Browsing Category

Sommerhus

Farvel vidunderlige sommerhus (snøft)

Some love stories aren’t epic novels- Some are short stories, but that doesn’t make them any less filled with love.

Det med at man bliver mere ydmyg med alderen giver (sjovt nok) mere og mere mening, efterhånden som jeg bliver ældre. For eksempel har jeg altid tænkt lettere overbærende på husejere, når de har sagt, at det er hårdt at sælge deres hus. Jeg har haft det lidt sådan “slap af, det er et mursten”. Men nu er vi så småt gået i gang med at sætte vores sommerhus til salg og det river allerede helt vildt. Selvom huset kun har været vores i 3,5 år, så føles det som om vi sætter hele børnenes barndom og alle vores drømme til salg. Alle minderne der står i kø. Dengang vi holdt Allehelgens housewarming i oktober og fyldte haven op med tyve lysende græskarhoveder og dansede rundt om bålet til klokken 7 om morgenen. Eller at sidde på bjerget hver eneste aften under lockdown og se solen gå ned i Kattegat. Alle de små fugle, kælketurene, at snige sig op på taget og se solopgangen over Asserbo plantage, køkkenhaven, strandturene med trætte, saltvandstørre børneknæ i ladcyklen. Kurt der sidder i sin træhule med tæppe, saftevand, insektlup og dyrebog. Otto der løber op til vores naboer gennem krattet. De første gange jeg gik barfodet rundt under havens kæmpe grantræer og slet ikke kunne forstå at dette magiske sted virkelig var vores.

Men nu skal det blive nogle andres. I næste uge går vores mægler for alvor i gang med salgsprocessen og forhåbentlig bliver det både begyndelsen på et eventyr både for os og for dem som køber huset.

Hvad skal vi? Vi skal finde os et hus, som vi kan være i hele tiden. Hvem, hvad og hvor må tiden vise, men det bliver noget med at have en have og med plads til mere end et klapsammen-campingbord som spisebord. Det bliver også fantastisk, men lige nu er det bare lige trist, at tænke på alt det vi skal sige farvel til.

Hvis du er interesseret så skriv en kommentar, så finder vi et tidspunkt du kan komme forbi og se det.

Og rigtig godt nytår til jer her på falderebet. 2021 har været vidunderlig. Mon ikke 2022 også bliver det? Jeg håber jeres nytårsdage bliver fyldt med diskobangers, tomme kulhydrater og varme kram.

Haven Rundt #april

Move over Søren Ryge! For nu sker der simpelthen det, at jeg minutiøst vil gennemgå min 2247 kvadratmeter store sommerhusehave og fortælle hvad jeg har bedrevet ude i den. #howtolooseyourfollowersin10days.

Vi starter ved vores sydvestvendte terasse som nok er et af de steder, vi tilbringer flest dagstimer (bl.a. yndet frokostspot når solen gider skinne).

Køkkenhave: Disclaimer: Inkl. ca. 400 rookie mistakes

Da vi overtog huset gik græsplænen helt op til terassen. Jeg kan ikke præcis forklare hvorfor, men en dag i december fik jeg ufatteligt meget lyst til at grave ud til en køkkenhave lige dér. Derfor skubbede jeg alles velmenende råd om at man ikke kan have køkkenhave i et sommerhus og hvad med vanding og lys og sandjord, til side, og gik i gang med spaden. Note to self: Reolgravning er satme hårdt og en kæmpe kælling der ikke tøver med at sætte sig fast overskrevs på utålmodige skuldre og lænd, hvis man ikke passer på! Men det var SÅ tilfredsstillende bagefter – Crossfit with benefits. Jeg gravede med udgangspunkt i John Seymours ‘Den nye selvforsynende have’, hvilket vil sige at det eksisterende plænetørv, er blevet gravet to spadestik ned, for ikke at udsulte jorden. I forhold til placering, valgte jeg ret bevidst at lægge køkkenhaven så tæt på huset som muligt, fordi at jeg kender mig selv (og mine børn) godt nok til, at jeg simpelthen ikke vil komme nok ud i den, hvis køkkenhaven stod som en isoleret satellit i hjørnet af vores grund. Så skulle jeg slæbe vand og redskaber og frø og pis og lort frem og tilbage og …nej. Det gider jeg ikke. Og så har jeg en forventning om at det i sommeren bliver ret hyggeligt fælles projekt, fordi det er lige der foran næserne på os. Generelt er vores have ret romantisk med en masse blomsterbede og rosenbuskestemning, og det ville jeg gerne skabe lidt kontrast til, ved at placere en praktisk og ikke specielt nuttet køkkenhave på “ærespladsen”. Jeg har forøvrigt indhegnet den med Jem&Fix’s billigste grønne trådhegn og 110 cm høje pinde for at skærme fra de rådyr som tit kommer på besøg i vores krat.

Indhold: Planter, kartofler og frø:

Selve jordstykket har jeg inddelt i 4 rektankler á ca. 2 x 1,5 m, hældt hestemøg, kompost og NPK på og vendt det ca 5-10 gange med greb, inden jeg lagde frø og kartofler i. Fra venstre hjørne nærmest terassen er der slut april blevet plantet: to rækker dild, to rækker porrer (forspiret i badeværelset siden slut marts), to rækker vild rucola, asparges, to rækker gulerødder og bønner. I de to stykker længst væk fra terassen er der kun kartofler (Excuisa og Folva) og så en enkelt, spontan stribe hvidløg, jeg lige fandt i bunden af køleskabet i dag. I drivhuset har jeg i dag udplantet tomat og agurk. Største bekymring er lige nu hvordan (helvede?!) jeg får møget vandet. Og om planterne overhovedet gider komme op af den sandkassejord, vi har heroppe i Liseleje/Melby. Om jeg har lagt tingene i jorden for tidligt og om rådyrene vil skide mit Jem&Fix hegn et stykke og bare går igennem det… Det kan jeg gå og spelulere over. Og så drømmer jeg forøvrigt om at få lavet et flottere (natur?)hegn og nogle fine gangstier på et tidspunkt.

Lige til venstre for køkkenhaven har jeg i sidste uge fjernet græsplæne og gravet ud, igen, denne gang til mit første staudebed. Undervejs i graveriet fandt jeg en masse gamle stauder og små halvfortærede skilte som vidne om at der engang har været stauder før græsset fik overtaget. Jeg fandt i hvert fald et par ridderspore og det var hyggeligt med en lille arkæologisk udgravning.

Håbet med at etablere et bed lige dér er, at det dels er et af de mest solrige steder på vores skrånende grund (dog forsvinder solen delvist allerede fra 15-tiden bag de tre store graner man kan se stammerne af midt i billedet) og dels at jeg godt kunne tænke mig at definere den passage der er op til husets stenterasse og vestvendte aftenkrog, ved at gøre den smallere og mere markant med staudebed og køkkenhave på hver side, inden man møder en stor rosenbusk.

Når jeg holdt pause fra gravearbejdet, begravede jeg mig i gamle havemagasinet-blade (havde en aften heroppe hvor jeg sad ved ET SKRIVEBORD med stearinlys og drak en hel flaske cremant og klippeklistrede til klokken to om natten #anbefaling) og klippede de smukkeste stauder jeg fandt, ud. Endte med en bruttoliste på ca 10 stauder, og prøvede så at holde hovedet koldt, nede på den lokale planteskole. Shiiiiit der er mange planter, sådan et sted! Og jeg har allerede ombestemt mig flere gange. MEN! Nu er der i hvert fald gang i noget og jeg er spændt på at se, hvad der kommer til at spire frem i løbet af sommeren og efteråret. Her er hvad jeg har fyldt i bedet:

Indhold: Stauder, roser og løg

Stedsegrønne/bunddække (30-70cm)

Hosta Hybrid, ‘Blue cadet’ x 2 (grøn) – Har hørt de breder sig ad helvede til, så nu må vi se hvordan det går. De er flere steder i haven allerede og jeg synes de er så smukke med deres kæmpe, mørkegrønne og uprætentiøse blade.

Mosbregne x 2 (grøn) – fordi bregner er sej dinosaurusføde!

Mellemhøje (70-100cm)

Astilbe Simplicifolia ‘Falsk gedeskæg’ (lyserød) x 1  – Fordi den var fin #impulskøb

Tidselkugle (blå) x 1 – Fordi jeg synes det ser så nice ud, med svævende blå tyngdekraftspunkter – som fine blå Merkur-planeter. Jeg håber den breder sig, så de kan hænge ud over det hele.

Russisk Mandstro (blå) x 3 – Simpelthen så smukke! Og maskuline – Og navnet! Ejmen. Det hele er lækkert på den.

Purpursolhat (lyserød) x 3 – Også SÅ seje: En rigtig spids, hot pink madame. Har købt dem i mørk lyserød med orangerød midte. Håber de kommer til at komplementere de blå tidselkugler og mandstro (og at det ikke kommer til at se alt for rodet ud …for lets be real – sandsynligheden er ret stor).

Silkepæon ‘Paeonia Nymphe’ (lavendelrosa med gul midte) x 1 – Totalt impulskøb. Kan ikke forklare det. Den var bare freaking cute og skreg TAG MIG MÆHÆÆÆD.

Høje (over 100cm)

Brudeslør (hvid) x 2 – Kan I huske de der pastelfarvede slik-blomster internetfolket gik i selvsving over, for ikke længe siden? Det er brudeslør. Jeg har så bare købt ikke-insta-varianten som bare er hvid #hejmomse (tilføjelse: Det er i dag gået op for mig, at pastelfarverne er tilføjet efter plukning via frugtfarve i blomstervandet – se hvordan her #endnumerehejmomse).

Sølvlys (hvid) x 1 – De er så rock’n’roll. Bedets høje, supermodel!

Ridderspore ‘Black knight’ (mørkelilla) x 4 – De var i bedet i forvejen. Som en lille hilsen fra vores tidligere ejere. Og så minder de mig om Skt. Hans aften i min mormor og morfars have – Jeg glæder mig i hvert fald til at se, om der stadigvæk er liv i dem, efter jeg jumpstartede dem med et lille karbad og noget næringsrig pottemuld.

Høstanemone (lyserød) x 5: De er så fine og lette! Men også super invasive, har jeg hørt fra alle. Så overvejer lidt at flytte et par af dem ned til vores hængekøje aftenkrog og dermed gøre plads til det eneste planteskolen desværre ikke havde, men som jeg helt klart også skal have i mit bed, nemlig:

Kvæsurt! Gud, hvor er de fede. Et par lange græsser der svajer i vinden og med små mørkerøde, svævende knopper (‘Red Thunder’) og lange lyserøde haler (‘Pink Brushes’).

Og det er det! Disclaimeren her er at jeg godt ved at jeg har samlet ALLE mine yndlings i eet bed. Og det står der alle steder, at man ikke skal. Men jeg havde også lige to små unger og ikke flere armkræfter, så nu blir det sådan for nu. Og så må jeg bare flytte rundt på stauderne i takt med at jeg får mine muller (og tid, Oh, That day!) tilbage. Her går bekymringerne også primært på om sandjorden kan holde rødderne fugtige nok, om jeg fik gravet græsset dybt nok ned (der var så mange trærødder og gamle træstubbe der skulle fjernes og til sidst var jeg sgu straight up exhausted) og om jeg har placeret dem nogenlunde rigtigt i forhold til hinanden (ca. 50 cm mellem planterne). Om haveguderne vil det, kommer det hele til at spille her: I yndlingsbedet #nopressure.

Her kan man til venstre lige skimte de roser som står på vestsiden af huset (‘Ulrich Brunner’ og Reine des Violettes). Jeg har ikke set dem i blomst endnu , men fra hvad jeg kan billedgoogle mig til er jeg sgu ikke imponeret. Synes ikke særlig godt om violette og hot pink roser – Er meget mere til store fløjlsbløde, milde, lyse pastelfarver og ikke de småbladede snerpede mørke blomster… Ahh awright. Jeg gir dem et skud! Har i hvert fald beskået og gødet dem efter alle kunstens regler og har endda bundet dem ned mod jorden (i straight outta Claus Dalby stil), så de sovende øjne på stilken bliver placeret så vandret som muligt, for at få dem til skyde op og fylde godt ud i bedet. Nu må vi se – Kan umiddelbart kun blive positivt overrasket. Indtil videre har de bare kostet mig sygt mange rifter og sår på arme og ben. Små fuckers!

Fuglehus i skjul. Aner ikke hvad busken hedder.

Kirsebærtræer! Dem har vi to (rettelse: fire sgu!Talte lige igen) store styks af. Sidste sensommer var vi allesammen blå fra knæene og ned og bærene smager simpelthen så godt. At de så åbenbart også kan blomstre allerede fra april er bare endnu mere luksus in the sky.

Nordsiden af huset er her vores bil holder og hvor husets hovedindgang er. Her har jeg bare luget omkring lavendlerne langs med terassen og plantet en lille pose skyggeglade blomsterengsblomster imellem lavendlerne. Og så har jeg prøvet at kræse lidt for den skrantende græsplæne med lidt(!) NPK gødning og nogle græsfrø.

Udsigten fra vores brændeskur oppe i vestkrogen af vores hus. På den hvide bænk drikker vi sundowners og griller og kigger op på mit absolutte yndlingstræ i haven: En kæmpe, gammel, fed gran. SÅ smuk og doven og sådan “hej med jer, nå I er så de nye der skal bo her nu? Nåmen her står jeg altså og tager al lyset og gir nul fucks og jeg ved at jeg er så nice og majestætisk at i ikke kunne drømme at fælde mig”. Bare rolig. Det kunne vi ikke.

Fandt en Akeleje i drivhuset. Nu står den her på terassen og holder øje med slagets gang i køkkenhaven. Den er flankeret af en Akantus jeg fik af mine bedsteforældre på Strynø. I baggrunden til venstre hænger forøvrigt en gynge og en hængekøje. Det er dages sidste solspot og jeg ønsker mig et shelter helt nede i krogen som vi kan sove i når det blir lidt varmere. Vores grund ligger helt ud til en vej, hvor bilerne kører ca 60km/t. Jeg blir nødt til at nævne, at mens jeg har hyggenusset med alt det sjove, har Niklas bakset rundt dernede i krattet for at få sat hegn rundt om hele grunden, så vi nu rent faktisk tør være dernede.

Niklas vil gerne fælde de to gamle træstubber til venstre, men jeg er på team træstub. Især efter jeg fik bundet klatrerosen (‘Minnehaha’ – min nabo var meget nysgerrig på navnet, da rådyrene angiveligt ikke gider æde blomsterne) op på en pind, så busken forhåbentlig kommer til at danne en lille rosenhvælving mellem de to stubbe i løbet af sommeren, der kan smelte hans kolde fodboldgræsplanehungrende-hjerte.

Og her på falderebet (skud ud til alle der er nået så langt!) godt gemt under en busk: En lille solskinnet påskeklokke.

Greetings fra en glad københavnerlemming i Liseleje

Nåmen hej! Er du vimmer, hvor tiden dog smuldrer i den helt igennem bindegale kombination: Sol, have og fri. Woah, en dejlig ferie! For mit vedkommende var den fyldt med bajere og haveprojekter (bered jer på spam – den her havenoob kan ikke styre sin begejstring over de – jamen – TING der vælter op af MIN JORD!)

På Strynø forlod vi mine bedsteforældre lidt før tid i erkendelsen af at 2 børn på 2 og 3 år + 2 x 85 årige = en hella masse modsatrettede behov, vi ikke magtede at imødekomme summen af. Derfor kørte vi til Liseleje og holdt fri i vores sommerhus med alt hvad det indebar af jem&fixning af alt muligt og i det hele taget bare dejlig, egoistisk familietid. Jeg begynder virkelig, at forstå fidusen med at have et sommerhus nu. April, for pokker! Alt vælter jo ud af alle kroge i den have som små lysegrønne hilsner fra de tidligere ejere, som havde de ligget på lur i jorden og ventet, lige siden vi overtog baduljen sidste august.

I Mandags kørte vi hjem til hverdagen som faktisk har været rar. Jeg er kommet over på et nyt projekt på mit arbejde, og selvom det var et lille slag (ha! Skrev hun to uger senere – fortrængt er åbenbart tåreopløste kinder og massivt fyringsflashback, selvom det bare var en almindelig og udramatisk omorganisering) efter at have bakset med at opbygge viden indenfor det projekt jeg sad i, så må jeg indrømme at den her arbejdsuge har været totalt fed. Jeg har sgu været god til mit arbejde, havnet i et fedt team – Det er sådan en rar følelse.

Speaking of rare følelser, så kan følelsen af fri både Mandag og Fredag i samme uge også noget. Og følelsen af halvspontant i dag at pakke bilen -igen- og køre op i sommerhus -igen- med en mor, på den passagerplads en mand plejer at sidde på, virkelig også rar. Og i stedet for at være alene hjemme med to unger på 4. sal hele weekenden er jeg nu i sommerhus med min mor som både laver mad, rydder op og hjælper at putte(!)

Og i det der plejer at være crazy ass ulvetime, ligger jeg bare lige i en hængekøje i solnedgangen med mine unger, en kold dåseøl og tre fridage i vente.

Aaah!

Ps. Midt i påskeferien røg vores Ford Focus (og Ottos røv #nulfucks) sgu på forsiden af Politiken (agurketid much?) i en virkelig, virkelig fin artikel som man kan læse her og her (kun for abbonenter).

En forårskåd havenoobs guide til forår i haven

I det følgende må man meget gerne hånle bedrevidende. Men. Jeg har fandme fået en have! Og jeg begynder for alvor at forstå, hvad al den havefuzz skal til for. Slap. Nu. Af. Det er fedt. Og inden alle mine projekter kuldsejler, vil jeg bare lige nå at nyde dem med en nybegynders ukuelige og uspolerede optimisme.

Here goes.

Marts to do:

1. Grav hele forhaven op. Hæld hestelort ud over den (hentes på lokal rideskole – husk for himlens skyld arbejdshandsker) blandet sammen med kompost fra genbrugsstationen, mens dine unger ser måbende til. Gå i selvsving over dine evner!

2. Forspir tomater og solsikker hjemme i brusekabinen (Så har I sikkert tomater om 3 år #lol)

3. Slå koldt vand i blodet med resten af de frø du har købt til overpris i SuperBrugsen på Vesterbro (gulerødder, løg, ærter, porrer, vild rucola og rødbede). På pakken står der, at det først er til maj og at de skal sås direkte i jorden. Schlaaap af!

4. Tøm køkkenskuffen for kartofler. Læg dem op på loftet og overvej hvor kulturradikale kartofler man får, af at forspire dem på en Weekendavisen.

5. Drøm dig væk i gamle Havemagasinet-blade fyldt med stauder, middelhavsbede og pensionister med haverne proppet med dristige digitalis.

6. Bestil en gratis kompostbeholder hos din kommune. Saml den selv(!) i pisregnvejr og fyld den med madrester, regnorme, blade og god karma.

7. Vær uforstående og taknemmelig over at en hel solskins Lørdag kan forsvinde mellem fingrene, som sandjord, mens alle havens beboere hænger gynge op, graver blomsterbed, leger arbejdsmand og kører på motorcykel i en sandkasse.

Should we stay or should we go?

Den er der bare stadigvæk. Den der lille bitte irriterende, insisterende lyst til at flytte ned på jorden. Og bare lidt væk fra turisterne, bilerne og asfalten. Hver eneste eftermiddag at kunne lukke ungerne ud i en fed kliché af en altid tilgængelig have. …Pis. Vi har en attraktiv lejlighed og i et halvt år har vi haft vores vildt dejlige sommerhus i Liseleje. Hver 3-4 weekend pakker vi taskerne og tager derop i bilen og den følelse af at sidde i bilen på vej op i vores hus er fandme priceless. Det er fedt. Så overdrevet priviligeret, at jeg skammer mig over det her dilemma: Helt ærligt har jeg svært ved at forestille mig at weekenderne bliver lige så afslappende i et hus, man bor i hele tiden som de gør, når man vekselvirker mellem by og land.

Samtidig må jeg bare erkende at det faktisk er mere omstændigt at komme afsted til sommerhuset, end jeg lige havde regnet med – Både det faktum at knap to dage hver 3. uge simpelthen ikke er nok til at dække det havebehov jeg kan mærke spire i mig. Men især nedpakning af sommerhuset om søndagen got me like [indsæt Beyonce med sindssygt ansigtsudtryk og løftede øjenbryn] med to vilde unger og tømning af køleskab og efter en times køretur at skulle slæbe 2 fyldte ikeaposer og et par tasker (jamen jeg fatter det heller ikke!) med mad, tøj og håndklæder op til 4. sal kl. 15 søndag eftermiddag. Det er sgu… ja. Det er ikke kun pure sommerhusbliss i hvert fald.

Og så sendte min mand mig lige et lille vidunderligt hus på Amager, bare en cykeltur fra stranden. Tæt på metroen. Med den dejligste gamle have. Kunne man mon sætte sig der? Lige midt mellem to stole og faktisk få fuglefløjt og bybehov til at gå nogenlunde op i en højere enhed? Eller ville man bare føle sig låst i eet stort gråmeleret kompromis som vi om 5 år vil slå os selv i hovederne over? Og fortryde at vi gav slip på en drømmelejlighed lige inde midt i alle de dejlige, kulturelle muligheder og tilbud vi pt, med en 2- og 3,5 årig, har lige præcis nul procent til overs for. Hvad med lige om lidt når ungerne har travlt med alt muligt andet end os og vi endelig får tid til at gå ud igen? Så sad man dér i et stort hus ude bag ligusterhækken, og ku drømme sig tilbage til sin billige andel på Gammelholm som vi aldrig nogensinde kommer i nærheden af igen, hvis vi først giver slip. Eller ville vi til den tid have fået skabt os et kreativt hjem med en masse muligheder, jeg slet ikke kan forestille mig endnu, og en omgangskreds som gør, at vi ikke ville have lyst til at være andre steder, end lige præcis dér? Er det i virkeligheden nogle forældede behov for at kunne gå ud, jeg slet ikke ved om bliver relevante i en fremtid, jeg ikke kender? Argh!!

Alternativet er jo at blive her. Midt i byen. Halvtreds meter fra et havnebad. 5 minutters gåtur fra Kgs Nytorv og Kongens Have. Med en dejlig grøn gård fyldt med jævnaldrende unger, herlige naboer og måske endda en mulighed for at købe et uudnyttet loftsrum lige ovenpå og udvide med et par værelser og en smuk trappe. Og så i øvrigt kunne beholde vores helt vidunderlige sommerhus (ikke en mulighed, hvis vi køber hus – og jeg føler mig slet ikke færdig med Liseleje endnu) og kunne se frem til at sende vores børn i en folkeskole med godt ry, herinde i byen, lade dem vokse op på stenbroen med alt hvad det indebærer af mangfoldighed, trafik, støj og kultur?

Selvom det her må være I-landsproblemet to end all I-landsproblemer, er jeg splittet i anden potens over det.

Og jeg tvivler på jeg nogensinde finder svaret.

Sommerhus og forårskuller

Sikke et skitzofrent martsvejr! Hagl, sol, regn og blæst i herligt mix i løbet af de 48 tiltrængte timer vi lige har tilbragt i vores sommerhus. I dag har jeg gravet i min køkkenhave, revet 2 millioner grene sammen (seriøst? Hvor kommer de fra??) og med vantro beundret den hær af vintergækker, erantis og krokus som har indtaget hele vores forhave. Jeg er også endelig kommet i gang med en kompostbunke. New life! Og huset! Og haven! Der er så smukt og jeg fatter seriøst ikke, at det er vores. Pludselig brød solen frem og så sad man der på en regnvåd bænk i spæd forårssol og læste lidt inden vores gæster kom. Vi gik op på bakken og klatrede i træer og kiggede på vandet og så ned gennem granplantagen og så hjem til 70’er drinks og chips og hasselbachkartofler og puslespil og måske ER det hus i virkeligheden bare en tidsmaskine..

Nu er vi tilbage i lejligheden. Niklas er ude og spille floorballkamp og det udnytter drengene og jeg på perfekt vis med at bage en kæmpe chokoladekage som vi spiser, mens vi ser Cars, drømmer os tilbage til sommerhuset, googler ord som stubfræser og og smadrer alle de legetøjsbiler vi kan komme i nærheden af.

Idyllisk!

Loglady ønsker godt nytår 2019

1. Januar. Et par nytårstaler, ufatteligt mange kalorier, godt selskab med gode venner, utallige børnekonflikter, virkelig tiltrængt frisk luft og hvad der føles som 100 timers mindst lige så tiltrængt havearbejde senere, er vi nu landet i vores lille, rodede, men fanme også hyggelige lejlighed. Jeg begynder for alvor at mærke idéen med at have et ben i hver lejr på boligfronten: Sommerhus på landet og lejlighed i byen-kombinationen har så meget bestået sit første kvartal!

Forøvrigt har I holdt køkkenfest i kommentarsporet til det her indlæg, og tusinde tak for det! Hvor er i kloge og reflekterede. Jeg brygger på en opfølgning.

Men nu skal jeg lige først have lagt min telefon ud på sin nye soveplads i entréen(!) og så skal jeg have givet min arbejdsuge én på sinkadusen. I morgen starter hverdagen, og jeg er virkelig glad for at jeg er blevet helt ladet op af kærlig- og frihed. I’m gonna need it.

Januar din gamle skøge. Dig og mig. Udenfor. Nu.

Efterårs-, thanksgiving- og halloween i én og samme fest.

I Lørdags holdt vi houswarming i vores sommerhus. Det blev en af de slags fester som starter med et vidunderligt rend af alle vores bedste mennesker og børn og scrabble og bål og får og pandekager og kaffe og græskartærte. Og som slutter her. Med andendagstømmermænd mandag aften.

Om eftermiddagen blev vores børn hentet og så gik der seriøst Dawsons Creek i den. Vi fyldte haven med glas og fyrfadslys og de græskarmonstre folk havde snittet i løbet af dagen. Så huggede vi propperne af to flasker champagne med en økse, tændte for lyskæderne og lavede langbord under halvtaget midt mellem udepejs og indianerovn.

Nangiala ringede lige kort og bad om at få deres bålfad tilbage, men det tændte vi altså også op i. Og så husker jeg mest bare noget med en masse drinks, DJ Alligator og Kim Larsen og at danse og spise popcorn omringet af bål og lysende græskarhoveder. Og noget med en stjernetur med en gammel veninde og nogle vigtige snakke og til allersidst: en masse folk på en masse luftmadrasser i en masse værelser.

Jeg har stadigvæk tømmermænd. Og det føles lidt som om min krop er gået i stykker.

Yes!

Det gør vi sgu igen til næste år.

Det er (stadigvæk) magisk at have et sommerhus

Det lille sorte sommerhus på Uglebjerget har været vores i to måneder nu. Og selvom vi kun har været der i weekenderne, føler vi os så småt hjemme når vi er der. Okay, der er stadigvæk kroge der lugter lige vel af møl og mormor, men overordnet set, ik. Så er det bare vores. Både på en instinktiv her-og-nu måde, hvor det hele føles rigtigt. At kløve brænde. At tænde op (oh, brændeovn! Hvorfor har jeg aldrig vidst hvor lyksaglig en brændeovn ville gøre mig?). At rode rundt i det oprindelige trækabinet i køkkenet: et tidsmaskinerisk virvar af Karolines 70’er kogebøger, amerikansk originalt Tupperware (som er sindssygt godt forøvrigt! Skud ud!) og mørt messingbestik.

Men også i et fremtidsaspekt: Når jeg opdager at der gemmer sig den smukkeste horisont af grantræsplantage lige bag vores høje krat. Og jeg forestiller mig en østvendt morgenterasse lige dér. Med en spansk trappe der omfavner vores skrånende grund, og så væk med et par (ikke for mange! Og først om et år! I know!) af de trætte gamle træer, så vi får et sted at sidde at drikke kaffe og glo ud på den morgenhorisont. Noget vue, ik. Efter 20 år i byen. Åhmen! Og et udebad dér. Et sekskantet tehus af gamle vinduer lige dér i krattet. Udkigtstårn/legehus der og højbede dér. Og så et finsk bad lige der. Alt det man kunne gøre, men som kun er rart og flødeskum på kagen, fordi at der allerede er rart at være i udgangspunktet. Og hvis intet af det bliver til andet end drømme, så er det også helt okay. Hvis vi kun har overskud til at passe nogenlunde på haven (der med sine 2200 m2 også er lidt af en mundfuld), så ville det stadigvæk være et helt fint og formfuldendt hus der opfylder alle vores behov.

Om morgenen når børnene går i hyper mode, har jeg fundet ud af, at det fungerer ret godt, at kaste dem i nogle regnbukser og gå en to minutters tur op på bjerget, hvor nogen siger hej til fårene og ruller sig i græs, mens andre (gæt hvem) kan sidde og drikke kaffe af sin termokop og kigge ud over Kattegat og tænke, at det næsten -men også kun næsten- er for godt til at være sandt.

Kh Mor Gris (The Artist Formerly Known As Ida)

PS. Karoline har født❤️ og hun har heldigvis orket at skrive en sej, smuk og nervepirrende beretning om det, som man kan læse her.

Hverdagsramt – og tanker om vores nye hus

Hverdagen har ramt os. Og selvom jeg er rigtig glad for mit arbejde, så er tiden officielt aldrig gået langsommere, end den gjorde forleden, på min første arbejdsdag efter ferien.

Mine børn er stadigvæk mega feriekuldrede og kan ikke falde i søvn af sig selv. Så Nik og jeg sidder derinde i mørket, på ungernes fællesværelse, som forstenede forældremumier. Een ved hver seng. Det er sgu til grin – Det tager seriøst mellem 1,5-2 timer hver eneste aften og jeg er ved at blive sindssyg af det.

Men. Hverdag betyder også weekender. Og i de weekender har vi nu et hus. Og DET ER SÅ VILDT! Vi tager derop hver eneste Fredag og hjem hver eneste Søndag og jeg elsker det allerede.

Det kan godt være, at det hedder et sommerhus, men for os bliver det et fritidshus som vi vil bruge året rundt (huset ligger i Liseleje, som er ret præcist en times køretur fra vores lejlighed i Kbh) – Så har vi en have og et lille hus på landet, at mærke årstiderne i, samtidig med at vi kan cykle rundt til vores jobs og institutioner i hverdagen.

Vi har ikke lyst til at køre bil eller tage offentlig transport til hverdag. Og helt ærligt er vi ret lykkelige her i vores byliv, som vi ikke har lyst til at hive op med rødder, selvom pladsen er begyndt at skrumpe lidt her på det sidste. Jeg tror det her er den helt rigtige løsning for os. Nu må vi se, om det også er det i virkeligheden.

Jeg håber huset kan slå vores rejselyst lidt til jorden, så vi får nogle flere ferier herhjemme i dk. Jeg håber jeg ikke får slået alle planterne i haven ihjel den første sæson. Og så håber jeg at vi bliver lige så glade for det i praksis, som jeg lige nu er det i teorien.

Huset lugter stadigvæk af fortid, støv, fugt og skyllemiddel, og så er der så mange nips og hjerteformede alustager, at jeg kan blive helt rørt (og lidt træt..). Der er bogstavligt talt, så meget kærlighed i det gamle hus der. Men mon ikke lidt maling, et par køreture til den lokale Røde Kors og noget Rodalon kan gøre tricket? Det håber jeg.

Nu sover min mand ved siden af mig, mine børn er endnu ikke kommet listende. Jeg har (endelig!) fundet min dyne frem igen og klokken er næsten midnat. Det er med andre ord *nu* jeg slukker lyset og siger godnat.