Browsing Category

Hurra

Foreningen Danske Modeller, Hurra, Uncategorized

Talent 2012!

Jeg er svinsk stolt over at være nomineret sammen med 15 andre til Dansk Design Centers særpris Talent 2012 under Danish Design Award (som altså er toppen af poppen hvis man er designer).

Herover stod noget klæbende selvfedt om mine projekter, men eftersom jeg jo har blæret mig både herder og alle vejne, og man nødig skulle miste aftensmaden er det slettet til fordel for et par billeder og linket til Dansk Design Centers Pressemeddelelse : )

 (Jaja, vi haaar set dem føør, men det er min blog, og nu går de fine deltagere og mig altså lige sejrsrunde)

Foreningen Danske Modeller, Hurra, Mig, Slidgigt, sved på panden, Tanker, Uncategorized

Hvorfor glemmer man alt det gode?

I Fredags blev jeg endelig opereret i min hofte (mine to faste læsere ved godt hvorfor).
Skal vi lige starte med at snakke om hvor sindssyg en oplevelse det er at være i narkose! Først bliver man rippet for alt det der kendetegner en. Man vasker sig, fjerner neglelak, smykker, make-up og pakker håret ind i en særdeles ufiks blå badehætte. Så tager man noget meget grimt og stort hospitalstøj på, der kommer en læge og sætter et kryds på den hofte der skal opereres (very comforting). Man er reduceret til en krop og et personnummer når man bliver ført ind på operationsstuen hvor en dame putter elektroder på ens brystkasse, imens en utrolig flink narkoselæge lægger drop og sprøjter sovemiddel ind i ens hånd. Og så kan man ellers bare vinke farvel til verdenen. Jeg tror jeg fik mumlet en blanding af “God arbejdslyst” og “Gør jer lige uma….”.

Og efter hvad der føles som to minutter, vågner man så med forbindinger to the max og et skridt på størrelse med Himmelbjerget. Jeg vidste godt de skulle hive benet (citat:)”lidt af led” for at komme til inde i mellem lårbenet og hofteskålen, men når man er følelsesløs i fjappi (pardon my french) på 3. dagen begynder man at få bange anelser. Det stod der sgu ikke noget om i folderen.

De beholdte mig i hvert fald natten over og min respekt for hospitaler er ikke blevet mindre. Jeg synes altså de er rockerseje. Samtlige sygeplejesker, læger, sekretærer, ja selv min vestjyske fysioterapeut er så dygtige og fik mig til at føle mig i de bedste hænder.

Operationslægen fortalte at han havde kunne ordne en hel masse inde i leddet, så forhåbentlig er jeg up and …well, walking igen indenfor en måned. Men desværre fortalte han også at det stod seriøst sløvt til med bruskmængden. Hvilket betyder at det der med slidgigt ikke længere blot er en bange anelse (som jeg -indrømmet- brugte lidt til at score nemme medlidenhedspoint), men rent faktisk er for real.

Hej slidgigt. Vi skal nok få det sjovt sammen.

Ps. Det gode er at jeg sammen med 16 andre er nomineret til Dansk Design Centers Talentpris, at jeg er udvalgt ambassadør for Røde Kors’ Online genbrugs butik (som man forøvrigt lige kan like på Face) og tilmed har fået lov til at skrive et bidrag til en publikation om hvad Danmarks fremtid skal bygge på (for det ved jeg jo – hvis nogen var i tvivl).

Nåeh ja, og så holdt vi altså den bedste generalforsamling i Danske Modeller nogensinde! Folk i foreningen er så engagerede for tiden, og jeg er virkelig glad for at de synes jeg skulle nuppe to år mere som formand.

Hurra, Mig, Uncategorized

Lidt om meningen med livet.

Som nævnt har jeg to venner, som har lavet et mega fint afgangsprojekt der bl.a. indeholder landevejsgøgl med et par hjemløse og et sindssygt rørende besøg hos Jens Hansen med ALS. Til oktober kan man læse om “The Meaning Of Life Project” i en artikel i Ud & Se, men till then, kan man da lige suse forbi deres Vimeo og få sig et skud alternativ livsførelse.

Apropos det med mening med livet, tager jeg lige på ø-lejr i morgen:)
  


Hurra, Uncategorized

Fernisering og dimission!

Havde en magisk dag i går, hvor jeg var i Kolding for at få papir på min uddannelse. 
Først fandt jeg det tyske blad Focus (en del af avisen Die Welt) på Hovedbanegården, som saftsusemig har skrevet en lille artikel om mit projekt (og i samme omgang foreviget den gode gamle norske sweater). 

Og så afsted til Kolding Designskole hvor jeg, midt imellem Elsebeths tale om fremtid og design og “Du kom med alt det der var dig”, officielt blev designer.

 
Hvilket blev fejret med stjerneskud, min mutti og min kæreste på Den blå cafe.

Bagefter var der så åbning af vores afgangsudstilling på Nicolai. Jeg er vagt dernede på Fredag og synes stadigvæk du skal komme forbi og se alle vores projekter. Der er f.eks. en strikkollektion med en duft af sukker, et projekt om meningen med livet, en idé til hvordan man forbedrer naboskabet for beboere i opgange, et bæredygtigt køkken, megasmukke illustrationer og meget, meget mere… Man kan se alle projekterne i afgangskataloget.

Jeg havde åbenbart hovedet lidt for langt oppe i røven på mig selv, til at tage billeder af andre projekter end mit eget.. Man kan se flere billeder fra hele udstillingen her.
Lidt senere.. SÅ blev man fuld!

…Jeg kommer sgutte til at savne nattogsventning i Kolding.

I dag er jeg meget, meget vigtig og travl.

..Men jeg har dog fået trimmet radioindslaget om mit projekt fra Kultursøndag på P1 i Søndags. Det kan høres her.

Hurra, Mig, sved på panden, Uncategorized

Hvor mange gange kan DU sige jamen på 4 minutter??

Det er utroligt at man kan blive SÅ nervøs. Men det kan man altså (med man mener jeg jeg). Jeg fik da vist også startet ca. en snes sætninger med et kløgtigt “Jamen” under mit besøg i Pressen på P3 i går. Men trods koldsved og mumlestress, er jeg faktisk svært tilfreds. Man kan høre udsendelsen her (spol frem til 1:12:30).

I dag lå der en fin gave i min postkasse, som tak for at have skrevet artiklen i Politiken. 
Gaven var fra Susse, der sammen med Charlotte, står bag projektet Earthcoin, hvis formål er at inspirere til handling og omtanke for miljøet. Earthcoin er et smykke produceret af genbrugssølv i Danmark, og når man køber det, går hele beløbet ubeskåret til klimaforbedrende formål. Det var en god gave at få.
Hurra, Uncategorized

Passing the baton!

Som nogle måske kan huske deltog jeg i forrige uge i Copenhagen Fashion Summitog det gav mig en idé om at forsøge at skabe et sjovere og mere handlingsorienteret fokus på hvad man kan gøre og ikke hvad man ikke kan gøre, når snakken falder på det fortærskede begreb “Bæredygtig mode”.

I samme ombæring håber jeg, vi kan udfordre den kommercielle tanke om det at “forbruge sig til bæredygtighed”.

Derfor har jeg i løbet af den sidste uge strikket en stilmæssig udfordring sammen til 10 af mine yndlingsbloggere og lavet en lille konkurrence.

Hvis nu konkurrencen rent faktisk var strikket, ville den være mindst lige så flot som Ziggys dragt. Hør bare her:

Udfordring

I en uge må deltagerne kun have tøj og sko på fra den del af deres garderobe, de ikke har haft på det sidste år. De må altså kun iklæde sig i det tøj de ikke længere betragter som en del af deres nuværende garderobe.
Enkelte velbegrundede undtagelser (eksempelvis overtøj) er der plads til, så længe det noteres.

Ved hver dag at poste et ‘gammelt’ outfit på deres blog:

1) Viser de at god stil ikke er noget man altid behøver at købe nyt for at få.

2) Opfordrer de til ansvarsbevidst handling.

3) Bliver de en del af den bevidste bevægelse som man bla. kan opleve til modeugerne i Berlin, London og Paris.

Vinder og Præmie

Vinderen:
Designeren Trine Wackerhausen, som står bag det succesfulde danske mærke Wackerhaus, gennemgår personligt alle indsendte outfits og udvælger derefter det bedste som vinderen.

Præmien:
Mott Skrædderi på Østerbro er et innovativt skrædderi, som bla. har haft Medina, Stine Goya, Ole Yde
og Moonspoon Saloon på kundelisten. Her smelter kærligheden for beklædning, historie og håndværk sammen.
Vinderen får 3 timer i skrædderiet, hvor man får professionel rådgivning i at customize,
vedligeholde og skabe ændringer på sit tøj. Derudover vil Karina Mott fortælle om de forskellige tekstilkvaliteter og syteknikker, samt hvad man kvalitetsmæssigt kan kigge efter i butikkerne.

Sammen med en fotograf vil jeg lave en artikel om vinderen og arbejde hårdt for at få den udgivet. (Præcis hvordan den slags foregår er mig ikke bekendt, men satser på at det går :))

De seje og modige deltagere skal man følge her:

http://sneglcille.dk/  (Cecilie på Sneglcille)

http://visualiteter.blogspot.com/ (Mette på Visualiteter)
http://artkind.blogspot.de/ (Jenny på Art Kind)
http://www.fredesblog.dk/ (Frederikke på Fredes Blog)
http://katrineknudsen.blogspot.com/ (Katrine på Og i øvrigt mener jeg…)
http://johannekohlmetz.dk/ (Johanne på Johanne Kohlmetz)
http://kongemor.blogspot.com/ (Therese på Kongemor)
http://www.stinestregen.dk/ (Stine på Stinestregen)
http://www.desperatemakeup.blogspot.com/ (Jørgen på Desperate Makeup Blog – JEPS, Der sneg sig sgu lige en enkelt herre med i konkurrencen!)

http://ithefoundling.blogspot.com/ (Astrid og Benedicte på I The Foundling)

Jeg er mega glad for at så mange gode mennesker vil deltage, og poster selvfølgelig også en masse good stuff om det her 🙂
Hurra, The Wardrobe Challenge, Uncategorized

Day 50.

Final day of my 50 day wardrobe challenge! 
Done with: 
– Only wearing the stuff I’ve kept in the back of my closet for as long as 21 years. 
– Mandatory neuritic morning sessions, where I am trying to figure out how the dang to combine fx. a jacket I had from I was six (= rather small) with my dad´s old size 56 Levi jeans (= rather big).

– Kind comments on what I am wearing from people I don’t know. 
– Wondering why the above mentioned never happens when I am in my usual clothes.
– Forcing people my boyfriend to take pictures of me all the time. (I have a new found respect for fashion bloggers – had no idea how much work that whole picture taking thing is!)
– Rediscovering unbelievable many pretty pieces of clothing and shoes.
– Looks from friends and family trying not to judge my massive wardrobe. (Hi. My name is Ida…)
– Wearing extremely high and over-the-top heels in Føtex.
– Walking six meters behind my boyfriend because he is to embarrassed to walk with me
– Drawing the partly embarrassing and partly comforting conclusion that not everybody has the same amount of unworn clothes as me.
I am happy to have realized that it’s perfectly ok (if not preferably) to wear party dresses and paillettes on boring Wednesdays, and also that style is not something you have to buy new stuff to explore (I have never explored my style so much than since I began wearing my own clothes).
Admitted I have always looked a bit down on people caring too much about their apparel, thinking that it is shallow, but I have discovered that in our society what we wear is actually genuine very much attached to our emotions. I guess that is why so many (some openly and some secretly) likes to look at what other people are wearing at blogs and in tabloid magazines. 
 Today I’ll try to figure out a way to decide on what to toss and what to keep. I have absolutely no idea how to fit my stored away clothes back into my wardrobe.

Thank you for following and for your kind comments.