Hej!
Jeg kan ikke finde ud af at skrive noget som helst herinde for tiden. Men derfor skal I (fem følgere, jeg har tilbage), fandme ikke snydes for en hurtig memo: Husk nu lige at kom på Lørdag til en drink og noget dansegulv! Jeg er helt ærligt, ikke særlig meget i festhumør for tiden, men det er jo når man har mindst overskud, at man har mest brug for – Og er aftenerne, med de laveste forventninger, ikke dem, der plejer at blive bedst? Det tror jeg.
Håber vi ses! Og man må selvfølgelig gerne tage en ven med.
Lørdag d. 18. januar kl. 21.30-23.00 i Loungen på At Dolores, Lille Kongensgade 16, Kbh. K. (lige ved Kgs. Nytorv metro)
Midtlivskrise, blogblokade og kærlig hilsen
Ida
8 Comments
Jeg er en af de fem… men bor i det mørkeste midtjylland. Havde jeg været i nærhedenn af kbh, var jeg dukket op.
Håber I får den fedeste aften
Jeg er en anden af de fem, og jeg synes, at du er både modig og f*cking sej Ida. Kram og kærlige tanker til dig ❤️
Hav alletiders fest. Var jeg i KBH var jeg der på en studs. Kæmpe hilsner fra Århus
Håber du får en rigtig fantastisk fest! Jeg vil altid læse med her fra Vestjylland
Også med i følgerskaren og tilslutter mig de rosende ord! Er vild med at læse med. Ikke mindst fordi jeg boede lige i dit hood indtil i sommers så når du en sjældent gang skriver om det føles det lidt som om det stadigt også er mit (hood, forstås).
Jeg ville rigtigt gerne med lørdag men er på amme-putte-hygge tjans herhjemme. Hvis du holder igen vil jeg gerne med
Jeg må så være den 6. af de fem følgere 😉 håber du får en fremragende fest og sikke et godt initiativ. Jeg vil helt højgravid sidde herhjemme med solide mængder is og have lidt ondt af mig selv over at gå glip. Uanset at Svend Brinkmann siger at det skulle være så sundt.
Håber dit overskud vender og at du finder flere ord igen, for jeg kan så godt lide at følge med og sætter stor pris på dine refleksioner over livet, verden, haven og alt der imellem.
Vi glæder os til du finder ordene igen – og håber festen i aften bliver lige hvad du har brug for♥️
Kh K
Åh, det er jo NU! Håber du har en rigtig god aften, det skal du ha’, det er simpelthen så godt et initiativ. Godt tænkt og ført videre end bare tanken!
Hofteopereret 2.1., piv
kh Anette