Vegetar

Faux veganer 7. uge. Nye vaner og glemte værdier.

Den her uge har været hmmm… øjenåbnende på en eller anden måde. Måske fordi, jeg fik set The Game Changers på Netflix (tak, Chrisstine) eller fandt @vegan_sarcasm på Instagram (tak, Karoline). Eller også er det bare fordi jeg nu er nået til fasen, hvor den mentale mælkesyre sætter ind.

Jeg har været alene med ungerne hele ugen og max presset på mit arbejde hvilket har gjort, at jeg faktisk ikke rigtig har fået spist så meget, fordi jeg ikke rigtig gider at stå og lave super avanceret og ny veganermad og derfor har jeg bare spist frugt og peanutbuttemadder og drukket mig midt over i æblejuice i stedet.

Værdier. Og min naive barnetro om at der eddermaneme er underligt at slå et dyr ihjel, blende det og smøre på en rugbrødsmad… Den har naget i den sidste uge. Sidste gang jeg var vegetar (i to år), var det primært af miljøhensyn. Jeg droppede projektet fordi jeg … honestly? Pis. Fik lyst til en flæskestegssandwich og ikke kunne stoppe med at spise kød igen. Den der gamle sang med at animalsk protein var vigtigt / sundt, og jeg havde brug for kød, var nok en del af, at der kom kød på min menu igen. Med andre ord har det dyreetiske helt ærligt aldrig rigtig fyldt for mig. Jeg har fået ind med modermælken, at vi er mennesker og vi slår altså dyr ihjel og spiser dem. Det er naturligt og okay. Og den lille franske dreng på youtube der ikke vil spise blæksprutte stemme inden i der siger “…men!” har jeg meget hurtigt kunne lukke af for. Men den her uge, har den stemme været der. Meget. Og jeg kan mærke at jeg faktisk har følt mig – shit, det blir tacky, det her – rimelig empowered, og som en der, for en gang skyld, handler i overenstemmelse med sine værdier.

En anden ting der har præget denne uge (men også de foregående) har været opturen over de fællesskaber der er i den her mærkelige rejse. Ikke kun nye, digitale fællesskaber, men endnu mere, at tage samtalen med gamle venner, Jer i kommentarsporet (undskyld jeg har været så dårlig til at svare sidst. Men den her uge altså. Sindssyg, siger jeg jo!), min familie og finde ud af hvor mange af dem jeg kender, der er lysår foran mig i de erkendelser jeg tramper rundt i for tiden.

Tak, men nej tak

– Chiagrød fra The Protein Kitchen. Alt med chia faktisk.

– Cowspiracy på Netflix. Er ikke mentalt klar.

Ja tak:

– ristet tofu med soya. I havde sguda ret!!! Okay. Tak.

– insta memes

– dokumentarer om sundhedsfordele ved grøntsager

– mandler og rosiner kombi

– Besøg på bondegård i weekenden med grisebabynusning, lammekidsklapning og kattekillingholdning. Cuuuute.

Previous Post Next Post

5 Comments

  • Reply Marie S 24. oktober 2019 at 20:59

    Det med vegetar og veganermad burde jo ikke være sværere end kødbaserede retter, men altså når alt kikser så er det vare enormt nemt med spaghetti kødsovs eller en rugbrødsmad… Jeg har fundet supermeget god inspiration hos Meera Sodha – https://www.theguardian.com/food/series/the-new-vegan
    Hendes opskrifter veganske, opfindsomme og ofte ret nemme – prøver at gøre et par af dem til “de nye nemme” hos os, og det er faktisk lykkedes ret godt.

    • Reply Ida 5. november 2019 at 21:54

      Tak! Hvor lækkert med en international anbefaling! Hende vil jeg tjekke ud!

  • Reply Marie S 24. oktober 2019 at 21:03

    Den her opskrift er en af mine absolutte favoritter: https://www.theguardian.com/food/2018/dec/01/meera-sodhas-recipe-for-vegan-yaki-udon-noodles
    Selv vores 2-årlige kan lide det!

  • Reply Matilde 25. oktober 2019 at 11:24

    Jeg er selv kun vegetar, men har intet behov for at se Cowspiracy, bl.a. fordi den skulle konkludere langt mere end der er evidens for. Morten Elsøe skriver ret interessant om det her: https://www.mortenelsoe.com/blog/whatthehealth hvis nogen skulle være interesserede.

    Og så er min go to når alt er presset daal. Og bananmadder.

  • Reply Chrisstine Angellina 25. oktober 2019 at 19:29

    Glad for at kunne hjælpe!

  • Leave a Reply