Category

Købestop

Nu, knap et år efter jeg besluttede mig for at lave et købestop, vil jeg forsøge at sætte et par ord på de erfaringer jeg gjorde mig undervejs og hvordan det efterfølgende har ændret mit forbrug.

Det er åbenbart meget svært for mig, at skrive om noget jeg ikke gør, med mindre det er så svært ikke at gøre, at ikke-handlingen nærmest føles som en handling i sig selv. Giver det mening? F.eks. hvis jeg ikke spiser en kage, selvom jeg virkelig har lyst ? ja nærmest BRUG for den.
 
Til gengæld varr det overraskende nemt for mig ikke at købe tøj. Og derfor kan jeg åbenbart ikke finde ud af at skrive om det. Men nu prøver jeg alligevel.

Sidste år lavede jeg følgende regler for mit købestop:

I perioden fra. d. 29. januar 2013 – 29. januar 2014:

1. Må jeg ikke købe tøj, sko og neglelakker – heller ikke fra genbrugsbutikker.
         – Undtagelse 1: Sorte strømpebukser og hudfarvet undertøj til arbejde.
         – Undtagelse 2: Evt et par flip flops (de går jo ALTID i stykker!) og evt. et par converse (Jamen. Shh. Det er mig der laver reglerne, jo).

2. Må jeg sy / reperere og strikke så tosset jeg vil. Faktisk skulle jeg mene at denne indsats burde give bonus i fht til pkt. 5.
3. Må jeg godt købe tøj til andre.4. Må jeg godt bytte tøj hos f.eks. Mega Kup eller i Resecond.5. Må jeg godt lindre shoppingabstinenser med uhæmmet binging i Kristian F. Møllers Boghandel og Irma.

____________________________________________
Da jeg i midt i hedebølgen i august købte en stropløs BH, solbriller, et par klipklapper og en hårbørste (min gamle døde en grusom død, kvælt i hår), følte jeg, at jeg snød. Men selvom jeg nok har brudt nogle af af andre og mere radikale non-shopper?s regler, brød jeg faktisk ikke mine egne.
Mit købestop har aldrig været en asketisk mission. Det har ikke handlet om at gøre ?det rigtige? og at hvis alle gjorde som mig, så ville der ikke være nogen resourcekrise. Slet ikke. Desuden har jeg aldrig haft lyst til at detoxe samtlige aspekter i mit liv! 
 
Det er bare det med tøjet, jeg gerne vil lave om på. 
 
Jeg var træt af hele tiden føle mig forpligtet til at være på jagt efter noget som kan bevise at de sidste nye kollektioner også passer lige præcis til mig, koste hvad det vil. Men når Vero Moda laver 16 kollektioner om året,  kan det være svært at følge med. En af kollektionerne hedder endda Need for speed. Er der noget jeg ikke har brug for, er det speed! Og jeg tvivler stærkt på at dem som inspirerer mig, F.eks. Audrey Hepburn, Karen Blixen, Ronja Røverdatter, David Bowie, Suzanne Brøgger, Theresa Maria Jessing eller Patti Smith, har fundet deres tøj i en ekspresskollektion.

købestop
købestopkøbestop
 
Jeg tror at vi alle sammen har et behov for at få det udenpå til at passe med det som er indeni. Og hvis naturen og fremtiden er noget af det, man synes er mest spændende, bør det vel et eller andet sted være afspejlet i ens tøjstil. Desuden skal mit tøj tage højde for, at jeg er ret så sjusket og for det meste klæder mig på halvt i søvne. Jeg tror vi er rigtig mange som glemmer at være realistiske og have omtanke når vi køber. Vi render hovedløse rundt og kører vores dankort igennem for at passe ind i en flydende verden i konstant bevægelse. Jeg siger ikke at det er svaret at lade være med at købe tøj. Jeg siger blot at man kan være heldig at lære en ting eller to om sig selv, ved at prøve ? som en aktiv handling ? at lade være.
Hvis jeg skulle nævne een ting mit købestop har lært mig, så er det det her:
At blive vild med et stykke tøj, er ligesom at blive vild med en person. Flygtigt og øjebliksbestemt. En fysisk repræsentation af en drøm om noget, der kunne være.
Direkte oversat betyder det engelske ord for at blive vild med nogen ? a crush ? at knuse eller sværme. Det ER flygtigt at have et crush på et par Isabel Marant støvler! De færreste crushes bliver til dybfølt og livslang kærlighed. Tænk, hvor travlt man ville have, hvis man skulle forfølge enhver lille tiltrækning til det modsatte køn ? Se bare på de stakkels oliemilliardærer som blir nødt til at have en hær af håndplukkede prostituerede til rådighed, fordi de ikke kan styre sig. Et walk-in closet af utæmmet liderlighed. Ellers tak.

The art of buffing* 

(* “Lager til midlertidig opbevaring af data, indskudt mellem en hurtigt og en langsommere arbejdende edb-enhed”. Ordnet)
Jeg har en note på min telefon med overskriften: ?Hvis jeg måtte købe tøj i dag ville jeg købe…?. Her har jeg det sidste års tid skrevet ned hver gang, et eller andet nyt tøj fanger min interesse.  Det som har overrasket mig med listen er, hvor mange af tingene som bliver streget ud efter en måned. Præcis som jeg har gjort med mine teenage-forelskelser gennem tiden. I løbet af de sidste 20 år har jeg koldt og nådesløst erstattet Jonathan Løvehjerte med Jeremy Jackson, Jeremy med Mark Owen, Mark med Devon Sawa, Devon med Peter André og Peter med Taylor Hanson, Taylor med Alanis Morrisette, Alanis med Jake Gyllenhall osv…
På den måde fungerer listen lidt som en buffer. Her opbevarer jeg det tøj jeg drømmer om og går og smager mentalt på det. Der er ikke fotomodeller, bloggere eller finurlige beskrivelser til at sælge tøjstykkerne. 
Det er bare, and I hate to break it, …tøj. Og derfor står der efterhånden kun helt få ting tilbage på min liste. Og de få ting ? Dem jeg stadigvæk kan forestille mig at bruge og elske, når den første vilde forelskelsesrus er dampet af ? dem køber jeg i februar.
Kh Ida
Ps. DR sætter netop nu fokus på bæredygtig mode og købestop i “Stof til eftertanke” på P1. På Mandag medvirker jeg og man kan høre programmerne her.
21. November 2013 2 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Jeg er sådan oprigtigt ikke vant til at have særlig mange læsere, så nu hvor StineStregen har sendt cirka en trillion mennesker herover tænker jeg, at skynde mig at skrive lidt om hvor elendigt det går med mit købestop.

Jeg. Har. Snydt.

(Meget).

1.
Først købte jeg et par blå Havaianas flip flops (som jeg forøvrigt elsker). Undskyldningen var at jeg ikke lige kunne finde mine to år gamle klamme sorte halvtredskroners fra H&M, som har udviklet den friske feature at tåstroppen tit smutter op, så man lige kan prøve at falde lidt.

2.
Så købte jeg en bodeaux stopløs tubetop fra …wait for it… Sisters Point. I kid you not. Købte den under påskud af at jeg jo skal bruge den til alle mine vigtige modeljobs, men i virkeligheden vil jeg have den med til Roskilde og være hende med de bare, solbrune skuldre (den løgn alle rødhårede fortæller sig selv i maj måned).

3.
Sidst men ikke mindst har jeg, under et anfald shoppeabstinenser, købt en hårbørste. Den kostede 900 kr. og så flippede et par af mine politisk korrekte veninder lidt ud. Så nu vil jeg fortælle hvorfor en hårbørste er næsten 1000 kroner værd: Fordi den er fucking fantastisk. Og den har vildsvinehår som kan suge fedtet fra hovedbunden og transportere det ned i de tørre spidser. OG så er den rigtig flot.

K’paaw!

24. June 2013 4 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Folk der så mine ben i går, vil vide at mine nye solbriller blev købt i ren og skær afmagt.


Forøvrigt var jeg jo til Elle Style Awards! Jeg var drugged up på hoftedope og havde en fremragende aften, primært i mit eget selskab, men med tæskelækre G&T’s. Jeg håber at jeg aldrig bliver gammel nok til fri bar. TV3 sender vist et potpourri af slagets gang på næste Søndag.

Desuden er solbriller heller ikke rigtigt tøj.
19. May 2013 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

For mig er den letteste måde, at opdage nye ting på, som regel ved bare at prøve det af. Derfor har jeg hele tiden haft en forhåbning om, at det her købestop kunne sætte nogle tanker i gang. Det har det heldigvis også gjort, hvilket nu skal gå ud over dig (run Forrest).
Allerede da jeg var et par dage inde i mit eksperiment, sagde en af mine veninder at jeg ved at stoppe med at købe nyt tøj var illoyal overfor samfundet, og at hvis alle gjorde det samme som mig, så ville vi aldrig få gang i hjulene igen. Det har jeg så gået og tænkt over. Som jeg ser det har vi lige nu tre store kriser hvoraf den økonomiske krise er en. Den er drønvigtig fordi vi jo skal have arbejdspladser (og helst også skabe nye) for at kunne fungere som samfund. Det er no fun at all at være ledig og afhængig af andres hjælp. Men den anden krise – klimakrisen – er simpelhen også vigtig. Jeg undrer mig ofte over at det automatisk er den økonomiske krise der bliver henvist til, når man snakker om “krisen”. Den tredje krise er den sociale krise og de tre kriser, den økonomiske, den klimamæssige og den sociale, hænger dælme bare uløseligt sammen. Vi kan ikke løse det ene problem uden omtanke for de to andre; Man blir nødt til at se det hele som eet samlet system, for verden består ikke af isolerede siloer. Så når nogen siger at vi skal vækste os ud af “krisen” så skal vi passe på ikke at vækste os endnu mere ind i en anden krise. Den eksplosive vækst i Kina er ved at stagnere nu, fordi der snart ikke ikke er flere råstoffer tilbage. På en måde ret vildt at jorden selv siger cut elly. Og tankevækkende at vi nu, efter at industrien for alvor begyndte at give den gas for små hundrede år siden, er ved at have nået grænsen. Kom lige i tanke om den der vittighed hvor to planeter møder hinanden ude i rummet. Den ene ser temmelig sløj ud, så den anden planet spørger lidt bekymret hvad der er i vejen. “I have homo sapiens” svarer den sløje planet. Den betænksomme planet svarer “Ah, don’t worry. I had that as well and it will soon dissappear”. Jorden skal nok sige stop – den er da ligeglad med os. Og det er –som jeg i hvert fald ser det-  der hvor den tredie, sociale, krise kommer ind i billedet: Det der med at huske at elske sin næste. Det gælder både at vi skal elske vores næste generation, men også at vi skal elske dem af os som bor i andre lande. Lande hvor klimaforandringerne smadrer huse og laver høje bølger. 
Så vidt jeg husker var der mild panik for nogle år siden, da kineserne havde opdaget hvor godt grisekød smager – og pludselig havde fået råd til at købe det. “Åhh nej! Kineserne må simpelthen ikke lære at spise grisekød hver dag, fordi så mange grise kan vi slet ikke producere!” Men nu er der altså heldigvis en voksende middelklasse og de vil -forståeligt nok- også gerne have kotelletter og rødvin. Så vi bliver nødt til at blive bedre til at dele.
But how? Jeg har så sindssygt svært ved at gennemskue politikernes vækstplaner og Europaparlamentets uenighed om CO2 kvoterne  – Det er imponerende at noget der i virkeligheden er så simpelt, kan være så komplekst at løse i virkeligheden. 
Så tilbage til mit lille købestop, som vel udspringer af en undring over hvad der mon sker hvis nu alle holdt op med at købe for en stund for lige at reboote og mærke efter på egen krop, hvad vi EGENTLIG har brug for. Sådan rigtigt og ægte. Hvad mangler jeg? Lidt som vores bedsteforældre opdagede under besættelsen. Min mormor gemmer jo sine sugerør (jaja, hun vasker og tørrer dem, selvfølgelig). Seriøst. Det er så fjernt fra min bevidsthed at man kan genbruge “engangsting”, at “mindst holdbar til” er vejledende og at jo mindre nyt man køber, jo gladere bliver man for det man allerede har. Jeg føler virkelig at jeg (vi) står midt i et paradigmeskift hvor vi skal lære at tænke på ‘bedre’ frem for ‘mere’ og fra at tænke ‘ejerskab’ skal vi i stedet opdage at det er helt fint bare at have ‘adgang til’ (F.eks. at mange af nu bruger Netflix og Spotify i stedet for at fylde 10 hyldemeter op med dvd’er. Fordi vi er flokdyr, så det føles egentlig ikke så slemt. Men vi er også vanedyr og det at købe nyt er for mig 90% ubevidst. Desværre kan man ikke rationalisere sig til nye vaner. I hverdagen kan jeg for eksempel være super voksen omkring det faktum at cigaretter er noget værre lort, men så snart jeg får et par gintonics, så har jeg bare så meget lyst til (faktisk nærmest BRUG for) en lille fin Carrie-agtig cigaret. Dér kan jeg mærke at mine vaner er noget fysisk og hvordan mine hjerneceller drøner rundt på små motorveje inde i hovedet som kobler G&T’s sammen med cigaretter, fridag sammen med café og vigtige fester sammen med nyt tøj. Markedskræfterne har vundet over min hjerne. Jeg er sgu en god forbruger, og selvom jeg for tiden ikke køber tøj, så køber jeg stadigvæk helt vildt mange kaffe latter og biografbilletter. Fordi jeg vil immervæk gerne leve livet, bruge mine penge og suge alle de dejlige ting mit samfund lokker mig med.
Jeg gider bare ikke købe lige så meget tøj som jeg har gjort indtil nu. Både fordi jeg ved at det alligevel ikke får mig til at ligne dem fra streetstylebloggene, men altså også fordi vi -på den ikke hippieagtige måde- altså kun har en lille bitte blå jord at gøre godt med. Det er det der gør  deleøkonomi er så drønspændende. Hvis der er nogen som kender nogle bøger eller initiativer, så skal man lige sige til. Jeg vil gerne finde ud af hvordan jeg kan være en god og aktiv del af samfundet uden at skulle købe alt muligt crap, jeg i virkeligheden ikke har brug for. 


Ps. Det her blogindlæg er vist ret naivt og garanteret heller ikke særlig korrekt. Verden er så stor og svær at forstå. Jeg føler mig altid som en på syv når jeg prøver.

21. April 2013 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Det viste sig at købestop, fødselsdag og udsalg er en helt ufatteligt dårlig kombination.

I’ve been bad. Jeg har købt nye ting for mine fødselsdagspenge i weekenden. Og det var fantastisk! 
I dag blev jeg interviewet til en avis om min Wardrobe Challenge og min kulsorte cashmerebehængte samvittighed nagede som en sten i skoen. Damn, der er langt fra mig og til en perfekt bevidst forbruger. Tilgengæld ejer jeg nu en voksenpung (DSB vil være mig evigt taknemmelig) og jeg har øreringe i for første gang i flere år (hej Maria Black. Jeg elsker dig). Nåeh ja, og apropos den der baby alpaca sweater fra Marc f’** Jacobs… Ehm. Den vil jeg jo bruge hver eneste dag i mindst 30.000 ÅR! (host)

Men. HVIS nu jeg – rent hypotetisk – hoppede med på det der Købestop. Fra, say, i morgen for eksempel. Så kunne reglerne jo måske meget vel se nogenlunde ud som følger

I perioden fra. d. 29. januar 2013 – 29. januar 2014:

1. Må jeg ikke købe tøj, sko og neglelakker – heller ikke fra genbrugsbutikker.
– Undtagelse 1: Sorte strømpebukser og hudfarvet undertøj til arbejde.
– Undtagelse 2: Evt et par flip flops (de går jo ALTID i stykker!) og evt. et par Converse (Jamen. Shh. Det er mig der laver reglerne, jo).

2. Må jeg sy / reparere og strikke så tosset jeg vil. Faktisk skulle jeg mene at denne indsats burde give bonus i forhold til punkt 5.

3. Må jeg godt købe tøj til andre.

4. Må jeg godt bytte tøj hos f.eks. Mega Kup eller i Resecond 

5. Må jeg godt lindre shoppingabstinenser med uhæmmet binging i Kristian F. Møllers Boghandel og Irma.

Hvis nogen har lyst til at være med, så kunne det virkelig være sjovt. Ja? JAH!

 

Det var så den sidste (og første I might add) købeting i år.

Kh Ida (som nu er 28 år)

28. January 2013 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest