Category

Det (mor)somme liv

Da jeg fik børn åbnede der sig to dimensioner: en i forhold til kærlighed/smerte og en i forhold til affald; et stort sort hul af plastic, poser, bleer, emballage og mad. Selvom jeg overraskende velvilligt har ofret en stor luns af min miljøsamvittighed på moderskabets hellige alter, vil jeg gerne blive bedre til at lave små indsatser hvor jeg kan.

Lad mig bare sige det med det samme: At vælge moderne stofbleer i stedet for plasticbleer, hører ikke til i kategorien “lille indsats”. Ikke alene kræver det et stort forarbejde, det kræver også en zen-agtig tilgang til at vaske dem, hænge dem til tørre og pakke dem.

Derfor har jeg valgt moderne stofbleer

Men spørger du mig om det er det værd? Ja! Det synes jeg faktisk at det er. Og derfor vil jeg godt ofre et blogindlæg på at slå på tromme for moderne stofbleer. Jeg har nemlig følt mig meget alene med beslutningen blandt venner og familie. I mit hormonelle hoved har jeg nok i virkeligheden fejltolket folks nysgerrighed som en dom over at jeg ville udsætte mit barn for noget så “ulækkert” og “uhygiejnisk” som stofbleer. Spørgsmål om han nu ikke ville få rød numse og svamp og om ikke jeg ville få stress over alt det ekstra vasketøj. Og hvordan skulle vi dog få vasket de brugte bleer og hvad med vaskemaskinen og, og, og…

Mest af alt handlede det nok om mine egne fordomme og evige angst for at være anderledes end alle mine venner. Helt ærligt. Jeg er ikke så stolt af at indrømme det, men jeg kan godt have en tendens -især som mor- til at ville have den samme Ida Isager pusletaske, Paraplyklapvogn, camcam sengetøj… som alle andre.

Men samtidig kunne jeg ikke slippe følelsen af at smide bleer ud. Hvor – undskyld mig – sindssygt jeg synes det var at slæbe dyre bleer hjem, bruge dem i 2 timer for så at smide dem ud igen. Jeg følte at det var en engangs-vane jeg var blevet påduttet af nogle markedskræfter, som jeg egentlig havde ret meget lyst til at gøre op med.

Forskellen på en “moderne stofble” og en “gammeldags stofble”

Lad mig starte med at slå fast at en “moderne stofble” intet har at gøre med gammeldags stofbleer (de store bomuldsstykker/gylpeklude).

En moderne stofble består af en “skal” (også kaldet pull-cover eller bare cover), med den funktion at holde fugten inde i bleen og holde dens overflade tør. Det er vigtigt at man vælger en skal med en pasform som passer til sit barn. Slanke babyer har jeg hørt skulle passe godt til fx Bambio Mio. Og til små tykke børn (som dem jeg producerer) har jeg haft gode erfaringer med Little Lamb’s lommebleer og Anavys ai2 med velcro (men de er lige små nok).

Sidespor om at bruge gammeldags stofbleer og bindebleer

De gammeldags stofbleer brugte vi til Otto de første par uger, da han var helt lille, ny og boney. Vi foldede efter anvisning fra min kloge mor (og youtube) og lukkede den med en moderne blesikkerhedsnål.

Fra han var 0,5 mrd – ca. 3-4 mrd brugte vi bindebleer. Det har jeg skrevet et helt indlæg om her. Det fungerede sindssygt godt for os.

Det gode ved bindebleer: De holder tørt, er 100% formbare efter din meget hurtigt voksende baby, helt fri for kemi og superabsorbanter (de er lavet af økologisk bomuld) og man kan justere sug alt efter hvor meget babyen tisser. Og så er der ingen skarpe kanter mod den lille nyfødte, nutti hud.

Det besværlige ved bindebleer: Et show at holde styr på snorene i vaskemaskinen og så er de skidebesværlige at pakke. Også lidt besværligt at give den på i starten, men det tog ikke mange dage at få taget.

Nå. Det var et sidespor.

Tilbage til moderne stofbleer. Udover “skallen” består en moderne stofble af indlæg. Man bruger ofte flere ad gangen (det hedder at man “booster” sin stofble) og deres funktion er at suge (tis) til sig. Populære indlæg kan være i materialer som hamp (lidt stive, men suger godt) eller bambus (lidt blødere, men med mindre sugeevne).

Nutti lille blerøv i Anavy’s bolchestribede ai2

Kombinationen af skal og indlæg munder ud i et væld af valgmuligheder. Her er et par af de mest populære:

  • “Lommebleer”, hvor indlægget lægger seperat i en lomme der er syet fast i skallen. Dem bruger vi fordi de er blandt de billigste på markedet (ca. 80kr/stk) , de har en nogenlunde kort tørretid (ca. 12-18 timer – vi har ikke tørretumbler (desuden ryger miljøhensynet hvis man bruger tørretumbler, da man skal regne med at vaske ca. hver 2-3 dag) og så er de nemme at lægge på vores barn.
  • “all in one” (aio) hvor indlæggene er syet fast i skallen. Dem fravalgte vi pga prisen (en ny koster ca. 200-260kr/stk) og den længere tørretid (fordi de ikke kan skilles ad)
  • all in 2 (ai2) hvor man knapper indlæggene fast i skallen (dem har vi et par stykker af, og vi er glade for dem, men til prisen (170kr/stk fra nye) vil jeg sige at man får mere value for money ovre i lommebleerne.
  • “Formsyede bleer”, som er en frotté- eller bambusble, som kræver en blebuks enten af uld eller pul udenpå (det prøvede vi allerførst. Og det fungerede bare slet ikke – så jeg har nogle new-born du godt må få, hvis du selv gider hente dem;))
  • Læs mere om variationerne på webshops som F.eks. Ko og Ko og mini-E. Det er individuelt hvilke bleer der passer og derfor vil mange webshops forsøge at prakke dig en lånepakke på med forskellige mærker og typer. Personligt fik jeg både stress og koldsved af tanken og valgte at snakke med folk om deres erfaringer i forskellige Facebook-grupper i stedet (det er også lidt stress, men i det mindste er det gratis. Der er et virkelig stærkt community indenfor stofbleer og folk er virkelig flinke til at hjælpe og svare på spørgsmål).

Hvilke typer moderne stofbleer vi valgte (og hvorfor)

Vi valgte at købe 15 Little Lamb lommebleer secondhand af en barselsveninde. Mest fordi de var billige, alsidige og jeg havde læst mange gode erfaringer om dem. Hvis man vil købe dem fra nye, så hold øje på Little Lambs facebookside med hvornår de holder udsalg – det er dumt at give fuld pris. Stofble-webshops er (ret ironisk) også vilde med Black Friday, så der kan man også få stocket op, hvis man ved hvad man vil have.

Derudover købte jeg 5-6 Anavy Easy ai2 bleer fra nye (til 169kr/stk). De er produceret i EU og af bæredygtige materialer og kommer i de fineste mønstre. Indlæggene er desværre efter et par vaske blevet lidt stive og så sidder de ikke vildt godt på mit barn. Så lige for tiden smider jeg en disana uldblebuks ud over for at det holder helt tæt. Anavy forhandles her (ikke et reklamelink).

Her bor vores stofbleer! Fra øverste venstre hjørne er hjemmelavede frotterundeller klippet ud af et par gamle håndklæder. De fungerer vildt godt! For ekstra luksus, så læg dem dobbelt og sy sammen med zigzag på en symaskine. Øverst i midten er en Disana lanoliseret uldblebuks. Resten er en blanding af Little Lamb lommebleer og Anavys ai2 bleer.

Vi har i alt ca. 20-25 stofbleer. Det vil mange nok mene er for lidt, men vi bruger også engangsbleer når vi er på tur, om natten og når jeg smelter sammen og får lyst til at skyde mig selv af træthed, så for os er det helt perfekt.

På billedet mangler en meget vigtig sidste ingrediens, nemlig de engangslinere af rispapir som ligger inderst mod barnets hud og som man, så let som at skifte en engangsble, ruller sammen og smider i toilettet når barnet har lavet stort. Resten af stofbleen og frotte-rondellen ryger ned i en lukket blespand med en wetbag. Der ligger den et par dage og så smider man bare hele wetbag’en med bleer i sin vaskemaskine og vasker normalt. Seriøst. Hvis du er nået helt hertil så (for det første: Wauw!) er det vitterligt ikke mere en lortetjans at stå og skifte en stofble end det er at skifte en engangsble. Det lover jeg! Det er når man vasker og samler dem at jeg lige skal stå og tænke lidt over livet og at alt ikke altid behøver gå så hurtigt som muligt.

(Tilføjelse:) Tænker her på den opblomstring f.eks. slow food bevægelsen har fået; Hvordan fødevarer er gået fra noget der bare skulle laves og helst i en fart, til at være noget vi virkelig nørder og nyder at dyrke sammen. Gastromænd og -kvinder køber sous vides og langtidskoger kød for at holde på vitaminerne, vi vacuumpakker, koldhæver, gror surdeje (jeg har selv en og lets be honest, den er sgu lidt en kælling en gang i mellem) og kaffe! Det er slet ikke unormalt lige at begynde en kop kaffe med at male bønnerne(!), fordi det bare smager (indsæt helt glad og overgearet gasto m/k smiley) SÅ meget bedre end formalede bønner. Giver sammenligningen mening? Jeg har selv en pissedyr pastamaskine, og jeg har også stået og lavet rullepølse i slag. Så tre fingre peger på mig selv her. Det var også bare en sidebemærkning.

Ikke mindst skal jeg – når jeg pakker lommebleer – sende en mental highfive til mig selv over alle de engangsbleer som jeg ikke slæber op og ned fra 4. sal.

En lidt up-beat, og forhåbentlig ikke alt for hellig afslutning

Præmissen for det her indlæg var faktisk at det ikke måtte være moraliserende, så her kommer en forhåbentlig bare lille smule up-beat finale: Jeg elsker engangsbleer og synes det er genialt og smart og godt fundet på. Og jeg er på ingen måde ude på at dømme nogen som helst – hell, jeg bruger både engangsbleer her i Thailand og om natten og til Kurt! Men jeg synes bare at man skal vælge sine bleer med omhu og på et oplyst grundlag.

Det her blogindlæg er forøvrigt det allerførste i rækken af i alt 12 indlæg om mit forsøg på at prøve at leve mere minimalistisk i 2018. Hvis man vil læse mere om grunden til det, så kan man læse mine spæde tanker om minimalisme her.

Og SE lige en sød lille tilsandet stofblerøv på vej hjem til sin mor i Thailand..

17. January 2018 5 comments
1 Facebook Twitter Google + Pinterest

Jeg er på vej til juleaften hos min søster, som bor lige ved Nørreport. Helt spændt op med motorcykel og gaver og sovetelt. Kurt har lige fræset op ad Købmagergade som her d. 24. dec. kl. 15.30 kun er befolket af turister: Alle de fortravlede gavenarkomaner (undertegnede inkl) har forhåbentligt ramt familiens skød. Og der håber jeg I sidder lige så blødt, taknemmeligt og godt, som jeg gør, og lader julefreden sænke sig.

Tusinde tak for jeres opmærksomhed, råd og opbakning i år. Det har betydet mere end I aner.

Rigtig glædelig jul.

24. December 2017 0 comment
2 Facebook Twitter Google + Pinterest

Det der med at der ikke er timer nok i døgnet – Det alle siger – Det er fandme rigtigt. Eller som Olga Ravn skrev i sin IG story: Society is not made for working parents.

At gå på arbejde hver dag er ikke det, der stresser mig. Heller ikke at lege med mine børn. Det er alt det midt i mellem: Indkøb, madlavning (i dag: madlavningsfløde og spinat kastet på en pande efter nogle rødspætter og færdigkøbt pasta med en mærkelig, meget sej skinkekerne. Åh, den sælsomme følelse af shitty mad..), at sende faddernavne og adresser til en præst, at skrive afvisninger til de franske teenagere på air bnb som vil leje vores lejlighed… Det er dét som stjæler timer, så man ikke har noget tid tilbage til sig selv i hverdagene.

Be the change you wish to see in the parforhold. Jeg ved det godt. At det er mig som skal gøre noget og ændre adfærd for at det bliver godt igen. Fx. rejse mig fra den her mørke seng mellem to sovende, syge børn, og gå ind i stuen og give nogen et kram. Men jeg orker ikke. Og jeg synes ikke det er min tur. Og klokken er 22.35 og jeg har været i gang siden kl. 6.30. Og så er det nemmere at ligge herinde og være offer.

Seriøst. Jeg fatter ikke at vi, når vi er færdige med at passe på os selv, to børn, to jobs, et hjem, så også skal til at passe på hinanden. Hvordan skal man kunne nå det, når man ikke engang kan nå sig selv?

Når det er sagt så havde jeg faktisk en 100% genial ego-weekend. Jeg var til julefrokost med mit arbejde OG til julefrokost med mit damecrew aka Damernes Magasin. Og det var helt fantastisk og jeg legede at jeg var 25 og har stadigvæk tømmermænd, selvom jeg fik lov til at sove til kl. (hold your horses) 11.fucking.40 i går. Så jeg må vist slet ikke brokke mig.

Nu går jeg sgu lige ind og kysser ham.

Godnat.

18. December 2017 2 comments
1 Facebook Twitter Google + Pinterest

Min 2,5 årige søn skriger, kradser, slår og kalder på sin far hver gang jeg er alene i samme rum med ham. “Nul putte” er so last christmas. Hos os er det “FAR putte”. Oooog det er jo bare en helt igennem kanon følelse (sense the irony?) Så i dag hackede jeg putningen. Fordi det er dér han er for træt til at slå og for sød til at putte (fordi han ved, at han så kan blive oppe længere – lille, kloge skid). Han prøver virkelig (altså virkelig!) grænser for tiden, og så har han fået mellemørebetændelse. Og jeg savner ham faktisk rigtig meget. Så vi læste bog (“Mustafas Kiosk” – stort hit for tiden). Og det var hyggeligt! Virkelig. Vi grinede og puttede og var frække og det har vi trængt til, mig og min lille, store, ..mest lille Kurt.

12. December 2017 1 comment
1 Facebook Twitter Google + Pinterest

Jeg fornemmer at de næste mange tekster her på min lille webmatrikel bliver “jeg sidder lige og ammer en sovende Otto”-tekster, for det er vitterligt det eneste tidspunkt, jeg har tid til at skrive.

Sikke en weekend! Min Fredag – og første dag på nyt arbejde efter 8 måneders barsel – var god, hæsblæsende, mild, høflig, spændende og overvældende. Om eftermiddagen kom jeg hjem helt glad og i fejre-humør. Men så havde jeg børn. Og fejring blev til havregrød, børne-kaos og en 2-timers putteseance. Elskede da Niklas skrev “Champagne og sushi bagefter?” da vi var ved at være igennem. Øh, ja tak.

Lørdag kørte jeg med begge børn op til min mormors 82 års fødselsdag. Hun er lige pludselig blevet gammel, så det er vigtigt at fejre. Dagen forsvandt mellem hænderne på mig og pludselig var klokken blevet 23 og jeg stod og hakkede champignoner og strøg tøj.

I dag – Søndag – blev mit lille stykke himmelblå aka søde, glade Otto døbt. I det samme blå hjemmestrikkede matrossæt som Kurt blev døbt i for 1,5 år siden. Hele dagen var så fin og lige som jeg havde håbet. Efter dåben holdt vi julestue og fik vores gæster til at pynte op for os. Genialt; Nu har vi både juletræ, grandekorationer og dinosaurus/briotog-landskab.

Jeg sidder og ser Love Actually og er så mæt af æbleskiver, gløgg og samvær, at jeg slet ikke kan forstå at det kun er d. 3. dec. Der er en mand der sover på mit skød og Mr. Bean pakker julegaver ind i kanelstænger og lavendel. Det må være mit cue. Sengetid. Godnat.

3. December 2017 5 comments
1 Facebook Twitter Google + Pinterest

Jeg ligger og ammer Otto i søvn (…) og tænker på at det her meget muligt var den sidste barselsdag i mit liv (Yes. Der er virkelig fuld drama for tiden – jeg er et par tunge guldøreringe og 5 mio dollars fra at være Hope fra Horton Sagaen)

Man kan jo ikke nå det hele på 8 mrd. Så her kommer

“Fx nåede jeg ikke at”-listen

– komme til tandlægen

– få reddet alle mine billeder ud af min druknede macbook

– slippe af med min ligtorn. Hold. Nu. Kæft. Den er en kælling sådan en.

– få taget et familieportræt af os alle 4.

– tabe alle mine knap 30 graviditetskilo

– forstå hvordan tid kan gå så langsomt og så hurtigt på samme tid

– få malet vores trappedør og vores paneler

– se dårlige serier hele dagen

– forstå min babys såkaldte “rytme”

– lære at gå i seng til ordentlig tid

NU skal jeg sove! Jeg har lige tabt telefonen ned i hovedet på mig selv tre gange.. Der ligger rigtigt tøj klar ude på stolen, jeg har pakket brystpumpe og læbepomade og uret er sat. Jeg bliver nok ikke mere klar. Og jeg glæder mig helt vildt.

Bye bye barsel. Tak. Snøft. Hurra.

30. November 2017 1 comment
1 Facebook Twitter Google + Pinterest

Det der med at man ikke skal give sine børn for mange valgmuligheder? Ja ..nej. Det bruger vi ikke hjemme hos os.

Spørgsmålet var om man ville have kakao eller juice til sin havregrød (fordi Mandag). Og så dryssede de rygradsløse curlingtyper selvfølgelig Oboy i appelsinjuicen, så Mandag lige kunne pisse i lære. Det virkede.

27. November 2017 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

I morges var som de fleste morgener for tiden. Vi vågner sent – først klokken 8.00 – Niklas laver morgenmad mens jeg putter med to børn og tager mig sammen til at stå op. De er jo skidesøde sådan fire små varme tykke ben, som putter sig ind til mig under dynen. 1-2-3 – OP!

Niklas kører Kurt i vuggestue, mens jeg triller Otto ned til min opturs mødregruppe som står på Holbergsgade som de gør hver Torsdag. Så triller vi over til babysalmesang, og mødes med min søster og datter som holder fridag. Er altid ved at tude når der blir spillet Vem Kan Segla på et flygel fuldstændig beklædt med småbitte sprællende babyben. Hold nu kæft det er sødt. Så holder vi mødregruppe og spiser christianshavnerkage, inden jeg løber hjem. Her råber jeg af Niklas at han skal sætte vand over, imens jeg samler 10 kilo vasketøj op med fødderne og stress-smider en pose kanelgifler i en skål. Fordi nu får vi besøg af en ægte præst. Og så skal vi fandme hygge og være afslappede. #sylteogbage

Billedresultat for lizzie den eneste ene

Efter en snak med præsten som skal døbe Otto, ræser jeg på min kærestes cykel kl. 15.00 op til vuggestuen og en Kurt som danser rundt i cirkler med strutskørt mens de hører skuffesang. Han får så meget i den vuggestue, som jeg ikke ville kunne give ham derhjemme. Det er SÅ hyggeligt kun at have et enkelt barn siddende der foran på cyklen på hjemturen. Vi kunne jo snakke og pege på statuer og alt muligt! Måske forstår jeg godt, hvorfor Kurt foretrækker sin fars selskab for tiden – Det er 200 gange nemmere nok at imponere en 2-årig med lol og nærvær, når man har ham for sig selv.

Hele eftermiddagen har vi besøg af min moster og min 5-årige grandniece, der har pegasus og en paw patrol med som sidekicks. De har da lige taget ingredienser med til varm æblekage og is < indsæt en million hjertesmileyer > og bagefter, spiser vi risengrød.

Klokken 19 begynder vi vores nye, ret velfungerende psyk-børnene-ned-i-gear-rutine som først og fremmest består i at sætte Søs Fengers fine vuggeviser på, dæmpe belysningen og messe SHHHH imens Kurts puls lige så langsomt falder til noget jeg vil sammenligne med en rask tølt.

Jeg masserer Otto lidt og leger “hotdog” med Kurt, som er sådan en hjemmelavet leg, hvor jeg får ham til at ligge helt stille (fordi han er pølsen, ik?) og så putter jeg ham ellers ind i et tæppe (altså, brødet) og siger alle hans kropsdele, mens jeg putter dem. Og så klasker vi ellers remoulade og ristede løg og syltede agurker på ham og han elsker den leg. Så slapper han lidt af og ved at han snart skal sove. Vi har haft så meget putte-krise det sidste halve år, så det er helt fantastisk at det er ved at vende.

Da begge børn sover lister jeg mig ud på altanen med en pale ale og står og er træt og glad, mens Niklas ser en overdrevet voldelig serie. Ellers tak.

Og godnat.

23. November 2017 4 comments
4 Facebook Twitter Google + Pinterest