Browsing Category

Bæredygtighed

The Wardrobe Challenge

Ud af skabet dag 1:7

Det blir virkelig kort, for jeg tror uden at overdrive, at jeg har kigget på en skærm i 10 timer i dag. Mine øjne klør helt vildt af alle de tics. Sådan helt skærm-outlook-some-udtørrede. Lol. Gad vide hvad det modsatte af skærmdetox hedder?

I dag var første dag i min lille wardrobe challenge vs. 2.0. Der er een anden på mit arbejde som er med på den, og da hun stod oppe ved buffeten i dag, på en dølle regnvejrs mandag, i en vildt flot festkjole, blev jeg sgu så glad. Totalt yndlings udfordring.

minimalisme, The Wardrobe Challenge

Skal vi springe ud af skabet sammen?

Det er jo Pride. Og jeg har længe haft lyst til at gøre noget frækt.

Ej… men det handler på en måde om at smide tøjet. Sammen med jer, faktisk.

I kan sikkert godt huske historien om Burberry, der – som så mange andre modehuse – helt rutinemæssigt for nyligt, fik destrueret tøj og tasker for 233 millioner kr (læs om det her). Bare lige for at holde deres markedsværdi høj, ikke?

Eller at vi i Danmark har Nordens højeste tøjforbrug (hver af os køber i gennemsnit 16 kg tøj om året).

Eller hvad med det faktum at vi, hvis alle levede som vi gør i Danmark, ville have opbrugt jordens årlige ressourcer, allerede d. 28. marts i år: Det tager os altså knap 4 mrd at (over)forbruge de 12 mrd’s ressourcer vi har til rådighed her på jorden.

Det er totalt deprimerende og det kan virke både dobbeltmoralsk og meningsløst at skrive om det hele tiden, når man som jeg ikke har haft det store overskud til at handle på ordene, fordi life.

Derfor holdt jeg op med at skrive (så meget) om det her på bloggen, i forhold til tilbage i 2011-13, da jeg først lavede kandidat på designskolen om overforbrug af tøj og efterfølgende ikke købte noget nyt tøj i et år.

Men! I forgårs skrev Frejamay et blogindlæg om hendes ansvar som influencer, om overforbrug og om vigtigheden af at stå imod behovet for konstant at vise vores identitet gennem tøjforbrug, her i vores visuelle kultur.

Og det kor vil jeg sgu gerne hyle med i! For hvor har jeg dog længe tænkt, at det hele var en surrealistisk omvendt Kejserens Nye Klæder. Hvor ingen tør råbe: “Hvad har I egentlig gang i?” hver gang man tæppebombes med shoppe-posts, ønskelister, must-haves og nye køb som man bare lige kan “swipe op og klikke hjem”. Det er virkelig blevet nemt, at forbruge.

Men uanset prisen, koster det stadigvæk 3.000 liter (og det var tretusinde) vand, at fremstille et par jeans. 1500 liter vand, at fremstille en t-shirt. Og det er bare vand-kontoen. Så kommer pesticider, arbejdsforhold og transport osv. oveni (læs mere her, hvis du tør (og har Politiken abonnement)).

Hvis vi fortsætter med at forbruge på den her bindegale måde, så er der altså ikke meget lol tilbage til vores børn.

Jeg kan allerede mærke at jeg kaster lidt op i munden af at høre på mig selv. Sorry. Og netop fordi det ofte bliver virkelig dobbeltmoralsk (jeg stod i Zara og bingede billigt plastiktøj, for under en måned siden!) og (ja) pissekedeligt at høre på, har jeg tænkt mig i stedet, at genoplive min gamle idé. Jeg synes den er sjovere. Mere handlingsorienteret. Og så kan man selv indsætte oplagt spinoff på, at Priden handler om at hylde kærlighed og diversitet.

Det er nemlig en udfordring, der handler om at blive genforelsket i sit eget klædeskab i al dens mangfoldighed. Og jeg håber et par af jer vil være med. Den lyder sådan her:

I en uge, må du kun gå med tøj, du ikke har brugt det sidste år.

Easy, peasy, ikke?

For dem der har lyst til at være med starter vi på mandag – og det gælder altså sko, tøj, neglelak. Hele pivtøjet. Da jeg gennemførte det sidst (i 2012 – man kan finde det i Arkivet) havde jeg tøj nok til 50 dage. I mellemtiden har jeg downsizet en del, så en uge må være nok.

Sidste gang jeg lavede den her “Wardrobe Challenge” (faktisk sammen med mange mega seje damer som fx. Sneglcille og Fredes Blog. Just saying🙋‍♀️), fik jeg en følelse af at blive genforbundet med mit eget tøj – og historikken i mit “gamle” tøj, som jeg elsker for meget til at sende videre, og samtidig heller ikke synes jeg kan have på, pga nogle normer i vores samfund, om at man skal se ud på en bestemt måde. Vi skal sgu owne vores tøj, ikke? With pride! Og så lover jeg at holde inde med dobbeltmoraliserende prædikener og deprimerende links, ingen af os kan handle konkret på, fordi det hele handler om hvad vi ikke må. Og ikke skal.

Her er noget du til gengæld gerne må i Ud Af Skabet:

– Troppe op på dit arbejde i kæmpe festskrud, du ellers aldrig får gået med.

– Have stilletter på, på en Tirsdag – det er for miljøet jo.

– Hey! Ligne en modeblogger for faen!

Jeg kommer til at poste mit outfit of the day, på Instagram (@idaburchardi) under hashtagget #udafskabet og #stoptøjspild fra på Mandag.

Og jeg håber så meget at vi ses derude i virkeligheden, eller her på nettet (please..? don’t leave me hanging, vel), til fælles kamp mod overforbruget, i alle vores vidunderlige, hengemte, opmærksomhedskrævende, dejlige klæder.

Klædelig Pride. Og glædelig mangfoldighed❤️

Bæredygtighed, Det (mor)somme liv, minimalisme

Moderne stofbleer – en skeptikers guide

Da jeg fik børn åbnede der sig to dimensioner: en i forhold til kærlighed/smerte og en i forhold til affald; et stort sort hul af plastic, poser, bleer, emballage og mad. Selvom jeg overraskende velvilligt har ofret en stor luns af min miljøsamvittighed på moderskabets hellige alter, vil jeg gerne blive bedre til at lave små indsatser hvor jeg kan.

Lad mig bare sige det med det samme: At vælge moderne stofbleer i stedet for plasticbleer, hører ikke til i kategorien “lille indsats”. Ikke alene kræver det et stort forarbejde, det kræver også en zen-agtig tilgang til at vaske dem, hænge dem til tørre og pakke dem.

Derfor har jeg valgt moderne stofbleer

Men spørger du mig om det er det værd? Ja! Det synes jeg faktisk at det er. Og derfor vil jeg godt ofre et blogindlæg på at slå på tromme for moderne stofbleer. Jeg har nemlig følt mig meget alene med beslutningen blandt venner og familie. I mit hormonelle hoved har jeg nok i virkeligheden fejltolket folks nysgerrighed som en dom over at jeg ville udsætte mit barn for noget så “ulækkert” og “uhygiejnisk” som stofbleer. Spørgsmål om han nu ikke ville få rød numse og svamp og om ikke jeg ville få stress over alt det ekstra vasketøj. Og hvordan skulle vi dog få vasket de brugte bleer og hvad med vaskemaskinen og, og, og…

Mest af alt handlede det nok om mine egne fordomme og evige angst for at være anderledes end alle mine venner. Helt ærligt. Jeg er ikke så stolt af at indrømme det, men jeg kan godt have en tendens -især som mor- til at ville have den samme Ida Isager pusletaske, Paraplyklapvogn, camcam sengetøj… som alle andre.

Men samtidig kunne jeg ikke slippe følelsen af at smide bleer ud. Hvor – undskyld mig – sindssygt jeg synes det var at slæbe dyre bleer hjem, bruge dem i 2 timer for så at smide dem ud igen. Jeg følte at det var en engangs-vane jeg var blevet påduttet af nogle markedskræfter, som jeg egentlig havde ret meget lyst til at gøre op med.

Forskellen på en “moderne stofble” og en “gammeldags stofble”

Lad mig starte med at slå fast at en “moderne stofble” intet har at gøre med gammeldags stofbleer (de store bomuldsstykker/gylpeklude).

En moderne stofble består af en “skal” (også kaldet pull-cover eller bare cover), med den funktion at holde fugten inde i bleen og holde dens overflade tør. Det er vigtigt at man vælger en skal med en pasform som passer til sit barn. Slanke babyer har jeg hørt skulle passe godt til fx Bambio Mio. Og til små tykke børn (som dem jeg producerer) har jeg haft gode erfaringer med Little Lamb’s lommebleer og Anavys ai2 med velcro (men de er lige små nok).

Sidespor om at bruge gammeldags stofbleer og bindebleer

De gammeldags stofbleer brugte vi til Otto de første par uger, da han var helt lille, ny og boney. Vi foldede efter anvisning fra min kloge mor (og youtube) og lukkede den med en moderne blesikkerhedsnål.

Fra han var 0,5 mrd – ca. 3-4 mrd brugte vi bindebleer. Det har jeg skrevet et helt indlæg om her. Det fungerede sindssygt godt for os.

Det gode ved bindebleer: De holder tørt, er 100% formbare efter din meget hurtigt voksende baby, helt fri for kemi og superabsorbanter (de er lavet af økologisk bomuld) og man kan justere sug alt efter hvor meget babyen tisser. Og så er der ingen skarpe kanter mod den lille nyfødte, nutti hud.

Det besværlige ved bindebleer: Et show at holde styr på snorene i vaskemaskinen og så er de skidebesværlige at pakke. Også lidt besværligt at give den på i starten, men det tog ikke mange dage at få taget.

Nå. Det var et sidespor.

Tilbage til moderne stofbleer. Udover “skallen” består en moderne stofble af indlæg. Man bruger ofte flere ad gangen (det hedder at man “booster” sin stofble) og deres funktion er at suge (tis) til sig. Populære indlæg kan være i materialer som hamp (lidt stive, men suger godt) eller bambus (lidt blødere, men med mindre sugeevne).

Kombinationen af skal og indlæg munder ud i et væld af valgmuligheder. Her er et par af de mest populære:

  • “Lommebleer”, hvor indlægget lægger seperat i en lomme der er syet fast i skallen. Dem bruger vi fordi de er blandt de billigste på markedet (ca. 80kr/stk) , de har en nogenlunde kort tørretid (ca. 12-18 timer – vi har ikke tørretumbler (desuden ryger miljøhensynet hvis man bruger tørretumbler, da man skal regne med at vaske ca. hver 2-3 dag) og så er de nemme at lægge på vores barn.
  • “all in one” (aio) hvor indlæggene er syet fast i skallen. Dem fravalgte vi pga prisen (en ny koster ca. 200-260kr/stk) og den længere tørretid (fordi de ikke kan skilles ad)
  • all in 2 (ai2) hvor man knapper indlæggene fast i skallen (dem har vi et par stykker af, og vi er glade for dem, men til prisen (170kr/stk fra nye) vil jeg sige at man får mere value for money ovre i lommebleerne.
  • “Formsyede bleer”, som er en frotté- eller bambusble, som kræver en blebuks enten af uld eller pul udenpå (det prøvede vi allerførst. Og det fungerede bare slet ikke – så jeg har nogle new-born du godt må få, hvis du selv gider hente dem;))
  • Læs mere om variationerne på webshops som F.eks. Ko og Ko og mini-E. Det er individuelt hvilke bleer der passer og derfor vil mange webshops forsøge at prakke dig en lånepakke på med forskellige mærker og typer. Personligt fik jeg både stress og koldsved af tanken og valgte at snakke med folk om deres erfaringer i forskellige Facebook-grupper i stedet (det er også lidt stress, men i det mindste er det gratis. Der er et virkelig stærkt community indenfor stofbleer og folk er virkelig flinke til at hjælpe og svare på spørgsmål).

Hvilke typer moderne stofbleer vi valgte (og hvorfor)

Vi valgte at købe 15 Little Lamb lommebleer secondhand af en barselsveninde. Mest fordi de var billige, alsidige og jeg havde læst mange gode erfaringer om dem. Hvis man vil købe dem fra nye, så hold øje på Little Lambs facebookside med hvornår de holder udsalg – det er dumt at give fuld pris. Stofble-webshops er (ret ironisk) også vilde med Black Friday, så der kan man også få stocket op, hvis man ved hvad man vil have.

Derudover købte jeg 5-6 Anavy Easy ai2 bleer fra nye (til 169kr/stk). De er produceret i EU og af bæredygtige materialer og kommer i de fineste mønstre. Indlæggene er desværre efter et par vaske blevet lidt stive og så sidder de ikke vildt godt på mit barn. Så lige for tiden smider jeg en disana uldblebuks ud over for at det holder helt tæt. Anavy forhandles her (ikke et reklamelink).

Her bor vores stofbleer! Fra øverste venstre hjørne er hjemmelavede frotterundeller klippet ud af et par gamle håndklæder. De fungerer vildt godt! For ekstra luksus, så læg dem dobbelt og sy sammen med zigzag på en symaskine. Øverst i midten er en Disana lanoliseret uldblebuks. Resten er en blanding af Little Lamb lommebleer og Anavys ai2 bleer.

Vi har i alt ca. 20-25 stofbleer. Det vil mange nok mene er for lidt, men vi bruger også engangsbleer når vi er på tur, om natten og når jeg smelter sammen og får lyst til at skyde mig selv af træthed, så for os er det helt perfekt.

På billedet mangler en meget vigtig sidste ingrediens, nemlig de engangslinere af rispapir som ligger inderst mod barnets hud og som man, så let som at skifte en engangsble, ruller sammen og smider i toilettet når barnet har lavet stort. Resten af stofbleen og frotte-rondellen ryger ned i en lukket blespand med en wetbag. Der ligger den et par dage og så smider man bare hele wetbag’en med bleer i sin vaskemaskine og vasker normalt. Seriøst. Hvis du er nået helt hertil så (for det første: Wauw!) er det vitterligt ikke mere en lortetjans at stå og skifte en stofble end det er at skifte en engangsble. Det lover jeg! Det er når man vasker og samler dem at jeg lige skal stå og tænke lidt over livet og at alt ikke altid behøver gå så hurtigt som muligt.

(Tilføjelse:) Tænker her på den opblomstring f.eks. slow food bevægelsen har fået; Hvordan fødevarer er gået fra noget der bare skulle laves og helst i en fart, til at være noget vi virkelig nørder og nyder at dyrke sammen. Gastromænd og -kvinder køber sous vides og langtidskoger kød for at holde på vitaminerne, vi vacuumpakker, koldhæver, gror surdeje (jeg har selv en og lets be honest, den er sgu lidt en kælling en gang i mellem) og kaffe! Det er slet ikke unormalt lige at begynde en kop kaffe med at male bønnerne(!), fordi det bare smager (indsæt helt glad og overgearet gasto m/k smiley) SÅ meget bedre end formalede bønner. Giver sammenligningen mening? Jeg har selv en pissedyr pastamaskine, og jeg har også stået og lavet rullepølse i slag. Så tre fingre peger på mig selv her. Det var også bare en sidebemærkning.

Ikke mindst skal jeg – når jeg pakker lommebleer – sende en mental highfive til mig selv over alle de engangsbleer som jeg ikke slæber op og ned fra 4. sal.

En lidt up-beat, og forhåbentlig ikke alt for hellig afslutning

Præmissen for det her indlæg var faktisk at det ikke måtte være moraliserende, så her kommer en forhåbentlig bare lille smule up-beat finale: Jeg elsker engangsbleer og synes det er genialt og smart og godt fundet på. Og jeg er på ingen måde ude på at dømme nogen som helst – hell, jeg bruger både engangsbleer her i Thailand og om natten og til Kurt! Men jeg synes bare at man skal vælge sine bleer med omhu og på et oplyst grundlag.

Det her blogindlæg er forøvrigt det allerførste i rækken af i alt 12 indlæg om mit forsøg på at prøve at leve mere minimalistisk i 2018. Hvis man vil læse mere om grunden til det, så kan man læse mine spæde tanker om minimalisme her.

Og SE lige en sød lille tilsandet stofblerøv på vej hjem til sin mor i Thailand..

minimalisme, Rejse

Når man rejser 5 uger i Thailand med 2 børn under 3 år og den ene voksne lider af forsyningsangst og den anden voksne har en minimeringsvision, kan en pakkeliste meget hurtigt se sådan her ud

Så er vi landet på Koh Lanta hvor vi skal tilbringe de første 16 dage af vores i alt 5 ugers øhopperi i det sydandamanske øhav. Det er vores 2. tur hertil på 2 år, så vi er på ingen måde pro’s, men bare vilde med at rejse i Thailand: Både da vi i 20’erne drak mojito af spande og gik til full Moon parties, såvel som nu 10 år senere, hvor den eneste fuldmåne man fejrer sidder på en to-årig som prøver at smide bleen.

Indtil videre har vi bestemt ikke fortrudt at tage endnu en tur hertil. Nu med en snert af rutine og – selvom man ikke skulle tro det – en smule mindre oppakning end sidst vi var afsted.

Derfor kommer der her en opdateret version af vores pakkeliste fra sidste tur, i mit patetiske forsøg på at rejse sort of minimalistisk med 2 børn under 3 år. Ha!

Det øverste billede er af den tøjbunke jeg har med til mig selv. Her er der så et billede af det vi har med til vores børn…

Til Kurt og Otto til flyveturen

1 hættetrøje

1 par lange løse bukser

1 langærmet trøje

1 langærmet uld/silke body fra Joha

1 par sokker

Et tørklæde til afskærmning og putning i kabinen

Smoothie poser x 4

Drikkekop med tud

To stykker legetøj

Sut x 5

Ørepropper

Pakkeliste – Pleje til børn

Zinksalve

Solcreme faktor 50

Børnepanodil

Næsesuger

Termometer

Pincet

Saltvandsdråber

D-vitamin

Lanolin

Tandpasta og tandbørster

Kløestillende til myggestik

Pakkeliste – Øvrigt til børn

Engangssvømmebleer x 3 pakker (insane!! Seriøst 2 pakker må simpelthen være nok!)

Bleer x 2 pakker (også hjernedødt – vi tjekkede seriøst en hel taske fyldt med bleer ind).

Smoothieposer x (nogen -ikke mig- gik lige amok. Mine damer og herrer:) 35

3 x moderne stofbleer + wetbag

Vådservietter x 3 pakker

Engangslagener x 10

Babyalarm fra Neonate + oplader

Vikle og bæresele (næste gang tager jeg kun vikle med #likeaboss)

Klapvogn fra Chicco lightway

Foldestol

Et par store tørklæder til solskærm, gylp, skygge, dyne, sjal, amme-afskærmning…

3 stofbleer

Hagesmæk

Vaskepulver til håndvask

Håndsprit

Instantgrød

Babyske

Drikkekop

En lille termodrikkedunk til Kurt

Badering og svømmevinger

Pakkeliste – Tøj til Kurt og det samme til Otto

1 langærmet trøje, gerne lidt for stor og tynd

1 body med korte ærmer

1 par shorts

2 solhatte

Solbriller

Badeshorts

Uv-dragt med lange ben og ærmer

Løst hørsæt med korte ærmer og skjorte

Tøj til mig (her må der godt klappes)

2 par underbukser

1 bh

2 undertrøjer

1 t-shirt

1 kjole

1 par shorts

1 par løse bukser

1 silkeskjorte

2 bikinier (først pakkede jeg kun en, men kom så i tanke om den sidste gang hvor jeg brugte 2 dage i antibiotikadrop med 40 i feber og bragende brystbetændelse og tænkte så: nok er minimalisme sejt, men tørre, varme bryster når man ammer er sejere – skiftebikini it is!)

1 cardigan til flyturen

Sandaler

Converse til at rejse i

Tøj til Niklas

1 x lange bukser løse

1 x hættetrøje

2 x silkeskjorter

2 x t-shirt

2 x underbukser

2 x shorts

1 x badeshorts

1 x strømper

Sandaler

Sneakers

Høretelefoner

Pakkeliste – Øvrigt

Klemmer og snor

Solbriller og solcreme

Tandbørste, læbepomade og mascara

Hårbørste og elastikker

Silketørklæde

Bøger (Kirsten Thorup: Erindring om kærligheden, 2 fagbøger og Naja Marie Aids Bavian. Har regnet ud at jeg skal læse 50 sider pr dag for at nå igennem dem. Wish me luck).

Guidebøger (“Strandhytter og luksusresorts i Thailand” og “Rough Guide to Thailand’s beaches & Islands”)

Computer (med serier på. Til om aftenen på værelset når ungerne sover).

K-lås til at låse computeren fast til et sengeben.

Akvarel og papir (bare tro på det, Ida)

Kortspil

Pas + kopi af pas

Visum

Oplader

Penge

Sygesikring

Vaccinationskort

Kamera

***

That’s it! Da vi kun er på 4. dagen af vores rejse, kan jeg ikke love at listen er perfekt – så forslag, tips, hacks og tricks modtages med kyshånd i kommentarsporet. Også til gode børnesteder og aktiviteter i og omkring det sydlige andamnerhav. Tak!

minimalisme

En more is more types spæde tanker om minimalisme

Jeg er rødsprængt af træthed og voksenliv, men jeg VIL også nå at dele et par tanker om det her minimalisme.

De fleste rejser fylder en masse inden man tager afsted, man læser guidebøger, pakker, rejser. Og så -når man er afsted- fader det ligesom ud efter lidt tid. Lige nu er jeg et sted hvor minimalisme fylder rigtig, rigtig meget. Alle mine (to..) små pauser i løbet af dagen går med at tænke over det. Så her kommer mine spæde, minimale hjernemøl:

Som alle andre, er jeg en sammensat person – Jeg elsker at være på ø-lejr, jeg elsker dyre tasker, jeg elsker et godt stykke kød, jeg elsker grøntsager, jeg elsker at stene serier, løbeture og vinterbadning, at spise Mc. Donalds, være i zen, binge 200 afsnit GIRLS, læse bøger, gå amok på et dansegulv, tilbringe en weekend i absolut stilhed på en lille øde sydfynsk ø… You get it the picture – Alt til sin tid. Bortset fra nej, faktisk ikke alt. Ikke alt. Ikke det jeg føler jeg ikke kan være bekendt.

Nogle ting giver mig instinktivt ondt i maven: Poser fra ASOS, Boozt’s evighedsudsalg, ordet affiliatelink… Den slags. Engang tog jeg mig selv i at tage et selfie i et nyt stykke tøj, kun for at vise at jeg da også er typen der selvfølgelig og helt casual bare lige står her i min rustrøde, oversized velour-kjole. Som i virkeligheden lignede noget fra en Peter Øvig Knudsen 70’er beskrivelse, men i det lille firkantede, instagramformat så lækkert ud. Det er så kikset: Ida 12 år, der prøver at passe ind i klassen og blive set af de populære piger. Jeg får samme følelse, når jeg farer vild i et eller andet modeblogger-feed. Og det hele handler om forbrug. Og samtidig med at jeg får lyst til at eje hele pisset, får jeg også en lille smule lyst til at sætte ild til mig selv.

Jeg tror at jeg langsomt men sikkert er ved at erkende, at det hænger sammen: At det i virkeligheden er en angst for tomhed, at være alene, at dø. For at fylde tomrummet op køber jeg. Spiser ligegyldige kulhydrater, ser 4 afsnit et-eller-andet, scroller, fylder det bare op, så jeg ikke kan mærke at jeg er alene. Jeg klistrer mig sammen med ting.

Både mit købestop og Wardrobe Challenge udsprang af dårlig samvittighed på planetens vegne. Fordi det er så ubæredygtigt, det overforbrug vi har gang i. Og jeg tror godt vi ved det. Men denne gang har jeg et mere egoistisk udgangspunkt. For jeg kan mærke, at jeg simpelthen ikke bliver lykkelig af det. Jo, måske kortsigtet. Men så snart endorfin-rushet er væk, så vil jeg bare have, lave, købe, spise, konsumere noget nyt. Som kan give mig et nyt rush. Og jeg er så træt af at være slave af det sus..

Men mest af alt er jeg træt af at flytte rundt på alle vores ting. Vores BUNKER og BUNKER og BUNKER af rod, tøj, bøger, håndklæder, køkkenredskaber… Det kan simpelthen ikke passe at vi skal have så mange ting. Kan det?

Jeg føler i hvert fald at det stresser mig helt vildt. Og det tager fokus og tid fra alt det dejlige og vigtige.

Nå. Nok om mig (lol). Her er 2 tips, hvis man har lyst til at stikke en lille fod i minimalist-poolen sammen med mig:

Podcasten: Functional Minimalist 

Fin, fin podcast af Sara, i små bite-size 5-minutters længder. Hun bor i Californien og er til tider irriterende amerikansk, men også dejlig, let og med fine, skarpe pointer pakket ind i sukkersød optimisme. Det gjorde det rigtig godt for den her vinterdeprimerende januar-mama.

Dokumentar på Netflix: Minimalism

Jeg mangler stadigvæk at se sidste halvdel, men er ret godt tilfreds. De to hovedkarakterer man følger – og som også har en podcast der hedder “The Minimalists” irriterer mig dog ret meget. Jeg hørte et par af deres podcasts, men det var simpelthen for selvsmagende og mudret ind i deres eget projekt.

NU skal jeg virkelig sove. Beklager rambling – håber ikke at jeg fremstår alt for selvhøjtidelig på den der trælse, nyreligiøse og missionerende måde. Det er ikke min mening.

Design

Kh hende der står og googler kandidater i stemmekøen

Edit: Har lige skrevet et langt indlæg og opdagede så netop nu, at det kandidat-filter jeg efterlyser, faktisk findes inde på altinget.dk. Flot, Einstein. Nå. MEN det kunne godt være meget bedre (og nemmere at finde – eller er det bare mig der er helt idiot?) så jeg tillader mig alligevel at trykke “publicer”. Det kunne jo være at jeg ikke var den eneste der drømte om at man erstattede, bare et par af, alle de balloner og valgplakater med et lidt mere overskueligt og visuelt overblik online.

Nå, men vi var jo inde og stemme i går – Demokratiets festdag and all that jazz!

Først og fremmest er det kanon at så mange mennesker stiller op til kommune- og regionrådsvalget. Men jeg synes godt nok det er svært at få et overblik over kandidaterne. Seriøst. Den der valgseddel er jo ikke en seddel, men et landkort!

Jeg vil –som mange andre– rigtig gerne stemme personligt, så jeg tog på forhånd alle de tests jeg kunne komme i nærheden af. Det kan godt være at DR’s og TV2’s tests kan konstatere at jeg er 74% enig med 70-årige Leif fra Kærlighedspartiet, men hvad nu hvis jeg ikke har lyst til at stemme på ham, fordi jeg ikke føler at han repræsenterer mig?

Hvad hvis der fandtes et sted hvor man kan se ALLE kandidaters navn og ansigt (på et landkort) og så vælger man sit postnummer. Det skal være VISUELT! Og SÅ kan man ellers selv sætte filtre på, der matcher ens kriterier, ligesom når man køber tøj på nettet. For eksempel kunne jeg sætte flueben ud for alle 1. kvinder, 2. under halvtreds, 3. der har bæredygtighed som mærkesag, osv…

…og så var det jo så her jeg opdagede at inde på Altinget.dk, når man vælger “Se din stemmeseddel” og scroller ned, kan man faktisk vælge kriterier i en rullemenu. Super.

Dét ville jeg godt lige have set inden i går.

Kh Hende der stod og googlede kandidater i stemmekøen

Bæredygtighed

Jeg er forbruger, så er man da noget

En af mine veninder sagde engang, at det at få sit første barn er så identitetsomvæltende, at man skal til at finde ud af hvem man nu er. Hvem er man avec barn? Identitetskrise – Det shit er der penge i.

Da jeg fik mit første barn for 2(!) år siden, fandt jeg f.eks. ud af at Ida Con Kiddo er en rigtig Proenza Shouler type. Og typen der også ræddi godt kan lide smykker fra Ladyfingers. Og tøj fra Stine Goya. Og helst også alt fra Flock. Og skal have stofbleer til sin baby. Og Sana’s jakke i SKAM. Og en espressomaskine i køkkenet!

Ikke at det at blive mor er en undskyldning for mit overdrevne behov for forbrug de sidste par år – Men en forklaring, måske? For hold kæft hvor kan vi (drømme om at) bruge penge hjemme hos os. Med mig on-off på dagpenge bliver langt det meste selvfølgelig ved dagdrømme, men åh de der behov. Som føles så åndssvagt autentiske.

Tag bare de praktiske ting. Indtil nu har vi klaret os fint med vores almindelige cykel og så et cykelsæde, men efter lang tids overvejelse, har vi endelig bestilt en ladcykel. Oh, the joy! Bare en Christiania med det hele, på beløbet tak. Og jeg er overbevist om at jeg vil få mere tid og et bedre liv, så snart vi får cyklen. ÅH, alle de skovture vi nu skal på!

(mit overjeg)

Nå. Men undervejs i cykeldrømmen, faldt snakken jo så på en bil. På at vi jo alligevel på et tidspunkt får brug for en. Og nu føler jeg nærmest, at vi ikke kan undvære en bil: At de 1,5 timer jeg bruger i en bus, på at tilbagelægge den 12 km strækning der er fra mine svigerforældre (og ja. Som jeg jo snart kan cykle på min nye fucking luksus el-cykel… I know, Mufasa), den tid får jeg jo aldrig igen. Hvis bare jeg liiige får en ladcykel, en ny bogreol, en dims til min blender, en bil, en farveprinter, en Celiné taske, et par sko, en gasgrill, et kolonihavehus, en tur til Thailand… Det. Stopper. Aldrig.

Og løbende smider jeg selvfølgelig det hele på Instagram og Bloglovin, så mine bordplader, lyskæder, sko og morgenmad kan agere identitetsmarkører og kulturelle koder. Som så kan få andre til at drømme om de ting jeg køber. Det er så forbandet godt tænkt.

Nye sko, ny cykel, ny taske, ny flæseskjorte (og en gammel cykelhjelm, som man heldigvis ikke kan se)…

Det er her løsningen skulle komme ikke? Opråbet, initiativet. At jeg tager en shopping detox eller noget i den stil. Det kommer ikke. Jeg er der ikke helt endnu. Måske tager jeg engang endnu et år uden shopping. Men så blir det altså først i 2018 😉

Indtil da vil jeg i stedet shut the blog up, som man siger, og gå en lang tur med min 8500 kroners tvillingebarnevogn – Jeg trænger vist til noget Gnags i ørene imens.

Ja, jeg kan gå på mine fødder
Jeg er fodgænger, så er man da noget
Jeg kan gå igennem byen
Koster ikke noget, så har man da råd

Byen strækker sig for mine fødder
Lyde bliver til lyd, dechifrerer:
Fodgænger igennem byen

Bæredygtighed

Er der nogle søde supermarkeder på linjen? 

Kære supermarked

Jeg har ca. 1 ton af jeres plasticposer til at stå ude på min bagtrappe, og jeg nænner ikke at bruge allesammen til affalds- og bleposer. Så derfor tænkte jeg på, om ikke I kunne have en beholder stående ved siden af jeres kasser, hvor man kan aflevere sine brugte bæreposer tilbage? Så kan vi kunder selv vælge om vi vil bære varer hjem i vores eget indkøbsnet, købe en ny plasticpose, eller tage en genbrugsplasticpose?

Så kan vi lige få god samvittighed og hjælpe verdenshavene 🙂

Kh Ida

supermarkeder

Bæredygtighed, Familieliv

Ferietip fra et ø-lejr barn

I start-halvfemserne var min mor ret meget på røven. Nyskilt, studerende og lige flyttet ind i en lille lejlighed i Helsingør med min søster og mig.

En dag faldt hun over en folder fra Ø-lejr Bevægelsen. Og et par uger senere stod vi på en vindomsust mark på Omø. På en ø-lejr med temaet  “Sang, dans og musik – Med et stænk af romantik”. Jeg var 5 år. Og vi sov i store, mørkegrønne militærtelte, badede, drak varme sodavand, dansede folkedans, spiste is på havnen og legede på markerne.

Sommer ind og sommer ud.

ø-lejr
8 år senere var det noget med at smugle gamle Brio’s cigaretter og en elefantøl med ned bag sommerhusene. Lege S, P eller K i materialeteltet og være forelsket i Benjamin. Og pludselig sagde han K, og vi tantekyssede i 15 surrealistiske sekunder.

3 år senere, da jeg var blevet efterskoleintrovert, lærte jeg ham at spille guitar. Nothing Else Matters, Knocking on heavens door og Stairway To Heaven (jeg var faktisk ret god til at spille guitar dengang før internettet).

Til sommer skal jeg afsted for 24. gang. Og jeg blir så glad af at tænke på, at mine drenge skal have lige så mange fede somre på ø-lejr, som jeg har haft.

ø-lejr

Så. ..Trommehvirvel/fanfare/tarzanbrøl: Hvis man nu ikke ved hvad man skal lave til sommer, og godt vil prøve at leve en uge i det fri, uden wifi, strøm og vægge. Og måske ikke har vildt mange penge. Eller også har man mange børn. Eller også kan man bare godt lide natur og mennesker. Så kan man jo prøve at tage på ø-lejr.

Jeg glæder mig i hvert fald til at pakke guitar, telt og svømmefødder lige om lidt.

Kh Ida

PS. Og nej, man blir ikke sendt hjem hvis man godt kan lide at barbere ben. Eller gå i bad. Eller har en smartphone. Engang på Lyø, så jeg en mand som konsekvent bar et lokum ud midt på en blomstermark, og sad der hver gang han skulle lave bummelum. Og jeg tror nok at han fik en reprimande, om at det er ca. 40 år siden, vi stoppede med den slags.

ø-lejr

Barsel, Bæredygtighed

Stofbleer – Helt ærligt

(Hvis man ikke har børn i blealderen, eller er gravid, kan man vist roligt springe det her indlæg over:)).

Min baby er nu knap 6 uger, og det er blevet tid til en status over de stofbleer, vi har brugt siden han blev født.

Hvorfor stofbleer?

I løbet af min 2. graviditet, blev jeg stille og roligt lun på tanken om at prøve stofbleer.

Egentlig mærkeligt, for jeg har helt ærligt altid tænkt, at lige dén klub, kunne jeg ikke overskue: Min indre skeptiker så en hær af fastviklebærende, selvhøjtidelige økomama’s for mig.

Men samtidig nagede en dårlig samvittighed over alt det plastic der følger i kølvandet på sådan en baby. Engangsbleer producerer 1,5 ton affald pr barn. Affald som er 500 år om at nedbrydes i naturen og blablabla… Gode grunde fandt jeg nok af.

Derfor brugte jeg utrolig mange højgravide, søvnløse nætter på at surfe rundt på Ko & Ko’s StofbleskoleNeohippie, SmartparentYoutube og så diverse facebookgrupper, hvor jeg fik svar på mine spørgsmål.

Efter fødslen, brugte jeg bind i to uger, og blev mindet om hvor mega ubehageligt jeg synes det er, med plastic mellem benene. Efter at have brugt en divacup i mange år (er det oversharing? sorry! hej!), havde jeg lykkeligt glemt den sælsomme følelse af plasticbind.

Jeg ved ikke hvordan en våd stofble føles, men tænker umiddelbart at ALT er dejligere end et drivhus, som huden ikke kan ånde igennem. Og så i 3 freaking år. Desuden er det vist også bevist, at stofbleer er et par grader køligere (og derfor muligvis bedre for drengebørns kommende sædkvalitet), mere åndbare og allervigtigst er stofbleer jo fri for limstoffer, blegemiddel og superabsorberende stoffer.

Alt det er fair nok. Men hvordan fanden starter man med stofbleer til en nyfødt?

Jeg lavede 3 regler

1. Det skal koste under 1000 kr at komme i gang.

2. Det må ikke genere min baby

3. Det er mega okay at supplere med engangsbleer (f.eks. om natten og på tur)

Bindebleer

(Det skal lige siges at min baby vejede 4 kg ved fødslen, er en dreng, ligger i toppen af vægtkurven og tisser meget)

Efter lang tids overvejelse, valgte jeg at starte med Disana bindebleer. Hovedårsagen var, at de er fleksible og kan justeres 100% i størrelsen i starten, når babyen jo vokser konstant. Derudover er de nogenlunde billige (koster vist kun ca. 40 kr/stk), bløde mod den nyfødtes hud og sidder tæt omkring benene – og så er de i økologisk bombuld. Jeg købte dem brugt i den her Facebook salgsgruppe (det er lidt et gedemarked derinde og man skal være HURTIG for at få de gode ting. Men min erfaring er, at det er her det sker, i modsætning til DBA og Reshopper).

Bindeble

Bindeble fra Ko og Ko

Hvordan gjorde vi (og med “vi” mener jeg mig selv og babyen)

Den første uge efter fødslen brugte vi mest gammeldags stofbleer (=Kurts gylpeklude) med sådan en smart blesikkerhedsnål (som – and I kid you not – hedder “Nappi Nippa”). Desuden brugte vi (jf. pkt. 3) engangsbleer.

Blesikkerhedsnål

Blesikkerhedsnål fra Ko og Ko

Ellers har vi faktisk brugt bindebleer lige siden. Selve bindebleen suger ikke noget særligt i sig selv. Bindebleens hovedfunktion er at holde sammen på det hele og slutte tæt omkring babyen. Så jeg giver dem et boost (stofblesprog for at lægge sugende indlæg ind i bleen) af enten bambus (de er lidt hårde, men suger godt), eller (mine yndlings) prefolds i hamp fra babykicks. De er bløde og suger som en motherfucker. Og så skal der et blødt staydry indlæg allerinderst (manglede vi virkelig i starten – det er vigtigt!) som føles blødt og tørt mod babyens hud. F.x. dem her Fra Little Lamb i str. 2, da 1’eren blev for små på 2 uger.

bindebleer

Udenpå bleen sætter man en lanolinbehandlet uldblebuks. Det er her magien sker! Den sørger nemlig for at holde fugten inde, og holder desuden den til tider ret våde ble, lun indtil man får skiftet. Siger det lige igen: Lanolinbehandlet uld er genialt! Når lanolin kommer i kontakt med urin, sker der noget sæbeagtigt, som gør at bukserne er selvrensende og kun skal vaskes, hvis der kommer afføring på (og det sørger bindebleen for, at der ikke gør). Det er altså skidesmart. Og så er sådan nogle uldblebukser virkelig nuser at kigge på i forhold til en flad engangsble.

bindebleer

For at spare penge, og fordi det var lidt hyggeligt, lavede jeg mine selv. Med garn og lanolin emulsion fra Naturlig Beklædning og strik efter den her opskrift (men lav dem højere. De blev lynhurtigt for korte). Hvis man ikke orker the whole shebang, kan man jo bare købe dem færdige – eller sætte sin overivrige mor i gang;)

Skifte-vaske-cirkus

Når bleen skal skiftes er det nemmeste faktisk at rense med nogle små runde frotterondeller. Jeg klippede dem bare ud af et gammelt håndklæde. På den måde ryger det hele nemlig bare samlet ned i (…sidste ting at forholde sig til) Vaskeposen! Den er smart fordi den er lugtfri og nem at have med i en taske. Når man så skal vaske, åbner man bare vaskeposen med alle de brugte bleer og smider det hele ind i vaskemaskinen og tænder på 60 grader. Så blir bleerne slynget ud af vaskeposen og vasket rene. Og de blir (indtil videre i hvert fald) faktisk helt rene. Man skal kun bruge 1/2 dosering af sit vaskemiddel, for ellers ophober der sig sæberester i tekstilerne. Skyllemiddel er også et kæmpe no-go. Fordi jeg bor i København, synes jeg at bleerne nemt bliver ret kalkede og lidt stive i det. Har ikke fundet en løsning endnu, men prøver mig frem med Ulrichs vaskemiddel og nogle kalktabletter.

WetbagTil opbevaring af de brugte bleer har jeg desuden købt en stor Filur spand med låg i Ikea som jeg synes supplerer bleposen godt.

Helt ærligt – sådan har den første måned været

Man skal ikke vælge bindebleer fordi det er nemt. Det er ikke engang selve bindearbejdet der er mest besværligt. Når man lige får taget på det, synes jeg faktisk at det er både hyggeligt og sjovt. Men de er besværlige at vaske (snorene kludrer sammen – pissetræls) og de er besværlige at hænge op. Og jeg tror det er meget individuelt om man kan vænne sig til det. Hvis ikke vi havde en vaskemaskine i lejligheden, så ville jeg ikke holde til det.

stofbleer

Vores uredigerede stofblehylde ovenpå puslebordet

MEN. Hvis man har overskuddet til at få sig en hobby (for det er det) oven i sin baby, så får man immervæk også en masse gode ting med i baduljen.

For mig – en type som ret let blir opslugt af min telefon, nyheder, blogs, podcasts og Tv-serier – har det været vildt dejligt med en med en oldschool, håndarbejdshobby a la madlavning. Desuden har jeg lært en hel masse om vask, fysik, enzymer, materialer, pletfjerning og andre lavpraktiske husmorregler.

Så. Moralen er vist bare: 1. Man ikke skal tro på alt hvad man læser på blogs. 2. Når det er sagt så synes jeg at stofbleer er sjove og helt klart værd at give et skud:)

Hvis I vil mig noget, kan i finde mig nede i svedhytten med en guitar.