Browsing Category

Have

Have

Haven rundt #august

I august 2018 fik jeg for første gang i mit voksenliv en have (den omkranser vores sommerhus i Liseleje). Den her serie af blogtekster er et forsøg på at konkretisere og fastholde begejstringen, i en månedlig gennemgang af haven og alt det den løbende overvælder mig med. Læs første afsnit i serien her

Jeg begynder at få lidt stress over mit arbejde. Deadlines presser sig på. Jeg skal snart levere. Jeg skal snart præstere. Og dét er mit cue til at bruge en aften på det her indlæg, som jeg har gemt som en lille håndfuld lummer clickmix i lommen. Og det er også min advarsel til dig, min kære læser. Der er mange billeder. Af mange blomster. Det er fordi jeg har brug for det. Haver healer – selv fra en sofa, hvor jeg sidder og svømmer væk i billeder og summer over sommeren der så småt går på hæld.

Mine ærter i køkkenhaven. En såkaldt succailure. Failure fordi det ikke var meget det blev til. En succes fordi de trods alt blev og fordi jeg vel har lært noget. Til næste år giver jeg dem  noget mere snor, så de ved præcis hvilken vej de skal klatre (det er OP, venner!)

Høstanemone.

Purpursolhat i mit staudebed. Jeg tør ikke at dele dem endnu (hvor man hugger hele planten + rod over og planter ud), da de stadigvæk er små i det. Men de er virkelig vokset og blomstret og jeg kan så godt se hvordan det staudebed – forhåbentligt – vil bugne af blomster og farver og sommerfugle om et par år når jeg har fået (for)delt ud i hele bedet.

Hortensiabusken i min have har det for vildt. Der er fem-seks forskellige farver fra bordeaux, mørkeblå, lavendel og hvid. Busken har været i flor hele juli og giver så meget,  både udenfor og i vaser i hele huset.

Legetøjsbiler, hedebølge og solsikker der (endelig) fik vokseren på.

Hortensia og afblomstret rosenbusk og så en ensom solsikke der er fløjet over i staudebedet.

Køkkenhave i flor. Til næste år skal jeg så tidligere kartofler, så jeg kan nå at så i haven igen i løbet af juli efterhånden som der kommer fri plads.

Niklas eneste domæne: Pivstærke chillier i drivhuset.

Jeg skal også lige lære hvordan man laver højbede. Hehe. Det kunne jeg sgu ikke finde ud af.

Smuk, smuk, smuk Russisk Mandstro med flue på besøg

Vores have er også lig med rigtig meget brænde. Vi har nu haft huset og haven i et år og er derfor begyndt at fælde ting og sager (der er virkelig mange mange, slidte træer på vores grund). Og det med at save brænde med motorsav, og komme til at save ned i jorden og smadre kæden og købe filesæt og file motorsavskæde er OGSÅ en del af The Have Charm. Og den duft af nyfældet brænde. Og lyden når et træ vælter. Og følelsen af at kløve brænde med økse. Mmmmh. Jeg hader det faktisk overhovedet ikke.

Guldgraver med regnvåde tæer.

Bær i vores forsømte krat. Forhåbentlig får vi lidt mere styr på krattet til næste år. Jeg drømmer om buer og viltert styr på det.

En af sommerens mange små høst-præmier. Det kunne helt sikkert godt være vildere. Porrerne kunne være større (vi siger bare, at det er et forårsløg) og blablabla. Men helt ærligt: Jeg er pissestolt! Det er min første køkkenhave og selvom det ikke er rocket science, så er der freaking kommet TING op ad min JORD. Det er mirakel nok for mig.

August, mand. Sommerens søde dessert. Forårets stress og forventningspres er helt væk. Jeg har bare nydt og nusset og svedt og høstet og luget. Om lidt skal vi til at fælde endnu flere træer og ordne terasse og alt muligt. Men lige nu skal vi bare lige sidde lidt i krogen og drikke sæsonens sidste Aperol i tusmørket og nyde alle de blomster og farver, inden de lige om lidt falmer og falder til jorden.

Have

Haven rundt #juni og #juli

I august 2018 fik jeg for første gang i mit voksenliv en have (den omkranser vores sommerhus i Liseleje). Siden da har jeg været overraskende oppe at køre over at have en have. Denne serie af blogtekster er et forsøg på at konkretisere og fastholde begejstringen i en månedlig gennemgang af haven og alt det den løbende overvælder mig med. Læs første afsnit i serien her (april) og andet afsnit her (maj).

Disclaimer: Jeg har haft så travlt med at nyde (og yde! Shit, det er sygt som sådan en have gror) i haven henover sommeren, at jeg lige slår to måneder med ét forsinket smæk og skriver om både juni og juli. Ok. Røvsyge introtekster be gone. NU blir det spændende!

Kan I huske den stikkende Ulrich Brünner rosenbusk aka pisrosen fra helvede? Den kunne heldigvis godt blomstre. Og er du gal mand, jeg forstår hypen. Sorry, Ghita Nørby – I get it now! Roser er for nice, velduftende og magiske: Har ikke tal på hvor mange gange jeg har ligget på et tæppe under den her busk og nydt synet af lyserøde roser og blå himmel.

Morgenmad på terassen en spæd junimorgen. Rosenbusken øverst i venstre hjørne er førnævnte Ulrich og nedenunder er det Reine Des Violettes.

Kartoffel amok i min køkkenhave. Til højre for de høje fingerbøl kan man se min nok største glæde i haven i år: Kartofler! De trives åbenbart virkelig godt i gødet sandjord, for jøsses de har givet godt og planterne var ovet halvanden meter høje! Jeg er blevet tippet om at man skal slå planterne ned, når de begynder at sætte blomster, så bliver selve kartoflerne ikke helt så store.

De kartofler jeg havde forsøgt mig med at forspire floppede totalt. Til gengæld var især Folva læggekartoflerne helt vildt gode – og så er det bare hands down magisk at grave kartofler op.

Køkkenhave i flor: Jeg har plantet morgenfruer og solsikker i kanterne. Forrest her er det dild, så kan man se toppen af rucola, så gulerødder og til sidst ved bambuspindene: Ærter, som slet ikke har klatret i nærheden af så meget, som jeg havde regnet med. De er kun blevet 20 cm høje, men de har givet godt og været Kurts yndlingssnack fra haven. Gulerødderne har også været rigtig sjove og rucola skal vi helt sikkert også have til næste år. Til gengæld synes jeg at den almindelige hovedsalat var svær at få til at blive stor (jeg plantede den i slut juli, på den tomme plads efterhånden som vi spiste kartoflerne – og tog fiberdug på, for at undgå skadedyr).

Asparges blev slet ikke til noget, men har hørt at de skal bruge et par år på at etablere sig. Drivhusets indhold skal jeg lige gentænke – Eller også skal jeg bare blive bedre til at pleje tomatplanter. Tror kun vi har fået 5-10 sølle cherrytomater! Hvis nogen har tips, er jeg lutter øren. Til gengæld var vores 3 chiliplanter (Jalapeno, Cayenne og Scoth Bonnet (psykostærk!)) været et stort hit. Mynte til Mojito og Løvstikke til kartoffelvandet i højbede, har vi også været så glade for. To af vores tre højbede floppede fælt! Jeg må have gjort noget galt da jeg anlagde de der poser med jord, for intet har desværre groet i dem.

Det hedder ikke vild rucola for ingenting! Og selvom rucola, kartofler og gulerødder slås lidt om pladsen lige her, så er jeg faktisk – måske især her i starten af min havekarriere – glad for at køkkenhaven ikke er større. Den er overskuelig både i forhold til hvad vi får spist og hvad jeg kan overskue at luge og vedligeholde. Måske ville jeg ønske mig en større, hvis vi boede her hele tiden, men til vores behov har de cirka ni kvadratmeter jeg har anlagt, været en ret god begynderhave. “Do one thing well” lærte jeg af min yndlingslærer på designskolen. Det gælder mange ting i livet – Og åbenbart også i haven: Hellere en lille køkkenhave man kan overskue, end at gå John Seymor frenzy og anlægge en kæmpe køkkenhave man går kold i.

Den her nyudklækkede rosemaniac kan ikke styre sin begejstring. Someone please call 413.

Og her er Minnehaha rosenbusken som jeg bandt, strak, hev og vred og for at give den lidt mere plads. Det virkede og derfor havde vi i hele juli den fineste, tungeste roseinstallation (med fine venner i baggrunden) stående midt på græsplænen.

Det bedste der skete i haven henover sommeren var faktisk ikke engang planterelateret. På et par timer blev området under vores halvtag nemlig forvandlet fra at være en halvhjertet spiseplads, vi sjældent brugte til andet end opbevaring, til et virkelig tiltrængt og alsidigt udendørs chill område. Udover at vi nu har et sted man kan kravle ud med sin dyne og sit afkom kl. 6.00 om morgenen, læse historier, spille guitar og sove middagslur, så er det det allerbedste sted at sidde i tusmørket med ild i udepejsen og stearinlys og høre musik, spille backgammon og drikke en velfortjent godnatøl med nattergale og ræve indenfor behørig afstand.

Have

Haven rundt #maj

I august 2018 fik jeg for første gang i mit voksenliv en have (den omkranser vores sommerhus i Liseleje). Siden da har jeg været overraskende oppe at køre over at have en have. Denne serie af blogtekster er et forsøg på at konkretisere og fastholde begejstringen i en månedlig gennemgang af haven og alt det den løbende overvælder mig med. Læs første afsnit i serien her.

Kom maj du søde fiberdug! Der er ikke rigtig ord der kan beskrive følelsen af grønne eksplosioner under en fiberdug. De bedste 75 kr jeg nogensinde har brugt var på den fiberdug! Bevares – majs mange regnskyl har helt sikkert også haft en lille dråbe med i spillet.

Jeg satte fiberdugen op efter et par stille uger i køkkenhaven, hvor intet dukkede op (i slut april, så fair nok – men den her noob er utålmodig af) og på bare to uger under fiberdug, var kartoffelplanterne 12 cm høje. En uge senere – I går – da jeg kom herop igen. var de 25 cm! Vild rucola har også også fået godt fat. Porrer, dild og gulerødder ser derimod lidt understimulerede ud. I dag fik jeg (lige efter billedet blev taget) sat et par klatrepinde op ved de små ærteplanter i højre hjørne ved  minidrivhuset, så de kan begynde deres vandring opad inden længe.

Det eneste trælse ved fiberdug er at det ligner at du har spændt et stort stræklagen ud over hele din køkkenhave. Det smarte er, at både solens uv-stråler og vand går igennem dugen, men ikke fugle (der elsker at spise små lysegrønne spirer). Og så hæver dugen jordtemperaturen og fremskynder spiringen. Herunder er haven for en uge siden..

Og herunder har dugen hævet sig op. Det var sgu fedt at komme op til sådan et syn (parkerede selvfølgelig straks mine børn indenfor med ramasjang på telefonen, så jeg kunne nusse i haven #priorities). Vi har forøvrigt udvidet vores lille nyttehave med tre kapilærkasser (pakket ind i noget sort træ-beklædning). Deri er squash, rødbeder og krydderurter. I drivhuset er der stadigvæk godt gang i tomat- og chilliplanterne. Måske overlever en enkelt agurk. Resten er desværre døde (bedre held næste år)…

Så kom fiberdugen af. Tadaaa! Heltovervældet af kartoflerne (stykket ud mod græsplænen) i fuld galop. De høje grønne planter, der står og hænger med mulen op ad køkkenhavehegnet, er forøvrigt solsikker, som drengene og jeg har forspiret hjemme i lejligheden. I dag plantede jeg dem ud rundt om køkkenhaven, fordi de tiltrækker insekter – og mest af alt selvfølgelig fordi de er så skideskønne. Håber de får godt fat og bliver HØJE! Da jeg fjernede fiberdugen lå der forøvrigt tre mærkelige svampevækster. Lignede lidt clementinformet sukat? Og så er der grøn belægning på noget af jorden og jeg tør ikke at fjerne det, før jeg har lidt bedre styr på hvad der er hvad, af de små, skrøbelige spirer. Så giver lige jorden lidt frisk luft mens jeg er heroppe og tager så dugen på igen når vi tager hjem til lejligheden lidt senere i dag.

Til venstre er de to træstubbe som de tidligere ejere har plantet roser op ad. I midten står det – forhåbentligt – kommende staudebed.

Her er klatrerosen. Den stod og flagrede lidt, så da jeg beskar den, forbandt jeg de to stubbbe med et stykke træpanel fra garagen og fik grenene op på det, så den vandrette flade blev større og får mere sollys. Nu må vi se, hvordan det ender, men jeg skal helt sikkert have gang i nogle flere buer i haven. Synes det giver så fine og luftige brydninger, at få det grønne hævet op i niveau med luft og perspektiv under.

Rhododendron amok! Det eneste jeg har gjort er at nippe alle de gamle blomsterhoveder af (seriøst en dejlig tjans – også for børn) så de nye skud fik mere luft og så har jeg givet noget surbundsgødning (som rhododendron apparently skal have). Jeg har købt – og i april – givet tre slags gødning : All round NPK gødning – Det har jeg sammen med hestemøg og kompost givet i køkkenhave og staudebed og på de mest mossede områder på græsplænen – Ryge siger jo at “vi haveejere” åbenbart alle sammen har meget mos i haverne pga. sidste sommers tørke, som slog plænerne ihjel. Man skal ikke fjerne mosset, siger han, bare give en lille smule gødning (som gennem regnen ryger ned de trætte græsfrø under moslaget og hjælper dem med at få fat igen). Så har jeg givet roserne (dem har vi ca 10 af) rosengødning og til sidst altså surbundsgødning til rhododendronerne (vi har ca. 5 af dem).

Ulrich Brünner er en stikkende, arrig mand og som det er med gamle, bitre mænd, har han en sær måde at vise sin kærlighed på (‘Go to him if you can, but be prepared to bleed’)… Jeg håber virkelig at han snart finder en anden måde at vise, at han elsker mig – pt er han mest af alt bare high maintanance.

Akelejerne dukker op overalt! Mellem fliser, i rosenbedene – overalt. Anede ikke at den var så hårdfør, den fine lille blomst.

Friske granskud. Findes der noget mere livsbekræftende / lækkert at trille mellem tommel- og pegefinger? Jeg tror det ikke.

Tre slags rhododendron i havens østlige hjørne. Mistænker vores tidligere ejere for at have haft en hot pink fetish.

Ikke så charmerende, men ikke desto mindre et sted jeg besøger flere gange dagligt. Havens toilet. AKA kompostbunken. Både en åben, jeg har bygget selv (i baggrunden) ud af vores brændetårn og så den lukkede beholder i forgrunden, som jeg fik gratis af Halsnæs kommune ved at sende dem en forespørgsel. Mange kommuner giver dem gratis væk, fordi det er smart for dem at slippe for at hente det køkkenaffald, som udgør 1/3 af vores affald. Jeg putter grønt køkkenaffald (kartoffelskræller, porrertoppe, æggeskaller – men ikke noget der har været tilberedt) i den lukkede – topper engang imellem med grønt fra haven. Den åbne bunke er til plæneafklip og lidt hestemøg og ukrudt. Og så roder jeg lidt rundt i det med en greb når jeg gider. Er du også kompostnoob, så læs f.eks. Plantesmilets introduktion her. Kompostbudene har også gode introduktioner til de grundlæggende principper.

Førnævnte gamle bitre mand trækker på smilebåndet…

Staudebedet udspringer af et buskkrat som jeg ikke har skrevet om endnu. Der er brombær, kaos og det er mit næste projekt. Forleden fik den et første kærlige skub på vejen med to nye blåbærbuske vores venner forærede os. De står parvis og krydsbestøver hinanden.

Staudebedet er der ikke sket så meget i. Sommerfuglebusken (som mange har nævnt i kommentarerne er det her selvfølgelig en syren. Doh.) er sprunget ud og det samme er den gule …busk. Øhm. Aner ikke hvad det er (her har folket også talt. Gyvel it is) Jeg luger stille og roligt græsset væk i bedet, så jeg en skønne dag når op til de hostaer man kan se i baggrunden og som står op ad bærbuskene. Jeg går langsomt til værks med det store krat, for fuglene ELSKER det. Det har virkelig været et horehus af dimensioner her i det tidelige forår og når vi har siddet på bænken, har de larmet så meget derindefra at man får lyst til at spille “Lets get it on” for dem. Vi elsker fuglene og de skal have det SÅ nice i haven. Det samme gælder sommerfugle og insekter, så jeg går lidt varsomt til værks med at fjerne krattets visne grene. Det synes jeg ligesom jeg skylder dem. Det er jo faktisk os der er kommet ind i deres grønne hjem. De var her først.

Masser af ukrudt her på nordsiden. Fjerner en del og planter skyggeglade blomsterblandinger i stedet, men synes faktisk også at det er ret smukt med alle de mælkebøtter (som insekterne elsker). Så de bliver.

Forglemmigej. Måske min yndlingsblomst i hele haven.

Bregnerne er vågnet op. Rundt omkring i hele haven folder de sig ud og de er så flotte. Jeg havde slet ikke behøvet at købe to bregner i sidste måned – Åbenbart har vi masser.

Hvid blomst. Kan nogle hjælpe med navnet?

Siden sidste har vi fået indrettet os endnu mere på de mange små kroge af haven. Det gør faktisk en kæmpe forskel at der nu står et gammelt havesæt og skriger på at man sætter sig ned og drikker en sundowner. Hængekøjen købte vi i Thailand og er det vildeste hit!

De sidste to billeder handler – igen – om køkkenhaven. Maj har helt klart været en køkkenhavemåned og jeg er blevet så glad for min beslutning om at placere køkkenhaven så centralt i forhold til vores hus og primære uderum i dagstimerne: Terrassen. I går sad drengene og legede med vand i karbad på dækket mens jeg nussede rundt i køkkenhaven en meter fra dem. Det var så hyggelig og socialt og alt det jeg håbede på, da jeg tog det første spadestik i græsplænen i december. Da solen var væk (aldrig vande midt på dagen – så fordamper det hele, har jeg lært) og vi var gået ind, kunne jeg lige hælde al vandet fra deres badekar ud over planterne.

Juni måned håber jeg bliver brugt på lidt mere afslapning og boglæsning på terrassen og så glæder jeg mig til at rydde lidt op i fuglekrattet og bærbuskene. Og så skal vi jo også på stranden og bade og spise is! Summer Is Coming. Hurra!

En sidste tanke om det her med naturens magi og det helt igennem forbindende og urmenneskelige ved at gå rundt og rode i planter og jord er, at jeg vil smide en kæmpe anbefaling efter Gudrun Marie Schmidts fantastiske portræt i Politiken af heksen Dannie Drudenhyld (kræver ikke abonnement her i valgperioden): Et smukt portræt af et naturflip. Og billederne! Dannie Drudenhylds ‘Heksens Håndbog’ fløj ubemærket hen over hovedet på mig dengang i 90’erne, men nu må jeg have anskaffet mig et eksemplar. Lucia Odooms poptillæg om hekse fra sidste uge er også et lyt værd, uanset om man har en have eller ej.

Nu vil jeg pakke sommerhus ned og skynde mig ind til EU-stemmeurnerne og sætte mit kryds på at vi får kloden til at blomstre igen.

KH Ida

Have, Sommerhus

Haven Rundt #april

Move over Søren Ryge! For nu sker der simpelthen det, at jeg minutiøst vil gennemgå min 2247 kvadratmeter store sommerhusehave og fortælle hvad jeg har bedrevet ude i den. #howtolooseyourfollowersin10days.

Vi starter ved vores sydvestvendte terasse som nok er et af de steder, vi tilbringer flest dagstimer (bl.a. yndet frokostspot når solen gider skinne).

Køkkenhave: Disclaimer: Inkl. ca. 400 rookie mistakes

Da vi overtog huset gik græsplænen helt op til terassen. Jeg kan ikke præcis forklare hvorfor, men en dag i december fik jeg ufatteligt meget lyst til at grave ud til en køkkenhave lige dér. Derfor skubbede jeg alles velmenende råd om at man ikke kan have køkkenhave i et sommerhus og hvad med vanding og lys og sandjord, til side, og gik i gang med spaden. Note to self: Reolgravning er satme hårdt og en kæmpe kælling der ikke tøver med at sætte sig fast overskrevs på utålmodige skuldre og lænd, hvis man ikke passer på! Men det var SÅ tilfredsstillende bagefter – Crossfit with benefits. Jeg gravede med udgangspunkt i John Seymours ‘Den nye selvforsynende have’, hvilket vil sige at det eksisterende plænetørv, er blevet gravet to spadestik ned, for ikke at udsulte jorden. I forhold til placering, valgte jeg ret bevidst at lægge køkkenhaven så tæt på huset som muligt, fordi at jeg kender mig selv (og mine børn) godt nok til, at jeg simpelthen ikke vil komme nok ud i den, hvis køkkenhaven stod som en isoleret satellit i hjørnet af vores grund. Så skulle jeg slæbe vand og redskaber og frø og pis og lort frem og tilbage og …nej. Det gider jeg ikke. Og så har jeg en forventning om at det i sommeren bliver ret hyggeligt fælles projekt, fordi det er lige der foran næserne på os. Generelt er vores have ret romantisk med en masse blomsterbede og rosenbuskestemning, og det ville jeg gerne skabe lidt kontrast til, ved at placere en praktisk og ikke specielt nuttet køkkenhave på “ærespladsen”. Jeg har forøvrigt indhegnet den med Jem&Fix’s billigste grønne trådhegn og 110 cm høje pinde for at skærme fra de rådyr som tit kommer på besøg i vores krat.

Indhold: Planter, kartofler og frø:

Selve jordstykket har jeg inddelt i 4 rektankler á ca. 2 x 1,5 m, hældt hestemøg, kompost og NPK på og vendt det ca 5-10 gange med greb, inden jeg lagde frø og kartofler i. Fra venstre hjørne nærmest terassen er der slut april blevet plantet: to rækker dild, to rækker porrer (forspiret i badeværelset siden slut marts), to rækker vild rucola, asparges, to rækker gulerødder og bønner. I de to stykker længst væk fra terassen er der kun kartofler (Excuisa og Folva) og så en enkelt, spontan stribe hvidløg, jeg lige fandt i bunden af køleskabet i dag. I drivhuset har jeg i dag udplantet tomat og agurk. Største bekymring er lige nu hvordan (helvede?!) jeg får møget vandet. Og om planterne overhovedet gider komme op af den sandkassejord, vi har heroppe i Liseleje/Melby. Om jeg har lagt tingene i jorden for tidligt og om rådyrene vil skide mit Jem&Fix hegn et stykke og bare går igennem det… Det kan jeg gå og spelulere over. Og så drømmer jeg forøvrigt om at få lavet et flottere (natur?)hegn og nogle fine gangstier på et tidspunkt.

Lige til venstre for køkkenhaven har jeg i sidste uge fjernet græsplæne og gravet ud, igen, denne gang til mit første staudebed. Undervejs i graveriet fandt jeg en masse gamle stauder og små halvfortærede skilte som vidne om at der engang har været stauder før græsset fik overtaget. Jeg fandt i hvert fald et par ridderspore og det var hyggeligt med en lille arkæologisk udgravning.

Håbet med at etablere et bed lige dér er, at det dels er et af de mest solrige steder på vores skrånende grund (dog forsvinder solen delvist allerede fra 15-tiden bag de tre store graner man kan se stammerne af midt i billedet) og dels at jeg godt kunne tænke mig at definere den passage der er op til husets stenterasse og vestvendte aftenkrog, ved at gøre den smallere og mere markant med staudebed og køkkenhave på hver side, inden man møder en stor rosenbusk.

Når jeg holdt pause fra gravearbejdet, begravede jeg mig i gamle havemagasinet-blade (havde en aften heroppe hvor jeg sad ved ET SKRIVEBORD med stearinlys og drak en hel flaske cremant og klippeklistrede til klokken to om natten #anbefaling) og klippede de smukkeste stauder jeg fandt, ud. Endte med en bruttoliste på ca 10 stauder, og prøvede så at holde hovedet koldt, nede på den lokale planteskole. Shiiiiit der er mange planter, sådan et sted! Og jeg har allerede ombestemt mig flere gange. MEN! Nu er der i hvert fald gang i noget og jeg er spændt på at se, hvad der kommer til at spire frem i løbet af sommeren og efteråret. Her er hvad jeg har fyldt i bedet:

Indhold: Stauder, roser og løg

Stedsegrønne/bunddække (30-70cm)

Hosta Hybrid, ‘Blue cadet’ x 2 (grøn) – Har hørt de breder sig ad helvede til, så nu må vi se hvordan det går. De er flere steder i haven allerede og jeg synes de er så smukke med deres kæmpe, mørkegrønne og uprætentiøse blade.

Mosbregne x 2 (grøn) – fordi bregner er sej dinosaurusføde!

Mellemhøje (70-100cm)

Astilbe Simplicifolia ‘Falsk gedeskæg’ (lyserød) x 1  – Fordi den var fin #impulskøb

Tidselkugle (blå) x 1 – Fordi jeg synes det ser så nice ud, med svævende blå tyngdekraftspunkter – som fine blå Merkur-planeter. Jeg håber den breder sig, så de kan hænge ud over det hele.

Russisk Mandstro (blå) x 3 – Simpelthen så smukke! Og maskuline – Og navnet! Ejmen. Det hele er lækkert på den.

Purpursolhat (lyserød) x 3 – Også SÅ seje: En rigtig spids, hot pink madame. Har købt dem i mørk lyserød med orangerød midte. Håber de kommer til at komplementere de blå tidselkugler og mandstro (og at det ikke kommer til at se alt for rodet ud …for lets be real – sandsynligheden er ret stor).

Silkepæon ‘Paeonia Nymphe’ (lavendelrosa med gul midte) x 1 – Totalt impulskøb. Kan ikke forklare det. Den var bare freaking cute og skreg TAG MIG MÆHÆÆÆD.

Høje (over 100cm)

Brudeslør (hvid) x 2 – Kan I huske de der pastelfarvede slik-blomster internetfolket gik i selvsving over, for ikke længe siden? Det er brudeslør. Jeg har så bare købt ikke-insta-varianten som bare er hvid #hejmomse (tilføjelse: Det er i dag gået op for mig, at pastelfarverne er tilføjet efter plukning via frugtfarve i blomstervandet – se hvordan her #endnumerehejmomse).

Sølvlys (hvid) x 1 – De er så rock’n’roll. Bedets høje, supermodel!

Ridderspore ‘Black knight’ (mørkelilla) x 4 – De var i bedet i forvejen. Som en lille hilsen fra vores tidligere ejere. Og så minder de mig om Skt. Hans aften i min mormor og morfars have – Jeg glæder mig i hvert fald til at se, om der stadigvæk er liv i dem, efter jeg jumpstartede dem med et lille karbad og noget næringsrig pottemuld.

Høstanemone (lyserød) x 5: De er så fine og lette! Men også super invasive, har jeg hørt fra alle. Så overvejer lidt at flytte et par af dem ned til vores hængekøje aftenkrog og dermed gøre plads til det eneste planteskolen desværre ikke havde, men som jeg helt klart også skal have i mit bed, nemlig:

Kvæsurt! Gud, hvor er de fede. Et par lange græsser der svajer i vinden og med små mørkerøde, svævende knopper (‘Red Thunder’) og lange lyserøde haler (‘Pink Brushes’).

Og det er det! Disclaimeren her er at jeg godt ved at jeg har samlet ALLE mine yndlings i eet bed. Og det står der alle steder, at man ikke skal. Men jeg havde også lige to små unger og ikke flere armkræfter, så nu blir det sådan for nu. Og så må jeg bare flytte rundt på stauderne i takt med at jeg får mine muller (og tid, Oh, That day!) tilbage. Her går bekymringerne også primært på om sandjorden kan holde rødderne fugtige nok, om jeg fik gravet græsset dybt nok ned (der var så mange trærødder og gamle træstubbe der skulle fjernes og til sidst var jeg sgu straight up exhausted) og om jeg har placeret dem nogenlunde rigtigt i forhold til hinanden (ca. 50 cm mellem planterne). Om haveguderne vil det, kommer det hele til at spille her: I yndlingsbedet #nopressure.

Her kan man til venstre lige skimte de roser som står på vestsiden af huset (‘Ulrich Brunner’ og Reine des Violettes). Jeg har ikke set dem i blomst endnu , men fra hvad jeg kan billedgoogle mig til er jeg sgu ikke imponeret. Synes ikke særlig godt om violette og hot pink roser – Er meget mere til store fløjlsbløde, milde, lyse pastelfarver og ikke de småbladede snerpede mørke blomster… Ahh awright. Jeg gir dem et skud! Har i hvert fald beskået og gødet dem efter alle kunstens regler og har endda bundet dem ned mod jorden (i straight outta Claus Dalby stil), så de sovende øjne på stilken bliver placeret så vandret som muligt, for at få dem til skyde op og fylde godt ud i bedet. Nu må vi se – Kan umiddelbart kun blive positivt overrasket. Indtil videre har de bare kostet mig sygt mange rifter og sår på arme og ben. Små fuckers!

Fuglehus i skjul. Aner ikke hvad busken hedder.

Kirsebærtræer! Dem har vi to (rettelse: fire sgu!Talte lige igen) store styks af. Sidste sensommer var vi allesammen blå fra knæene og ned og bærene smager simpelthen så godt. At de så åbenbart også kan blomstre allerede fra april er bare endnu mere luksus in the sky.

Nordsiden af huset er her vores bil holder og hvor husets hovedindgang er. Her har jeg bare luget omkring lavendlerne langs med terassen og plantet en lille pose skyggeglade blomsterengsblomster imellem lavendlerne. Og så har jeg prøvet at kræse lidt for den skrantende græsplæne med lidt(!) NPK gødning og nogle græsfrø.

Udsigten fra vores brændeskur oppe i vestkrogen af vores hus. På den hvide bænk drikker vi sundowners og griller og kigger op på mit absolutte yndlingstræ i haven: En kæmpe, gammel, fed gran. SÅ smuk og doven og sådan “hej med jer, nå I er så de nye der skal bo her nu? Nåmen her står jeg altså og tager al lyset og gir nul fucks og jeg ved at jeg er så nice og majestætisk at i ikke kunne drømme at fælde mig”. Bare rolig. Det kunne vi ikke.

Fandt en Akeleje i drivhuset. Nu står den her på terassen og holder øje med slagets gang i køkkenhaven. Den er flankeret af en Akantus jeg fik af mine bedsteforældre på Strynø. I baggrunden til venstre hænger forøvrigt en gynge og en hængekøje. Det er dages sidste solspot og jeg ønsker mig et shelter helt nede i krogen som vi kan sove i når det blir lidt varmere. Vores grund ligger helt ud til en vej, hvor bilerne kører ca 60km/t. Jeg blir nødt til at nævne, at mens jeg har hyggenusset med alt det sjove, har Niklas bakset rundt dernede i krattet for at få sat hegn rundt om hele grunden, så vi nu rent faktisk tør være dernede.

Niklas vil gerne fælde de to gamle træstubber til venstre, men jeg er på team træstub. Især efter jeg fik bundet klatrerosen (‘Minnehaha’ – min nabo var meget nysgerrig på navnet, da rådyrene angiveligt ikke gider æde blomsterne) op på en pind, så busken forhåbentlig kommer til at danne en lille rosenhvælving mellem de to stubbe i løbet af sommeren, der kan smelte hans kolde fodboldgræsplanehungrende-hjerte.

Og her på falderebet (skud ud til alle der er nået så langt!) godt gemt under en busk: En lille solskinnet påskeklokke.

Have, Sommerhus

En forårskåd havenoobs guide til forår i haven

I det følgende må man meget gerne hånle bedrevidende. Men. Jeg har fandme fået en have! Og jeg begynder for alvor at forstå, hvad al den havefuzz skal til for. Slap. Nu. Af. Det er fedt. Og inden alle mine projekter kuldsejler, vil jeg bare lige nå at nyde dem med en nybegynders ukuelige og uspolerede optimisme.

Here goes.

Marts to do:

1. Grav hele forhaven op. Hæld hestelort ud over den (hentes på lokal rideskole – husk for himlens skyld arbejdshandsker) blandet sammen med kompost fra genbrugsstationen, mens dine unger ser måbende til. Gå i selvsving over dine evner!

2. Forspir tomater og solsikker hjemme i brusekabinen (Så har I sikkert tomater om 3 år #lol)

3. Slå koldt vand i blodet med resten af de frø du har købt til overpris i SuperBrugsen på Vesterbro (gulerødder, løg, ærter, porrer, vild rucola og rødbede). På pakken står der, at det først er til maj og at de skal sås direkte i jorden. Schlaaap af!

4. Tøm køkkenskuffen for kartofler. Læg dem op på loftet og overvej hvor kulturradikale kartofler man får, af at forspire dem på en Weekendavisen.

5. Drøm dig væk i gamle Havemagasinet-blade fyldt med stauder, middelhavsbede og pensionister med haverne proppet med dristige digitalis.

6. Bestil en gratis kompostbeholder hos din kommune. Saml den selv(!) i pisregnvejr og fyld den med madrester, regnorme, blade og god karma.

7. Vær uforstående og taknemmelig over at en hel solskins Lørdag kan forsvinde mellem fingrene, som sandjord, mens alle havens beboere hænger gynge op, graver blomsterbed, leger arbejdsmand og kører på motorcykel i en sandkasse.