Hurra
Lige som man tror at man er løbet tør for overspringshandlinger…
- Stadigvæk synes te er en lækker drik og sagtens kan køre 3 kander ned om dagen.
- Frydes over bogstakkens stigende stangmål.
- Endnu har pæne negle som kun krakelerer på den fede og trendy måde (nogle mener vist at man skal være 17 år og Twilightfan for at bruge crack neglelakken fra Opi, men her er jeg så uenig).
..Jeg smider selvfølgelig en opfølgning om 4-5 måneder. Og vil godt vædde på den ikke er smuk og sephiafarvet.
Jeg spiste sgu da lige flødeskumsroulade med Bubber i mit køkken i går. Vi snakkede om spiseforstyrrelser og det var ret så godt at møde sin barndomshelt og tilmed få lov til at ævle om det man brænder for i seks stive timer.
Uploader flere billeder fra dagen i morgen.
Er lige kommet hjem fra en test med den mucho fine stylist Ditte Cramon og den seje fotograf Gitte Post og har frygtelig travlt med sån cirka ingenting.
I dag fik jeg verdens bedste pakke med garn, pinde og strikkeopskrifter fra Jeanette fra Garnstudio, og jeg blev så grundglad, for det er da verdens bedste gave! Jeg og den anden model på jobbet snakkede jo om at starte en strikkeklub i Århus og nu gør vi det saaagme! Vi starter i Efterårsferien (uge 42) og det er for alle søde damer/kvinder/piger der har lyst til at være med. Kom!
I morgen starter jeg på mit 5. og sidste år i Kolding. Hvorfor faen havde jeg ikke den her gejst de første år? Nåh ja, fordi jeg facede fem år i Kolding. Efter knap halvandet års udveksling og praktik er jeg heldigvis så skoleklar at man kan se lige igennem mig! Jeg har købt penalhus, spidset blyanter, skrevet mails til SU, banken og mit forsikringsselskab, i det hele taget ALT det jeg ved jeg ikke får tid til de næste par måneder. Og så har jeg bagt usandsynligt meget. Jeg er småforelsket i Max.
Apropos mad så har jeg forøvrigt aldrig fået så skidt mad på en fototur som jeg fik i Tyskland. Normalt er der ikke sparet på noget, men her blev der stillet to fade med smurte paprundstykker ind i varevognen klokken 7.00 om morgenen da vi kørte fra hotellet og dét var så maden indtil vi 12 timer senere kørte hjem igen. Burde man egentlig brokke sig? Jeg holder jo bare min kæft.
På Tirsdag skal jeg snakke med en kendt. Jøps! Og jeg er lidt spændt for det er til fjernsynet. Og Onsdag skal hele bestyrelsen hjem til mig til bestyrelsesmøde og jeg glæder til at se dem igen og følge op.
LMS åbner forøvrigt deres århusianske rådgivning i denne måned og det bliver super spændende at følge forløbet. Læs deres pressemeddelelse her.
Nå. Sneakers på anlæg, kanelsnegle og nattøj HELE dagen må være sin plads på denne gråvejrsdag. Thank god solen ikke skinner:)
Glædelig Søndag!