Browsing Category

Sommerhus

Sommerhus

Greetings fra en glad københavnerlemming i Liseleje

Nåmen hej! Er du gal, hvor kan tiden dog smuldre i den helt igennem bindegale kombination: Sol, have og fri. Woah, en dejlig ferie! For mit vedkommende var den fyldt med bajere og haveprojekter (bered jer på spam – den her havenoob kan ikke styre sin begejstring over de – jamen – TING der vælter op af MIN JORD!).

På Strynø forlod vi mine bedsteforældre lidt før tid i erkendelsen af at 2 børn på 2 og 3 år + 2 x 85 årige = en hella masse modsatrettede behov, vi ikke magtede at imødekomme summen af. Derfor kørte vi til Liseleje og holdt fri i vores sommerhus med alt hvad det indebar af alkohol, jem&fixning af alt muligt og i det hele taget bare dejlig, egoistisk familietid. Jeg begynder virkelig, at forstå fidusen med at have et sommerhus nu. April, for pokker! Alt vælter jo ud af alle kroge i den have som små lysegrønne hilsner fra de tidligere ejere, som om de har ligget i jorden og gemt sig, lige siden vi overtog baduljen sidste august.

I Mandags kørte vi hjem til hverdagen som faktisk har været rar. Jeg er kommet over på et nyt projekt på mit arbejde, og selvom det var et lille slag (ha! Skrev hun to uger senere – fortrængt er åbenbart tåreopløste kinder og massivt fyringsflashback, selvom det bare var en almindelig og udramatisk omorganisering) efter at have bakset med at opbygge viden indenfor det projekt jeg sad i, så må jeg indrømme at den her arbejdsuge har været totalt fed. Jeg har sgu været god til mit arbejde, havnet i et fedt team – Jøsses, hvor det er en rar følelse.

Speaking of rare følelser, så kan følelsen af fri både Mandag og Fredag i samme uge også noget. Og følelsen af halvspontant i dag at pakke bilen -igen- og køre op i sommerhus -igen- med en mor, på den passagerplads en mand plejer at sidde på, virkelig også rar. Og i stedet for at være alene hjemme med to unger på 4. sal hele weekenden er jeg nu i sommerhus med min mor som både laver mad, rydder op og hjælper at putte(!)

Og i det der plejer at være crazy ass ulvetime, ligger jeg bare lige i en hængekøje i solnedgangen med mine unger, en kold dåseøl og tre fridage i vente.

Aaah!

Ps. Midt i påskeferien røg vores Ford Focus (og Ottos røv #nulfucks) sgu på forsiden af Politiken (agurketid much?) i en virkelig, virkelig fin artikel som man kan læse her og her (kun for abbonenter).

Have, Sommerhus

En forårskåd havenoobs guide til forår i haven

I det følgende må man meget gerne hånle bedrevidende. Men. Jeg har fandme fået en have! Og jeg begynder for alvor at forstå, hvad al den havefuzz skal til for. Slap. Nu. Af. Det er fedt. Og inden alle mine projekter kuldsejler, vil jeg bare lige nå at nyde dem med en nybegynders ukuelige og uspolerede optimisme.

Here goes.

Marts to do:

1. Grav hele forhaven op. Hæld hestelort ud over den (hentes på lokal rideskole – husk for himlens skyld arbejdshandsker) blandet sammen med kompost fra genbrugsstationen, mens dine unger ser måbende til. Gå i selvsving over dine evner!

2. Forspir tomater og solsikker hjemme i brusekabinen (Så har I sikkert tomater om 3 år #lol)

3. Slå koldt vand i blodet med resten af de frø du har købt til overpris i SuperBrugsen på Vesterbro (gulerødder, løg, ærter, porrer, vild rucola og rødbede). På pakken står der, at det først er til maj og at de skal sås direkte i jorden. Schlaaap af!

4. Tøm køkkenskuffen for kartofler. Læg dem op på loftet og overvej hvor kulturradikale kartofler man får, af at forspire dem på en Weekendavisen.

5. Drøm dig væk i gamle Havemagasinet-blade fyldt med stauder, middelhavsbede og pensionister med haverne proppet med dristige digitalis.

6. Bestil en gratis kompostbeholder hos din kommune. Saml den selv(!) i pisregnvejr og fyld den med madrester, regnorme, blade og god karma.

7. Vær uforstående og taknemmelig over at en hel solskins Lørdag kan forsvinde mellem fingrene, som sandjord, mens alle havens beboere hænger gynge op, graver blomsterbed, leger arbejdsmand og kører på motorcykel i en sandkasse.

Familieliv, Sommerhus

Should we stay or should we go?

Den er der bare stadigvæk. Den der lille bitte irriterende, insisterende lyst til at flytte ned på jorden. Og bare lidt væk fra turisterne, bilerne og asfalten. Hver eneste eftermiddag at kunne lukke ungerne ud i en fed kliché af en altid tilgængelig have. …Pis. Vi har en attraktiv lejlighed og i et halvt år har vi haft vores vildt dejlige sommerhus i Liseleje. Hver 3-4 weekend pakker vi taskerne og tager derop i bilen og den følelse af at sidde i bilen på vej op i vores hus er fandme priceless. Det er fedt. Så overdrevet priviligeret, at jeg skammer mig over det her dilemma: Helt ærligt har jeg svært ved at forestille mig at weekenderne bliver lige så afslappende i et hus, man bor i hele tiden som de gør, når man vekselvirker mellem by og land.

Samtidig må jeg bare erkende at det faktisk er mere omstændigt at komme afsted til sommerhuset, end jeg lige havde regnet med – Både det faktum at knap to dage hver 3. uge simpelthen ikke er nok til at dække det havebehov jeg kan mærke spire i mig. Men især nedpakning af sommerhuset om søndagen got me like [indsæt Beyonce med sindssygt ansigtsudtryk og løftede øjenbryn] med to vilde unger og tømning af køleskab og efter en times køretur at skulle slæbe 2 fyldte ikeaposer og et par tasker (jamen jeg fatter det heller ikke!) med mad, tøj og håndklæder op til 4. sal kl. 15 søndag eftermiddag. Det er sgu… ja. Det er ikke kun pure sommerhusbliss i hvert fald.

Og så sendte min mand mig lige et lille vidunderligt hus på Amager, bare en cykeltur fra stranden. Tæt på metroen. Med den dejligste gamle have. Kunne man mon sætte sig der? Lige midt mellem to stole og faktisk få fuglefløjt og bybehov til at gå nogenlunde op i en højere enhed? Eller ville man bare føle sig låst i eet stort gråmeleret kompromis som vi om 5 år vil slå os selv i hovederne over? Og fortryde at vi gav slip på en drømmelejlighed lige inde midt i alle de dejlige, kulturelle muligheder og tilbud vi pt, med en 2- og 3,5 årig, har lige præcis nul procent til overs for. Hvad med lige om lidt når ungerne har travlt med alt muligt andet end os og vi endelig får tid til at gå ud igen? Så sad man dér i et stort hus ude bag ligusterhækken, og ku drømme sig tilbage til sin billige andel på Gammelholm som vi aldrig nogensinde kommer i nærheden af igen, hvis vi først giver slip. Eller ville vi til den tid have fået skabt os et kreativt hjem med en masse muligheder, jeg slet ikke kan forestille mig endnu, og en omgangskreds som gør, at vi ikke ville have lyst til at være andre steder, end lige præcis dér? Er det i virkeligheden nogle forældede behov for at kunne gå ud, jeg slet ikke ved om bliver relevante i en fremtid, jeg ikke kender? Argh!!

Alternativet er jo at blive her. Midt i byen. Halvtreds meter fra et havnebad. 5 minutters gåtur fra Kgs Nytorv og Kongens Have. Med en dejlig grøn gård fyldt med jævnaldrende unger, herlige naboer og måske endda en mulighed for at købe et uudnyttet loftsrum lige ovenpå og udvide med et par værelser og en smuk trappe. Og så i øvrigt kunne beholde vores helt vidunderlige sommerhus (ikke en mulighed, hvis vi køber hus – og jeg føler mig slet ikke færdig med Liseleje endnu) og kunne se frem til at sende vores børn i en folkeskole med godt ry, herinde i byen, lade dem vokse op på stenbroen med alt hvad det indebærer af mangfoldighed, trafik, støj og kultur?

Selvom det her må være I-landsproblemet to end all I-landsproblemer, er jeg splittet i anden potens over det.

Og jeg tvivler på jeg nogensinde finder svaret.

Sommerhus

Sommerhus og forårskuller

Sikke et skitzofrent martsvejr! Hagl, sol, regn og blæst i herligt mix i løbet af de 48 tiltrængte timer vi lige har tilbragt i vores sommerhus. I dag har jeg gravet i min køkkenhave, revet 2 millioner grene sammen (seriøst? Hvor kommer de fra??) og med vantro beundret den hær af vintergækker, erantis og krokus som har indtaget hele vores forhave. Jeg er også endelig kommet i gang med en kompostbunke. New life! Og huset! Og haven! Der er så smukt og jeg fatter seriøst ikke, at det er vores. Pludselig brød solen frem og så sad man der på en regnvåd bænk i spæd forårssol og læste lidt inden vores gæster kom. Vi gik op på bakken og klatrede i træer og kiggede på vandet og så ned gennem granplantagen og så hjem til 70’er drinks og chips og hasselbachkartofler og puslespil og måske ER det hus i virkeligheden bare en tidsmaskine..

Nu er vi tilbage i lejligheden. Niklas er ude og spille floorballkamp og det udnytter drengene og jeg på perfekt vis med at bage en kæmpe chokoladekage som vi spiser, mens vi ser Cars, drømmer os tilbage til sommerhuset, googler ord som stubfræser og og smadrer alle de legetøjsbiler vi kan komme i nærheden af.

Idyllisk!

Sommerhus

Loglady ønsker godt nytår 2019

1. Januar. Et par nytårstaler, ufatteligt mange kalorier, godt selskab med gode venner, utallige børnekonflikter, virkelig tiltrængt frisk luft og hvad der føles som 100 timers mindst lige så tiltrængt havearbejde senere, er vi nu landet i vores lille, rodede, men fanme også hyggelige lejlighed. Jeg begynder for alvor at mærke idéen med at have et ben i hver lejr på boligfronten: Sommerhus på landet og lejlighed i byen-kombinationen har så meget bestået sit første kvartal!

Forøvrigt har I holdt køkkenfest i kommentarsporet til det her indlæg, og tusinde tak for det! Hvor er i kloge og reflekterede. Jeg brygger på en opfølgning.

Men nu skal jeg lige først have lagt min telefon ud på sin nye soveplads i entréen(!) og så skal jeg have givet min arbejdsuge én på sinkadusen. I morgen starter hverdagen, og jeg er virkelig glad for at jeg er blevet helt ladet op af kærlig- og frihed. I’m gonna need it.

Januar din gamle skøge. Dig og mig. Udenfor. Nu.

Sommerhus

Efterårs-, thanksgiving- og halloween i én og samme fest.

I Lørdags holdt vi houswarming i vores sommerhus. Det blev en af de slags fester som starter med et vidunderligt rend af alle vores bedste mennesker og børn og scrabble og bål og får og pandekager og kaffe og græskartærte. Og som slutter her. Med andendagstømmermænd mandag aften.

Om eftermiddagen blev vores børn hentet og så gik der seriøst Dawsons Creek i den. Vi fyldte haven med glas og fyrfadslys og de græskarmonstre folk havde snittet i løbet af dagen. Så huggede vi propperne af to flasker champagne med en økse, tændte for lyskæderne og lavede langbord under halvtaget midt mellem udepejs og indianerovn.

Nangiala ringede lige kort og bad om at få deres bålfad tilbage, men det tændte vi altså også op i. Og så husker jeg mest bare noget med en masse drinks, DJ Alligator og Kim Larsen og at danse og spise popcorn omringet af bål og lysende græskarhoveder. Og noget med en stjernetur med en gammel veninde og nogle vigtige snakke og til allersidst: en masse folk på en masse luftmadrasser i en masse værelser.

Jeg har stadigvæk tømmermænd. Og det føles lidt som om min krop er gået i stykker.

Yes!

Det gør vi sgu igen til næste år.

Sommerhus

Det er (stadigvæk) magisk at have et sommerhus

Det lille sorte sommerhus på Uglebjerget har været vores i to måneder nu. Og selvom vi kun har været der i weekenderne, føler vi os så småt hjemme når vi er der. Okay, der er stadigvæk kroge der lugter lige vel af møl og mormor, men overordnet set, ik. Så er det bare vores. Både på en instinktiv her-og-nu måde, hvor det hele føles rigtigt. At kløve brænde. At tænde op (oh, brændeovn! Hvorfor har jeg aldrig vidst hvor lyksaglig en brændeovn ville gøre mig?). At rode rundt i det oprindelige trækabinet i køkkenet: et tidsmaskinerisk virvar af Karolines 70’er kogebøger, amerikansk originalt Tupperware (som er sindssygt godt forøvrigt! Skud ud!) og mørt messingbestik.

Men også i et fremtidsaspekt: Når jeg opdager at der gemmer sig den smukkeste horisont af grantræsplantage lige bag vores høje krat. Og jeg forestiller mig en østvendt morgenterasse lige dér. Med en spansk trappe der omfavner vores skrånende grund, og så væk med et par (ikke for mange! Og først om et år! I know!) af de trætte gamle træer, så vi får et sted at sidde at drikke kaffe og glo ud på den morgenhorisont. Noget vue, ik. Efter 20 år i byen. Åhmen! Og et udebad dér. Et sekskantet tehus af gamle vinduer lige dér i krattet. Udkigtstårn/legehus der og højbede dér. Og så et finsk bad lige der. Alt det man kunne gøre, men som kun er rart og flødeskum på kagen, fordi at der allerede er rart at være i udgangspunktet. Og hvis intet af det bliver til andet end drømme, så er det også helt okay. Hvis vi kun har overskud til at passe nogenlunde på haven (der med sine 2200 m2 også er lidt af en mundfuld), så ville det stadigvæk være et helt fint og formfuldendt hus der opfylder alle vores behov.

Om morgenen når børnene går i hyper mode, har jeg fundet ud af, at det fungerer ret godt, at kaste dem i nogle regnbukser og gå en to minutters tur op på bjerget, hvor nogen siger hej til fårene og ruller sig i græs, mens andre (gæt hvem) kan sidde og drikke kaffe af sin termokop og kigge ud over Kattegat og tænke, at det næsten -men også kun næsten- er for godt til at være sandt.

Kh Mor Gris (The Artist Formerly Known As Ida)

PS. Karoline har født❤️ og hun har heldigvis orket at skrive en sej, smuk og nervepirrende beretning om det, som man kan læse her.

Sommerhus

Hverdagsramt – og tanker om vores nye hus

Hverdagen har ramt os. Og selvom jeg er rigtig glad for mit arbejde, så er tiden officielt aldrig gået langsommere, end den gjorde forleden, på min første arbejdsdag efter ferien.

Mine børn er stadigvæk mega feriekuldrede og kan ikke falde i søvn af sig selv. Så Nik og jeg sidder derinde i mørket, på ungernes fællesværelse, som forstenede forældremumier. Een ved hver seng. Det er sgu til grin – Det tager seriøst mellem 1,5-2 timer hver eneste aften og jeg er ved at blive sindssyg af det.

Men. Hverdag betyder også weekender. Og i de weekender har vi nu et hus. Og DET ER SÅ VILDT! Vi tager derop hver eneste Fredag og hjem hver eneste Søndag og jeg elsker det allerede.

Det kan godt være, at det hedder et sommerhus, men for os bliver det et fritidshus som vi vil bruge året rundt (huset ligger i Liseleje, som er ret præcist en times køretur fra vores lejlighed i Kbh) – Så har vi en have og et lille hus på landet, at mærke årstiderne i, samtidig med at vi kan cykle rundt til vores jobs og institutioner i hverdagen.

Vi har ikke lyst til at køre bil eller tage offentlig transport til hverdag. Og helt ærligt er vi ret lykkelige her i vores byliv, som vi ikke har lyst til at hive op med rødder, selvom pladsen er begyndt at skrumpe lidt her på det sidste. Jeg tror det her er den helt rigtige løsning for os. Nu må vi se, om det også er det i virkeligheden.

Jeg håber huset kan slå vores rejselyst lidt til jorden, så vi får nogle flere ferier herhjemme i dk. Jeg håber jeg ikke får slået alle planterne i haven ihjel den første sæson. Og så håber jeg at vi bliver lige så glade for det i praksis, som jeg lige nu er det i teorien.

Huset lugter stadigvæk af fortid, støv, fugt og skyllemiddel, og så er der så mange nips og hjerteformede alustager, at jeg kan blive helt rørt (og lidt træt..). Der er bogstavligt talt, så meget kærlighed i det gamle hus der. Men mon ikke lidt maling, et par køreture til den lokale Røde Kors og noget Rodalon kan gøre tricket? Det håber jeg.

Nu sover min mand ved siden af mig, mine børn er endnu ikke kommet listende. Jeg har (endelig!) fundet min dyne frem igen og klokken er næsten midnat. Det er med andre ord *nu* jeg slukker lyset og siger godnat.

Sommerhus

Vi har købt et sommerhus!! (og fået et skatkammer)

I det tidlige forår, for et halvt år siden, begyndte Niklas og jeg at lede efter et sommerhus. Selvom vores venner (og alle på IG!) flytter permanent ud af byen i lind strøm, har vi indset at det er vi ikke klar til endnu*.

(* jeg flyttede til Århus og Kolding som 20-årig og tilbragte 8 år derovre, så det er måske ikke så mærkeligt, at jeg endnu ikke er ovre København❤)

For tre måneder siden så vi et hus med en magisk have, som var alt for dyrt for os. Det havde imponerende mange rum og psykomeget nips. Og vi var forelsket. En måned efter blev huset sat ned i pris [ indsæt en masse blablabla om huskøbsprocess ]

Anyhuv! Vi så, vi bød, vi sejrede. For midt i vores første Roskilderus fik vi en mail fra mægleren om at sælger havde godkendt vores bud. Ugen efter blev vores banklån godkendt. Og – jeg kan næsten ikke skrive det – i går fik vi så nøglerne og overtog det fineste sortmalede 1960’er sommerhus i Liseleje. I nat sov vi her for første gang – på den store grund på et lille bjerg 1 km fra stranden.

Det er nærmest for godt til at være sandt, og da børnene sov og vi sad og drak et glas hvidvin, måtte jeg lige knibe mig selv i (v)armen. Men den er god nok: Brombærerne er vores, kurvestolene er vores, græsplænen er vores, det gamle skrammel og alle de fine fund (koklokke, slagbænk, damecykel, plæneklipper, opvaskemaskine to name a few) som gemmer sig under det gamle skrammel, det er fandme bare vores.

Stille og roligt er jeg ved at forstå det: Det er her vi skal være. Det er – helt ægte og alt for fedt – vores nye efterår-, vinter-, forår- og sommerhus. Og jeg vil forbeholde mig ret til at svæve på en lyserød real-estate sky lidt endnu. Ligesom en barselsboble bare med hus – Der kommer masser af tid til sprængte vandrør, uventede regninger, væltede træer og tvivlsom strømføring. Men ikke nu. Nu vil jeg bare nyde, at jeg er blevet husejer.