Det (mor)somme liv

Morgenrutine med løg på

Det er som om min mand og jeg har glemt, at vi har fået børn. Ikke fattet, at dem der er flyttet ind ikke er voksne, og derfor gir lige præcis nul fucks for om vi når udflytterbussen, får tøj på eller børster tænder… Dét kapitel, har vi ligesom bare ikke lige læst.

Derfor ser vores morgener cirka sådan her ud:

6.30: Otto vågner

6:45: En af os står op med Otto, sætter kaffe over, giver Otto mad, smører madpakke til Kurt, finder tøj og tandbørster frem

7:10: Kurt blir slæbt op og ud i køkkenet (vi prøver virkelig at få ham tidligt i seng, men udflytterbus=sen lur=aftenfrisk=morgensur aka The Circle Of Fucking Life

7:15: Kurt spiser, Otto leger.

7.30: Niklas går i bad(?!) og jeg kaster noget makeup i hovedet og tager tøj på.

7:30: Børnene får tøj på (ofte under store protester, somme tider, helt af sig selv og uden hjælp)

7:45: Børnene får overtøj på (ofte under store protester, somme tider, helt af sig selv og uden hjælp)

8:00: Vi er kommet ned fra 4. sal og sidder i ladcyklen og ræser nu igennem byen for at nå udflytterbussen som kører ret præcist kl. 8.10.

8:15: Jeg står og vinker farvel til tonede ruder.

8:30: I vuggestuen og aflevere Otto

8:45: Kører på arbejde

9:15: Være på arbejde. Heeeej!

Hvordan det går hjemme hos os? Helt ærligt, så op og ned, at jeg ikke rigtigt orker at sætte ord på det. Både fordi ham jeg deler løjerne med, ikke har behov for, at mommyblogge vores kvaler ud over alle tage. Men også fordi mine humørsvingninger, for tiden er så store, at jeg blir helt skitzofren, når jeg forsøger at skrive det ned. Den korte version: Er ret sikker på at det er mig den er gal med. I hvert fald blir jeg tit sur og ked af det uden grund og lader det gå ud over min familie.

Jeg er nået frem til at en stor del af mine nedture bunder i kontroltab og noget så simpelt som tidspres. Så nu er Otto og jeg, i første omgang, gået til kamp mod De Stressede Morgener Fra Helvede og er kommet med hvert vores bud på, hvordan vores drømmemorgener ser ud. Det fungerer ret godt at have noget at pege på og sigte efter. Nu skal vi bare liiige have det implementeret i praksis:)

Lola Jensen, du ringer bare.

Previous Post Next Post

9 Comments

  • Reply Sara 11. oktober 2019 at 11:51

    Jeg elsker dine tegninger. Har lavet dem til min datter siden jeg så den du lavede da Kurt skulle starte i børnehave (Dog i en meget mindre flot version). Nu er min datter selv begyndt at efterspørge dem til jul, fødselsdage, ferienedtælling osv. og hun tegner også med! Og så vil jeg også lige sige, at hvis min mand ikke var en robot der kører vores morgener med russisk diciplin, så havde vi været præcis som jer. Lige der omfavner jeg sgu hans evne til taktfaste rutiner, så jeg kan få lov at være en zombie om morgenen. Det er sgu nemmere når alle ved hvad de skal 🙂 Kram og virtuelt High five til dig

  • Reply Sara 11. oktober 2019 at 11:55

    Ved i øvrigt ikke hvorfor jeg har skrevet sgu så mange gange, men glemt alle kommaerne

  • Reply Signe Hanson 11. oktober 2019 at 14:30

    Åh, morgener! Her består de mest af, at vi vælter rundt i en meget larmende bunke og på hæsblæsende vis skal nå børnehavebussen 8.00 (suk!). Redningsplankerne inkluderer: Al forberedelse aftenen før køres benhårdt: Bad, tøj frem, madpakke smurt, stille op til morgenmad, pakke tasker, osv.
    Men altså … når du finder formlen på ligefrem at gøre det hyggeligt, ikk? Så kom bare med den …

  • Reply Louise 11. oktober 2019 at 18:33

    I denne uge har vi droppet at få den ældste på 3 år afsted i udflytter da det krævede 2 forældre at få ham i overtøjet. Det virkede for voldsomt når jeg nu går hjemme på barsel. Selvom man er voldsomt meget på overarbejde når man er alene med en baby of toddler. Tror vi vil prøve at finde en ny børnehave uden den bus der. Den der eftermiddags lur i bussen fucker mit liv op. Har i øvrigt også gang i tegninger her. Har lavet ikoner jeg har printet ud og farvelagt, så en tur i lamineringsmaskinen og så ind i en tøjklemme på en snor i korrekt rækkefølge.

  • Reply Kirstine 12. oktober 2019 at 19:36

    Ida, vi er jo ens! Trælse morgener OG humørsvingninger. Elsker jeres tegninger, især de uhyggelige sorte væsener der tager tøj på på din søns ..! ❤️

    • Reply Ida 19. oktober 2019 at 19:44

      Haha, det tænkte jeg også! Børn er så dejligt dark i bøtten

  • Reply Hvem brænder også brevsovs på? • I carried a watermelon 15. oktober 2019 at 8:52

    […] jeg havde simpelthen så svært ved at svare fyldestgørende. Jeg gik med en formulering lånt hos Ida: “Det går så meget op og ned, at jeg slet ikke orker at sætte ord på det”, for det […]

  • Reply Louise 16. oktober 2019 at 5:51

    Hov. Kommer i tanke om et tip der måske kan bruges af nogen. Vi er begyndt at spille fuglefløjt og skovmusik for den 3 årige som han kan ligge og vågne til. Og så står der et glas æblejuice og måske en kiks. Det virker sgu til at hjælpe på blodsukkeret. Det hjælper på at komme ud ad sengen uden gråd.

    • Reply Ida 5. november 2019 at 21:35

      Ej, et godt trick!! Det vil jeg totalt meget prøve❤️ Søger du bare på skovmusik på Spotify eller..?

    Leave a Reply