Category

Vegetar

Jeg brugte -ufrivilligt- kvindernes kampdag på at overskride en grænse, grænsende til det patetiske.

Sætter lige scenen.

Det er Lørdag og solen skinner. Du går tur på havnen og i ren forårskådhed køber du 10 fladfisk fra en fisker som sælger ud af dagens fangst.

Hjemme i køkkenet skal du ordne fiskene og lige som du lægger den første fladfisk klar på skærebrættet for at skære hovedet af den, så bevæger fiskens mund sig. Glhuuuuuurp. Den har hevet efter vejret de sidste par timer, og har åbenbart ikke tænkt sig at give op endnu.

Jeg sværger seriøst. Jeg troede. Jeg skulle dø.

Da jeg kiggede i Kalle&Kalinka plastikposen lå ni andre fisk og møflede rundt og hev efter vejret.

Fuck. Mig.

Med min mor på speakerphone og en random fiskerdame på Youtube gik jeg så i gang med at slå de stakkels dyr ihjel en for en. Jeg lagde posen med de andre fisk over i et hjørne så de ikke kunne se over til køkkenbordsguillotinen. Nogle af fiskene sprællede så meget at jeg måtte klaske dem hårdt ned i køkkenbordet først, så det føg med skæl og fiskeslim. Klask. Tudede lidt imens.

Fra speakerphonen var min mor i gang med dels at brainstorme fiskeopskrifter og dels at overbevise mig om, at det var GODT at fiskene var kommet hjem til en, som i det mindste skar halsen over på dem inden de blev flået. Thanks.

Jeg har jo set filmene med fisk der bliver mishandlet, men det gør ligesom større indtryk, når man skal gøre det selv (sagde bypigen. Jeg ved godt det er patetisk). Anyway. Jeg fik gjort min pligt som kødæder. Fisk blev slået ihjel og flået.

Og lad os lige hurtigt snakke om det med at flå fisk. Det er jo næsten en kunstform! Da jeg først havde fattet hvordan man gjorde, så var det faktisk lidt dejligt. Ritsj.
D. 8. marts bød altså ikke på særligt mange debatarrangementer eller møder for mit vedkommende, men derimod min egen lille kvindomsprøve. Selvom jeg helt sikkert ikke bestod med topkarakterer, følte jeg mig alligevel noget sej, da jeg endelig havde portionsanrettet de døde kræ i fryseposer og stod og tørrede skæl, finner og fiskesnot af køkkenbordet og mig selv.
Forøvrigt rundede jeg dagen af med en film jeg har cravet længe. Filmen over dem alle hvad angår en stærk feministisk morale.
Glædelig kampdag 🙂
9. March 2014 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Jeg er ikke særlig dygtig til raw food – hvorfor denne sunde mad blogpost nok overrasker en smule.

Jeg har bagt en rawfoodkage og lavet noget kål! Kagen var psykopatgod, meget nem at lave og fyldt med dejlige sunde ting. Så nu kommer der altså lige en opskrift (jeg lavede kun en halv portion og der var nok til 4 mennesker i 48 timers nonstop sukkerchok)

Ingredienser 

Bunden 
300 mandler eller pecannødder
1 teskefuld salt
200 dadler (det havde jeg ikke – rosiner fungerede fint)
Evt. en lille smule vand for at få konsistensen god

Fyldet
Blendet kød fra 4 modne avokadoer (ohhh yes lordy!)
150 g kokosolie
Indmad fra 2 hele vanillestænger
200 gram rå kakaopulver
Lidt salt
300 gram sukker (agavesirup, honning, rørsukker eller hvad man nu har)

Instruktioner 

Bunden
Blend det hele i en blender eller foodprocesser indtil ingredienserne har konsistens som en slags dej. Tryk massen i en smurt form (silikoneforme er godt, men alt kan bruges) og dæk med film. Put formen og fyldet i fryseren, så det kan stivne lidt inden fyldet skal i. Imens laver du fyldet.

Fyldet
Blend alle ingredienser sammen indtil massen er jævnt og dejlig. Smag eventuelt til med lidt ekstra sukker (eller også er det bare mig der har mærkelige smagsløg).

Hæld fyldet over i formen og stil tilbage i fryseren i 30-60 minutter. Så er kagen fast nok til at man kan skære i den.

Jeg pyntede min kage med frysetørret hindbær, usaltede pistachenødder og pufsukker. De rødde dimser on the side er bare lige lidt random vandmelon som er blevet infused med basilikumssirup i en vakuumpakker (ejmen det er næsten klamt).

Oooog (nu bliver det vildt) så har jeg opdaget noget totalt fantastisk og meget nyt for mig: Kimchi!  Man bliver totalt afhængig – Det smager for vildt med creme fraiche eller goma dressing på. Man kan læse min yndlings foodblogger skrive om det her (mine billeder er nemlig kun til blær).

(mens jeg har skrevet det her indlæg har jeg spist en halv pose lakridskonfekt. Ville jeg lige sige).

30. April 2013 4 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Til min store skræk har jeg opdaget at mine sidste posts her på bloggen er skrevet (en lille smule) uden kærlighed. Måske er det især i lyset af Jennys seneste indlæg at jeg får lyst til at skrive et ærligt indlæg om mine udfordringer med at overføre de bæredygtige tanker til praksis Not as easy as I thought!

Det er præcis et år siden jeg blev vegetar og besluttede mig for at al æg og mælk jeg køber skal være økologisk. Efter flere års tilløb var det Jonathan Safran Foers “Om at spise dyr” som fik mig endeligt ud over kanten. Dog spiser jeg stadigvæk fisk, og jeg ville ønske jeg var bedre til at undersøge præcis hvilke mærker og arter som er bedst/værst at spise.
I starten var jeg flov når jeg fortalte at jeg var vegetar af etiske årsager. Jeg elsker kød, og det er udelukkende for at redde verden at jeg ikke kører stenalderstil med store bøffer hver dag. Derfor frygtede jeg lidt omverdens reaktion på at jeg nu var en del af the treehugging crowd. Men jo mere jeg tænker over det, jo mere tilpas befinder jeg mig i kategorien. Det er egentlig sjovt at man kalder de økologisk bevidste for ‘hellige’ når det i virkeligheden er de mest realistiske af os alle sammen.

Et eller andet sted har det været ret nemt at tænke bæredygtighed ind i mine madvaner. Der er bare ikke så meget signalværdi i en mælkekarton som der er i en ny frakke. Tilgengæld har jeg enormt svært ved at implementere min bæredygtige overbevisning i mit forhold til mode og tøj. Ud over at pudse glorien med mit arbejde i Danske Modeller og mit afgangsprojekt, synes jeg helt ærligt ikke jeg er særlig god til at praktisere bæredygtighed i modeafdelingen. Mit tøjskab bugner stadigvæk af tøj jeg ikke rigtig går med, og de sidste tre ting jeg har købt har ikke været bæredygtige. Tilgengæld har jeg lovet mig selv kun at købe langtidsholdbart tøj (altså tøj som jeg realistisk set forestiller mig at bruge i 10 år).

Skrædder Sten Martin fortæller om begreberne modedetoxing og garderobefedme på sin blog, og lige så meget som jeg kan se mig selv i hans beskrivelser, lige så lidt ved jeg hvad jeg skal stille op med mit særdeles overvægtige klædeskab. Under min Wardrobe Challenge opdagede jeg at jeg sådanset godt kan lide at have alt mit tøj på (næsten), men alligevel går jeg i de samme 5-6 par bukser, og jeg kan ikke få mig selv til at sende de resterende 20(!) til genbrug. Jeg er totalt samlermanisk og ville virkelig være en dårlig buddhist med alle de emotional attachements.
Min veninde tager jævnligt på messer som Mega Kup og sælger ud af sit tøj og får en hyggelig dag ud af det. Hun køber næsten alt sit tøj i de andre boder, og hun ser altid irriterende godt ud. ‘Byttecentraler’ som Mega Kup, Trendsales og Resecond i Jægersborggade er da også et virkelig godt alternativ til brug-og-smid-væk kulturen. Måske jeg bare skulle tage at komme ind i brug-og-byt kampen – for det er vel bedre end puds-glorien-og-køb-inwear-når-ingen-kigger mentaliteten som jeg har praktiseret de sidste to måneder (altså jeg har i alt købt tre stykker tøj siden jeg stoppede min challenge i maj måned, så det er jo ikke helt skidt – But still). Hvad hulen skal man gøre med alt sit tøj? Hvad gør andre?

Jeg lader lige Jenny få de sidste ord omkring kompleksiteten ved at bryde med så samfundscementerede normer som paradigmet omkring at forbrug = godt (men læs hellere hele indlægget – hun siger det altså bedre end mig):

“This is all about taking responsibility for my actions, something my generation is so incredibly bad at. The scary thing is I already know this, but still I have had a hard time remembering it. I think it is because it is not normal in our society and I am not constantly reminded that I should think about how I spend my money. Instead I am constantly reminded that if only I get this new thing I will be “it” and I will be happy. It is quit disturbing realizing how “easy” a human being one can be. This is the psychological aspect of this case, but I just have to remind myself, and surround myself with others who can remind me. For instant R.I.P. Elin Kling, Columbine Smille, Luxury Shoppers, Vilde Kaniner, Fashion Toast, Northern Light, Blame it on Fashion and everyone els who are, when you start to think about it, very unscrupulous about constantly spending money on material possessions, and their blogs are only about what new things they have just bought, (trust me it is not about style as I was fooled to believe, it is a guide on how to buy the right things so that people think you have style.) But also hello to new blogs like FashionMeGreen, Ida’s Ide (not new, but she is definitely one to be mentioned here), and also blogs like The Sartorialist, Garance Doré, Emma Elwin, Capture the Castle and Milk/Signe (and Tumblr is a good source too) for providing inspiration without giving me the feeling that I should rush out and buy whatever they just bought, because they don’t showcase their spending habits.”

28. August 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Lykken er sgu at spise macarons med lakridscreme og brombærganache fra den her blog! Det tog slet ikke heeeele f*** dagen at lave dem – Og det genererede heller ikke verdens største opvask. (Det var ironisk). Heldigvis smager de underligt godt:)

På Tirsdag skal jeg i Go’morgen Danmark og snakke endnu mere om mit projekt.

1. July 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
… Fik man en sindssyg idé om at NU skulle man da prøve det der freaking Raw food, som kun må varmes op til 42° (og nej det kan ikke vente 3 uger til efter min eksamen).

Så nu spiser jeg rask væk blendet frugt, hakket frugt, strimlet frugt og tørret frugt. 
Den Raw-bog jeg har læst hedder “The Sunfood Diet Succes System”, men da den indeholder mistænksomt mange kristne citater (“As ye sow, so shall ye reap” mm.), er jeg lidt på jagt efter en anden. Det er jo en JUNGLE derude i helsekostbutikkerne og jeg er mildest talt lost.

Hvad skal man med guddommeligt blødt bland-selv fra Sukkerstokken når man har 90% mørk chokolade (I kid you not! Købte det i Hamborg sidste uge), øko abrikoser, mandler og lidt lækker hvid the?? Suk.
Apropos sidstenævnte læste jeg på nettet at the (som jo er ca. 80° varmt), ikke er heeelt i skabet, men fortvivl ikke for det man KAN gøre, er at stille en kop vand med theblade ud i solen i 5-6 timer. Den lader vi lige stå.

Min indre helseflipper kan faktisk rigtig godt lide Raw-tanken, men jeg kan ikke lade være med at føle mig lidt fjollet.. F.eks. tænker du måske ‘Hør hov! Er det et hvidløg*?!’ og så må jeg skamfuldt sige: Ja jeg spiste et hvidløg i går. 
* Apparently giver løg dårlig karma da man spiser hele plantens regenereringsorgan.

8. May 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest