Carrie: I’m also smoking again. I’m smoking and sleeping with Big. Feel free to delete me out of your palm pilot.
(Carrie reaches for her pack of cigarettes)
Miranda: Gimme one.
Carrie: Really?
Miranda: I think I need it.
Carrie: Oh, you are such a good friend.
Note til mit fortidsselv: Lad være med at læg overambitiøse skærmtidsplaner ud på internettet. Det gik helt galt. Så snart det var gået halvt galt, var det som om jeg tænkte, at så kunne det lige så godt gå helt galt. Særligt da Instagram lige kørte op ad min gade, rullede sin tonede bilrude ned og poppede fem røde heliumballoner ud, og jeg gladeligt sprang ind på bagsædet. “Hey Kid”. (Jep. Jeg geninstallerede IG, so shoot me, Imran Rashid)
Morale: Jo strengere regime, jo større sandsynlighed for at jeg ender med at tvangsfodre mig selv med skærm, til jeg kaster op …For så at gå offentligt bodsgang her.
Ej, nu skal jeg heller ikke gøre det værre end det er. Jeg ved godt, at jeg ikke at jeg skylder nogen, at forklare mig, og at mange er mere på skærm end mig. Jeg minder også lige mig selv om, at jeg er på barsel. Og derfor pt vader rundt med en barnevogn og en søvnig 0-årig i en senmoderne kapitalistisk hverdag, hvor 90% af min stamme, er på arbejde/i institution mellem kl. 8-17 og det første voksne menneske jeg ser, som regel er min mand kl. 16.00. No wonder, hvis jeg er lidt ekstra glad for min telefon.
For dem, som er interesseret, endte jeg i sidste uge på: 5,5 time pr. dag fordelt på følgende app’s i prioriteret rækkefølge:
Beskeder (8 t)
Instagram (7 t)
Google Docs (6 t)
Politiken (4 t)
Chrome (3,5 t)
Gmail (3 t)
HBO (2,5 t)
Spotify (2,5 t)
Ja. Sådan ligger landet. Og hvad planen er nu? Planen er vist først og fremmest ikke at have en alt for fast plan(!), og for så vidt muligt undgå at slå mig selv i hovedet over min skærmtid. Når det er sagt, vil jeg stadigvæk forsøge at få internettet ud af min telefon, for den er pt en alt for stor en fristelse, når jeg fx skal lære min søn at regne eller sidder på et lidt for røvsygt legetæppe. Jeg har derfor fulgt Emilie fra kommentarsporet i mit sidste post’s råd og fjernet Instagram, Linkedin og mine internetbrowsere fra telefonen. Igen. Hun skrev:
Det handlede om at finde frem til en løsning, hvor jeg ikke har noget at give mig til på telefonen, og med internet og browser var der ALTID noget at give mig til. Bonus er, at når jeg fx er ude i det offentlige rum, så laver jeg det, jeg nu laver. Tidligere googlede/ordnede jeg ting i metroen, på løbeturene, inden jeg hentede børn osv. Bestilte tandlægetider, tjekkede en opskrift til aftensmad, googlede noget med Timothy Chalamet, tjekkede vejret … en lang strøm af mærkelige små mere eller mindre nødvendige gøremål, som jeg pressede ind alle mulige mærkelige steder. Nu gør jeg det på min computer i en samlet pakke, og det føles meget rarere. Udfordringen er at huske det, fra jeg kommer på det, til jeg rent faktisk sidder med computeren, men det må vel være godt for hukommelsen på en eller anden måde.
Tak for tippet, Emilie. Stay tuned (og vi ses på min iPad #smileysmilerstift)
