Småt brandbart

Gift Ved Første Blik got me feeling så mange emotions i år, at jeg må dele. De er både voldsomt banale og indforståede. Men altså. Her kommer de.

– Carsten har en trebenet hund, men kan ikke leve med at en kvinde har gigt i sin finger.

– Cecilie arbejder som dealer på et kasino og har så meget pokerface, at hun ikke kan vise sine følelser for Ronnie.

– Michaels gamertrone og Katrines festivalsblomsterkrans. I can’t even.

Og så kunne jeg se et helt afsnit KUN med directors cut af Vanessa og Stefans kærlighedstandbørstescene. Helt SKAM værdigt. Vanessa trengte bare lige space så hun kunne få lov til at mærke kærligheden til sin søde, forelskede guldelefantsmand.

Åh! Den kærlighed.

– Har jeg lige brugt weekenden på mine bedsteforældres bondegård på Strynø. Det gode ved at være dernede: Alt. Det dårlige ved at være dernede: At jeg altid skal bruge en uge på at betvivle alle de life decisions, der gør at jeg ikke bor på en gård på Strynø.

– Leder jeg efter et par nye sneakers. De skal være af bæredygtige materialer og lavet af mennesker, der får løn. Er pt ret lun på dem her fra Veja, men hit me meget gerne i kommentarfeltet – også hvis I kender fysiske butikker i Kbh der forhandler 🙂

– Skal jeg til Hjørring med mit arbejde igen på Torsdag. Jeg glæder mig.

– Har jeg lige hørt hele Dark Side Of The Moon og leget flyvemaskine med mine unger på stuegulvet. Jeg kalder det 50% hygge, 50% indoktrinering.

– Elsker jeg Line Knutzon. Og Hella Joof. Og Sanne Cigale. Og Lucia Odoom. Og Mathias Helt. Og jeg elsker som bekendt også selvhjælp. Hvilket gør det nye afsnit af Politikens Poptillæg ekstra lækkert for mig.

– Begynder jeg at tro, at det at jeg har slettet Instagram er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv i flere år. Banalt eller ej, men hold nu kæft, den virkelige verden (og blogs. Og facebook. Og internettet) holder. Især den del der går ud på ikke konstant at komme til at sammenligne mig med andre og i direkte forlængelse gå i kæmpe konkurrence-mode og i direkte forlængelse blive lidt af en kælling. Og i øvrigt få lyst til at tømme en tøjbutik. Og til at hævde mig selv. Dyb indånding. Jeg er ikke stor nok til at rumme det. Det er ok.

– Forøvrigt savner jeg heller ikke at se/evaluere mine egne stories mindst 20 gange om dagen.

– 1. Tarzan Mama Mia, 2. Rita, 3. De Smukke Unge Mennesker. På repeat måneden ud.

– Har jeg lidt identitetskrise her på bloggen for tiden, men samtidig kan jeg ikke rigtigt lade være med at skrive… Beklager.

– sidder jeg på en trappesten og venter på børnehavebussen. I gråvejr. Det er hyggeligt.

– er gråvejr fucking vidunderligt

– må jeg så gerne lige sende en stor anbefaling ud til den norske serie Hjemmebane (Heimebane)? Om Helena, der blir træner for et herrefodboldhold i en lille norsk by. Serien åbner et vindue op til fodbold-verdenen, som jeg altid har oplevet som temmelig lukket og indforstået og hver gang jeg har prøvet at forstå, har jeg følt mig mødt med en “der er så meget kvinder ikke forstår”-attitude. Det føler man ikke her. Serien er endnu et pletskud (hvis man forstår sådan en lille en) fra NRK og man finder den på DR.dk. Glæd dig til fine dialoger (hele afsnit 8 er skrevet af Erlend Loe), gode plottwists og troværdigt skuespil.

– har jeg opdateret min om mig side. Med et 7 år gammelt billede. Fordi pseudotvillinger, ok?

– tilbragte vi weekenden i herreforvirret vejr på AvernaX festival. Der var fadøl ad libitum. I will say no more.

– hører jeg sindssygt meget Mariah Carey for tiden og det er så freaking skønt med Vision of Love på repeat. Hvis man også elsker Mariah, kan jeg anbefale at gå frenzy i feedet hos @mariahfreakingcarey på Instagram.

– har jeg ondt i arbejdsmaven IGEN for tiden. Åh, hvorfor kan det ikke bare være smooth sailing altså? Det er ligesom, at have været igennem et bad breakup og så komme igang med at date igen, have møde en virkelig sød type og nu er vi blevet kærester og det er ved at blive *ret* seriøst. Og så føkker jeg det bare hele tiden op med usikkerhed og følehorn der trækker sig tilbage. Pis.

– bliver Kurt 3 år næste måned, og når jeg spørger ham, hvad han vil have på sin fødselsdagskage siger han: Chokolade, vanille… og lort! #analfasemuch?

Jeg sidder i en helt børnefri bus på vej ind mod byen. Mine børn er blevet parkeret i Dragør og jeg skal til Beyonce og Jay C koncert i aften – Continue Reading

– har jeg fået så lange hår på benene at jeg godt selv kan se, at det sgu ikke går. Ejmen. Nej. Det går bare ikke. Undskyld til min indre Anders Lund Madsen.

– aner jeg ikke hvem jeg skal høre på Roskilde i år? Ud over Kakkmaddafakka, Nick Cave, Eminem, Im With Her, David Byrne, First Aid Kit. Okay, der var faktisk nogle navne der, jo… Charlotte Gainsbourg, Fleet Foxes, Anderson .Paak og Massive Attack? Hvem mere?

– var jeg i Tivoli i går og fik luftet min mor i ballongyngerne. Jeg havde på forhånd bedt Niklas om at losse mig hårdt over skinnebenet hver gang jeg kom til at sige noget tarveligt til hende, og det virkede super godt. Jeg var næsten ikke led. Det var dejligt.

– sidder jeg i solen i mine svigerforældres have i Dragør og drikker kaffe og hører musik. Og det er ægte forår! Og sommeren blir ægte i år. I feelzzz it!

– kan jeg anbefale Politikens Poptillæg (podcast) om Chick Lit bølgen i startnullerne, hvis man godt kan lide at læse/skrive blogs/femi litteratur. Jeg blev helt #bloggingandproud af at høre det.

– skal jeg virkelig snart sove. Det sker altid, det her. Pludselig bliver kl. 23.14 og uret står på 05.50. Det er så dumt.

– så vi lige to afsnit af danske The Rain. Puuuha… endnu mere fremtidsnoia til hjernen. Heldigvis opvejede vi med første afsnit af The Letdown (begge serier er på Netflix) som er en virkelig sjov og tiltrængt barsels-serie-anbefaling fra Karoline.

– kan jeg godt selv høre det.. Ja. Vi ser måske lidt for meget tv hjemme hos os.

– ville jeg ønske at jeg havde overskud til at lave en platform som Momondo, bare med togtrafik i EU: En rejseplan hvor man bare skriver at jeg fx gerne vil fra KBH-Barcelona. Og så får man en rejseplan og en pris. For det findes da ikke, vel? Sidste år ledte jeg lidt, fordi jeg ikke gider skulle flyve hele tiden, men det er jo det vildeste show, at rejse med tog i EU. Det er vist noget med at der er forskellige skinner i de forskellige lande. Men altså… Hvorfor findes der ikke et ordentligt alternativ til flytrafik – som ikke er biler?

– kan sådan en nyudsprungen bøg bare noget. Hold kæft hvor er det smukt.

– Kan man, hvis man synes at man har har det lidt hårdt, bare lige se de første par afsnit at Handmaids tale sæson 2😳

– er min yndlingsfrugt så meget mango. Ikke særlig bæredygtigt.

– har jeg vildt svært ved at efterleve mine moralske principper for tiden. Det er så dumt. Jeg spiser alt for meget kød og har lige købt en blazer, jeg på ingen måde har brug for

– bød vi ikke på sommerhuset alligevel. Tilstandsrapporten var lige lovligt spændende for os. Men vi leder stadigvæk videre derude i skoven

– savner jeg min mor

– ville jeg gerne fejre 1. maj i dag! Hold nu op hvor er det vildt med det forlig. Nå. Jeg fejrer dagen med at have et fuldtidsarbejde #skål

– skal den her blog snart flytte hjem igen. Ikke mere Storyplanes – bare idabida on the rocks.

– synes jeg de er lidt latterlige, de her lister. Men min hjerne fungerer åbenbart kun i punktform for tiden

– er det bare mig eller er der lidt sådan en bølge af speltfædre i medierne for tiden? Hvor man hele tiden skal vise hvor god en far man er: Hvor meget man leger, bygger, bager, synger og kører på løbehjul?

– ved jeg godt hvor meget dokumentationsangst jeg selv har til tider, så ingen hævede fingre herfra #detmansigerermanselv

– skal man bare huske at man stadigvæk er en pissegod far/mor/whatever selvom man ikke har en trillion trambolinbilleder på sin tlf

– eller ikke lige har overskud til at bygge en hjemmelavet flyvemaskine

– vi er alle sammen pissegode forældre

– glædelig 1. maj!

• Sidder jeg på Molslinjen efter en vildt dejlig, børnefri weekend i Århus med mine to bedste studieveninder.
• Var jeg lige holdt op med at have ”Kombardo”-sangen (jep, den er på Jamaica-melodien) på hjernen. Om lidt spiller de den igen, og så starter det forfra. Men bortset fra det er jeg altså ret vild med Molslinjen. Sjællands Odde er altså smuk fra toppen af en dobbeltdækker.
• Så jeg lige Beyonces Coachella show. Hey, var det egentlig ikke noget med at hun fødte tvillinger for 9 mrd siden? Hun er for vild og nu glæder jeg mig endnu mere til at se hende live i Parken til sommer.
• Har min mand og jeg forelsket os hovedkulds i verdens fineste sommerhus midt ude i en skov, og endda fået lov af vores bank til at byde på det. Så for tiden går vi begge rundt med is (og sommerfugle) i maven og krydser fingre.
• Er mit læsertal faldet helt afsindigt de sidste par måneder. Det er jeg selvfølgelig ked af, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det. Jeg kan kun skrive på den her måde. Desværre.
• Så jeg Anders Mattesens ”SHH”-show på TV2 i går. Og hans hovedpointe om at være så omringet af støj, at den indre støj aldrig hører op, så man får stress og ikke kan finde ud af at sortere i alle informationer, ramte plet i mit proppede, søvnløse, dobbeltmoralske tankemylder. Shhh (…men først når jeg liiiige har fået set Beyonce’s show, skrevet et blogindlæg og scrollet igennem 200 fremmede menneskers weekend, selvfølgelig #indsætselvpassendesmiley).
• Øver jeg mig i at droppe hestehale og barselsknold og er derfor blevet virkelig glad for hårspænder. Løst hår er så flot til andre, men totalt uoverskueligt for mig. Jeg har købt det her og det her spænde og de kan virkelig anbefales, også hvis man har kraftigt hår.
• Trænger jeg sgu til en bytur.

• Er jeg sgu blevet for gammel og følsom til skuffede art directors når jeg er på modeljob. Puha, det er nederen, at være blevet fløjet helt til Berlin for at stå foran et kamera, og så sidder der 8 tyskere og hader dig. Jeg var vist bare for gammel, tyk og havde en rynke i panden.
• Endte det på magisk vis med at blive ret fint, der i Berlin. Efter frokost highfivede jeg med fotografen på at vi startede på en frisk. Så satte jeg soundtracket fra Cars 3 på og legede at jeg var hjemme i stuen med Kurt. Helt zen eller noget. Phew.
• Hører jeg Bearnaise er dyrenes konge’s mindeportræt om Maria Gerhardt på 24syv. Kæmpe, rørt, inspireret anbefaling herfra!
• (dyb indånding) Har jeg besluttet mig for at udgive et sponsoreret indlæg inden længe. Så er I advaret. Jeg har været – og er stadigvæk – ret meget i tvivl om jeg vil pådutte jer den slags. Men nu er jeg blevet spurgt og jeg giver jeg det altså et skud. Jeg lover at prøve alt hvad jeg kan, på at gøre det sjovt, anderledes og så ægte som det kan være, når man får penge for et samarbejde. Jeg håber I vil tage okay imod det (og hvis ikke, så forstår jeg det også godt. Lad os tage en debrief bagefter, eller send mig gerne jeres tanker om det i kommentarsporet eller en mail).
• Er Orion, vinterstjernebilledet over dem alle, så klar på himlen i aften. Det er så meget mit yndlings stjernebillede og jeg bliver altid glad, når jeg står og ryger en forbudt cigaret og drikker et glas øl på min altan, og så er den lige dér. Betelgeuse, den øverste store stjerne, er helt rød, og Rigel, den nederste store stjerne, er blå-hvid. Man skulle tro at Betelgeuse var den varme og Rigel var kold, men i virkeligheden er det lige omvendt. Den blå stjerne er varm og den røde er kold. Da jeg var lille, forklarede min farfar det sådan, at når man fryser rigtig meget på hænderne, så bliver de helt røde af kulde, og at en rigtig varm gas- eller stearinlysflamme faktisk også har et blåt skær.  I midten, lige under Hestehovedtågen, ligger de tre stjerner i bæltet og hvis man forlænger dem et par gange ned til venstre, lander man i den største stjerne på den nordlige himmelkugle, Sirius. Det er sgu magisk.
• Er jeg ikke så bange for at dø for tiden. Efter to år med kæmpe dødsangst (tak, gravid-hormoner og bevidsthedsudvidende små møgunger), er det en lettelse, at min hjerne efterhånden har indset at derude i stjernetågerne havner vi alligevel alle sammen en dag. Det kan ikke være anderledes, og vi skal fandme bare nyde turen, så længe vi er her.
• Tænker jeg en del over sociale medier for tiden. Jeg er nået frem til at jeg er tilstede på dem fordi jeg føler at det faktisk giver mig ret meget ..socialt, faktisk. Men det er blevet vigtigere for mig er at min profil giver et ret præcist 1:1 billede af hvem jeg er i virkeligheden. Nogle gange ligner jeg lort og spiser frysepizza uden at skamme mig. Andre gange er jeg faktisk en ret pæn dame. Der må gerne være plads til det hele, så længe det er nogenlunde autentisk. Men det er vildt svært i virkeligheden.
• Har jeg ikke ammet siden i Fredags. Ammestop, måske det faktisk lykkes os nu! Jeg har ammet non-stop i 2,5 år nu og det har virkelig været svært for mig at stoppe. Fordi jeg ikke havde lyst til at stoppe med at amme Kurt inden jeg fik Otto, så har jeg faktisk ammet dem begge (Kurt meget mindre end Otto, men alligevel). Men nu. Nu er vi ved at være igennem det værste. Jeg sover om natten! Ammer ikke. Sover! Og klokken 3-4 tiden giver Niklas Otto lidt vand i en sutteflaske. Fik jeg sagt at jeg sover imens? Ejmen altså! Halleboobja!
• Glæder jeg mig til at få den psykopatstramme sportsbh af, som jeg har gået med uafbrudt, siden jeg stoppede.
• Farvel mega pæne 75B-skåls bryster. Det var hyggeligt at møde jer.

– er jeg i protest mod min hverdag, holdt op med at barbere ben. Radikalt, jeg ved det. I’m bringing hairy back – Yeah!

– forstår jeg ikke hvorfor kombinationen af fuldtidsjob og små børn ikke er på alles læber. Det er den muligvis også – i så fald hyler jeg med i kor: Hold nu kæft, det er stressende.

– har jeg haft vilde mareridt hver nat siden vi kom hjem. I nat skar jeg ansigtet af en mand og lagde det på en økseblok. Vågnede med et sæt og stirrede direkte ind i Ottos bløde, fredsomme babyface. Argh!

– Er det jo DERFOR jeg ikke behøver se klammo gyserserier på Netflix. Det hele er i min hjerne i forvejen.

– Læser jeg stadigvæk selvhjælpsbøger. Er nu nået til den japanske bestseller “The life-changing magic of tidying” af Marie Kondo. Yes homies, det er dér vi er. Det er hende der bla. siger at man skal spørge alle ens ejendele om de “sparks joy”, og så skille sig af med dem der ikke gør. Jeg læser den fordi jeg besøgte en veninde i Oslo som virkelig mestrer kunsten. Og det føltes så rart at være i et hjem som KUN bestod af smukke, fine, historefyldte yndlingsting. Desuden skal man slet ikke købe noget nyt – man skal kun skille sig af med ting.

– Er det lidt til grin så meget jeg har savnet mine børn i den her uge.

– Siger Kurt “bare tag det rooooligt mor”, “jeg reparerer den bare”, “åh, nej nej nej sikke noget” og “IK tag den der”. Sprog! Det er jo det sjoveste i verden.

– Ammer jeg til gengæld stadigvæk Otto alt, alt, alt for meget hver nat, så han ikke gider spise når det er dag. #Heleeeeeeeeen?

– Har jeg i denne måned favnen fuld af perlehøns på forsiden af et svensk livsstilmagasin.

– Gad jeg så godt til Primavera Sound i Barcelona i år. Det er det vildeste line-up (Björk, Arctic Monkeys, Jane Birkin, War on drugs, Haim, Nick Cave, endda det geniale soundtrack fra Stranger Things! Ejmen seriøst. Og listen fortsætter. Mangler bare lige Whitney H og Abba). Men life. Det går ikke. Men altså, hvis du ikke har planer i slutningen af maj, så er der stadigvæk billetter. De koster 220€. Har været der 3 gange og det er virkelig, virkelig en dejlig festival. Go have fun! #noadd

– Skal jeg virkelig snart holde op med at hoste og i stedet have fundet mig noget stenbidderrogn.

– Er kl 5.23 og mine børn vågner om en time. Godnat/godmorgen/hvor er jeg?

—

(PS. Til de 98,5% der ikke ved hvem #Heleeeeen er. Undskyld dårlig humor. Helen er bare hende der er inde i netsundhedsplejerske.dk. Man kan google/stille hende alle mulige spørgsmål om sin baby og så svarer hun. Med andre ord: en baby-manual).

– elsker jeg juleaften. Elsker! Den aften svigter mig bare aldrig. Ikke ligesom nytårsaften, den utilregnelige kælling.

– har jeg lige pocket-livestreamet et 5 minutter langt skænderi med min mand om opvasken og hvem-der-putter-hvem, ovre på Instagram… Min underbevidsthed var åbenbart træt af alle de glade familieportrætter og hjemmegjorte rødkålssalater. Kram og glædelig jul herfra.

– kompenserede jeg med en sukkersød puttevideo af mit søde, store afkom som man fandme kan SNAKKE med nu. Med rigtige, småbitte fine, skæve sætninger.

– fik jeg mandelgaven. Jeg får aldrig mandelgaven. Mig:

– er jeg endelig kommet hjem i min sofa (og geniale Pamela Adlon i Better Things på HBO!) efter 4 dages familiemarathon. Jeg rejser mig aldrig igen.

– tog jeg engang 10 kilo på i løbet af en december måned. Det var i 2005, jeg var studerende, model, levede af klidkiks og æbler og følte åbenbart at jeg skulle indtage 2 års kalorier i ren julefedt på een måned – av i maven og av i sjælen.

– fik jeg en smuk empowered bitch face blazer af min mand og følte mig virkelig set. Det var meget, meget fint. Så hvis du ser en træt mellemting mellem Joan Ørting og Beyoncé, er det højst sandsynligt mig.

– gav jeg ham billetter til The Astroids Galaxy Tour’s koncert i foråret. Jeg tror vi trænger til lidt psykedelisk popfest.

– er det overdrevet så meget vi skal have styr på, inden vi rejser afsted til Thailand i starten af januar. Air Bnb prep, pakke, visum, Alalalalalala… indsæt smiley med kæmpe fortrænger på.

– er mit kalenderlys og jeg enige om at december er gået freaking hurtigt i år – Kan vi please tage en tur til?