Om at tracke sin læsning

I 2023 begyndte jeg at føre liste over de bøger, jeg læser. Af en eller anden grund har det været svært at finde et system, der var enkelt nok til at det virkede. Listen skulle være tilgængelig, men ikke være i en notesbog, som blev udskiftet hvert halve år. Og jeg skriver – desværre – ikke længere dagbog konsistent nok til at den ligger fremme på natbordet. Løsningen er blevet at jeg skriver bøgerne op, mens jeg er i gang med dem (ikke bagefter, for så er min indre hypecycle over bogen nede og skrabe x-aksen igen og så glemmer jeg det) i en ‘5 year journal’, jeg købte i Tokyo. I den skriver jeg 2-3 linjer hver aften om dagens gang og aktiviteter, så dén ligger fremme på natbordet (note om 5 year journaling: Jeg har skrevet i den i et år, og for en fortidssvælger som mig er det altså ret hyggeligt, med små daglige timehops tilbage i tiden – og så er teksterne dels korte nok til at jeg får skrevet dagligt, og indholdet konkret nok til at de ikke er for cringe og følelsesladet, til at jeg kan holde ud at læse det bagefter).

Tilbage til listen. Listen. Jeg er ikke endnu kommet i gang på Goodreads og ejer ikke en kindle, så dér får jeg ikke rigtigt tracket min fremdrift. Men efter 7-8 år som hvad jeg vil kalde for seriøs læser, vil jeg faktisk godt tracke min læsning. Om ikke andet så bare for at kunne svare folk mere konkret end “øhhhhhhhh”, når de spørger “hvad læser du så for tiden”. Det er en måde at håndgribeligere en ellers lidt ukonkret hobby. Og når jeg tænker over det, er læsning mere og mere blevet som en slags træning for mig. Jeg har nærmest det forhold til læsning, som jeg havde til løbetræning i mine 20’ere: Jeg gider ikke, jeg laver overspringshandlinger, scroller i 20 minutter (okay okay, ærligt? Op til en time) før jeg får taget mig sammen til at åbne bogen. Men jeg vil læse 20 minutter hver dag. Og jeg har det altid godt både imens og bagefter. Min dopaminafhængige hjerne har godt af bogstaverne på papiret. Jeg læste engang et sted at strikkere – som læsere – finder det så meditativt at strikke / læse, fordi øjnene bevæger sig fra side til side, hvilket angiveligt skulle påvirke de to hjernehalvdele på samme måde, som pendulet hypnotisøren beder sin patient følge med øjnene. Så jeg vil læse hver dag, ikke fordi jeg gider, men fordi jeg vil. Og i perioder, som nu, hvor jeg er “mellem skriveprojekter” og derfor ikke får skrevet på noget hver dag, virker det særlig vigtigt at bibeholde en eller anden form for kontakt til papiret.

Nogen løbetræner, andre læsetræner.

Hvor meget har jeg så læst spørger du? Jo tak, mere end jeg havde regnet med. Faktisk er jeg så stolt og overrasket over resultatet, at jeg har måtte gå listen igennem, men den er god nok. Jeg har læst 17 bøger i løbet af 2024’s første 20 uger. Tre af bøgerne på listen er jeg i gang med nu (Theis Ørntofts Jordisk på lydbog, George Saunders Lincoln i Bardo på papir og så er Emma Holtens Underskud min bobler, når jeg ikke kan overskue de andre to). Det er faktisk 0,7 bog om ugen i gennemsnit. Med 3 børn og et fuldtidsjob er jeg ret stolt. Og ja mere vil ha mere og det kunne da også være fedt at kunne sige, at man læste en bog om ugen, men I’m no Svend Brinkmann og har heller ikke planer om at blive det.

Nu mangler jeg bare en løsning på hvordan jeg bedre kan læse mig selv i søvn i sengen, når sengens andre beboere (det lyder betydeligt frækkere end det er) foretrækker slukket lys.

Hvad er jeres læsevaner?