Category

Barsel

– Er der alt for mange gode tv-serier i universet til at vi nogensinde får vasket gulv igen: The Handmaid’s Tale, House of Cards, Please Like Me, Girls, Skam, Big Little Lies, Anne With an E (jeg elskede den gamle serie, og havde egentlig afskrevet den nye på Netflix, men blev så overbevist af Karoline), Sense8, Black Mirror, Stranger Things, Twin Peaks… Fuuuck. 

– Sidder jeg lige nu på Rigets børnemodtagelse med min sovende, feberramte lille 2,5 mrds fyr. Klokken er 01.13 og der er ammebæ overalt på mine bukser (Seriøst. Prøv selv at gribe en urinstråle i et bæger, imens du ammer). 

– Er der en times ventetid på den blodprøve vi lige har fået taget… 

– Science fiction film, ik? Hvorfor svømmer hovedpersonerne egentlig altid så meget i dem? Det er som om at 2/3 inde, skal nogen altid lige smide tøjet og en tur i infinity pool. Jeg forstår det ikke. 

– Masserede jeg forleden 2 dl kokosolie i mit hår i ren og skær afmagt. Og her tre dage og en hårvask senere er vi tilbage til det gode, gamle fissekrøllede udgangspunkt. Pis. 

– Var jeg som 13-årig med min mor backstage på tv-programmet ‘Pernilles Univers’. Og jeg læste manuskript med Pernille Aalund, mens hun fik make-up på. Den dag står stadigvæk for mig, som den lykkeligste i mit liv. 

– Skal vi besøge en børnehave kl 10 i morgen og der kommer mødregruppe kl 12. Og nu er klokken lidt i 2 om natten. Bum bum. Blir lægerne mon meget sure, hvis jeg lige nupper en lur på den her briks? 

14. juni 2017 9 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Jeg er så træt. Kan ingenting af træthed. Kan kun være træt. Træt hvor man hælder neskaffe på sin yoghurt. Hvor man ikke orker at trække vejret dybt, fordi det at komme i bunds med den vejrtrækning, ligesom blir lidt for omstændigt.

De sagde at det ville blive hårdt med 2 børn under 2. De sagde ikke at man ville blive fyldt med grundstress og at den ville sætte sig fast i knoglerne. Eller at de nogle gange græder på samme tid, med behov strittende i hver sin retning. Et siamesisk sesambjerg, jeg ikke kan huske koden til.

De sagde forøvrigt heller ikke at min kæreste 2 måneder inde i projektet ville rive sin skulder af led, så den de næste 3 uger skal holdes i fuldstændig ro.

Det er jo ikke fordi det kun er surt og hårdt. De der små lykkeglimt når Kurt amok over en vandpyt, er stadigvæk fantastiske. Eller når han jager en stakkels due og udbryder “ÅH NEJ!” hver gang den flyver fra ham. Eller når Otto spjætter af grin og begejstring, bare fordi man gider at snakke med ham og trykke ham på næsen. Dét skal jeg lige huske. Også selvom det, lige for tiden, er pakket ind i en altoverskyggende træthed.

To ladcykel or not to ladcykel?

Samtidig føles det som om jeg hele tiden går. De dage hvor jeg både henter og afleverer går jeg først 30 min op til Kurts vuggestue. Så 30 min hjem igen. Så vaske tøj og rydde op og ordne køkken, og på de gode dage nå at skrive lidt. Eller også tager jeg til træning (proklamerede hun efter 2 gange, haha!), eller drikke en kop kaffe med en veninde. Ved 14-tiden går jeg så igen en halv time over og henter Kurt, og så går vi ellers hjem, fodrer ænder eller leger i gården. Det blir faktisk til 2 timers transport hver dag. Og selvom det er hyggeligt, og jeg har optur over stauderne i Kongens Have, så føles det som dyrebare minutter jeg i virkeligheden godt kunne bruge på noget andet.

Jeg er før blevet imponeret over de mange fine ord og gode råd som pibler frem her i kommentarfeltet, så selv om jeg ikke er fan af de der “Hvad med jer? Har i haft en god weekend?”-shoutouts, vil jeg forsøge mig med endnu en forespørgsel, som nok primært er rettet mod by-forældre uden bil.

Ahem: Hvor realistisk er det, at have 1-3 børn og 0 biler og IKKE købe en ladcykel på et eller andet tidspunkt?

For hvis vi alligevel må ende med, på et eller andet tidspunkt, at købe en ladcykel (selvom vi på ingen måde har råd lige nu), så kunne jeg faktisk virkelig godt bruge den nu. Og hvis man er all ‘bout that ladcykel, er der så nogle særlige anbefalinger eller råd? Især i den lidt billigere ende af skalaen?

På forhånd tak😊

ladcykel

Duejagt. Sæt i gang.

12. juni 2017 28 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
giphy-4

– Er der åbenbart intet som det første mødregruppebesøg der kan trigge mit oprydningsgen. “HEJ! Se os. Vi bor ikke i en mødding. Jeg har ikke lige brugt en stofble til at tørre toilettet af med”

– Hjalp det vildt meget at smøre lanolin på mine bryster. Bare lige FYI. Så nu græder jeg ikke længere når jeg ammer. Det er fedt.

– Har Kurt lært at sige kom. Og han er ellevild med konceptet. “Kaaaaaam mor, kaaaaaaam!” Siger han mens han tager min hånd. Og hver gang går jeg lidt i stykker af al den kærlighed. Jeg spår Kurt og Kom en stor fremtid sammen.

– Har jeg fået min Sana forårsjakke på. Og den er kun lidt for lille. Det har jeg det rimelig Miranda baby weight med.

18. maj 2017 4 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
img_1140.jpg

Jeg vil så gerne skrive et kækt indlæg om at putte ‘Barsel’ på sit CV. Lave humoristiske vinkler på alle de evner man tilegner sig, når man er slave af en 0-årig. Men jeg kan ikke skrive noget sjovt. For jeg har mest bare lyst til at græde.

Over sårene på mine brystvorter som blir suttet i stykker, hver gang de næsten er holdt op med at gøre ondt.

Og over bunkerne af tøj vi aldrig har bedt om, men som alligevel ligger som vulkaner i udbrud i soveværelset. Jeg har prøvet at rydde op i det i 3 døgn: At sortere efter hvem der snart er 3 mrd og om 6 mrd’s sparkedragterne skal på loftet. Og den røde dynejakke – Kan nogen passe den til vinter?

Og hver gang jeg har dannet et overblik, er der en der græder. Eller skider. Eller er mega sød. Og det er så nævenyttigt hyggeligt. Og ubelejligt. Og jeg blir sinddsyg af at være glad på kommando. Når jeg lige var i gang med at pakke pigetøj i plastickasser.

Så pludrer jeg i 10 minutter. Skifter. Blæser med hårtørrer. Synger motorisk udviklende sange og husker at krydse midtlinjen. Putter i en biodynamisk slyngevugge. Synger det bedste Politikens Forlag har lært mig.

Og når jeg endelige vender tilbage til projektet, har jeg glemt hvad der skulle i hvilke kasser.

Det hele har forvandlet sig til et bomuldsbombekrater.

Og så starter det forfra.

16. maj 2017 2 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
disana-100--oekologiske-bindebleer-fit-400x400x100

(Hvis man ikke har børn i blealderen, eller er gravid, kan man vist roligt springe det her indlæg over:)).

Min baby er nu knap 6 uger, og det er blevet tid til en status over de stofbleer, vi har brugt siden han blev født.

Hvorfor stofbleer?

I løbet af min 2. graviditet, blev jeg stille og roligt lun på tanken om at prøve stofbleer.

Egentlig mærkeligt, for jeg har helt ærligt altid tænkt, at lige dén klub, kunne jeg ikke overskue: Min indre skeptiker så en hær af fastviklebærende, selvhøjtidelige økomama’s for mig.

Men samtidig nagede en dårlig samvittighed over alt det plastic der følger i kølvandet på sådan en baby. Engangsbleer producerer 1,5 ton affald pr barn. Affald som er 500 år om at nedbrydes i naturen og blablabla… Gode grunde fandt jeg nok af.

Derfor brugte jeg utrolig mange højgravide, søvnløse nætter på at surfe rundt på Ko & Ko’s StofbleskoleNeohippie, SmartparentYoutube og så diverse facebookgrupper, hvor jeg fik svar på mine spørgsmål.

Efter fødslen, brugte jeg bind i to uger, og blev mindet om hvor mega ubehageligt jeg synes det er, med plastic mellem benene. Efter at have brugt en divacup i mange år (er det oversharing? sorry! hej!), havde jeg lykkeligt glemt den sælsomme følelse af plasticbind.

Jeg ved ikke hvordan en våd stofble føles, men tænker umiddelbart at ALT er dejligere end et drivhus, som huden ikke kan ånde igennem. Og så i 3 freaking år. Desuden er det vist også bevist, at stofbleer er et par grader køligere (og derfor muligvis bedre for drengebørns kommende sædkvalitet), mere åndbare og allervigtigst er stofbleer jo fri for limstoffer, blegemiddel og superabsorberende stoffer.

Alt det er fair nok. Men hvordan fanden starter man med stofbleer til en nyfødt?

Jeg lavede 3 regler

1. Det skal koste under 1000 kr at komme i gang.

2. Det må ikke genere min baby

3. Det er mega okay at supplere med engangsbleer (f.eks. om natten og på tur)

Bindebleer

(Det skal lige siges at min baby vejede 4 kg ved fødslen, er en dreng, ligger i toppen af vægtkurven og tisser meget)

Efter lang tids overvejelse, valgte jeg at starte med Disana bindebleer. Hovedårsagen var, at de er fleksible og kan justeres 100% i størrelsen i starten, når babyen jo vokser konstant. Derudover er de nogenlunde billige (koster vist kun ca. 40 kr/stk), bløde mod den nyfødtes hud og sidder tæt omkring benene ? og så er de i økologisk bombuld. Jeg købte dem brugt i den her Facebook salgsgruppe (det er lidt et gedemarked derinde og man skal være HURTIG for at få de gode ting. Men min erfaring er, at det er her det sker, i modsætning til DBA og Reshopper).

Bindeble fra Ko og Ko

Hvordan gjorde vi (og med “vi” mener jeg mig selv og babyen)

Den første uge efter fødslen brugte vi mest gammeldags stofbleer (=Kurts gylpeklude) med sådan en smart blesikkerhedsnål (som ? and I kid you not ? hedder “Nappi Nippa”). Desuden brugte vi (jf. pkt. 3) engangsbleer.

Blesikkerhedsnål

Blesikkerhedsnål fra Ko og Ko

Ellers har vi faktisk brugt bindebleer lige siden. Selve bindebleen suger ikke noget særligt i sig selv. Bindebleens hovedfunktion er at holde sammen på det hele og slutte tæt omkring babyen. Så jeg giver dem et boost (stofblesprog for at lægge sugende indlæg ind i bleen) af enten bambus (de er lidt hårde, men suger godt), eller (mine yndlings) prefolds i hamp fra babykicks. De er bløde og suger som en motherfucker. Og så skal der et blødt staydry indlæg allerinderst (manglede vi virkelig i starten – det er vigtigt!) som føles blødt og tørt mod babyens hud. F.x. dem her Fra Little Lamb i str. 2, da 1’eren blev for små på 2 uger.

bindebleer

Udenpå bleen sætter man en lanolinbehandlet uldblebuks. Det er her magien sker! Den sørger nemlig for at holde fugten inde, og holder desuden den til tider ret våde ble, lun indtil man får skiftet. Siger det lige igen: Lanolinbehandlet uld er genialt! Når lanolin kommer i kontakt med urin, sker der noget sæbeagtigt, som gør at bukserne er selvrensende og kun skal vaskes, hvis der kommer afføring på (og det sørger bindebleen for, at der ikke gør). Det er altså skidesmart. Og så er sådan nogle uldblebukser virkelig nuser at kigge på i forhold til en flad engangsble.

bindebleer

For at spare penge, og fordi det var lidt hyggeligt, lavede jeg mine selv. Med garn og lanolin emulsion fra Naturlig Beklædning og strik efter den her opskrift (men lav dem højere. De blev lynhurtigt for korte). Hvis man ikke orker the whole shebang, kan man jo bare købe dem færdige ? eller sætte sin overivrige mor i gang;)

Skifte-vaske-cirkus

Når bleen skal skiftes er det nemmeste faktisk at rense med nogle små runde frotterondeller. Jeg klippede dem bare ud af et gammelt håndklæde. På den måde ryger det hele nemlig bare samlet ned i (…sidste ting at forholde sig til) Vaskeposen! Den er smart fordi den er lugtfri og nem at have med i en taske. Når man så skal vaske, åbner man bare vaskeposen med alle de brugte bleer og smider det hele ind i vaskemaskinen og tænder på 60 grader. Så blir bleerne slynget ud af vaskeposen og vasket rene. Og de blir (indtil videre i hvert fald) faktisk helt rene. Man skal kun bruge 1/2 dosering af sit vaskemiddel, for ellers ophober der sig sæberester i tekstilerne. Skyllemiddel er også et kæmpe no-go. Fordi jeg bor i København, synes jeg at bleerne nemt bliver ret kalkede og lidt stive i det. Har ikke fundet en løsning endnu, men prøver mig frem med Ulrichs vaskemiddel og nogle kalktabletter.

Wetbag

Helt ærligt – sådan har den første måned været

Man skal ikke vælge bindebleer fordi det er nemt. Det er ikke engang selve bindearbejdet der er mest besværligt. Når man lige får taget på det, synes jeg faktisk at det er både hyggeligt og sjovt. Men de er besværlige at vaske (snorene kludrer sammen – pissetræls) og de er besværlige at hænge op. Og jeg tror det er meget individuelt om man kan vænne sig til det. Hvis ikke vi havde en vaskemaskine i lejligheden, så ville jeg ikke holde til det.

stofbleer

Vores uredigerede stofblehylde ovenpå puslebordet

MEN. Hvis man har overskuddet til at få sig en hobby (for det er det) oven i sin baby, så får man immervæk også en masse gode ting med i baduljen.

For mig ? en type som ret let blir opslugt af min telefon, nyheder, blogs, podcasts og Tv-serier ? har det været vildt dejligt med en med en oldschool, håndarbejdshobby a la madlavning. Desuden har jeg lært en hel masse om vask, fysik, enzymer, materialer, pletfjerning og andre lavpraktiske husmorregler.

Så. Moralen er vist bare: 1. Man ikke skal tro på alt hvad man læser på blogs. 2. Når det er sagt så synes jeg at stofbleer er sjove og helt klart værd at give et skud:)

Hvis I vil mig noget, kan i finde mig nede i svedhytten med en guitar.

10. maj 2017 15 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
img_0853.jpg

– har vores yngste barn stadigvæk ikke noget navn. Men han hedder ikke Jan. Og heller ikke Johnny.

– er jeg blevet virkelig skrap til at enhåndsbetjene min iPhone.

– har HBO’s interface lige præcis til sæsonstart på Twin Peaks d. 21. maj, til at tage sig ret seriøst sammen.

– opdagede jeg Boozt-appen, en aften jeg følte mig ekstra overvægtig. Virkelig skidt for min grønne samvittighed. Hvornår blev det  let at shoppe?

– går det til gengæld overraskende godt med de der stofbleer.

– har jeg brugt alle vores børnepenge på voksenting i Plantorama og Ikea.

–  var jeg lige ved at skrive voksenlegetøj, men det klingede lidt forkert.

– blev jeg så befippet over Karolines seneste post på fabelagtige I Carried A Watermelon (og de medfølgende nye følgere) at jeg kom til at skrive et langt indlæg om fagforeninger. Undskyld.

– er det sgu en sælsom oplevelse at amme en nyfødt og en 1,5 årig (der samtidig skriger “mer” og “Reje!”) på samme tid.

– skinner solen udenfor. Og indenfor sidder jeg og sætter mine cd’er i alfabetisk rækkefølge. Ammehjerne vs Ida – 1:0.

3. maj 2017 6 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
giphy-2

I går var jeg alene hjemme, for første gang siden vi blev en familie på 4. Virkelig skitzofren oplevelse. Første halvdel af dagen var som rullet ind i een stor pastelfarvel camcam-printet barselboble. Sende storebror og mand afsted og så bare chille rundt med hjemmeprojekter, hjemmelavet latte og Peer Gynts Morgenstimmung på fuldt drøn for mit indre øre.

Nå. Men så skal man jo hente sit barn. Så tager den lille i strækvikle og går i raske skridt mod Kurts vuggestue med vores gigantiske tvillingebarnevogn. Turen hjem går faktisk fint nok og Kurt og jeg får os en ekstra dyb snak om fugle, kraner og biler. Leg i gården går også helt okay.

Klip til: Baby vågner og vil amme. Sådan nu. Kurt er på ingen måde færdig med sin trehjulede motorcykel. Det er koldt og sjatregner og jeg kaster et hurtigt blik på legehuset og tænker lige kort

Men. Måske er det alligevel her, jeg lige skal være den voksne, som ikke ammer i et legehus. Så jeg bestemmer at vi skal gå op på 4. sal. Med poser. Og baby. Og pissesur 1,5 årig i flyverdragt. Som laver sit nyeste move: The Flitsbue. Kombineret med skrig. Mens jeg slæber 1,5 årig, poser og baby i vikle messer jeg højt noget med pandekager og hindbærsyltetøj. Shit. Der. Er. Langt. Op. På. 4. Sal.

Han endte med at spise købepandekager kolde og direkte fra posen.

Nå, det var så Mandag. Tjek. Og hejhej. Vi ses om 1 år.

 

25. april 2017 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
img_0316.jpg

Påskeferien har med sine institutionslukkedage, givet os mulighed for lige at smage på livet med 2 børn med 2 forskellige behov. Pyh-to-the-ha!

Kurt på 19 måneder er for vildt i trodsalderen, og vi skal lige trække vejret, når han med dyb øjenkontakt og skæve smil hælder alverdens ting på gulvet eller laver flitsbuen, hvis man så meget som antyder en tandbørste-situation.

Heldigvis er han også en kæmpe fest, han er begyndt at snakke og sødhedsbarometeret svinger virkelig ud til hans fordel, når han sidder helt alene ude i køkkenet og skræller kartofler, trøster sin lillebror eller hver gang han andægtigt råbehvisker “REJE!”, når vi foreslår at sætte Onkel Reje på (hvilket sker forholdsvist tit).

Lidt over to ugers barsel er gået. Niklas har fri en uge til, og så er jeg alene med lille Jan. I løbet af de sidste uger har jeg kun grædt 2 gange, hvilket er en gevaldig forbedring i forhold til min sidste barsel, så derfor tænker jeg det er helt på sin plads, at give mit fortidsjeg et par visdomsord med på vejen.

7 ting jeg ville fortælle mig selv, hvis jeg kunne rejse tilbage i tiden til min første barsel

1. Det roder helt sindssygt at have børn. Væn dig til det. Selvom det er svært, så prøv at grin lige så hånligt af bunkerne, som de griner af dig. Sæt dig ned og drik et glas vin med din kæreste (undtagen om lørdagen hvor I rydder hardcore op og vasker gulv og alt det der, imens du hører lydbog – fx “Mesterlære” af Peter Bastian).

2. Tag tøjet af din baby og læg dig ind på sengen med ham i tide og utide. Pust ham på tæerne og kig på verdens mindste øreflipper og de fine dun på skuldrene. Lige om lidt er de væk.

3. Apropos ovenstående, så køb et ordentligt kamera og et par gode linser og tag rigtige billeder i sprødt, hvidt dagslys. Dem blir du glad for.

4. Mens jeg har skrevet det her, er mit køkken smadret fuldstændigt til igen. Det er så uendeligt meget nemmere at være kæk omkring pkt. 1 når man lige har ryddet op. Hvordan et køkken blir smadret på så kort tid er en gåde. Det køkken er seriøst kun pænt om natten.

5. Nogle gange står man ude i badet og græder fordi man ikke har vasket hår i 2 uger, og det føles som om at hver gang man gør noget for sin egen skyld, er der en der begynder at græde. Husk at det bare er følelser. De må godt være der. Og de går over.

6. Gør det du gerne vil, uanset hvad alle andre har af holdninger og historier. Hvad enten du drømmer om at prøve kræfter med stofbleer, vikler, babystimulastik (yes, det er et ord), en hjemmefødsel, at donere din brystmælk eller at opkalde dit barn efter Ernest Hemingway, så fyr den af. Det er din baby og din krop og du bestemmer.

7. Når barnet sover til middag, så skal du kun sove hvis du har lyst. Hvis du hellere vil læse avis eller Eurowoman og lave en kop kaffe fra bunden, farve øjenbryn eller stå som frosset i et vindstød og stirre apatisk ned i dit facebookfeed, så gør bare det. Når det kommer til det der med søvn, er du alligevel screwed.

??

16. april 2017 3 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest