Browsing Category

Læsehest

Om at læse klassikere (og andre bøger)

Det gør ikke noget at der er ting du ikke forstår, du skal bare tage det roligt, og lade ordene strømme igennem dig som musik.

– Mrs. Phelps til Matilda i Matilda af Roald Dahl

Et par gange er jeg blevet spurgt hvordan jeg får læst så meget. Jeg ved aldrig rigtigt hvad jeg skal svare. For det første fordi det er svært at definere “meget”. Med et par bøger om måneden, føler jeg ikke at jeg læser specielt “meget”. Og desuden virker det meget prætentiøst at uddele læsetips. (…men nu gør jeg det så alligevel, hæhæ).

For et par år siden besluttede jeg mig for at jeg ville begynde at læse. Året efter meldte jeg mig på et skrivekursus (jeg har været på et par skrivekurser og har efterhånden erfaret, at de mindst lige så meget er kurser i at læse). Det, jeg har lært er, at en god læsepraksis dels handler om at tage sig tiden til at læse, men mindst lige så meget: Om at lære hvilke bøger lige præcis DU skal læse.

1. Du skal kun læse bøger, du ikke kan leve uden at læse

Ha! Apropos prætentiøst, hva?! Nå. Dette gyldne råd har jeg fået af Hans-Otto Jørgensen (forfatter og tidl. rektor på forfatterskolen). Han sagde det på Gladiators skrivekursus og efterfølgende brugte jeg et halvt år på at forstå hvad han mente.
Sådan her tolker jeg det:
Der findes uendeligt mange bøger i verden. Det handler om at læse dem som giver mening for DIG. Ikke dem, alle mulige andre (undertegnede inkl.) synes er fede, ikke dem, der er oppe i tiden og ikke noget med på forhånd at afskrive de bøger, du mener IKKE lige er din type litteratur. Hvis man læser bøger, man ikke tænder på, så blir det sgu et langt liv, som man siger.

Fx. har jeg indset at jeg bedst kan lide dansk og nordisk litteratur. Oversat litteratur fanger mig desværre sjældent. Jeg er en sucker for autofiktive dyneløft, stream of consciousness (a la Woolf og Joyce, men også Glenn Bech’s Farskibet, for at nævne en mere kontemporær), selvudlevering og psykologiske / relationelle bøger. Og så elsker jeg selvhjælpsbøger, lommefilosofi og populærvidenskab. Jeg kan 100 gange bedre lide førstepersonsfortællinger, end tredjepersons. Krimier kan jeg slet ikke finde ud af at læse.

Jeg vil nok også definere mig selv som en ambitiøs læser. Jeg vil hellere læse klassikere og hjerteblod, end jeg vil underholdes. Det er en kæmpe gulerod for mig, at jeg kan smykke mig med klassikerne, som en lille hemmelig, intellektuel elefantorden. Det gør så også, at jeg – ironisk nok – ikke sjældent strander med en tung, gammel satan, som ikke rammer mig overhovedet. Kun ren stædighed får mig igennem, eller også må jeg give fortabt efter at have kæmpet i månedsvis, som Hemingways Santiago og den store marlin, der slæber ham længere og længere til søs (fx. har jeg lige – igen – måtte stille Brødrene Karamazov tilbage på hylden). I de tilfælde er det godt, at bruge Hans-Ottos tip: Jeg kan åbenbart godt leve uden denne bog lige nu. Og det betyder ikke at jeg aldrig skal læse Dostojevskij, det er bare ikke lige nu.

“Nu får jeg det bare endnu dårligere med mig selv, for jeg synes ikke der er nogle bøger, jeg ikke kan leve uden at have læst”
sagde min veninde.

Til det, tror jeg at jeg vil sige noget flabet: Måske er man bare ikke en læser (lige nu i hvert fald)? Kultur kommer heldigvis i mange former og farver. Bøger er bare eet instrument, som vi har smidt op på en piedestal, fordi der er enorm kulturel kapital i tid. Jeg siger: Til kamp mod alle identitetsmarkører, som handler om at (foregive at) have sindssygt god tid, når vi alle sammen stresser rundt og prøver at få livet til at hænge sammen i en senmoderne konkurrencestat med internaliseret, konstant præstationspres.

Nogle af os elsker at pryde os med tykke bøger, andre med flotte shellac negle fra en neglesalon, hjemmestrik, korsstingsbroderi, stylet hår, mange børn, avanceret hjemmebag osv. osv. osv. Det er forskellige ting, der rocker vores båd på tids-markøren. Hvis du ikke orker at læse, så fuck that shit og se en serie.

2. Tempo. Forberedelse. Og Good enough is perfect

Halvdelen af mine bøger, hører jeg som lydbøger. Nogle gange er der passager jeg simpelthen ikke forstår eller får med. Sådan er det bare. F.eks. i Ulysses, Knausgaards Min Kamp og Anna Karenina, som alle hænger lidt med bugen, er der passager, hvor jeg bare måtte lade ordene strømme igennem mig som musik. som Mrs. Phelps råder Matilda til, inden hun låner hende Great Expectations af Charles Dickens.

Når det er sagt er der kæmpe forskel på at læse bøger med øjnene, og høre bøger med ørene. Og de fleste af os har vel oplevet hvordan en dårlig oplæser vitterligt kan smadre en god bog. Sådan har jeg det fx. med Herman Bangs Ved Vejen, som jeg hørte elendigt læst op af en mand som læste alle kvindestemmer parodisk skingre og jappende.

Sproget er smukkest når man læser det med øjnene, men altså… #life ik. Da jeg fx. læste Ulysses, lyttede jeg til de første kapitler og et par af de midterste, men ellers læste jeg den på papir. Til gengæld kan jeg anbefale, med de helt tunge bøger, at læse lidt op på handlingen inden og evt. også på kapitel-niveau. Da jeg læste Ulysses, gjorde jeg meget ud af det. Fx, med guides som denne.

Jeg skal presse mig selv tidsmæssigt, for ikke at læse for langsomt. Forrige sommerferie, da jeg læste Ulysses, skulle jeg læse et halvt kapitel om dagen, for at holde kadencen og blive i universet. Ellers kom jeg for langt væk fra materialet og så er det, at det kan føles som en ØØØØØRKENVANDRING at læse klassikere. Hvis vi skulle blive i metaforen om Den Gamle Mand og Havet, så kunne vi jo sige at klassikeren, du er i gang med, er fisken og hajerne er det øvrige tankemylder og hverdag, som ender med at fortære den smukke, store fisk, du er ved at fange. Så, kort sagt: Tempo. Forberedelse Og Good enough is perfect.

3. Tegn et mindmap over karaktererne og brug det som bog- og pejlemærke

Når du begynder på en tyk bog eller klassiker, så skriv karaktererne som i et mindmap / stamtræ på et sammenfoldet A4 ark. Skriv småt, så du har god plads, efterhånden som bogen folder sig ud. Tricket er kun at skrive karakterernes navne og helt korte beskrivelser. Det er ikke et referat og det må ikke tage for lang tid for dig, eller blive en overspringshandling.

Vis parforhold mellem to karakterer med en lille bølgeforbindelse. Skriv forældre eller andre relationer over navnet, med en lille bindestreg til navnet. Placer børn med en bindestreg fra bølgen, som forbinder de to partnere.

Det er en KÆMPE hjælp at have sådan et arbejdspapir. Og det er også helt vildt dejligt at have et sted at tage små noter løbende. Jeg kan også godt lide at bruge små mærkater (mindre end postits) og understrege gode passager med blyant, men det er vist en smagssag.


Forslag til “klassikere”

Google definerer klassikere sådan her: Classic literature is an expression of life, truth, and beauty. It must be of high artistic quality, at least for the time in which it was written. Although different styles will come and go, a classic can be appreciated for its construction and literary art.
Med andre ord er klassikere et nogenlunde relativt begreb. Følgende liste er derfor et udtryk for mine klassikere. Bøger som jeg har elsket og skattet og som jeg synes besidder en grad af klassiker-potentiale. Det er ikke en liste over mine yndlingsbøger. Fx. har jeg, med enkelte undtagelser, forsøgt at holde nulevende forfattere ude af listen, selvom jeg primært læser nutidig litteratur. Den indeholder både “klassiske” klassikere, men jeg har også tilladt mig at improvisere lidt.

Korte:

Tryghedsnarkomaner – Vita Andersen
Midt i en Jazztid – Knud Sønderby
Gift – Tove Ditlevsen
Den Gamle Mand og Havet – Ernest Hemingway
Profeten – Kahlil Gibran
A Room of One’s Own – Virginia Woolf
Brev til en nybagt forælder – Chimamanda Ngozi Adichie
Bæreposeteorien om Fiktion – Ursula K. Le Guin
Et Cyborgmanifest – Donna Haraway
Ved Vejen – Herman Bang
A Burst of Light – Audre Lorde
Rumrejsen år 2001 – Arthur C. Clarke
Jonathan Livingston Havmåge – Richard Bach
Støv – Olivia Levison

Mellem:

Hobbitten – J.R.R. Tolkien
Til fyret – Virginia Woolf
Creme Fraiche – Suzanne Brøgger
Krigen har ikke et kvindeligt ansigt – Svetlana Aleksijevitj
Den afrikanske farm – Karen Blixen
1984 – George Orwell
De Udstødte – Ursula Le Guin
Rundt om månen – Jules Verne
Pi’s Liv – Yann Martel
Mærk Verden – Tor Nørretranders
Kongens fald – Johannes V. Jensen
Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel – Robert Pirsig

Lange:

Anna Karenina – Lev Tolstoj
Min Kamp – Karl Ove Knausgård
Lykkeper – Henrik Pontoppidan
Ulysses – James Joyce

Her til sidst kommer et lille udpluk af dem jeg har givet fortabt på (indtil videre!)

Brødrene Karamazov (…eller, ja, faktisk bare alt af) – Fjodor Dostojevskij
Den gyldne bog – Doris Lessing
Dommen – Franz Kafka
Det andet køn – Simone de Beauvoir
På sporet af den tabte tid – Marcel Proust
En velopdragen ung piges erindringer – Simone de Beauvoir
Biblen

(…og mange, mange flere)


I må endelig boltre jer i kommentarsporet med yndlingsklassikere, hvilke bøger jeg har glemt, hvilke I er uenige i osv… Jeg kan godt lide at snakke om bøger herinde og har fået så mange gode læsetips af jer.

Læseliste 2020

I december bad jeg om forslag til jeres yndlingsbøger, hvad enten det var fag- historie- eller whateverbøger. Nu har jeg endelig fået sammenfattet jeres svar. May I just say. I er vilde. Jeg kan stadigvæk ikke skrive, men læse, dét gør jeg konstant for tiden, og med jeres liste på natbordet, e-reolen og i ørene, er jeg sikker på at det blir et både klogt, sjovt og horisontudvidende læseår. Jeg når helt sikkert ikke igennem alle jeres bøger, til gengæld vil jeg tilføje lidt selv undervejs. I oplistningen herunder har jeg forsøgt at tematisere titlerne, markeret jeres kommentarer med kursiv og så markerer jeg dem –og mine egne kommentarer– med grøn, efterhånden som jeg får læst bøgerne.

Tak for jeres gode forslag.

Historie / Samfund / Politik

Krigen har ikke et kvindeligt ansigt  – Svetlana Aleksijevitj. “Har du læst alt af Svetlana Aleksijevitj? Ellers gør det. Det kan nok ikke helt gå under betegnelsen faglitteratur, men hendes litteratur rykkede alt indeni mig, og nu er dine børn så store, at du ikke går i stykker, hvis du læser hende… Jeg læste virkelig mange bøger om døden og døde børn under begge mine barsler, ved ikke hvorfor jeg skulle pine mig selv(…)” og “Den bog rystede mig og gjorde et uudsletteligt indtryk. Det er en af de bøger hvor der er et ‘før og efter’ for mig..” Tak for denne anbefaling! Jeg tilslutter mig fuldstændig de to kommentarer herover. Denne bog var nøglen ind til den sorte boks, som jeg nok må erkende at Ruslands (krigs)historie (og krigsberetninger generelt) skammeligt altid har været for mig. Bogen er interviews med sovjetiske, kvindelige krigsveteraner og giver et barskt og følsomt indblik i livet under 2. verdenskrig. Den er sindssygt læsværdig. (Læst som lydbog – Oplæseren på ereolen var ret god). 

Sovjetistan. En reise gjennom Turkmenistan, Kasakhstan, Tadsjikistan, Kirgisistan og Usbekistan – Erika Fatlands 

Grænsen – Erika Fatlands

Informations Moderne Ideer-serie “kan virkelig noget. Kloge folk, der skriver om noget vigtigt på den helt korte måde. Den om ulighed og om velfærd er mine favoritter – de findes også som podcast. Ellers har jeg lige læst Silas Harrebye om demokratiet – også godt format og nemt at blive klog af. I 2020 vil jeg læse andre i samme serie (“Til tiden”).”

Tænkepauser. “En slags “pixi bøger” på 60 sider for voksne om alle mulige emner udgivet af Århus Universitetsforlag”

Harvard Business Reviews artikelsamlinger. “De er nemme at gå til og altid inspirerende, specielt samlingerne med årets “Must Reads”.”

En tyskers historie – Sebastian Haffner. “For mig beskriver den, hvordan er samfund ret hurtigt bliver forandret, nazifiseret. Hvad der desværre stadig er aktuelt.
Haffner er flygtet til England i 30’erne, og bogen er skrevet i 39, men blev ikke udgivet dengang. Den blev først fundet og udgivet efter hans død i 99. Jeg tænker selv tit på, om jeg ville have været en martsviol. Eller kunne bevare min integritet”

Cork Dork: A Wine-Fueled Adventure Among the Obsessive Sommeliers, Big Bottle Hunters, and Rogue Scientists Who Taught Me to Live for Taste
– Bianca Bosker.
 “Er både virkeligt underholdende og en genial måde at lære noget om vin på (synes jeg, der gerne vil lyde lidt mindre som typen, der bare vælger en pæn etiket…”

Factfulness – Hans Rosling. “En bog, hvor hypen er fuldt ud fortjent!” Må indrømme at jeg ikke var heeelt hooked. Det er noget med tempoet eller tonen eller noget.. Den var lidt for …et eller andet til mig. Men at hans projekt er spændende og vigtigt, er der ingen tvivl om. 

Biografier

In Extremis – “Om udenrigskorrespondenten Marie Colvin, der rapporterede fra de steder, hvor alle andre gav op”

Oplyst – Tara Westover “Om at vokse op i en familie, der lever udenfor samfundet på alle måder”

‘Who Thought This Was a Good Idea?: And Other Questions You Should Have Answers to When You Work in the White House – Alyssa Mastromonaco. “Om at være kvindelig topchef i Obama regeringen”

Designtænkning / Innovation / Workis

Designing Your life – Bill Burnett & Dave Evans. “Måske kender du den allerede, men det er designtænkning anvendt som selvhjælp, rigtig inspirerende.

Creative confidence  – David og Tom Kelley (IDEO) “En fin overordnet bog om design tænkning, fyldt med gode argumenter for, hvorfor din faglighed er så vigtig!”

Bill Bryson “Hans bøger om sprog og Shakespeare er virkelig læsbare og holder vidensmæssigt” og ” ‘En kort historie om næsten alt’ formulerer videnskabens historie på en virkelig spændende måde”.

Accelerate: The Science of Lean Software and DevOps: Building and Scaling High Performing Technology Organizations – Nicole Forsgren, Jez Humble og Gene Kim. Jeg arbejder som Product Owner og jeg tænker mit arbejdsområde må ligne din på mange områder. Jeg har været rigtig glad for at læse Accelerate og The Phoenix Project. Begge bøger har fået mig til at forstå samspillet mellem it(drift), udviklere, sikkerhed og jura meget bedre”

The Phoenix Project, A Novel about IT, DevOps, and Helping Your Business Win 5th Anniversary Edition– Gene Kim, Kevin Behr, George Spafford. “Er skrevet som en skønlitterær bog, med udgangspunkt i hvordan Lean- tankegangen kan gøre virksomheder og it udvikling mere effektiv”

Sprint: How to Solve Big Problems and Test New Ideas in Just Five Days – Jake Knapp, John Zeratsky, Braden Kowitz, Dan Bittner (Google). “…Nåja. Så er også Googles bog om designsprints spændende. Stor anbefaling herfra.” En bog jeg har brugt en hel del i mit arbejde det sidste halve år. Super  lavpraktisk og konstruktiv, hvis man arbejder med facilitering af korte udviklingsprocesser.

Jytte fra marketing er lige gået – Morten Münster. “Den er jo efterhånden en så udbredt bog, at det måske er helt håbløst at anbefale, men det er stadigvæk en af de bøger jeg synes er sjov, horisontudvidende og ret let omsættelig til hverdagen, så den nye viden faktisk kommer i spil” Ja! Underholdende og let læst med rigtig mange cases, man kan copy-paste direkte ind i oplæg om adfærd og brugercentrering. 

Selvhjælp / feminisme / (døds)angst)

Invisible Women: Exposing Data Bias in a World Designed for Men – Caroline Criado Perez Skal læse denne snarest muligt. Og mit gæt er, du også vil synes om den!”

The War on Women – Sue Lloyd Roberts. “En af mine yndlingsbøger: En stærk påmindelse om, hvor priviligerede vi er, og om hvor mange kvinder i verden lever (og dør) under frygtelige forhold, kun fordi de er kvinder”

Argumenter mod kvinder – Birgitte Possings “Har givet mig selv den i julegave, hvor hun gennemgår forskellige argumenter mod kvinders evner og rettigheder gennem tiden. Glæder mig til at få min femi-vrede på, og måske du vil nyde det samme”

Glem hvad andre tænker (Daring Greatly på originalsproget) – Brené Brown. “Den lyder meget spændende, og ret relevant for 30-årlige mig, som (også) bruger alt for meget energi på, hvad andre min tænker om mig”

Gode kasser – Louise Mieritz og Louise Hansen. “De forsøger i bogen at lægge kønssterotyperne i graven på deres egen humoristiske måde” 

Om svampe og sorg, Stien tilbage til livet – Long Litt Woon.

At være dødelig – Atul Gawandes.  “I en helt anden genre og fuldstændig urelateret til alt hvad du skriver og står i, synes jeg også at denne her om lægevidenskaben og dens kommen til kort i den sidste del af livet, er en vigtig bog”

Håb – Kristian Leth “…God mod klimaangst”

Descartes Error – Antonio Damasio.  “Handler om hvordan vi tager beslutninger – en klassiske indenfor lettilgængelig neuropsykologi”

Erotisk intelligens, Nøglen til begær i lange forhold – Esther Perel. “Om det monogame forhold og de afsindigt høje krav vi stiller til det i vores tid og kultur. Om utroskab, begær og hvordan man kan imødekomme de modstridende behov for både at have tryghed (for sine børn, såvel som for sig selv) og på samme tid for at føle sig uafhængig og fri. Hendes TED talks og podcast ‘Where Should We Begin’ får også en varm anbefaling”. 

Moderskab

Moderskab – Suzanne Giese. “Har lige brugt den i mit speciale, og det er en gennemgang af moderskabets kulturhistorie og MEGET anbefalelsesværdig!”

The book you wish your parents had read – Phillipa Perry. “Smukke råd om og refleksioner over det at være forælder”

The Conflict, How Modern Motherhood Undermines the Status of WomenElisabeth Badinter. “Jeg har haft “The Conflict” stående i reolen i flere år og har ikke fået den læst – tak for påmindelsen, nu skal det altså gøres!”

Hjernesmarte børn – Anette Prehn. “Om hvordan vi hjælper børn (og os selv) til den adfærd vi ønsker, baseret på hjerneforskning”

Drop opdragelsen: Og bliv klogere på dig selv og dit barn – Fie Hørby. “Fik anbefalet denne i en kommentar, jeg desværre ikke lige kan finde nu. Den her bog var (træls titel aside) meget kærkommen, eftersom jeg har råbt *rigtig* meget af mine børn (på knap 3 og 4) i en hæslig kombination af afmagt og bedrevidenhed i løbet af det sidste år. Fie giver konkrete, implementerbare sætninger, jeg har kunne messe for mig selv og mine unger, når de driver mig til vanvid. Det har virkelig gjort underværker – både for vores relation og for mine børns selvværd. Er faktisk blevet helt rørt over, sådan at blive hjulpet til at se mine børn som de mega kloge, søde og empatiske små væsner, som de faktisk er. Taaak for reminderen og for denne anbefaling.”

 

PS. Hvis man er interesseret, kan man finde sidste års læseliste – som primært bestod af klassikere/skønlitteratur, her

Hvilke (fag)bøger skal jeg læse i 2020?

Sidste år fik jeg rigtig, rigtig mange gode læseanbefalinger af jer. Og selvom jeg ikke engang er kommet halvvejs igennem listen (som jeg ikke lige kan linke til, men søg i kategorien Læsehest herover, så dukker den hurtigt op), så har jeg dog fået læst en hel del og er, for første gang længe, klar på mere.

Næste år kunne jeg dog godt tænke mig stod i fagbøgernes tegn. Og da I er så skidekloge, tænkte jeg – igen – at spørge jer til råds, selvom jeg godt ved at fagbøger jo er et vidt begreb. Men min indstilling er at alle emner er spændende, hvis bare de er godt formidlet, så hold dig endelig ikke tilbage, uanset om din yndlingsbog handler om elementarpartikler, international politik eller måske en inspirerende selvbiografi.

Kort om mig:

Jeg har en kandidat i interaktionsdesign og har de sidste to år arbejdet med it-udvikling i det offentlige. Fagligt interesserer jeg mig for opfindsomhed, workshop- og brainstormmetoder, fremtiden, adfærd og hvordan man gør abstrakte idéer til konkrete handlinger.

Derudover står jeg nok i en lille (okay.. stor) faglig identitetskrise. Måske er jeg bare 35 år og ved at komme ud på den anden side af småbørnsårene både i bogstavlig og i professionel forstand. Jeg synes bare ikke rigtigt jeg er …god til noget. Jeg er lidt god til meget, men ikke rigtigt god til noget. Måske er det bare generalisternes forbandelse? Måske *er* jeg bare en uambitiøs fuldmægtig, blottet for analytisk sans og organisatorisk situationsfornemmelse, der ikke evner at forme bare een enkelt selvstændig, nytænkende tanke (sådan brøler monsteret på skulderen i hvert fald virkelig meget for tiden!)

Måske har jeg bare været professionelt doven de sidste 5 år (mens jeg, bevares, lige har skulle bygge rede og lave 2 unger). I hvert fald føles det som om, der lige pludselig står “Senior Designer” på alle mine studiekammeraters LinkedIn-profiler. At alle vælter sig i alumni-events og Harvard Business Review artikler. Og jeg er ærlig talt lidt i tvivl om ….hmmm. Jeg er ærlig talt i tvivl om hvorvidt jeg virkelig mangler selvtillid og gennemslagskraft (som alle altid har yndet at fortælle mig) eller om jeg simpelthen bare er for dum til mit arbejde.

Så derfor: Selvhjælp! Og måske noget professionel erhvervscoach hjertemassage er også højt på bog bucketlisten.

Pt. Har jeg følgende bøger på natbordet:

– ‘Thinking Fast and slow’ af Daniel Kahneman

– ‘Made to Stick’ og ‘Power of Moments’ af Chip og Dan Heath

Jeg er ikke nået til Gudindeledelse og Boss Lady bøger, men er bestemt åben for at høre eventuelle erfaringer. Tidligere har jeg været glad for bøger i ‘You Do You’ genren og er bestemt heller ikke for fin til titler som ‘7 Gode Vaner’, ‘Følelsernes Intelligens’ og ‘Nuets Kraft’.

Således opløftet. Eller i hvert fald lettet. Rigtig glædelig (og uambitiøs) jul – og tusinde tak for i år♥️

Ida

De bøger skal jeg læse i år (og et par tanker om at være mere læsehest og mindre instalektuel i 2019)

Jeg er helt blæst bagover af jeres vid og læselyst i mit sidste indlæg. De boganbefalinger (både til klassikere som jeg efterspurgte, men også nyere titler) skal ikke gemmes væk i et kommentarspor, så nu har jeg tilladt mig at poste dem i en sort of prioriteret rækkefølge aka Min Læseliste for 2019. Listen er nok lidt optimistisk (læs: lang), men skal en god SoMe-challenge ikke også være det? Der er pt 24 titler, så altså 2 bøger om måneden. Det bliver …spændende:) Planen er at markere titlerne med sort efterhånden som jeg får dem læst og så smide et link til det her indlæg, hver gang jeg er kommet i mål med en bog. Desuden tilføjer jeg lige en enkelt linje om hvorvidt den er læst på lydbog eller papir, hvor længe bogen tog at læse og en enkelt umiddelbar linje om læseoplevelsen.

Et par (indrømmet, ret banale) læsetips til andre sløve SoMe-hjerner

Hvis du nu også har været lige lovlig instalektuel på det sidste og også godt kunne tænke dig at få lidt flere bøger på samvittigheden i 2019, kommer her et par greb, som har været effektive til at nudge min sløve hjerne over i læsemode:

  1. Bibliotekernes e-Reolen er en helt igennem god fantastisk app, hvor man gratis kan låne 3 lydbøger og 3 e-bøger ad gangen. Det er dejligt uforpligtende, fordi det er gratis, og de har især mange af de klassiske/ældre titler.
  2. Erkendelsen af at det er okay at zone lidt ind og ud af en tekst og at lade opmærksomheden vandre til og fra undervejs i historien. Det er også mega okay at droppe en bog, hvis den bare ikke rocker din båd. Life is too short!
  3. Siger det bare lige igen: Lydbøger. Fanme geniale. Jeg lytter f.eks. når jeg: Cykler, vasker op, graver have, vasker tøj, går i bad, strikker, laver mad eller tegner med mine børn. Så tvangsindlægger jeg dem bare. Det er hyggeligt.
  4. Jeg har lige skulle æde at jeg ikke (endnu) kan samle mig om at læse de engelske klassikere på originalsprog og på papir. Det kommer desværre bare ikke til at ske, selvom det ser uendeligt meget sejere ud at ligge som en anden Marilyn henslængt med et slidt 1. oplag på papir, end at cykle rundt med hjelm, hovedtelefoner og refleksvest. Men sådan er det. Det er målet og ikke midlet. Og alt det magiske sker jo alligevel inden i hovedet.

Nå. Uden yderligere ophold:

Min læseliste for 2019

Lykkeper – Henrik Pontoppidan (skrevet 1898) – Lydbog – læst på 1,5 mrd. Fangede mig fra første side, men gik dog lidt kold i midten, da Per var en kæmpeidiot sjuft for Gud ved hvilken gang. Bogen kom stærkt igen i sidste halvdel og peakede for mig til allersidst i det smukkeste, eksistentielle crescendo.

Eget værelse / A room of one’s own – Virginia Woolf (skrevet 1928) – Lydbog – læst på 2 dage. Mere feministisk end jeg troede – på den gode måde, altså. Gudesmukke sætninger, og fint søstersolidarisk skud (bag)ud til 1800-tallets kvinder og deres skriverier rundt omkring i de små stuer midt mellem vasketøj, opvask og børnepasning. Denne mommyblogger kan relatere!

Stormfulde Højder – Emily Brontë (skrevet 1847) Lydbog – læst på 2 uger. Helt anderledes end forventet! Troede jeg skulle have sukkersød spøgelsesromantik a la Jane Austin og fik sær og svær men også vildt smuk og betagende gotisk had-kærligheds-historie om død, kulde, mørke, lys, had, glæde, sygdom, hygge, uhygge – Argh! Jeg sympatiserede ikke med en eneste af de komplekse karakterer i historien, og derfor havde jeg lidt svært ved at blive fanget. Men når jeg tænker tilbage, var alle karaktererne meget autentiske – og i en helt anden liga end de flade karakterer jeg normalt lader mig spise af med på Netflix og de andre 30 minutters formater, jeg pt gør mig en del i:)

At gå gennem mure – Marina Abramovic (skrevet 2017) – lydbog – hørt på 2 uger. Havde det under læsningen lidt som med Patti Smiths “Just Kids”: Det er en som-at-være-der-selvbiografi. Den selvforherligende tone tilgiver jeg, dels fordi der også er selvudlevering og -erkendelse. Men mest af alt fordi Marina bare har noget at have det i: What – A – Life! Og sikke et mod. Faktisk er det, der nspirerede mig mest ikke hendes evne til at udholde smerte(!) som det er hendes mod og evne til konstant at forny, og flytte, sig selv og hendes grænser både fysisk og mentalt – og så samtidig være fuldstændig tro mod sig selv og sit kald. “Hun er mit spirit animal når jeg cykler fra børnehaven i mørke og regnvejr og mine børn slås højlydt inde i ladcyklen. Så tager man lige Marina-hatten på og kan lidt mere, fordi hun kan alt” 

Tryghedsnarkomaner – Vita Andersen (skrevet 1977) – papir – læst på 1 måned. Vita var 35 år da hun skrev bogen – og det var så hyggeligt at kunne spejle sig i en jævnaldrendes liv, i en anden tid. Genkendelig og nice hverdagslyrik og samtidig selvudleverende og skarpt og almindeligt og smukt. I en stor, dejlig pærevælling. Hurtigt læst (bogen var i sommerhuset og derfor trak det lidt ud for mig) og et fint indblik i et stort, lille liv.

Gift – Tove Ditlevsen (1971) papir – læst på 2 uger. Spørg mig ikke hvorfor jeg ikke har læst noget af Tove Ditlevsen før(!), for det er mig seriøst en gåde. God, gribende og samtidig skidehamrende hæslig selvbiografisk fortælling om livet som ung, under og efter besættelsen.

Kongens Fald – Johannes V. Jensen (skrevet 1901) – lydbog. Åh, jeg var der bare ikke.. I know at det er landets bedste roman men altså – jeg er nok bare ikke klog nok. Slutningen var vild, dog (og, hey, jeg nåede da igennem!)

Ved Vejen – Herman Bang (skrevet 1886) – lydbog – Læst on-off på 2 mrd(!) Bogen som for alvor cementerede at bad lydbog kills good music. Jeg skulle så meget bare været gået hurtigt over til papir, men en kombi af stædighed – og fordi lydbogen slet ikke fangede mig (historien var kedelig og personerne talte ikke til mig) – gad jeg ikke at købe den på papir. Så jeg kæmpede mig igennem lydbogen. Jo den var da fin og romantisk engang imellem, men hvad nytter det når alle kvindestemmer blir udtalt af mandlige oplæser i høj og sygt krukket, jysk falset, som var de nordenfjords Yvonner..? Suk. Da jeg endelig var færdig læste jeg et par sider i min venindes papirversion og så kunne jeg pludselig godt se at den jo er smuk og poetisk. Så en skønne dag, må jeg på den igen. Den fortjener det.

Midt i en Jazztid – Knud Sønderby – (skrevet i 1931) – papir – læst på 2 uger. Okay. Kæmpe overraskelse! Den var _virkelig_ god! Har lige slugt sidste halvdel på en eftermiddag. Usentimentalt samtidsportræt af 20’erne med både humor og selvironi. Skal læse noget mere af Sønderby! “Den er så god og hurtigt læst”

Alt må vige for natten – Delphine De Vigan (udgivet 2015) – papir – læst på en måned henover sommeren. Rigtig god autobiografisk fortælling om en både vidunderlig, kreativ og forfærdelig og tumultarisk barndom med en psykisk besværet mor. Man får smukke og grimme billeder af en fransk, excentrisk storfamilie i 30’erne – 70’erne. Hele tiden med et nutidigt metalag om forfatterens proces, anstrengelser og tanker om det at skrive – og det at skrive om sin egen familie. 

De udstødte – Ursula Le Guin – (udgivet 1974) – lydbog – læst på 2 mrd. Tak for denne anbefaling, som jeg aldrig selv havde fundet! Bogen var spændende, men bestemt ikke nem at læse, da den springer en del i tid og rum (bogstavlig talt). Men eddermaneme en smuk, almengyldig sci-fi fortælling om kapitalisme, anarki, at brænde for sit fag, det gode og det onde i at være menneske, samfund og at blive udstødt fra sin flok i kampen for at finde konsensus med alle dem som ikke ligner en selv. Jeg forstår hypen omkring Le Guin! “Min far gav mig “De udstødte”, da jeg var tretten-fjorten år. Den startede jeg med, efterfulgt af “The word for World is forrest”. Men man kan starte mange steder (og måske nok gerne på originalsprog). ‘Sur’ om en gruppe kvinder, der tager på ekspedition til Antarktis i 1909, den er også ret smuk. …Hun har måske ikke helt klassikerstatus endnu, mere kultstatus måske – vidunderlig og aktuel litteratur (…) i forhold til de eksistentielle overvejelser” 

Mit barn – Cecilie Lind (udgivet 2019). Papir – læst på 2 uger. Modtaget i gave fra Gyldendal. Cecilie har skrevet et langt digt om at blive mor, som jeg hylede mig igennem. Gudesmukke metaforer (“jeg græder og græder og uden grund. Mine tårer er mit hjertes mælk, men ingen drikker dem”) og hjerteknugende sande betragtninger om skænderier, at blive til et deprimeret monster og samtidig stå midt i sit livs altædende kærlighedsrus, på kanten til at miste sig selv. Anbefales til alle, der har en mor eller kender nogen der snart blir det.

Løgneren – Martin A. Hansen

Glasklokken –   Sylvia Plath

Alle mennesker er dødelige – Simone de Beauvoir – “Den bog gjorde noget ok for min dødsangst”

Reckless daughter: A portrait of Joni Mitchell – David Yaffe 

En velopdragen ung piges erindringer –Simone de Beauvoir  “Jeg blev grebet langt mere af dem end hendes skønlitteratur (og jeg er ellers en sucker for kloge franske damers bøger)”

Tender is the Night – F Scott Fitzgerald “hvis du vil have dyster-smuk jazz age”  

Det syvende møde – Herbjørg Wassmo

Les Miserables – Victor Hugo – “Den hører også til på enhver litterær bucket list. Bare de 50 sider det tager Valjean at få båret Marius gennem Paris’ kloakker… altså, det er stort. Og musicalen får en helt anden prægnans bagefter”

Jane Eyre – “Simpelthen så god – drama, romantik, forløsning, it’s got it all”

Grapes of wrath – John Steinbeck – “Fuldstændig fantastisk bog, stadig lige så relevant idag som da den blev skrevet i ‘33-ish.”

De Tre Musketerer – Alexandre Dumas – “Masser af action!”

I Capture the Castle – Dodie Smith – “Nostalgi og romantik level 100” 

Den gode viljan – Ingmar Bergman – “Fantastisk bog, men jeg kan se mange ligheder med Lykke Per. Så måske skal du finde på noget andet”

Selma Lagerlöf

The Master & Margherita – Mikhail Bulgakov

Elskeren – Margeurite Duras

Den lange rejse – Johannes V. Jensen

Forbrydelse og Straf – Dostojevski

Weekend og læseklub.

Bliss. Sådan har min weekend faktisk været. Og det endda selvom mine børn er så SYGT flabede for tiden. At en 3,5- og 1,5 årig kan have så stærkt et provo-game kørende fatter ingen: I dag hvinede og lollede de hele vej ned gennem opgangen og hver gang jeg desperat hvislede “at NU holder i *fandeme* kæft” så skreg de mig op i hovedet af grin fra et rent (og -må jeg lige tilføje- syyygt flabet) hjerte. Shit! Jeg forudser så meget trouble med de to.

Men milde himmel, hvor er de også nutti. Og hvor er det fedt at have weekend og se dem lave deres eksperimenter med vand og modellervoks og “Mor! Jeg skal lige bruge en gennemsigtig æske!” Og “Se mor, nu er Guido blevet taget til fange!”. Og vand ud over det hele og jeg prøver på ikke at tænke for meget på hvor længe indtørret modellervoksvand er om at gå i opløsning og på hvor mange bakterier sådan en bar røv mon afgiver på vores spisebord. Åhmen! Hyg-ge-ligt.

Jeg har bagt et fucking speltbrød, gået tur i solen og læst Lykkeper færdig. Og slutningen var så god at jeg måtte høre den 3 gange, oppe på vores tørreloft, græd og var helt rundt på gulvet af eksistentiel optur. Min næste bog er af Virginia Woolf (A room of one’s own), fordi 2019 skal være et år hvor jeg læser klassikere.

Klassikere er jeg nemlig aldrig rigtigt kommet i gang med. På min boglige bucketlist for i år er også Martin A. Hansen (Løgneren) Simone de Beauvoir (men ved ikke hvilken bog?), Johannes V. Jensen (Kongens Fald), Sylvia Plath (Glasklokken) og Emily Bronte (Stormfulde Højder).

Og således er jeg gået i gang med at indhente de knap 9 år jeg har foræret til Instagram. Ikke at man ikke kan læse og være på insta, det er ikke det jeg siger. Jeg kan bare ikke. Og jeg har brugt så ufattelig meget tid på det medie uden rigtig at formå at få det til at give mig fuld valuta tilbage for den tid, jeg har lagt i det. Og jeg vil ikke mere. Trist, men sandt og bedre sent end aldrig og alt det der. Selvom jeg stadigvæk er på Instagram engang imellem er det på en måde hvor jeg føler, at jeg har kontrol. Det er ok hyggeligt, altid med et bestemt formål og ikke nær så selvdestruktivt og dopaminjagende som før. Rart.

Andre bud på gode bøger modtages med kyshånd.