Bla bla bla

Forleden kunne jeg endelig hente mit helt nye klaver. Efter fire måneders leveringstid (but who’s counting) slæbte jeg høj på adrenalin, et elektrisk klaver på ladcykel hele vejen fra pakkeshoppen, hjem til Gammelholm og op på 4. sal. Og jeg kan sgu ikke styre min begejstring over det! Hvorfor blev jeg 34 år før jeg fik købt mig et klaver?! Jeg har spillet og spillet hver eneste aften og er fuldstændig hooked – Det lyder ikke som sådan godt, men for første gang siden jeg som attenårig sad hjemme i Helsingør og hamrede løs på tangenterne, kommer der nu akkorder ud af mine hænder og det sender mig lige afsted  tilbage til den der zenagtige tilstand af bare og sidde og jamme uden noget rigtigt formål. Fordi det er elektrisk, kan man skrue helt ned for lyden og dermed er det ikke så enten-eller at spille, hvor man på et almindeligt klaver godt kan føle lidt, at nu skal man underholde et helt hus. Så fra nu af har jeg tænkt mig bare at sidde helt selvhøjtidelig hver eneste aften og jage min stress på flugt og føle mig som Tori Amos. Jeg har sagt det før, men nu siger jeg det igen: Hobbyer for the motherfucking win.

I dag skinner solen og vi nyder en lejlighedsdag – og den første weekend inde i byen længe. I går var jeg ude og drikke øl med min søster (som har en fem måneder gammel baby, så det var tiltrængt) og i dag har jeg ordnet mit klædeskab (der – ligesom mig – har ret stabil cyklus, hvor det med en måneds mellemrum får kæmpe PMS og eksploderer ud over det hele), bagt boller, spillet klaver, set et par nye afsnit af Working Moms og sået bønner med Kurt. For tiden er han er meget optaget af planter og madlavning og efter to år med biler, er det en ny retning jeg virkelig godt gider bidrage til.

Om lidt kommer min søster og hendes mand og børn og så skal jeg bade i havnen og spise pizza, softice, koldskål og chips med virkelig meget cremefraiche. Jeg har nemlig lige tilmeldt mig Veganerudfordringen og skal derfor garanteret faile hundrede gange i mit forsøg på at spise vegansk hele september måned. Det blir ret spændende. Og ret svært. Jeg havde faktisk været vegetar i to år da jeg mødte Niklas, men så kom kødpigen op i mig igen og børn og blablablah… NU er det tid til at jeg giver mig selv lov til at finde lidt tilbage til planterne igen.

Wish me luck.

Hold da kæft hvor jeg savner mine veninder for tiden. Jeg savner at hænge ud med dem, at feste med dem, at ryge forbudte smøger med dem, at prøve tøj i Helsingør Bycenter med dem, drikke white russians på Republikken i Kolding med dem, stene film, rede hår, købe badekugler i The Body Shop med dem, obsesse over Dawsons Creek / Take That / Felicity, holde forfest på diverse badeværelser, danse natten i stykker, spille badminton, sove i ske, snakke, hænge ud på en badebro… Jeg savner dem og jeg savner al den tid vi havde sammen.

Min venindeflok er særdeles broget. Der er en enkelt fra kollektivet, et par fra folkeskolen, to fra efterskolen, et par fra gymnasiet, tre fra studiet og så et par fra modelbureauet, et par kusiner, en halvsøster og så de nyankomne: Min mands venners damer (nå ja- og så mine internetveninder og bloggere) Fælles for alle i den skideskønne kvindesuppedas er at de nærmest kun har mig tilfælles. Og så er de desuden spredt ud over hele landet. Derfor ser jeg dem fragmenteret og for langt det meste enkeltvis eller i grupper á max en håndfuld.

Min mand derimod, har een sammentømret klike af venner. Den har fulgt ham hele livet og selvom der kan gå både uger og måneder mellem de ses, så deler de alt med hinanden som en slags udvidet familie: Barnedåbe, bryllupper, fester, rejser, vinklub… Hele pivtøjet er de alle sammen med til. Jeg er sgu lidt misundelig. For når de er sammen, er det ikke på den desperate nu-skal-vi-FANDME-hygge-os-på-en-time-måde. Det er bare (bilder jeg mig i hvert fald ind) kollektivt chill og fælles nye oplevelser, i stedet for de forhastede speeddates som desværre har præget mine venindeskaber i stigende takt med at småbørn, et 9-16 arbejde, en stor familie og en svigerfamilie, helt lydløst og trin for trin har banket mine veninder ned i bunden af min sociale behovspyramide.

Jeg har lige bingewatchet Jada dokumentaren på DR og den vækkede alle de glemte følelser fra tyvernes børnefri venindeskaber, hvor man var hinandens familie og allieret på en helt anden måde end nu, hvor vi sidder midlertidigt lænket til hver vores trædemølle og sms’er kærlighedstråde til hinanden. Jeg savner bare at se dem i virkeligheden.

– overvejer jeg om det er fordi jeg er blevet immun af at bo midt i København K eller om jeg bare er blevet for gammel til at give fucks, at jeg for to timer siden gik i den lokale kiosk efter lagereddike (“First” – ikke det der økoshit) og cigaretter (I know. Ja. Men jeg skal til fest på Lørdag. Og sådan er det) i antrækket herover.

– har vi lige set første afsnit af BH90210 reunion. Hvad. Fanden. Var. Det?

– var jeg ret godt tilfreds med sæsonafslutningen på Handmaids Tale, men hvorfor, hvorfor, hvorfor skal man falde i søvn af kedsomhed i det ene afsnit, og have tyndskid af spænding i det andet? Jeg forstår det ikke.

– bingewatchede jeg syv afsnit af “Working Moms” på Netflix i går aftes. Imponerende så godt man faktisk kan fungere med 5 timers søvn.

– kan jeg godt selv høre det… Jeg ser ret meget TV.

– skal jeg til en ægte fest i morgen hjemme i nogle ægte venners ægte hus. Temaet er Tropicana. Om jeg glæder mig?

– har jeg lige opdaget Ursula Le Guin og forstår godt hypen. Hører ‘De Udstødte’ på lydbog og har lige læst ‘The Carrier Bag Theory Of Fiction’ (her). Andre anbefalinger modtages gerne.

– skal jeg starte til gospelkor, så snart jeg har fundet et der har ledige pladser. Oh happy fucking day!

– klikkede vejret vist i går. I ved der hvor årstidens tandhjul lige drejer endegyldigt. Var det virkelig dén sommer? Var det dét, der var i kurven til os for i år? Here comes flyverdragter og mørke.. og Netflix og rødvin og kakao og sweatre.

1. Jeg er skidebange for at flyve (skriver jeg her fra mit turbulensramte rutefly på vej hjem fra Spanien). Det er totalt uerkendt, så hver gang jeg sidder i et fly, begynder tvangstankerne og jeg lover mig selv aldrig mere at gå ombord på en flyver igen. Denne gang mener jeg det. Gys.

2. Jeg har en enkelt tatovering. Den sidder på min højre underarm og jeg fik den lavet i Kolding da jeg var 25 år. Den forestiller mit yndlingsstjernebillede: Orion.

3. Der er nærmest ikke nogle madretter jeg ikke kan lide – med undtagelse af et par sindssyge encounters jeg fik i Shanghai (ja, marineret andemave og century eggs, jeg taler til jer) og så behøver jeg heller ikke smage den kogte hønsefod, jeg spiste da jeg boede i Kenya, igen.

4. Da jeg var i starttyverne og lige flyttet til Århus, arbejdede jeg i Lust i lidt over 2 år. Jeg har stadigvæk en solid paratviden om alt der vedrører skedeorgasmer, vaginalkugler, phtalater og erotisk litteratur til kvinder. #barekaldmigjoan

5. Min yndlingsfarve har altid været midnatsblå.

6. Da jeg var lille ville jeg være marinebiolog med speciale i hvaler. Da jeg blev 11, begyndte jeg at interessere mig helt vildt for elementarpartikelfysik og gik hver dag på Helsingør bibliotek for læse om det og så på stjerner med min farfar i hans hjemmebyggede observatorium i Tikøb. I 9. klasse var jeg en uge i praktik på Niels Bohr- og HC. Ørsted instituttet. Jeg spiste frokost med Holger Bech Nielsen, så vanvittigt meget op til Anja C. Andersen og min største drøm var at blive astronom.

7. Desværre er jeg nærmest talblind (på trods af en matematisk studentereksamen). Derfor blev ovenstående punkt aldrig til mere end et hobbyplan.

8. Jeg har engang været på et modeljob på Sardinien, hvor jeg udover turen og et luksushotelophold fik 1500 euro for en enkelt dags arbejde. Hele dagen inden jeg skulle skyde, lå jeg ved poolen uden solcreme og blev så solforbrændt at makeupartisten måtte dække mig til med grøn foundation i et desperat forsøg på at neutralisere min auberginefarvede hud. Kunden ringede aldrig igen. Jeg er en idiot.

9. Jeg blev friet til med en diamantring fra Tiffany, som Niklas købte da han var i New York til sin farmors begravelse og jeg var alene hjemme med Kurt som var helt nyfødt. Da Niklas var hjemme igen sad jeg og ammede, mens han pakkede ud og pludselig sad han på et knæ foran mig med verdens smukkeste ring og spurgte om jeg ville gifte mig med ham. Det var ok romantisk.

10. Mit all time yndlingsband er Pink Floyd. Jeg har alle albums på LP og CD og har hørt dem så meget, at de er helt tyndslidte. Mit yndlingsnummer er ‘the gunners dream’ fra albummet ‘the final cut’. Der hvor Roger Waters klagende “and hold on to the dream” morpher over i en knastør tenorsax-solo… Ah.

Hun går i gummistøvler på kontoret og spiser sovs af gryden. Og går med læbestift og klipper selv sit pandehår. Hun læser selvhjælpsbøger og hører Pink Floyd. Hendes regntøj er ikke det smarte fra Rains. Hun er faktisk ret god til at spille guitar og synge gamle Jeff Buckley sange. Hun drikker alt for meget og ryger cigaretter på altanen. Engang imellem bunder hun en øl lige midt i hverdagen bare for at mærke rusen. Hun går i genbrugstøj og kan improvisere en gryderet med lukkede øjne. Hendes negle har alle mulige farver. Hun er fan af alt muligt og fortaber sig i alle muliges måder at gøre alt muligt på. Det blir nogle gange et rod. Fordi alle virker så seje, glemmer hun at hun også kan tricks. Så koger hun rundt efter noget at læne sig op af, i stedet for at se sig selv udefra. I gummistøvler og dyr læbestift og tænke at det faktisk også kan noget.

– Jeg har en tatovering på min underarm. Den kostede mig en plovmand og jeg fik den lavet for 8 år siden – et af de sidste år jeg boede i Kolding. Den forestiller Orion, mit ultimative yndlingsstjernebillede, og minder mig om at verden er gigantisk og at jeg skulle have været astronom.

– Jeg ville ønske at jeg var lige så kølig som Mie, når det kommer til at skrive det jeg fornemmer rigtig mange af os bloglæsere tænker for tiden. Jeg elsker at læse blogs, men helt seriøst. Der skal tages en slapper med det der overforbrug i blogland. Dét tør jeg godt stå ved – og sige højt.

– I forlængelse af ovenstående tør jeg også godt love, at der aldrig kommer et sponsoret indlæg her igen. Det har jeg prøvet en enkelt gang, og det var rigtig fint – No regrets – gode penge og et produkt jeg snildt kunne stå inde for. Men altså. Been there, done that.

– Jeg indser mere og mere at min blog er en hobby. En god gammeldags hobby/syssel/afstresningsfaktor i mit liv. Som giver nye venskaber og udvider min horisont i diverse kommentarspor.

– Jeg er til gengæld en idiot til at passe på mine gamle venskaber for tiden.

– Jeg har et modermærke på min balle.

– Jeg er ikke så bange for at dø som jeg har været. Måske er det ligesom at hvis man står foran spejlet hver dag og siger “du er smuk”, så tror man på det til sidst. Jeg står foran spejlet hver dag og siger “du skal dø en dag”. Og nu tror jeg på det, forstår det og accepterer det også (lidt mere). Især hvis det først bliver om mange vidunderlige år.

– Da jeg var barn var jeg virkelig ked af at jeg var så tynd. Mine knæ var sådannogle gigantiske papkasser og jeg hadede dem. Nu er jeg lidt misundelig på mit barndomsjeg.

– Det klør stadigvæk i min hjerne når jeg tænker på, hvordan her ser ud om 10.000 år. Det prøver jeg så på at lade være med.

– Jeg har virkelig ikke særlig god tøjstil. Jeg kan godt fake noget der ligner noget lidt smart. Men instinktivt har jeg det allerbedst i et par løse jeans, et par løbesko (nej, ikke på modebloggermåden) og en turtleneck. #jesuisstevejobs

– Jeg er så forelsket i mine børn at jeg nogle gange kommer til at tungekysse en lille smule med dem af bar eufori.

– Livet er fandengalemig bare nu, det har jeg endelig indset.

– Det er tre dage siden jeg slettede min Instagram app, og jeg har kun lidt abstinenser (ryste ryste). Bruger helt sikkert mere tid på facebook appen end jeg plejer (måske 20 min dagligt) men slet ikke i nærheden af de op til 2 timer jeg sagtens kan bruge på Instagram, når jeg har den.

– Jeg har en kunstig hofte, der bipper i alle lufthavne.

– Jeg havde engang en kanin der hed Sussi. Min lillesøsters hed Bettina. Det var der sgu format over.

– Jeg drømmer om at få en kat, men har åbenbart giftet mig med en kynisk dyrehader.

– Jeg kan løse en rubiks cube på tre minutter, men er totalt talblind.

– I 4. klasse blev jeg drillet ret meget og bla. kaldt “rødhåret fisse”. Så skiftede jeg klasse. Når jeg ser dem der drillede mig dengang i dag, får jeg sgu lidt ondt af dem. Jeg vandt. Ha!

– Tilgengæld søger jeg stadigvæk bekræftelse fra fremmede på internettet. Indset selv oplagt psykologisk konklusion.

– Jeg har lige set første afsnit af “Ku Godt Må Godt” på DR3 og det var lidt som at kigge ned i et åbent kødsår: Helt forfærdeligt og umuligt at lade være. Puha. Forfærdeligt.

– Jeg drikker en øl om dagen.

– I dag gik det op for mig, i en alder af 33 år, at melodien til “Søren har fødselsdag og det har han jo…” er den samme som “Ris Ras Filiongongong”. Woah.

– Efter jeg er blevet klippet *er* mit indianernavn faktisk Står Med Knytnæve.

– Virkelig synger igennem på mine børns godnatsange (altså, jeg kan ikke synge, vel). Sådan smider Whitney-finder ind a la “mmmmmhhh…nu-u tændes der-hmm stje-er-ner, på-å himlens blå-uuuuuuhiååå…” så meget at mine børn, ikke kan falde i søvn. Sorry. #Notsorry

– Græder. Af alt. Det ligger til familien og i dag, da vi fejrede at min smukke kusine Juliet har giftet sig med sin Jens i en ørken i Las Vegas, var bestemt ingen undtagelse. Da min 85-årige farfar bar hans (sin?) hjemmelavede 3-etagers bryllupskageprojekt ind i stuen med tårer trillende ned ad kinderne. Hyl.

– Aldrig har lært at bruge ‘hans’ og ‘sin’ korrekt.

– Ikke kan huske hvornår jeg sidst har gjort noget godt for min krop, og derfor vejer nok ca. 5 kilo mere, end jeg egentlig har det godt med.

– Nogle gange, i lufthavnen, liiiige går hen til parfumeafdelingen og finder min allerførste kærestes parfume og bare lige dufter – bare lidt – til den. Og bliver sendt direkte tilbage til mit 20-årige jeg’s første forelskelsesrus. Shhhh!

– Elsker at gå rundt herhjemme i min lejlighed i undertøj, og ikke altid gider rulle ned for gardinerne. Ja. Jeg er den nabo.

– Altid, altid spiser sovs af gryden. Mit kolestoroltal har gjort kometkarriere siden jeg blev teenager.

– Skriver blogindlæg samtidig med at jeg putter børn (som fx. nu). Mom of the year.

– Drikker juice af kartonen (Niklas hader det). Så ved man DET, hvis man er gæst hos mig.

– Har noget latent storhedsvanvid omkring mit liv og hvorvidt jeg mon udfylder mit enorme potentiale. KUNNE jeg Sulajma Gouranie eller Anja Andersen (astrofysikeren. Ikke håndboldstjernen) mig et eller andet sted hen? Skrive en bog, rejse jorden rundt som model? Altså sådan en lidt gammel, tyk og .. autentisk i-øjenhøjde-agtig model, ik? Suk. Ved ikke om det er en generationsting aldrig at være tilfreds med sig selv.

– Elsker ALT ved den nye sæson Gift Ved Første Blik på DR. Castet, parrene, setuppet. Gud, det blir godt!

– Gæt selv, om jeg lige har grædt til Gift ved første blik. Ejmen.