Hele sidste uge var fandme intenzo. Alene med to børn og vigtige (= svære) ting på mit arbejde… det var hårdt og derfor med flossede nerver, jeg sagde hej til Niklas, da han kom hjem fra Brasilien, Torsdag aften efter putning.
Jeg er …godt nok presset for tiden. Har skrevet det før, men det fylder bare meget. Parforhold. Fuck mand, hvor er det bare ikke for børn, at få børn med den man elsker. At få et forhold til at holde til al det slid og underskud og konstante overtræk på kærlighedskontoen. Jeg er ikke sikker på, jeg forstår hvordan det er meningen, man skal blive sammen, når nu man konstant blir revet fra hinanden, af sine børn. Dét kombineret med PMS fra helvede og stress over arbejdet, gjorde bare at hele læsset væltede for mig i går. Og jeg græd i tre timer, indtil der ikke var flere tårer tilbage. Så krammede Niklas mig og så tog vi på date i Skuespilhuset. Af alle ting så vi Symposion – En hyldest til Eros. Lol.
I dag har vi gået tur i solen, holdt i hånd, købt blomster til min mor. Kurt valgte lilla og lyserøde roser med ordene: Mor, ved du hvor gammel en hunko kan blive? (Næh). 50 km. Ved du så hvor gammel en hanko kan blive? (…) HALVFEMS km/timen! De er mega smukke, de blomster.
Og så var det hele pludselig godt igen.
4 Comments
Ved du hvad. Jeg er 45 og føler sgu også, at det her familieræs dræber mit forhold til min mand og børnenes far. Børnene er 13 og 9, så vi er ovre de hårde småbørnsår, men det føles som om, der ALDRIG bliver et break til mig, hvor jeg kan mærke mig selv. Erotisk lyst? Kan dårligt huske, hvad det er. Og det er fandme skræmmende, når man faktisk – deep Down – elsker sin mand. Ikke min mening at skræmme dig, men et forsøg på trøst. Du er ikke alene.
Årh PMS forværrer virkelig alting!
Kunne du lide Symposion? Jeg så den uden forventninger og blev helt blæst bagover af begejstring!
Hør evt. David Langs “Just” der bruges en smule fra – The XX har lavet sampling på deres “Lips”. To vidunderligt smukke numre, man kan blive helt nyforelsket af.
God solskinsmandag.
Jeg læste engang en formulering om at kærlighed er besværlig. Det blev simpelthen det vildeste wakeup call for mig. At jeg gik væk fra hårdt/nemt-metaforen og over i besværlighedsfreamingen har betydet, at jeg ikke dømmer mig/os så meget, når vi i perioder VIRKELIG bøvler med det.
Iøvrigt total tommel op for at føle sig som 50 km ko. Er det ligesom hundeår? Min datter på 4 mente at hun var 100 kg træt. Så er jeg nok en ko på 100 kg med 50 km/t every fucking day #pseudotvillingeliv
Vi har en på 3 år og en på 2 mdr. Det er benhårdt for parforholdet! Måske er det fordi man forventer, at kæresteforholdet også skal leve, selvom det måske ikke er realistisk? Det er under alle omstændigheder mere end svært at fastholde samhørigheden, når der er dage, hvor man knap nok når at have øjenkontakt. Vi går nu i intensiv parterapi (det føles i hvert fald intensivt..) og det kan faktisk virkelig anbefales. Det er de mindste ting, der kan løsne op for trangen til at slå den anden ihjel.