Category

The Wardrobe Challenge

foto.JPG

..Om lidt har jeg fødselsdag. Og om lidt er det et år siden jeg fik et flip med at gå i gammelt tøj.
Det var, med andre ord, perfektet timet da Metroexpress i dag smed en stor artikel om købestop lige i mit trætte face. Jeg tror det kunne være sjovt at springe med på vognen og lade være med at købe nyt i et helt år. Tror jeg. Eller… Den skal nok lige kringles. Men tænker umiddelbart, det må være lidt som at løbe. Der er vel en grund til, de fleste vælger at løbe marathon sammen med andre.

I don’t know. Kunne I?

15. januar 2013 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

…Hvad skal man med 12-taller og fine legater (jeg fik ingen af delene), når man har været med til at skabe tankestrømme og reflektioner af denne kaliber? Læs den 23-årige Wardrobe Challenge vinder Jenny’s seneste post på hendes blog Artkind (jeg tillader mig sgu lige at reposte den):


***
This post will probably be pretty messy, but try following my thoughts as I think this is an important issue.

Ida who made the wardrobe challenge I participated in just wrote a piece on the project and it got published in a danish newspaper. It reminded me of something so true: wanting clothes and having a desire for new things is a psychological issue and it can not be solved with physical things. The fact that I want for example a designer bag, as I wrote about earlier, that is a psychological need. Which means that even if I get that bag I will still want something else. Because that is what we do, us, the consumers. We all probably know this, but for me, I started to question the whole purpose of my life/our lives. What are we all doing? We work so that we can survive, but that is not all, because we work more so that we can “built” our lives. We fill it with things: a house or apartment, educations, and we need stuff: a bed to sleep in, a kitchen to cook in, some clothes to put on our bodies so we don’t get cold. We could all stop here, but we don’t. We need more stuff. To built our image and to create our identities. But why are we doing this? Is it boredom? Have we made this our purpose in life so that we have something to do? Because what is it? Why do we need it? Is it what sets us apart from the neighbor? We have that great expensive couch, or even better we have a designer handbag that we can flash around town, then we don’t even have to invite people over to see how well we are doing. We buy these things so that people can see that we have success. We make a lot of money, we can afford this. But why do we need it? Why do I need to do it? It makes me sad. I would like to say “I don’t want to be a part of this.”, but how do you do that? Can you even do that? We are born into this society, and we are given these norms, and we don’t know any other way of living a life.

If you like me love aesthetics, and it is important to you, and it makes you happy being surrounded by beautiful things, what do you do? Is this a true emotion, or is it one that has been created in you, growing up in this society. There were aestheticians in ancient societies as well. Can this be my “excuse”? Because I am embarrassed, that I have these needs and desires. But also, spending all that money on what? It makes me sick. For example, having put aside a lot of money with the purpose of spending them on a bag, and if I was a “right” consumer, it should make me feel proud that I could do this and I would have earned it. But it just makes me mad at my self for wanting something so shallow, and the fact that I can’t even decide which bag to get makes me feel ridiculous. Because what is it really about? Why do I want to spend those money so bad? Because I want to feel “right”? Then why do I feel like something is wrong? Another thought pops up, if I don’t do this, if I don’t want to buy this, then what am I going to do? If we don’t have this? If we doesn’t want something, then something is wrong with us. Not having desires is actually a sign of depression.

Right now, in this moment, I feel like I don’t have anything else. I am a consumer, that is what I do. I love fashion, looking at it, analyzing, trends etc. I love architecture and photography. Beauty. I love planning. What should I get, where am I going, what would this signify if I got this. I love movies for the same purpose: they have to be beautiful, have interesting characters, and they should leave me with a desire. This is not something I am usually aware of but I have become. And I think that is why it is no longer satisfying for me to want these things or to buy them. When you know whats going on, and why you are doing what you are and feeling how you are, then thats not very fun anymore. Because you then feel pathetic.

But what can I do? What can any of us do? Sometimes I just want to sell everything I owe and just go! Travel until I don’t have anything left (Then what?) Or buy a farm far out in the country side and be self sufficient (And then still have the deeper desire to surround my self with aesthetically pleasing things?) But if I don’t work to be able to buy my self designer bags, or vacations, or eventually being able to buy a lovely farm in the country where I can stuff in designer furniture, if that doesn’t satisfy me anymore, then what am I working for, what can drive me?

I don’t know, but I think that what I am feeling is a common issue in this society? (And what makes me feel even more sick is the thought that right now somewhere some people are trying to figure out how they can make money of of it.)

Wow this can be said to be a real existential crisis. So to find a bigger purpose, that is basically what it is all about. But I already do yoga, only eat meat about once a week, buy quality, sustainable, organic products, try not to get too consumeristic (is that a word?) and still I am a consumer and a person who wants a designer handbag. We can only do so much. But we are always talking about what we can do for the planet, and society, but what can we do to fix ourself?


***
Ehh… Skal nok sige til hvis jeg finder svaret.

28. juni 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
527844_10150901269255749_1736992770_n.jpg

Så fik ens projekt lige lidt kærlighed fra pressen. Og pludselig havde jeg mega stress over hvorvidt alle mine facts og postulater nu holder stik.

Den artikel jeg snakkede om i går, var så i Politiken i dag, og det skal ikke være en hemmelighed at den tager sig umådelig godt ud, både på Tina Splidboels morgenbord..
..Ved min yndlingstegner Stine fra Stinestregen’s arbejdsplads..
..Og henkastet ved et busstoppested i Århus (overkill? Moi?)! 
Jeg var i forlængelse af den artikel, heldig at blive inviteret i P4 Østjylland i morges (det er vist kun journalister og nybagte mødre der ringer kl. 7.14 om morgenen og forventer klarhed i spyttet). 
Man kan høre mit lettere nervøse og småspontane visit i studiet her.
Nu skal jeg op i DR byen igen, så jeg kan være lige så forvirret klog og sej i Pressen på P3 kl. 17.15. 
19. juni 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
1.jpg
Jeg kan mærke, at jeg har lyst til at vise lidt præsentationsmateriale fra mit afgangsprojekt her på bloggen, så here goes. 
Mit projekt hedder ‘Ud af Skabet’, og hvis man har fulgt med i Wardrobe Challenge’en, ved man godt hvorfor 🙂

Problemstilling
Jeg var overrasket over min egen uvidenhed når det kom til konsekvenserne af mit tøjforbrug. Hvordan kunne jeg være så hellig-hippie agtig i forhold til madvaner, uden så meget som at stille spørgsmålstegn ved mit forhold til tøjshopping? 


Key insight fra min research
Min empiriske research indebar bl.a. 4 garderobeundersøgelser hos piger mellem 17-25 år, spørgeskemabesvarelser fra 29 kvinder mellem 15-50 år, Voxpop i et shoppingcenter og snak med ca. 20 ekspedienter i tøjbutikker.

Målgruppe
Jeg valgte målgruppen unge kvinder mellem 17-25 på baggrund af samtale med Nordeas forbrugerøkonom og DK’s statistik som pegede på at denne gruppe havde meget høj frekvens af tøjindkøb. 

                                        

 The Fashion Paradox
Jeg nævner også lidt om modens paradoks her

Jeg besluttede mig for at starte med mig selv. Derfor lavede jeg en udfordring med udgangspunkt i mine store mængder tøj. Jeg optalte alt mit tøj og opdagede at jeg i alt ejer 439 beklædningsgenstande. I 50 dage måtte jeg kun gå med tøj jeg ikke har gået med det sidste år. Jeg skulle have alt mit tøj på mindst en gang.  Læs om opstarten her.


Jeg udfordrede derefter 10 bloggere i at gøre det samme, men kun i en uge. Bloggerne var mellem 15-33 år. Det var ikke kun modebloggere der deltog, og det var vigtigt at udfordringen var for alle – Det måtte ikke blive elitært modebloggerfænomen. 


Opsamling og kommentarer
Min bloggerstatistik gik amok under udfordringen. Normalt har jeg 500 sidevisninger om måneden, og mens blogger udfordringen stod på, havde jeg 15.000. På deltagernes blogs blev der skrevet mange kommentarer som jeg prøvede at holde styr på så godt jeg kunne. 

(læs Betina’s post her)

Formål 
Formålet med mit projekt har været at gøre bæredygtighed sjovt og mere handlingsorienteret. Bæredygtighed når det kommer til mode, er for mange af os forbrugere meget abstrakt, og jeg har i min research opdaget et skel mellem respondenternes bæredygtige overbevisninger og deres handlinger/vaner. 
Modebranchen gør utrolig meget for at uddanne og udvikle sig selv, og man har arbejdet på at udstikke en mere bæredygtig kurs fra før jeg blev født. Jeg er stolt over at have bidraget til rapporten The NICE Consumer (læs mere her), som netop handler om hvordan man overføre denne viden og udvikling til forbrugerne. 
Mit projekt er et forsøg på at gøre netop det. 


Fremtidsperspektivet
Jeg forestiller mig at strategien for videreførelse af mit projekt går på tre ben:
1. Kommunikation til den yngre del af målgruppen (<18):  En digital tegneserie med en jeg-fortæller som fortæller en historie om at flytte sig mod en mere bevidst forbrug af modetøj. (Designer Mette Nørhede arbejder pt på at færdiggøre tegneserien med udgangspunkt i mine skitser)
2. Kommunikation til den ældre målgruppe udenfor bloggersfæren (>25): Et debatindlæg i et dagblad. (Jeg skal nok sende et link, når indlægget er blevet trykt:))
3. “Call to action” for alle som selv vil tage udfordringen, og dermed blive en del af bevægelsen: En brugerdreven webbaseret platform for alle som har lyst til at udleve bæredygtig mode på en sjov, subtil måde med stor signalværdi både for omverden, men i særdeleshed i de nære fællesskaber. På sitet kan man uploade billeder af outfits, kommentere, bytte tøj mm. 
Sitet skal være en slags Vi cykler til arbejde møder The Satoralist
Jeg har lavet flow-chart, outline format og et groft layout, og arbejder pt. på financiering af programmeringsdelen.

***
Og det var vist det halve års arbejde i en meget lille digital nøddeskal. 
Jeg har fået fordøjet kritikken af min kandidat præsentation, som primært gik på manglende illustrering af processovergange (altså noget med at vise transformationen af indsigter).
Min censor var skideskarp og jeg ville bare ønske jeg havde fået hendes spørgsmål lidt før i processen, eller haft hende som ekstern vejleder. Heldigvis fik jeg skrevet alt hvad hun sagde ned, og det er første gang jeg virkelig føler at en kritik har rykket mig fremad (men når det er sagt, måtte hun sgu godt have sagt bare een god ting om mit projekt. Bare sådan rent pædagogisk og for syns skyld). 
Efter min bachelor bedømmelse følte jeg mig nærmest too cool for school, og jeg kunne simpelthen ikke forstille mig, hvad jeg skulle bruge en to årig kandidat på. Jeg kunne jo ALT (wtf??! men sådan havde jeg det altså). Denne gang er det helt anderledes. Jeg føler mig på ingen måder færdig med at lære. Der er stadigvæk så mange ting jeg kan blive bedre til, og det føles som at det først er nu jeg rigtigt skal til at i gang. 
Hvis man er i Kolding omkring d. 26. juni kan man jo kigge forbi vores afgangsudstilling i Nicolai. Jeg står og blomstrer dernede hele Søndag d. 1. juli. Kom og sig hej! Jeg giver saft. 
Designskolens afgangskatalog 2012 kan downloades her. Jeg er på side 32-33. 
18. juni 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
shopping2_Page_1.jpg
Jenny, som vandt min Blogger Wardrobe Challenge, var i forrige uge tre timer i Mott Skrædderi på Østerbro. Her er et lille foto-udpluk fra dagen taget af Matias Bager.
Fra venstre: Skrædder Karina Mott, studerende Anne Sophie, mig selv og Jenny Ærthøj. 
Vi var alle sammen ret imponeret over hvor stor forskel en enkelt lille forandring på et stykke tøj, man ellers aldrig går med, kan gøre. 
Karina havde sit at se til, da ingen af os var gæve sypiger. I stedet sprættede vi op til den store guldmedalje.
Det eneste vi ikke nåede var en hvid kjole der skulle have lynlås i, og et crash course i at fastsy selvmordslysnte knapper. Den hvide kjole beholdt Karina, og om en uge kan Jenny, for 200 kr, hente den igen. Fikst. 

Karina, som har haft Medina, Stine Goya, Ole Yde, Moonspoon Saloon og Caroline Fleming på kundelisten, fortalte bl.a. hvad man kvalitetsmæssigt skal kigge efter når man køber tøj. For eksempel hvordan man tyder trådretning, maskestørrelse og ujævnheder i en uldfrakke, da de faktorer siger en masse om kvaliteten af de råstoffer som er blevet brugt:

“Når en trøje begynder er fnuldre er det fordi fibrene i garnet er dårlig kvalitet. Jo længre fibrene i garnet er, jo bedre kvalitet. Jo korter fibrene er, jo hurtigere bliver stoffet trævlet. Hvis det for eksempel er uld, afhænger kvaliteten bl.a. af hvornår i kartningen man tager ulden fra, og hvor mange fibre man ligger ved siden af hinanden. Til sidst ender man op med en masse små rester, koger det sammen og putter noget lim i… Men det er i grunden bare et biligere biprodukt.” 


Vi lever i et samfund baseret på viden og information, og derfor talte Karina meget om kvaliteten i at have forståelse for håndværk. Vi er blevet så adskilte fra de ting vi omgiver os med, fordi de er produceret på den anden side af kloden (eller somme tider ombord på et tankskib på vej hertil), og så er det svært at forholde sig til, at vores indkøb faktisk har en utrolig lang forhistorie.
Som Jenny bemærkede: “Hvordan skal man spotte den dårlige kvalitet hvis der ikke direkte står i tøjmærket: ‘Denne trøje er lavet af garn med korte fibre’?” 

Vi som forbrugere er ikke gearet til at spotte kvalitet og ordentligt håndværk. De kapitalistiske kræfter har lullet os (i hvert fald mig) ind i en opfattelsen at tøj er en midlertidig ham, der udskiftes så snart den næste kollektion rammer butikkerne.
Branchen gør meget for at uddanne os forbrugere,  men vi må også selv tage en tørn. Jeg har i hvert fald stadigvæk meget at lære.

11. juni 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
2.jpg
Jenny!
Trine Wackerhausen skriver: 

“Jeg går med min første indskydelse: Jenny dag.2 i helt hvidt med grå accessories – utroligt smukt og rent! Det var et foto som skilte sig ud, og et look jeg ville kigge efter på gaden. Der er noget modigt over en så underspillet styling – både hår/make og accessories ser nedtonet og eksklusivt ud”.

Jenny har vundet 3 timer i Mott Skrædderi hvor hun får professionel hjælp til at customize, vedligeholde og omsy hendes yndlingsitems. 
På andenpladsen kommer Frederikke med sit 1. dags outfit: 

Trine om Frederikkes outfit: 

“Runner up er Frederikke på 1.dag – Super sej jakke, fint og casual stylet med jeans og Tshirt med print. + point for det fine foto: det sort/hvide sæt ser fint ud i omgivelserne i med farvet tøj og slidt gulv.”

Tillykke:)


21. maj 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
7.JPG
Hermed afsluttes ugens blogger wardrobe challenge i en eksplosion af dejlighed, opfindsomhed, forårskådhed og alt mulig andet -hed!
Nu ryger alle billederne afsted til Trine Wackerhausen som udvælger hendes yndlingsoutfit i løbet af de næste par dage. 
Og forørvigt sikke en fantastisk sommersøndag hvor jeg sgu da lige fik taget årets første havsvømmetur (måtte jo sympatisere med de überseje marathonløbere på en eller anden måde) og spist mig ned i Stjerneskud og æblekage på et dejligt sted (det der afgangsprojekt løber jo alligevel ingen steder hen).
Cecilie på dag 7. 
Cecilie dag 6. 
Astrid på sjette dagen: I dag gik det så op for mig at det ikke kun er tøjet som gør det her lidt mere besværligt end normalt, Benedicte er i København og jeg er i Odense, hvilket har betydet at tøjet skulle pakkes ned på forhånd OG at et kamera ikke er en selvfølge. Min veninde var så sød at tage dagens billede. 
Dag 7: “Den gule kjole er Racell, den er fra 1959 og er lige så gammel som min mor. Jeg har fået fået den af min mor, som har fået den af min mormor. Udfordringen er forbi, og jeg jeg vil nu reformere mit klædeskab, genbrugs containeren bliver fyldt og jeg får lidt mere plads i mit skab, og til dels en “ny” garderobe med alle de ting som jeg har (gen)fundet kærligheden til.”
Johanne på dag 6: Mit outfit idag, på en lækker varm solskinsdag består af følgende: Gammel strik af ukendt som jeg har klippet en ny udskæring på, shorts jeg fandt i en gammel tøj-sæk og som jeg for længst havde mistet håbet for at kunne passe, de stammer vidst nok fra vero moda. Min perlekæde er mormors gamle og skoene er Tommy Hilfiger og var faktisk mine konfirmations sko ? str. 36 hvad sir? I så?!”

Frederikke dag 5 i Stine Goya for Weekday jakke og Monki nederdel.
Frederikke dag 6.

 Frederikke dag 7.

Katrine på dag 5 i H&M kjole og Vagabond sko: “Jeg havde gemt den her kjole til lørdag, fordi jeg skulle have leget med mine to små niecer. Det blev desværre ikke til noget, så i stedet var jeg på pub for at se Champions League finale i snørestilletter og tylkjole. Tilfældigvis matchede jeg farver med Bayern, som var dem jeg holdt med – så var det bare pisse ærgerligt de tabte…”

Katrine har skrevet en masse gode ting om udfordringen på hendes blog bla: “I denne uge har det fremfor alt handlet om udseende – og ikke engang mit udseende, for jeg har været tvunget til at sætte ting sammen, som måske ikke lige passer super godt til min figur (se billedet nedenfor), men tøjets udseende, altså hvor godt outfittet i sig selv hang sammen. Min krop og min tilpashed har været sekundær i denne uge, og det har irriteret mig helt vildt! (Ja, med udråbstegn.)(…) Og det mest positive måske: Jeg har leget rigtig meget. Fordi jeg har haft så få ting at gøre godt med, har jeg været nødt til at være utroligt kreativ. (…) Jeg har nok selvironi til at se det sjove i det, men ikke helt nok “I don’t give a fuck” til at synes det er helt lige meget, at mit tøj kommer i fokus før min person. Med disse ord afsluttes min tid som modeblogger for tid og evighed, formoder jeg.”

Therese på dag 6 i silkeskjorte fra H&M, cykelshorts fra American Apparel og sorte strømpebukser (“graviditets da der er lavvande i strømpeskuffen”). Sølvfarvede sneakers fra springcourt, Army (drikkedunks) taske fra milli-genner i London, sort-sølvgrå perlekæde, som jeg synes var meget fin, da jeg var 11 år. Min vielses ring har fået selskab af to gamle creol ringe.” 
Therese i sin mors gamle Noa Noa kjole og multifarvet hjemmestrikket cardigan (“har også været min mors, og jeg skulle angiveligt have haft en magen til, da jeg var baby. Tror det var moderne i firserne med mor-datter strik.”) Sandaler fra Lindvig.

 
Stine om 6. dagens outfit: “Så nåede vi til kjolen-jeg-ikke-kan-gå-af-med-selvom-den-ligner-et-telt. Jeg snyder og holder den sammen på ryggen, for ellers ser de ud som om, jeg hartaget et par ekstra hofter ud over mine egne ellers fyldige af slagsen. Kjolen (fra Cheap Monday) er mega sej, den klæder desværre bare ikke mig. Briller, strømper og cardigan er snyd igeeeeen.

Stine i forårssol på dag 7: “Denne gang var der ENDELIG en til at fotografere, så jeg kunne smide en modeblogger-pose i puljen! Jubiiii… Kjole er gammel, fra Soaked in Luxury. Leggins er også gamle (og hullede, hej PosedameStine) fra TopShop. Solbrillerne og hårbåndet er jeg faktisk ikke sikker på, hvor gamle er. Et sted mellem 6 mdr og 4 år (hej DistræteStine), men jeg bruger dem meget sjælden, fordi jeg føler mig lidt pyntet med alt ud over “tøj”. Den aspargesfarvede hud er en fast accesory, som jeg styler stort set alle mine outfits med. Altanen er modellens egen.”

Sådan her så Mette ud på dag 6. Hun har skrevet en masse omkring Wardrobe Challenge’en som man kan læse om på sit blog, heriblandt: “Modeblogging er hårdt arbejde! Især når man kun har sig selv, et meget slidt spejl, et iPhonekamera og en computer at gøre godt med. Respekt til de ægte modebloggere, for at gide. (…) Jeg burde vel egentlig begynde at sy lidt igen. I tilbageblik ser det ud til at de hjemmegjorte ting sådan set stadig holder. Hurra for det.”


Mette på 7. og sidste dagen! “(…) Faktisk føles det lidt som om jeg har fået en masse nyt tøj, for en stor del af det jeg har haft på den forgangne uge, vil jeg helt sikkert komme til at gå med igen. Kærligheden til visse ting er blomstret op igen, og jeg har fået øje på nye måder at bruge dem på. Så derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at det vil være en tilbagevendende begivenhed i forbindelse med den årlige (argh, det er nok lidt med løg på…) oprydning i garderoben her på matriklen. 
Men med en udfordrende uge vel overstået, vil jeg lade de rigtige modebloggere om at modeblogge, og kravle om bag kamera og blyanter igen.

Jenny dag 5.
Jenny dag 6.
Jenny dag 7. (Inklusiv verdens ultimativt fineste accessorie)

Det var det. 

TAK til de seje ladies for at stille op! 

20. maj 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
5
Vintage trøje og herrebukser fra Esprit
Astrid på 5 dagen: “Det plejer at være nærmest umuligt at få det til at se ud som om jeg har en talje, men med disse bukser lykkedes det. Sættet er noget anderledes end det tøj jeg plejer og gå i og adskiller sig fra de andre sæt, men egentlig synes jeg der er noget særligt over bukser som disse.”

Astrid på dag 4.

Cecilie skriver: I går havde jeg dette på: 
Fucked up stramme Acne jeans, sort H&M top, en strik cardigan fra Mags magasin og H&M sandaler. Og sandfarvet (?) neglelak. ” 
Mette har sko på fra Nilson, skjorte fra Hope, top fra H&M brugt som nederdel, og hjemmesyet fløjlsjakke med applikation på ryggen. “Hver for sig – stadig brugbare og fine. Sammen – ret så irriterende gnavende og kravlende op.”

Johanne: Wardrobe Challengens 5. dag består af: Gammel hvid strik som jeg har haft for altid, tror måske det er en min mor har strikket til mig faktisk ? men jeg har i hvert fald ikke brugt den de sidste par år. Nederdelen var oprindelig knælang og brugt til noget høstfest på min skole for år tilbage, men idag klippede jeg den lårkort og så var den da faktisk meget sød. Skuldertasken tilhører min enorme samling af mormor/farmors gamle tasker og halskæden er en gammel ankelkæde med ståltråd i ? bum”
Therese har kortærmet herreskjorte med tern fra London, sort tube nederdel fra American Apparel, tights fra H&M, Adidas sneakers (“som er købt, dengang jeg spillede håndbold i sjette klasse”), hvid sweater (“har været min mors”),stor sølvfarvet taske fra NAFNAF købt i Paris. “Tasken er stor nok til både at indeholde skolegear og sportstøj, så det gør den.”

Stine i kjole fra Soaked in Luxury kjole skriver: “Nøj, hvor jeg savner mit gamle tøj efterhånden… Shit, jeg er virkelig ved at løbe tør for tøj – men så fandt jeg ham her (kjole fra Soaked in Luxury) og jublede. Indtil jeg på vej ude af døren opdagede, at der mangler en knap ved brystet. Ingen tid til tøjskifte ledte til en mildest talt brilliant løsning med et Batman og Robin-badge (vist nok købt i Spanien engang) og et tørklæde, som jeg engang købte i Cambodja, fordi nogen fortalte mig, at de kalder den type tørklæde for en “krammer”. Det ku jeg godt li. Bæltet har jeg vist rapset fra min mor eller farmor engang. Strømperne er som altid snyd, og denne gang også brillerne – de gamle nager lidt på det ene øre

Katrine: “Kjolen er en gammel sag fra Monsoon jeg købte i 2004. Og den er faktisk rigtig fin og behagelig at have på, så måske den kommer i omløb igen. Hatten er fra Glitter. Den ville jeg gå med SÅÅÅÅ tit, hvis ikke det var fordi, det altid blæser i det her land. Og skoene Bianco (det er åbenbart dér jeg handler sko…).”
19. maj 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest