Browsing Category

Småt brandbart

Spurgt #2

Tutelu fra et fodkoldt skrivebord i Liseleje. Det trækker lidt ind fra vinduet, men det gør ikke noget, for Asserbo plantage ligger lige foran i mørket og en gang i timen drøner en bus dovent forbi og her er så dejligt stille. Mine børn sover i sengen bagved mig og jeg spiser slik og drikker vand. I dag sænkede julefreden sig endelig; Ti dage har det taget at nå hertil, og nu har jeg hele fire dage tilbage at nyde den i, inden de hektiske cykelstier kalder. Indtil da kommer her en bunke fakta.

– Vi har besluttet os for at sælge vores sommerhus. Det river, men det er det rigtige at gøre i erkendelse af at vi skal have fundet os et hus at bo i. I dag havde vi besøg af en ejendomsmægler og så. …Ja. Så sælger vi sgu Edens have og det rodede bjerghytteagtige hus som har helbredt mig i 3,5 år.

– Jeg har foræret mig selv mit livs første iPad i julegave og det er simpelthen bare en smart opfindelse. Hvorfor har ingen sagt noget? #ogdetvarmor

And Just Like That har jeg så mange hjerteskærende tanker om, at jeg bliver nødt til at forsøge mig med en uhøjtidelig punktform. (Spoiler ahead). Altså. Jeg forstår jo godt kritikken (Weekendavisen, Politiken, Guardian osv. osv.). Virkelig. Selvfølgelig skulle vi have set Carrie yde førstehjælp på Big (men må indrømme at min første tanke var, at 1) nej, for så ville han bare overleve og 2) Carrie slår mig virkelig ikke som den rationelle type) og jeg er også enig i, at serien skulle have skruet 50% ned for woke-iveren (ja, SoMe-ansvarlige i rullestol og småsnaldrede Miranda, jeg kigger på jer! Det eneste serien efterhånden mangler at slå et slag for er klimaet – men så meget selvindsigt har de trods alt haft). Men kan vi blive enige om at replikkerne er blevet lidt bedre i 3 og 4 episode? Er det ikke som om der er lidt kortere mellem de gode, gamle SATC-snaps..? Især er jeg vild med kemien mellem Sarah Jessica Parker og Sarita Choudhury, der spiller Carries ejendomsmægler. Sidstnævnte har den blanding af sårbarhed, empati og badasshed som jeg elskede ved Samantha, og som virkelig klæder Carrie (fx i den afsluttende sushi-scene eller der hvor Carrie ryger i bilen og bare er sig selv, uden enten at køre i overdrive eller være demonstrativt kølig (som i andet afsnit, hvor jeg kun kunne tænke på hvor ulykkelig og hjælpeløs Carrie var da hendes nu afdøde mand fik kolde frierfødder). Og så stak det sgu lidt i hjertet at se Stanfords pludselige afgang til Tokyo (Willie Garson døde i september); jeg elsker dog at sidste scene med ham, var den geniale scene, hvor han gemmer sig med en martini og disser Carries nabo. Suk. RIP Stannie.

Jeg ved godt, at det afviger lidt fra det jeg skrev forrige uge, men lige nu drømmer jeg om, at de snart holder op med at være så politisk korrekte og i stedet bare har det grineren og tager pis på ting igen (som Guardian skrev: “The onslaught of “woke” teachings lends the show a smugly self-congratulatory rather than ironically self-aware air. This does nothing to make it sing like the original, which – even if it was narrow and elite – knew its world inside out and could allow the comedy and the drama to arise in ways that felt effortless.”).

Nå. Hvorom alting er: Min AJLT vejrudsigt her efter 4. episode:

– Miranda og Steve bliver skilt. Udramatisk og egentlig ikke til fordel for et langt liv med Che Diaz, men mere bare for at hun kan blive sig selv igen. Det sker nok i forlængelse af at Carrie og Charlotte har konfronteret hende med hendes drikkeri, hvor hun erkender, at det dækker over et hul i hendes følelsesliv (and I ate the whole thing…). Måske får hun en kat der hedder Fatty og flytter tilbage til Manhattan? Hvem ved, jeg håber det næsten – Please bare ikke lad hende blive aktivist!

– Carrie finder et sted hvor Big “really want to be”. Måske stiller hun hans aske på toppen af Chrysler Building eller drysser den i havet ved Liberty Island eller – lidt kedeligere – det der sommerhussted, de havde? Jeg tror Carrie, efter lidt møsseri med ham podcastproduceren, forbliver solo og ender med at bo enten med sig selv eller Miranda i en ny og upcoming bydel. Jeg glæder mig vildt meget til at se hvad der skal ske med hende og Seema ejendomsmægler. Kan ikke gennemskue det, og håber det blir godt (men for Guds skyld IKKE brug hende til at lukke hullet efter Samantha i trekløveret).

– Charlotte skal indse noget med hendes nonbinære datter… Pt. den kedeligste storyline, men hvem ved, måske starter hun et kunstimperium op med sin nye BFF? Den der kunst-Wikipedia-scene var måske lidt overdrevet, men dog tiltrængt ovenpå de ulidelige overklassemiddagsselskabskvaler… I det hele taget er kemien mellem Kristin Davis og Nicole Ari Parker imponerende tåkrummende, og det er underligt at dialogen kan være SÅ pinagtig, for jeg synes altså ikke Kristin var så dårlig en skuespiller i satc?! (kommer i dette øjeblik i tanke om bryllupsscenen i 1. film hvor Carrie lige er blevet ditched og Char får øje på Big og skuler virkelig komisk mens hun tripper forbi…).

———

– (Okay. Det blev lidt meget AJLT. Jeg fortryder sikkert alt jeg har skrevet, når jeg læser jeres kommentarer). Er der mere? Jo!

– Jeg skal klippes i morgen. Det er 3,5 år siden jeg sidst var hos frisøren(!) og jeg har tænkt mig at vise ham et billede af Farrah Fawcett i 70’erne. Så hvis I får øje på en virkelig træt krydsning mellem Simply Red og Bon Jovi i nær fremtid, så er det bare mig.

– Jeg forærede min søn et sminkedukkehoved i julegave og ingen af os kan rigtigt finde ud af, hvad vi skal stille op med det. Håret filtrer mega nemt og hovedet har jo allerede make-up på. Tror måske jeg har misforstået konceptet…

Meanwhile

– har jeg genopdaget Shania Twain. Mine unger er heldigvis helt med på den.

– Undskyld nabo..

– var jeg inde og se Anden i weekenden med – apropos veninder – min allerældste barndomsveninde. Det var første gang jeg så ham live, og selvom det unægteligt er løbet meget vand i åen siden vi skamså Den Ægte Vare på DVD hver dag efter skole, så var vi færdige grin. He still så meget got it.

– Mangler jeg gode, sjove, selvironiske selvhjælpsbøger. Hvis de overhovedet findes?

– Er batteriet til vores 2 år gamle christianiacykel fucked. Igen. Suuuuk! For 35k havde jeg simpelthen forventet mere.

– Nærmer jeg mig så småt et år uden Instagram. Bevares, jeg er stadigvæk forbi engang imellem, men med nu blot fyrre at følge, er det temmelig hurtigt overstået.

– Tænker jeg en del over skråsikkerhed på internettet for tiden: er nettet bare et sted hvor man skal være skråsikker for at blive hørt (5 TIPS TIL DET PERFEKTE HÅR og SÅDAN UNDGÅR JEG AT… Blablabla)? Jeg er ingen engel selv – jeg både klikker på- og skriver det, selv. Men hvad gør det mon ved os at diskursen er så sygt skråsikker?

– Blev ovenstående trigget da jeg forleden – på insta faktisk – læste et opslag hvor profilen i detaljer beskrev sit dogme omkring ikke at ville tale i telefon med folk. Hvis folk ville i kontakt, kunne man sende en mail og så kunne profilen derefter vurdere om man var et opkald værd. Det i sig selv er sådan set helt okay. Jeg mener: fyr den af og nyd dit dejlige, arrogante liv. Men ligefrem at skulle wrap it up in a bow… jeg ved det ikke… Alt blir bare hurtigt så dogmatisk og sort/hvidt. Hold op hvor jeg dog savner nuancer og tvivl. Især fra dem med mange følgere.

– Har Kurt lært at tage billeder af mig med min telefon. Smart.

– Tak for veganske sliktips y’all🙏

– Skal jeg ind og sove nu. Klokken er 19.38 og jeg kan intet om aftenen for tiden. Har også lidt ondt i halsen, hvilket må betyde at det officielt er blevet efterår. Yay!

Meanwhile

– Blev det her skrevet i går aftes som en overspringshandling. Jeg glemte bare lige at trykke på udgiv…

– Lyner det helt sindssygt i København lige nu. Shiiiiit… Skybrudssæson sæt igang!

– Har jeg lige lappet min cykel uden hjælp for første gang. Jep, jeg er 34. Og ja, jeg blev virkelig glad, da jeg opdagede at jeg havde to naboer fra gården som sandhedsvidner

– Prøver jeg at være ret Pippi Selvfed omkring ovenstående, men lets face it. Sandsynligheden for at dækket er fladt i morgen er nok ca. 60% (hola fra fremtiden – dækket var megafladt🙄)

– Er jeg fuldstændig enig med Karoline i betragtningen om skydningen af nybagte mor Yvonne Strahovski aka Serena i Handmaids Tale 3 sæson er OPTUR. Jeg tænkte præcis det samme: Tak Hulu for at skildre en helt normal efterfødselskrop, når nu det havde været så oplagt at gøre det modsatte.

– Skal min mand og jeg på vores første weekendtur uden børn i 4 år i næste weekend – Til Oslo. Hotel, fly og babysitter tjeeeeek. Første ferie uden børn. Eller det vil så sige at han skal afsted. Jeg skal ikke. For det eneste jeg skulle huske, var at bede om fri fra mit arbejde i ordentlig tid. Og det har jeg glemt. Så nu tager han alene derop tidligt fredag morgen og så lander jeg fredag aften efter arbejde. Pisse fucking flot Helle.

– Drikker jeg whisky med is lige nu. Whisky og tordenvejr kan altså noget.

– Er jeg virkelig glad for mit øjenskygge-setup for tiden: Har købt sådan en genbrugelig palette fra mac med plads til 4 øjenskygger. Og så køber jeg bare øjenskyggerne løse for 100 kr, når jeg løber tør (jeg går med makeup hver eneste arbejdsdag, fordi pseudotvillinger, så det sker jævnligt). De er kun pakket ind i lidt pap, så det føles næsten emballagefrit. Til hverdag bruger jeg farven Grain (sandfarvet med perlemor) og Vanilla (lys hudfarvet med perlemor). Til fest bruger jeg Rule (orange – pææænt til kedelige mørkeblå øjne) eller Black Berry (mørkelilla – ser ret sygt ud indtil jeg tager mascara på). Og så bare en blend-brush til 80 kr. fra Gosh.

– var vi på Amager Strandpark forleden. En reminder til alle Kbh’ske småbørnsforældre: Hvis man cykler helt ud til kayakklubben, sidder man lige der hvor kitesurferne er. Børnene elsker det. Og de der surfere har meget stramme wetsuits på. Alle vinder.

– Så jeg for første gang “The Way We Were” forleden, og efter 20 år som dedikeret SATC fan, var det lidt ligesom at lære latin. Det er der Michael Patrick King har det fra!

– Hører jeg Faye Webster, Jamila Woods og Los Coast på repeat for tiden. Især de her 3 numre får mit musikhjerte til at poppe <3

Meanwhile

– Er min lillesøster lige kommet ind på statens teaterskoles instruktørlinje. ‘Er det ikke den der, som lukker to (= 2) personer ind om året?’ spørger du. Og jo, det er det. Kreativitetens Fort Knox. Så hvis du – ligesom jeg – ofte har undret dig over hvem det er, der kommer ind, så har jeg nu svaret: Det gør Astrid. Og jeg revner af stolthed.

– Fik hendes kæreste i går et 4 års PhD stipendiat i Firenze. De blir så art!

– Er vi i fuld gang med Det Store Pakkeshow til påskeferien – Strynø og sommerhus i 10 dage – og så liiige gøre klar og rent til årets første Air bnb gæster. #støvafellerkaos #velkommentilhelvede

– Har vi lige haft besøg af en fotograf, som dokumenterede ovenstående til en artikel, man kan læse på Mandag i Politiken.

– Er journalisten til artiklen en fast læser af min blog. I er altså så seje! En dag skal vi holde en kæmpe fest alle sammen.

– Ønsker Kurt sig en hest der hedder Tarzan Mamma mia. Det kan jeg godt forstå.

– Sæson 2 af The OA. Omg, det er lækkert!

– Hører jeg Gyldendals Podcasts for tiden og har derfor lige lært at “mellembøger” er de bøger, forlagsredaktørerne godt ved, forfattere blir nødt til at skrive og udgive for at komme videre, men som ikke rigtigt kan noget særligt i sig selv. Bloggeres liste-indlæg må være pendanten til en mellembog.

– Pissetak for kommentarerne til mit sidste, hikstende indlæg. You guys!

– Glædelig påske! Håber I (også) skal drikke jer ned i snaps og at solen kommer til at skinne på os alle sammen.

– Skål!

Meanwhile

– undrer jeg mig stadigvæk over hvordan folk putter deres børn på under en time. Alle jer der gør det: Freaking respect.

– mødtes jeg med en veninde i går aftes til en drink på Skt Hans torv. Det kan altså også noget at bo i byen, må jeg minde mig selv om, især for tiden, hvor 4. sal uden elevator + 3,5 årig + 2 årig = lige præcis nul fucks for byens åh så fortræffeligheder.

– skal jeg også minde mig selv om, når folk flytter fra københavn med begrundelsen at de bare er vokset fra byen og at det er tid til at prøve noget nyt, at jeg jo faktisk tilbragte næsten alle mine 20’ere i Jylland. Så for nu har jeg tænkt mig at tackle folks udflytninger sådan her:

– har jeg på en eller anden måde fået tabt de sidste graviditetskilo efter Otto (som, ja, blir 2 år i næste måned). Mistænker at det er fordi der er er røget et par ekstra kilometer på min cykeltur på arbejde kombineret med et nytårsforsæt om at spise madpakke på mit job i hele 2019 #boooring

– er min deltidsansøgning blevet godkendt! Så fra 1. marts har jeg en ugentlig fridag! Mig vs. Åndenød: 1-0.

– har jeg opdateret min læseliste. I det hele taget går det ok med min indsats for at få læst lidt flere klassikere (Hej Tove Ditlevsen og Vita Andersen❤️ Tænk at jeg skulle blive 34 før jeg fandt jer!)

– dræber Kongens Fald af Johannes V. Jensen mig tilgengæld langsomt af kedsomhed (træerne vokser åbenbart ikke ind i himlen).

Meanwhile

– har jeg endelig lært at lave en decent lasagne. Og når jeg tænker på at jeg skulle blive 34 år før dét skete, får jeg øjeblikkeligt Emma Buntons What took you so long på hjernen. Jeg er en ægte mor, nu! (Og for alle andre idioter: dobbelt så meget bechamelsauce og halvt så mange lag som man tror). Fi-nal-ly!

– er der åbenbart et slikskab på mit arbejde. Fyldt med Irmas lakridsmix. Jeg er i himlen.

– skal folk – især unge techtyper – altså holde op med at starte hver sætning med “Så”. “Så, det vi har gjort det er at…” Argh!

– må iværksætterparodien Jesper Buch godt bare helt holde op med at snakke (og ja, jeg ser Løvens Hule. So shoot me).

– er der nogle fede idioter som har stjålet kalechen til vores ladcykel. Dagen inden det begyndte at vælte ned med sne. Fårk!

– binger jeg Marina Abramovic’s selvbiografi. Slap af, den er VILD og god – sikke et liv! Jeg kan i direkte forlængelse gense det her øjeblik på repeat og hyler hver eneste gang #mombrain

– er jeg i kæmpe blogkrise for tiden. Jeg føler at jeg sidder mellem 200 stole og alligevel – eller måske netop derfor – ikke formår at have noget som helst originalt på hjerte. Suk. Det går over lige om lidt, har jeg bestemt.

– blir Kurt ret gal på mig for tiden: “helt seriøst, mor! Fucking! Så må du bare ikke komme til min fødselsdag”. ..Awright.

– har jeg lige købt et par nye bukser til mig selv (det første nye stykke tøj siden sommerferien, I might add) som er den eneste model min morrøv kan være i uden at se alt for sørgeligt ud (har levet i den samme model, men i en anden farve i 3-4 år og er stadigvæk rigtig glad for dem). De er på tilbud her (ikke affiliatelink).

– har jeg også lige købt billet til smukke, dygtige Jada i Store Vega (for alle mine mange fødselsdagspenge sguda! Ikke børnepengene! Nejnejnej.. Hvem tror I jeg er??) og glæææder mig til en aften med 90’er tøj, hvid eyeliner og vokaler fra himlen.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Jada (@jadablu93) den

Bortset fra det

– Sidder jeg i en 350S på vej gennem morgentrafikken ved Nørreport.

– Har jeg lige set sidste afsnit af Bodyguard på Netflix. Slugte hele første sæson på en uge og har allerede krise over at den er slut. Hvad skal jeg nu flygte fra virkeligheden med?

– Er Richard Madden fandme pæn (OG at han jo er Robb Starck i Game Of Thrones, opdagede jeg først lige nu her, da jeg googlede ham. Mindexplotion!)

– Er vi også blevet færdige med Glow og er up to date med Doggystyle. Gode bud på (ikke voldelige/apokalyptiske) serier modtages derfor med kyshånd.

– Ser vi jf ovenstående muligvis i overkanten af tv herhjemme (tilgengæld tager vi hverken stoffer eller blir skilt).

– Er jeg på 2-dages kursus i Ballerup i går og i dag. I dag misser jeg af første halvdel af vores firmajulefrokost. Det har jeg det rimelig stramt med.

– Har min kursus-kollega og jeg tilgengæld aftalt at drikke bajer hele vejen i S-toget og skifte til pailletter og læbestift. Det blir også meget godt.

– Er det næsten 3 måneder siden jeg røg min sidste festcigaret(!) Det er temmelig stort for mig. Wish me lige luck i aften.

– Brugte jeg en time på at finde en parkeringsplads i går mellem seks og syv og missede både aftensmad og putning med mine unger. Hyl og damn you indre Kbh i december #ilandsproblem

– Klippede jeg selv pandehår i går aftes. Det skulle gå lidt stærkt. Nu ER jeg officielt Milla Jovovich i Jeanne D’Arc.

– Er jeg blevet færdig med forløbet hos min stresscoach/rådgiver/whateverzdethedder. Og går og brygger lidt på et indlæg om, hvad det har lært mig.

– Flyver december alt for hurtigt forbi – vores eneste julehygge består i hver morgen at sætte ild til resterne af sidste års kalenderlys. Det er hygge, åhh, det er hygge.

Bortset fra det

– Fik jeg smækket mig ude af min blog i Lørdags, så det er derfor der har været lidt stille.

– Har det altid været fast tradition, at vi alle sammen er deprimerede om søndagen herhjemme. Men i november er vores kollektive Sunday Blues seriøst på steroider.

– Har Kurt gået i udflytterbørnehave i et halvt års tid nu og er nu virkelig begyndt at lege udflytterbørnelege. Hans yndlings er ‘brunhjort’ i brunst (altså =kronhjort ik? ‘Jaja, mor, Brunhjort!’).

– Er der så mange børn af kendte i Kurts børnehave at jeg virkelig skal lægge bånd på mig selv for ikke at komme til at sige noget startstruck og kikset til de stakkels forældre. Klokken 07.50.

– Opdagede jeg, at jeg er kommet til at stjæle “Apropos Ingenting”-overskriften til den her slagt tilfældige ramble indlæg fra søde Charlotte ovre fra Skalotteløg. Hun har kørt med den titel siden 2011(!) og den skal hun selvfølgelig have lov at have for sig selv. Undskyld.

– Er mit blogfeed on fire for tiden, med folk der spytter det ene seje, debatskabende indlæg ud efter det andet. Og jeg elsker det! Den her adresse er, i skærende kontrast, virkelig ufarlig pt. Det er lidt kedeligt, men verden er en rigelig stor mundfuld for mig for tiden – Så I er lige mit Helle.

– Var Niklas og jeg på date lige inden jeg fløj til Lissabon. Vi så Bohemian Rhapsody i Imperial, og jeg hylede den sidste time fordi den var så god. Rami Malek i rulam og hjemmegjort page skulle fandme ikke løbe mange gange rundt om min foldudmadras.

– Bingede jeg de første 6 afsnit af podcasten ‘Hjernen På Overarbejde’ i dag. Udover at dét i sig selv er dybt ironisk, så vil jeg også driste mig til at anbefale den til alle som døjer med at finde balancen i sit (arbejds)liv. Find den her.

– Er jeg stadigvæk et pisseforvirret pendul omkring hvorvidt vi skal blive boende her i byen for evigt eller flytte ud. Et af de store plusser ved at bo herinde er at det fandme er fedt at vores morgencykelrute krydser den kongelige livgarde på Amalienborg, med to morgenfriske unger der skriger “HEJ! HEJ!” efter de stakkels stonefaced gardere.

– Var jeg til den halvårlige medarbejderudviklingssamtale, aka PULS, på mit arbejde i forgårs. Shiiit. How you people do it??

Mig før PULS-samtale

 

 

 

 

 

 

Mig under PULS-samtale

 

 

 

 

 

 

 

 

Mig i to timer efter PULS-samtale

Apropos Ingenting. GVFB special

Gift Ved Første Blik got me feeling så mange emotions i år, at jeg må dele. De er både voldsomt banale og indforståede. Men altså. Her kommer de.

– Carsten har en trebenet hund, men kan ikke leve med at en kvinde har gigt i sin finger.

– Cecilie arbejder som dealer på et kasino og har så meget pokerface, at hun ikke kan vise sine følelser for Ronnie.

– Michaels gamertrone og Katrines festivalsblomsterkrans. I can’t even.

Og så kunne jeg se et helt afsnit KUN med directors cut af Vanessa og Stefans kærlighedstandbørstescene. Helt SKAM værdigt. Vanessa trengte bare lige space så hun kunne få lov til at mærke kærligheden til sin søde, forelskede guldelefantsmand.

Åh! Den kærlighed.

Apropos Ingenting. Elevatorversion

– Har jeg lige brugt weekenden på mine bedsteforældres bondegård på Strynø. Det gode ved at være dernede: Alt. Det dårlige ved at være dernede: At jeg altid skal bruge en uge på at betvivle alle de life decisions, der gør at jeg ikke bor på en gård på Strynø.

– Leder jeg efter et par nye sneakers. De skal være af bæredygtige materialer og lavet af mennesker, der får løn. Er pt ret lun på dem her fra Veja, men hit me meget gerne i kommentarfeltet – også hvis I kender fysiske butikker i Kbh der forhandler 🙂

– Skal jeg til Hjørring med mit arbejde igen på Torsdag. Jeg glæder mig.

– Har jeg lige hørt hele Dark Side Of The Moon og leget flyvemaskine med mine unger på stuegulvet. Jeg kalder det 50% hygge, 50% indoktrinering.

– Elsker jeg Line Knutzon. Og Hella Joof. Og Sanne Cigale. Og Lucia Odoom. Og Mathias Helt. Og jeg elsker som bekendt også selvhjælp. Hvilket gør det nye afsnit af Politikens Poptillæg ekstra lækkert for mig.

– Begynder jeg at tro, at det at jeg har slettet Instagram er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv i flere år. Banalt eller ej, men hold nu kæft, den virkelige verden (og blogs. Og facebook. Og internettet) holder. Især den del der går ud på ikke konstant at komme til at sammenligne mig med andre og i direkte forlængelse gå i kæmpe konkurrence-mode og i direkte forlængelse blive lidt af en kælling. Og i øvrigt få lyst til at tømme en tøjbutik. Og til at hævde mig selv. Dyb indånding. Jeg er ikke stor nok til at rumme det. Det er ok.

– Forøvrigt savner jeg heller ikke at se/evaluere mine egne stories mindst 20 gange om dagen.

– 1. Tarzan Mama Mia, 2. Rita, 3. De Smukke Unge Mennesker. På repeat måneden ud.

– Har jeg lidt identitetskrise her på bloggen for tiden, men samtidig kan jeg ikke rigtigt lade være med at skrive… Beklager.