Småt brandbart

– Er min lillesøster lige kommet ind på statens teaterskoles instruktørlinje. ‘Er det ikke den der, som lukker to (= 2) personer ind om året?’ spørger du. Og jo, det er det. Kreativitetens Fort Knox. Så hvis du – ligesom jeg – ofte har undret dig over hvem det er, der kommer ind, så har jeg nu svaret: Det gør Astrid. Og jeg revner af stolthed.

– Fik hendes kæreste i går et 4 års PhD stipendiat i Firenze. De blir så art!

– Er vi i fuld gang med Det Store Pakkeshow til påskeferien – Strynø og sommerhus i 10 dage – og så liiige gøre klar og rent til årets første Air bnb gæster. #støvafellerkaos #velkommentilhelvede

– Har vi lige haft besøg af en fotograf, som dokumenterede ovenstående til en artikel, man kan læse på Mandag i Politiken.

– Er journalisten til artiklen en fast læser af min blog. I er altså så seje! En dag skal vi holde en kæmpe fest alle sammen.

– Ønsker Kurt sig en hest der hedder Tarzan Mamma mia. Det kan jeg godt forstå.

– Sæson 2 af The OA. Omg, det er lækkert!

– Hører jeg Gyldendals Podcasts for tiden og har derfor lige lært at “mellembøger” er de bøger, forlagsredaktørerne godt ved, forfattere blir nødt til at skrive og udgive for at komme videre, men som ikke rigtigt kan noget særligt i sig selv. Bloggeres liste-indlæg må være pendanten til en mellembog.

– Pissetak for kommentarerne til mit sidste, hikstende indlæg. You guys!

– Glædelig påske! Håber I (også) skal drikke jer ned i snaps og at solen kommer til at skinne på os alle sammen.

– Skål!

– undrer jeg mig stadigvæk over hvordan folk putter deres børn på under en time. Alle jer der gør det: Freaking respect.

– mødtes jeg med en veninde i går aftes til en drink på Skt Hans torv. Det kan altså også noget at bo i byen, må jeg minde mig selv om, især for tiden, hvor 4. sal uden elevator + 3,5 årig + 2 årig = lige præcis nul fucks for byens åh så fortræffeligheder.

– skal jeg også minde mig selv om, når folk flytter fra københavn med begrundelsen at de bare er vokset fra byen og at det er tid til at prøve noget nyt, at jeg jo faktisk tilbragte næsten alle mine 20’ere i Jylland. Så for nu har jeg tænkt mig at tackle folks udflytninger sådan her:

– har jeg på en eller anden måde fået tabt de sidste graviditetskilo efter Otto (som, ja, blir 2 år i næste måned). Mistænker at det er fordi der er er røget et par ekstra kilometer på min cykeltur på arbejde kombineret med et nytårsforsæt om at spise madpakke på mit job i hele 2019 #boooring

– er min deltidsansøgning blevet godkendt! Så fra 1. marts har jeg en ugentlig fridag! Mig vs. Åndenød: 1-0.

– har jeg opdateret min læseliste. I det hele taget går det ok med min indsats for at få læst lidt flere klassikere (Hej Tove Ditlevsen og Vita Andersen❤️ Tænk at jeg skulle blive 34 før jeg fandt jer!)

– dræber Kongens Fald af Johannes V. Jensen mig tilgengæld langsomt af kedsomhed (træerne vokser åbenbart ikke ind i himlen).

– har jeg endelig lært at lave en decent lasagne. Og når jeg tænker på at jeg skulle blive 34 år før dét skete, får jeg øjeblikkeligt Emma Buntons What took you so long på hjernen. Jeg er en ægte mor, nu! (Og for alle andre idioter: dobbelt så meget bechamelsauce og halvt så mange lag som man tror). Fi-nal-ly!

– er der åbenbart et slikskab på mit arbejde. Fyldt med Irmas lakridsmix. Jeg er i himlen.

– skal folk – især unge techtyper – altså holde op med at starte hver sætning med “Så”. “Så, det vi har gjort det er at…” Argh!

– må iværksætterparodien Jesper Buch godt bare helt holde op med at snakke (og ja, jeg ser Løvens Hule. So shoot me).

– er der nogle fede idioter som har stjålet kalechen til vores ladcykel. Dagen inden det begyndte at vælte ned med sne. Fårk!

– binger jeg Marina Abramovic’s selvbiografi. Slap af, den er VILD og god – sikke et liv! Jeg kan i direkte forlængelse gense det her øjeblik på repeat og hyler hver eneste gang #mombrain

– er jeg i kæmpe blogkrise for tiden. Jeg føler at jeg sidder mellem 200 stole og alligevel – eller måske netop derfor – ikke formår at have noget som helst originalt på hjerte. Suk. Det går over lige om lidt, har jeg bestemt.

– blir Kurt ret gal på mig for tiden: “helt seriøst, mor! Fucking! Så må du bare ikke komme til min fødselsdag”. ..Awright.

– har jeg lige købt et par nye bukser til mig selv (det første nye stykke tøj siden sommerferien, I might add) som er den eneste model min morrøv kan være i uden at se alt for sørgeligt ud (har levet i den samme model, men i en anden farve i 3-4 år og er stadigvæk rigtig glad for dem). De er på tilbud her (ikke affiliatelink).

– har jeg også lige købt billet til smukke, dygtige Jada i Store Vega (for alle mine mange fødselsdagspenge sguda! Ikke børnepengene! Nejnejnej.. Hvem tror I jeg er??) og glæææder mig til en aften med 90’er tøj, hvid eyeliner og vokaler fra himlen.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Jada (@jadablu93) den 12. Jan, 2019 kl. 4.31 PST

– Sidder jeg i en 350S på vej gennem morgentrafikken ved Nørreport.

– Har jeg lige set sidste afsnit af Bodyguard på Netflix. Slugte hele første sæson på en uge og har allerede krise over at den er slut. Hvad skal jeg nu flygte fra virkeligheden med?

– Er Richard Madden fandme pæn (OG at han jo er Robb Starck i Game Of Thrones, opdagede jeg først lige nu her, da jeg googlede ham. Mindexplotion!)

– Er vi også blevet færdige med Glow og er up to date med Doggystyle. Gode bud på (ikke voldelige/apokalyptiske) serier modtages derfor med kyshånd.

– Ser vi jf ovenstående muligvis i overkanten af tv herhjemme (tilgengæld tager vi hverken stoffer eller blir skilt).

– Er jeg på 2-dages kursus i Ballerup i går og i dag. I dag misser jeg af første halvdel af vores firmajulefrokost. Det har jeg det rimelig stramt med.

– Har min kursus-kollega og jeg tilgengæld aftalt at drikke bajer hele vejen i S-toget og skifte til pailletter og læbestift. Det blir også meget godt.

– Er det næsten 3 måneder siden jeg røg min sidste festcigaret(!) Det er temmelig stort for mig. Wish me lige luck i aften.

– Brugte jeg en time på at finde en parkeringsplads i går mellem seks og syv og missede både aftensmad og putning med mine unger. Hyl og damn you indre Kbh i december #ilandsproblem

– Klippede jeg selv pandehår i går aftes. Det skulle gå lidt stærkt. Nu ER jeg officielt Milla Jovovich i Jeanne D’Arc.

– Er jeg blevet færdig med forløbet hos min stresscoach/rådgiver/whateverzdethedder. Og går og brygger lidt på et indlæg om, hvad det har lært mig.

– Flyver december alt for hurtigt forbi – vores eneste julehygge består i hver morgen at sætte ild til resterne af sidste års kalenderlys. Det er hygge, åhh, det er hygge.

Gift Ved Første Blik got me feeling så mange emotions i år, at jeg må dele. De er både voldsomt banale og indforståede. Men altså. Her kommer de.

– Carsten har en trebenet hund, men kan ikke leve med at en kvinde har gigt i sin finger.

– Cecilie arbejder som dealer på et kasino og har så meget pokerface, at hun ikke kan vise sine følelser for Ronnie.

– Michaels gamertrone og Katrines festivalsblomsterkrans. I can’t even.

Og så kunne jeg se et helt afsnit KUN med directors cut af Vanessa og Stefans kærlighedstandbørstescene. Helt SKAM værdigt. Vanessa trengte bare lige space så hun kunne få lov til at mærke kærligheden til sin søde, forelskede guldelefantsmand.

Åh! Den kærlighed.

– Har jeg lige brugt weekenden på mine bedsteforældres bondegård på Strynø. Det gode ved at være dernede: Alt. Det dårlige ved at være dernede: At jeg altid skal bruge en uge på at betvivle alle de life decisions, der gør at jeg ikke bor på en gård på Strynø.

– Leder jeg efter et par nye sneakers. De skal være af bæredygtige materialer og lavet af mennesker, der får løn. Er pt ret lun på dem her fra Veja, men hit me meget gerne i kommentarfeltet – også hvis I kender fysiske butikker i Kbh der forhandler 🙂

– Skal jeg til Hjørring med mit arbejde igen på Torsdag. Jeg glæder mig.

– Har jeg lige hørt hele Dark Side Of The Moon og leget flyvemaskine med mine unger på stuegulvet. Jeg kalder det 50% hygge, 50% indoktrinering.

– Elsker jeg Line Knutzon. Og Hella Joof. Og Sanne Cigale. Og Lucia Odoom. Og Mathias Helt. Og jeg elsker som bekendt også selvhjælp. Hvilket gør det nye afsnit af Politikens Poptillæg ekstra lækkert for mig.

– Begynder jeg at tro, at det at jeg har slettet Instagram er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv i flere år. Banalt eller ej, men hold nu kæft, den virkelige verden (og blogs. Og facebook. Og internettet) holder. Især den del der går ud på ikke konstant at komme til at sammenligne mig med andre og i direkte forlængelse gå i kæmpe konkurrence-mode og i direkte forlængelse blive lidt af en kælling. Og i øvrigt få lyst til at tømme en tøjbutik. Og til at hævde mig selv. Dyb indånding. Jeg er ikke stor nok til at rumme det. Det er ok.

– Forøvrigt savner jeg heller ikke at se/evaluere mine egne stories mindst 20 gange om dagen.

– 1. Tarzan Mama Mia, 2. Rita, 3. De Smukke Unge Mennesker. På repeat måneden ud.

– Har jeg lidt identitetskrise her på bloggen for tiden, men samtidig kan jeg ikke rigtigt lade være med at skrive… Beklager.

– sidder jeg på en trappesten og venter på børnehavebussen. I gråvejr. Det er hyggeligt.

– er gråvejr fucking vidunderligt

– må jeg så gerne lige sende en stor anbefaling ud til den norske serie Hjemmebane (Heimebane)? Om Helena, der blir træner for et herrefodboldhold i en lille norsk by. Serien åbner et vindue op til fodbold-verdenen, som jeg altid har oplevet som temmelig lukket og indforstået og hver gang jeg har prøvet at forstå, har jeg følt mig mødt med en “der er så meget kvinder ikke forstår”-attitude. Det føler man ikke her. Serien er endnu et pletskud (hvis man forstår sådan en lille en) fra NRK og man finder den på DR.dk. Glæd dig til fine dialoger (hele afsnit 8 er skrevet af Erlend Loe), gode plottwists og troværdigt skuespil.

– har jeg opdateret min om mig side. Med et 7 år gammelt billede. Fordi pseudotvillinger, ok?

– tilbragte vi weekenden i herreforvirret vejr på AvernaX festival. Der var fadøl ad libitum. I will say no more.

– hører jeg sindssygt meget Mariah Carey for tiden og det er så freaking skønt med Vision of Love på repeat. Hvis man også elsker Mariah, kan jeg anbefale at gå frenzy i feedet hos @mariahfreakingcarey på Instagram.

– har jeg ondt i arbejdsmaven IGEN for tiden. Åh, hvorfor kan det ikke bare være smooth sailing altså? Det er ligesom, at have været igennem et bad breakup og så komme igang med at date igen, have møde en virkelig sød type og nu er vi blevet kærester og det er ved at blive *ret* seriøst. Og så føkker jeg det bare hele tiden op med usikkerhed og følehorn der trækker sig tilbage. Pis.

– bliver Kurt 3 år næste måned, og når jeg spørger ham, hvad han vil have på sin fødselsdagskage siger han: Chokolade, vanille… og lort! #analfasemuch?

Jeg sidder i en helt børnefri bus på vej ind mod byen. Mine børn er blevet parkeret i Dragør og jeg skal til Beyonce og Jay C koncert i aften – Continue Reading

– har jeg fået så lange hår på benene at jeg godt selv kan se, at det sgu ikke går. Ejmen. Nej. Det går bare ikke. Undskyld til min indre Anders Lund Madsen.

– aner jeg ikke hvem jeg skal høre på Roskilde i år? Ud over Kakkmaddafakka, Nick Cave, Eminem, Im With Her, David Byrne, First Aid Kit. Okay, der var faktisk nogle navne der, jo… Charlotte Gainsbourg, Fleet Foxes, Anderson .Paak og Massive Attack? Hvem mere?

– var jeg i Tivoli i går og fik luftet min mor i ballongyngerne. Jeg havde på forhånd bedt Niklas om at losse mig hårdt over skinnebenet hver gang jeg kom til at sige noget tarveligt til hende, og det virkede super godt. Jeg var næsten ikke led. Det var dejligt.

– sidder jeg i solen i mine svigerforældres have i Dragør og drikker kaffe og hører musik. Og det er ægte forår! Og sommeren blir ægte i år. I feelzzz it!

– kan jeg anbefale Politikens Poptillæg (podcast) om Chick Lit bølgen i startnullerne, hvis man godt kan lide at læse/skrive blogs/femi litteratur. Jeg blev helt #bloggingandproud af at høre det.

– skal jeg virkelig snart sove. Det sker altid, det her. Pludselig bliver kl. 23.14 og uret står på 05.50. Det er så dumt.

– så vi lige to afsnit af danske The Rain. Puuuha… endnu mere fremtidsnoia til hjernen. Heldigvis opvejede vi med første afsnit af The Letdown (begge serier er på Netflix) som er en virkelig sjov og tiltrængt barsels-serie-anbefaling fra Karoline.

– kan jeg godt selv høre det.. Ja. Vi ser måske lidt for meget tv hjemme hos os.

– ville jeg ønske at jeg havde overskud til at lave en platform som Momondo, bare med togtrafik i EU: En rejseplan hvor man bare skriver at jeg fx gerne vil fra KBH-Barcelona. Og så får man en rejseplan og en pris. For det findes da ikke, vel? Sidste år ledte jeg lidt, fordi jeg ikke gider skulle flyve hele tiden, men det er jo det vildeste show, at rejse med tog i EU. Det er vist noget med at der er forskellige skinner i de forskellige lande. Men altså… Hvorfor findes der ikke et ordentligt alternativ til flytrafik – som ikke er biler?

– kan sådan en nyudsprungen bøg bare noget. Hold kæft hvor er det smukt.