pantflasker) skiller aldrig i varme drikke.

    Der findes utal af vegansk slik og chokolader – tjek din lokale helsebutik eller google dig frem – der er nogle “almindelige” søde sager, som tilfældigvis også er veganske 😉

    Det er måske lidt en investering, hvis du kun spiser vegansk i en uge, men gærflager (inaktivt gær) er en vegansk-must-have! Det smager af ost (ala parmesan) og kan bruges til som pynt på mad, i ostesaucer og i veganske cheesecakes 😉

    • Reply Ida 18. september 2019 at 18:21

      Jeg købte gærflager i sidste uge og de kan helt sikkert noget. Så tak for tippet. Jeg brugte dem i første omgang i boet bechamel agtigt sovs:)

  • Reply Susan 11. september 2019 at 20:24

    Bruger altid soja med vanilje i min latte. Det smager SÅ skønt og handler bare om tilvænning. Efter få gange kan man aldrig gå tilbage til mælk.
    SPIR skiveost er desværre trist i smagen, men der kommer hele tiden nye produkter. SimplyV nordic skiveost er bedre, men SpIRs sojamælk, pizza, blåbær yoghurt og er fantastiske Det har været den bedste beslutning i mit liv at spise vegansk, eneste jeg fortryder er, at jeg ikke startede før…

    • Reply Ida 18. september 2019 at 18:20

      Gode tips. Tak! Hvor længe har du været veganer?

  • Reply Line 17. september 2019 at 18:54

    Kender du Wally and whiz? De lækreste (og svinedyre) gourmet-vingummier. Og så er de veganske:-)

    • Reply Ida 18. september 2019 at 18:02

      Nej, kender det ikke. Er de i almindelige supermarkeder?

    Leave a Reply