Browsing Category

life

life

Hej søster!

Jeg var til fest i weekenden. Sådan en hvor man revner sine nye bukser, taber sin yndlingsfingerring, falder i søvn på en luftmadras og ikke helt ved hvor man er, når man vågner. Det var en damefest og den var eddermanme sjov, smuk og seriøst hyggelig. Det var Cecilies fødselsdag. Og udover at være fyldt med blomster, god mad og vin, så var den også spækket med utroligt søde damer som var way out of my league. Så jeg gjorde det eneste fornuftige: Druknede mine nerver i gajolshots, røg en helvedes masse cigaretter og blev alt for højrøstet og aaalt for fuld.

Alligevel er jeg – udover seriøse tømmermænd – stadigvæk fyldt op af den der universelle form for medsøsterskab fra alle de mange kvinder som jeg faktisk ikke kendte en eneste af, men alligevel havde en virkelig god aften med.

F. eks. beklagede jeg mig til Mette Marie over mine pt elendige evner som kæreste og spurgte hende hvordan faen hun formår at være så forelsket i sin mand hele tiden. Og så gav hun mig et kærligt, konstruktivt skub fra en fremtid jeg godt ved også kommer til os, men som nogle gange kan være svær at nå hen til, når man nu hele tiden kommer til at være en sur lort overfor den man faktisk elsker. Genialt.

Overalt hvor jeg dansede, snakkede og skålede hen, var der sjove, kloge kvinder og i midten af det hele sad et af de smukkeste mennesker jeg ikke rigtigt kender i virkeligheden, men nu alligevel føler, jeg har fået lov at lære en lille smule bedre at kende. Søde, seje Cecilie.

life

Meanwhile på valgaftenen

Valgkamp amoook! Jeg var en værre svingstat i dag. Har ellers været helt sikker på hvem jeg skulle stemme på i flere uger, men på min cykeltur i morges fik jeg en gevaldig Aha-oplevelse. Så nu har jeg sgu stemt personligt på en kvinde i Alternativet. Bum.

Er jeg den eneste der har savnet et simpelt, digitalt overblik over alle kandidater i min valgkreds? Gad så godt et alternativ til “hvilken kandidat er du enig med”-tests (dog må jeg lige tilføje at jeg da fandt en okay digital stemmeseddel hos TV2. Ville bare ønske at der havde været mere end blot et navn. F.eks. fakta om den enkeltes mærkesager og en lille video til hver enkelt kandidat).

Jeg er ikke stolt af at indrømme det, men det er desværre ikke første gang, jeg står i stemmeboksen og kun kender 2-5 navne pr parti. Og det er sgu da lidt ærgeligt, er det ikke? Det er da mange gode mennesker man ikke når at opfange, når det kun er formænd og spidskandidater der rigtig får lov til at brænde igennem på de store sendeflader, så man for alvor får dannet sig et indtryk af dem.

Måske er det bare mig der slet ikke bruger nok tid på at nørde kandidater og partiers hjemmesider. Men serr. Hvad har i andre gjort? Stoppet op på cykelstien og tænkt “dén valgplakat ser fed ud – Hende googler jeg sgu lige!”? Måske er jeg bare en doven idiot. Jeg havde i hvert fald også den her følelse efter sidste valg: En følelse af at have gloet på partilederrunder, hørt på holdninger og læst kronikker i fire uger og så alligevel stå i stemmeboksen og føle mig ret så fremmedgjort fra min stemmeseddel.

Nå. Nu har jeg spist al min is. Helle og Anders minder om et ægtepar der er vendt hjem fra Solkysten, Lars Løkke kører rundt i bil på Nordsjælland og nu mangler der bare at blive optalt 4% af vores stemmer.

God aften – og glædelig grundlovsdag!

life

Nogle ting ændrer sig heldigvis (næsten) ikke.

Hele mit liv har jeg hvert år tilbragt Kristi Himmelfart på en lejrskole i Sverige med min far, søster, en flok af min fars ungdomsvenner fra Birkerød og alle deres børn. I år var vi afsted for 42. år. Som skilsmissebarn af et sæt flytteglade forældre, er Møllegården derfor nok det nærmeste jeg kommer på et barndomshjem. Det er faktisk det sted jeg har de tidligste barndomsminder fra. At vågne til lyden af gummisko på perlegrus. Lav aftensol gennem trækroner. Støvede gulve, klirrende ølflasker, ACDC og åbne vinduer. Kæmpe gryderetter, våde håndklæder, høje stemmer, plastiktallerkener og et virvar af motorcykler på gårdspladsen.

De sidste par år er vi i “børnegenerationen” blevet til en ret fasttømret ungdoms-voksen-gruppe og selvom jeg kun ser dem den ene gang om året (eller måske netop derfor) er det virkelig hyggeligt når vi endelig ses.

Det eneste der har ændret sig er mængden af tømmermænd (seriøst. damn you, cigaretter og dårlig dømmekraft) – og så var jeg i år var flankeret af min egen lille 3. generations PGV’er som var verdens sødeste armcandy og løb rundt på perlegruset og kastede med grene -og det gode ved at have klonet sig selv er jo, at jeg nu får lov til både at være voksen og barn på samme tid. #lifehack

Ps. Da jeg var færdig med at have tømmermænd i går læste jeg ‘Midt i en jazztid’ færdig. Derfor er læselisten opdateret (også med bla. Herman Bang og Kongens Fald (yes, der må klappes))