Browsing Category

Hurra

Kom til min 35 års fødselsdag!

Jeg har fødselsdag i januar. Og da det sådan cirka er verdens røvsygeste måned, har jeg tænkt mig at fejre den ekstra meget i år. Med alle mine venner og dermed også med jer. At Dolores (det’ en natklub – jeg vidste det heller ikke #momster) har spurgt om vi vil komme og drikke nogle gratis drinks, hvilket jeg naturligvis har sagt ja tak til. Så please sæt lige kryds i kalenderen:

Lørdag d. 18. januar kl. 21.30-23.00 (note: festen fortsætter efterfølgende på dansegulvet inde ved siden af)

At Dolores, Lille Kongensgade 16, Kbh. 

Der er fri bar i halvanden time, så jeg forslår at vi mødes nogenlunde til tiden;) Lucia Odoom og Nanna sørger for musik. Man må godt tage en ven eller veninde med.

Håber I kommer!

Kh Ida

Ps. Der er ikke tema, men hvis der var, ville det være 1985-2005 og se cirka sådan her ud:

Hvad gjorde man uden?

Mit hoved har andendagstømmermænd efter en virkelig god weekend med min veninde i sommerhus. Hold kæft, sådan to damer, der ikke har været alene sammen i ti år (but who’s counting), kan snakke. Jeg blev snakket i søvn og hun blev snakket ombord på Kombardoexpressen. Phew! Nu fik jeg styr på min skriveblokaderamte bog, mit arbejdsliv og bare lige verdenssituationen sådan helt generelt. Vi så Vild Med Dans, sang vores lunger ud i haven til Whitney Houston, spiste alt for meget mad, gik tur i troldeskoven i generøst solskinsvejr og drak en helvedes masse hvidvin. Uhm.

I dag har jeg haft en af de der sjældne men fabelagtige boss lady arbejdsdage. I morgen skal jeg til morgenmøde på DR og fyraftensmøde hos Is it a bird (endnu mere boss!) og Onsdag skal jeg være sammen med min mor som jeg savner, fordi hun er indlagt for tiden. Hun er sgu også en boss lady på sin helt egen måde.

Hurra for veninder og mødre og alt derimellem. Hvad fanden skulle man stille op uden?

Hvis jeg havde 5 hjerter gav jeg dem alle til Mariah

I Tirsdags gav Mariah Carey julekoncert i Royal Arena, og jeg var på pletten, som en spritter efter solbærlikør. Jeg har været fan lige siden midthalvfemserne, hvor jeg ræsede hjem fra skole, for at nå at skråle en tvivlsom 2. stemme på hele Daydream cd’en, inden alle andre kom hjem.

Min far, hans kone og min søster var med til koncerten, og da Mariah efter en times forsinkelse, endelig gik på, var lyden så dårlig, at jeg sad helt vantro igennem første og andet nummer og ikke vidste om jeg skulle grine eller græde. Det tredie nummer var nogle børn som skrålede et julesange-medley fra helvede, højt og falskt og bizart. Puha. Men så kom Mariah ud i en hvid kjole og sang Oh Holy Night op ad et hvidt flygel, så alle julehjerter måtte poppe af lykke og kom i julehimlen. Helt skitzo oplevelse. Så var hun i gang, og hun gad godt være der. Mellem numrene snakkede hun, skiftede tøj, sagde at hun elskede os og trippede rundt i stilletter mens hun støttede sig til en danser. Hendes 7-årige tvillinger, der – selvfølgelig – var med på scenen blev instrueret i at synge kor til en sang, hun sang mens hendes visuals viste video af mere Mariah og vi klappede alle sammen og lyste med mobiler og indhyllede/hyldede dronningen i endnu mere selviscenesat kærlighed. Det hele var så kitchet, storladent og uperfekt – og så engang imellem fik hendes stemme lige lov til at vise at hun stadigvæk synger for vildt live (HUN SANG HERO!) – når hun altså gider.

Alligevel har jeg lyst til at kaste alle mine hjerter efter hende, og jeg kan ikke helt finde ud af hvorfor.

De gange jeg fx har været til Beyonce-koncert, har det hele været så gennemført. Æstetisk. Tight. Perfekt, ned til mindste lille håndklædeduppende detalje.

Mariahs julekoncert var alt andet. Og måske var det på en mærkelig måde bare lidt dejligt at være vidne til en af verdens bedste sangerinder, der lige var lidt på selvvalgt slap line. Fordi hun måske lige havde brug for at chille lidt (i parantes bemærket, at med en billetpris på 500-2500kr kunne hun måske godt strenge sig *lidt* mindre an med det chilleri) midt i Caution-release og børn og singleliv og hvad ved jeg. Måske så jeg bare en kvinde på 47 år, der lever livet, er færdig med at kæmpe sig ned i en bestemt (tøj)størrelse og æstetisk musikkategori og som ikke længere behøver at bevise noget som helst.

Vedkommende, velsyngende og en lille smule vanvittig, leverede hun kitchet julestemning, straight outta Vegas. Tak! Og glædelig jul, Queen Mariah.

Sommeraften i min by

Jeg var slet ikke færdig med mit arbejde, da jeg kl. 17.00 ræsede hjem for at få vores tomme, børnebombede lejlighed til at ligne et hjem. 3 timer tog det. Kl. 20.00 tog jeg imod et italiensk par. De havde 2 børn og var lige kørt fra Billund efter en hel dag i Legoland. Kvinden så træt ud som kun en overmodig turist kan se træt ud. 1-0 til Danmark og jeg sagde at de bare skulle tage resten af hvidvinen i køleren med ud på altanen.

En dag om 20 år når Nik og jeg er blevet gamle og rige, vil vi sidde med vores Barolo og grine af dengang vi lejede vores hjem ud til fremmede. Til aftensmad fik jeg først en hel perfekt moden mango, spist som om det var et æble, bøjet over vasken, så en hel avokado og en banan til dessert. Tre geniale, bløde frugter. Og en meget sjælden tricolore sådan at spise i rap.

Niklas og børnene var hos mine svigerforældre, så jeg cyklede ned til Nyhavn. Tænk at jeg bor 1 minut fra en virkelig gammel havn fyldt med træbåde. Og kinesiske turister. Og pastelfarvede ganni silkekimonoer, fadølsanlæg, halvtomme nettobåde og LV-poser. Sådan en forårsaften hvor folk er helt høje og genfødte og smukke og ude af skallerne. Jeg drak en dåseøl og røg en cigaret i solens sidste stråler mens de overdrevet smukke KADK studerende cyklede hjem mod Nørrebro fra Holmen. Jeg kan kende dem på deres højtaljede sorte 501ere og perfekt-uglede hår. De har nok afgangsprojekter på hjernen. Så ringede en af mine bedste veninder som bor i Oslo og lige er blevet mor. Vi snakkede i en time om Ester Perel, fremtiden, deltid, arbejde, barsel, forhold. Alt det.

Jeg gik over på en bar i Strædet. Så sad jeg der og drak chablis og arbejdede i en time. Helt alene. Helt genialt. Klokken 23 ringede jeg på hos min mor. Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har været alene sammen. Klokken 24 tog vi et selfie sammen i hendes dobbeltseng, lige inden hun faldt i søvn.

PS.

Nu er jeg forøvrigt blevet voksen igen og sidder i en have i Asserbo med gode venner og børn der sover til middag. I morgen skal vi ud at se på en grund i Rågelege. Og så har vi lige fået tilbudt en plads i vores førsteprioritet udflytterbørnehave, med kun 20 minutters bustur (og tak for jeres råd og tanker og hep!) Og der er aperol og laks og grill i aften. Det er sommer.

Roskilde coming up!

Det er faktisk ret præcist et år siden at Otto begyndte at vokse inde i mig. Så når jeg går fra ham, her om lidt, er det første gang i et år, vi skal være væk fra hinanden. Piv. 

Han har jo både sin mormor og morfar til at passe på sig. Og jeg har malket ud i 2 mrd, købt jordbærtærte og sat kaffe over til babysitterne. Skrevet 2 tætskrevne A4-sider om hvordan min baby fungerer. Så det går jo. Jo, det gør!

Og så har jeg lige fikset vejrudsigten, lavet en dagsorden og købt øl og chips til turen. 

Nu mangler jeg bare, at finde en mudderpøl jeg kan rulle mig i:)

Hurtigt hej

Det har stået lidt stille med skriveriet de sidste par dage. Det er simpelthen fordi jeg lige er faret vild ovre i WordPress.

Jeg er nemlig ved at flytte bloggen fra gode -men også særdeles gamle- Blogspot (yes, I know. Det tog kun 7 år – men de ville så gerne have, at jeg blev lidt længere) Og det med at få tingene som jeg vil have det, tager altså lige lidt længere tid end jeg havde troet.

Den her blog har altid fulgt mig som en temmelig direkte repræsentation af hvor jeg var i livet. Det er måske derfor den er så skitzo…

Da jeg startede den i 2010, gik jeg på designskolen og manglede en process blog, hvor jeg kunne dele mine selvhøjtidelige studietanker om design. Så kom den til at handle om bæredygtigt forbrug og modelrettigheder.

Og nu er bloggen så landet, sammen med mig, her på 4. sal uden elevator, midt i voksenlivets spæde suppedas: Der hvor man seriøst begynder at overveje, at gøre noget ved sin pensionsopsparing, pludselig skal huske 2 personnumre udenad når man ringer til lægen, og hvor man næsten synes at man har fri, når man tager opvasketjansen om aftenen og lukker døren til køkkenet og hører Lemonade, mens man ligger på alle fire og prøver at gnubbe indtørret leverpostej af en Tripp Trapp stol. Det er også der, hvor man endnu ikke har fundet sit drømmejob, men stadigvæk arbejder hist og pist, og man drømmer enten om en fast stilling, eller et genialt selvstændigt liv, med masser af kunder der strømmer til.

Og man tager til jobsamtale med sin 8 mrd’s babybule skruet ned i et pencilskirt og prøver at fyre jokes af om at de får 2 for 1, og ingen griner. Dér. Der er jeg. Lige midt i en rodebutik af et liv. Og der er bloggen også.

Det med livet får jeg nok ikke styr på lige foreløbig, men lige om lidt så er her i hvert fald flot og pænt, det lover jeg.

Till then.

Titusinde babyspark og nu 32-årige flyverkram

Ida

Handling over ord (WAUW Anne og Co.)

(Beklager hvis formateringen er lidt fucked – indlægget er skrevet fra min telefon)

Der er ingen ord for hvor forfærdeligt det er når flygtninge dør på deres vej hertil.

Anne Deppe har en blog (http://deppeandthelostsock.com) som jeg, i min begyndende barselsboble, startede med at følge i sidste uge. Den sidste (alt for lange) tid har jeg desværre været alt andet end proaktiv, når det kommer til at tage livtag med verdens store udfordringer. Anne har lige mindet om, hvor kort afstanden fra tanke til handling er, og hvor hurtigt “jeg” kan blive til “vi”, hvis man har mod og overskud til tage et målrettet initiativ.
Her er en kopi af hendes opfordring – den er så vigtig. Men hop hellere over og deltag her: http://deppeandthelostsock.com/blog/2015/08/29/loerdagsupdate-og-vigtig-info-projekt-container-til-lesbos

“Lørdagsupdate og VIGTIG info “Projekt container til Lesbos”
Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte denne update. Jeg har lige set billeder af døde børn der flyder rundt i vandet nede på Lesbos (se dem her, men jeg advarer, det er VOLDSOMT STÆRKE billeder! – hvordan kan vores politikere være så fucking ignorante?). Jeg sidder her med snot og tårer i øjnene.
Samtidig har jeg i dag oplevet næstekærlighed i en sådan grad, at jeg slet ikke kan rumme det i mit hjerte. Richie, Emma Jo og jeg tog ind til Anne’s butik på Vesterbrogade 161 for at aflevere det tøj vi havde samlet sammen, og jeg var grædefærdig da jeg kom derind. Udover at Anne havde fået fyldt begge kælderrum op, stod der et BJERG af tøj ude foran hendes butik, og biler, cykler og gående strømmede til. Folk stoppede op og tog billeder, det var vanvittigt og fantastisk på samme tid.
Jeg må indrømme at jeg tænkte “hvad FANDEN gør vi nu?”… og så begyndte jeg at ringe til nogle af alle de kontakter jeg har fået fra alle jer. 10 minutter senere fik vi stillet en P-kælder til rådighed på Sejrøgade8 på Østerbro. Vi fik omdirigeret trafikken, og nu er Sejrøgade også snart fyldt op (men der er stadig god plads). Tusind tak til alle der har stillet sig til rådighed i hele landet i dag, jeg har ingen ord!!!!
Så herunder er de informationer der er vigtige nu, og som vi vil bede dig dele i alle grupper på FB (venligboernes grupper osv), så vi kan få informationen ud HURTIGT.

INDSAMLINGEN!

Nu skal du bare høre. Din 10 eller dine 4000 eller dine 18 kroner (hvad du end har doneret), har nu resulteret i at vi har samlet 150.000 sammen de sidste 24 timer (+50.000 på det andet telefonnummer, så vi er oppe på 200.000!!!). Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, andet end af hjertet tak! Det er så vildt så vildt så vildt!
Det betyder så samtidig at vi har nået beløbsgrænsen på Mikkels Mobile Pay (den udfordring havde vi ikke lige set komme), og vi kan ikke modtage flere mobile pay donationer. Derfor fortsætter vi på Gry’s allerede igangværende indsamling, og nummeret er 60 53 71 95 (Karina Helsted Moe), og det nummer du finder på FB-Gruppen HJÆLP TIL BÅDFLYGTNINGE PÅ LESBOS. Hvis nogen kan lave en instagram-venlig version af denne info, så send den til min på anne@annedeppe.co, så smider jeg den på Instagram med hashtagget #hjælplesbosnu

INDSAMLINGSSTEDER TIL TØJ/SKO/BAMSER/SOVEPOSER

Vi har oprettet et event til al information vedr indsamling af tøj her, der er vigtig information, læs HER
DEADLINE FOR TØJ-INDLEVERING TIRSDAG D. 1. sept. kl. 18.00
Inviter og del endelig begivenheden 
AFLEVERINGSSTEDER:
– FREDERIKSBERG
Annes butik “The little Things” Vesterbrogade 161, 1800 Frederiksberg. Tidsrum: 10-17
Kontaktperson Anne Bach tlf. 28447166

– ØSTERBRO
Sejrøgade 8, 2100 Østerbro
KUN søndag d. 30. aug. kl. 10 – 17 – herefter LUKKER VI SEJRØGADE VIGTIGT
Kontaktperson: Bitten Brenøe 40727231
– HUNDESTED
Dyssekilde yogacenter
Torupvejen 98, 3390 Hundested
Karina Helsted Moe
– GLOSTRUP – Vores hovedlager
Læhegnet 75, 2620 Albertslund. Tidsrum: 10-20.
Kontaktperson: Tanne Rosamunde tlf. 27510500
HVAD ER DER BRUG FOR?

FLYGTNINGENE PÅ LESBOS har brug for specifikke ting som::
– Sneakers, gym shoes for men, women and children (all sizes) HØJ PRIORITET
– Jogging trousers
– Briefs/underwear for men, women, children (all sizes)
– Men’s trousers and shoes (all sizes)
– Baby powder milk
– Nappies for babies
– Hygiene towels for women
– sleeping bags
– plastic to cover the floor/for shade
– Tents/tarpaulin
– mats (all kinds)
– Hats/caps for sunshade (light colors, all sizes)
– beanies/gloves (autumn and winter is near)
– electric plugs for several devices
– bamser
IGEN TUSIND TAK TIL ALLE JER DER BRINGER; KOORDINERER & DONERER:
DET ER STORT & DÆLME DULME RØRENDE ♥

La vie en croissant bonjour

I morgen skal jeg besøge mine bedsteforældre på deres båd i Paris i et par dage. Jeg er ret rookie rent Parismæssigt, så tips og tricks til hvad jeg skal se, høre og smage modtages med kyshånd 🙂

Nye veje! (næsten.)

Jeg er ikke særlig dygtig til raw food – hvorfor denne sunde mad blogpost nok overrasker en smule.

Jeg har bagt en rawfoodkage og lavet noget kål! Kagen var psykopatgod, meget nem at lave og fyldt med dejlige sunde ting. Så nu kommer der altså lige en opskrift (jeg lavede kun en halv portion og der var nok til 4 mennesker i 48 timers nonstop sukkerchok)

Ingredienser 

Bunden 
300 mandler eller pecannødder
1 teskefuld salt
200 dadler (det havde jeg ikke – rosiner fungerede fint)
Evt. en lille smule vand for at få konsistensen god

Fyldet
Blendet kød fra 4 modne avokadoer (ohhh yes lordy!)
150 g kokosolie
Indmad fra 2 hele vanillestænger
200 gram rå kakaopulver
Lidt salt
300 gram sukker (agavesirup, honning, rørsukker eller hvad man nu har)

Instruktioner 

Bunden
Blend det hele i en blender eller foodprocesser indtil ingredienserne har konsistens som en slags dej. Tryk massen i en smurt form (silikoneforme er godt, men alt kan bruges) og dæk med film. Put formen og fyldet i fryseren, så det kan stivne lidt inden fyldet skal i. Imens laver du fyldet.

Fyldet
Blend alle ingredienser sammen indtil massen er jævnt og dejlig. Smag eventuelt til med lidt ekstra sukker (eller også er det bare mig der har mærkelige smagsløg).

Hæld fyldet over i formen og stil tilbage i fryseren i 30-60 minutter. Så er kagen fast nok til at man kan skære i den.

Jeg pyntede min kage med frysetørret hindbær, usaltede pistachenødder og pufsukker. De rødde dimser on the side er bare lige lidt random vandmelon som er blevet infused med basilikumssirup i en vakuumpakker (ejmen det er næsten klamt).

Oooog (nu bliver det vildt) så har jeg opdaget noget totalt fantastisk og meget nyt for mig: Kimchi!  Man bliver totalt afhængig – Det smager for vildt med creme fraiche eller goma dressing på. Man kan læse min yndlings foodblogger skrive om det her (mine billeder er nemlig kun til blær).

(mens jeg har skrevet det her indlæg har jeg spist en halv pose lakridskonfekt. Ville jeg lige sige).