Category

Familieliv

… At ryge en (halv!) cigaret på sin altan. Klokken 22.45 til lyden af fyrværkeri på Christianshavn og en knirkende baby i den slyngevugge, jeg ellers have forsvoret at tage i brug. Og imens drak man verdens tyndeste gin&tonic og stod der i sine bare tæer, næsten uden at fryse.

Det må man godt, når man lige har været til lagersalg i Ringsted med en nyfødt. Og så en tur i Tivoli. Og så fik man bakset en 3 personers sofa op på 4. sal. I ulvetimen. Med trætte børn, lunken cola og fiskefrikadeller ud over det hele.

Og nu sidder vi her og kæmper med søvnen, i verdens uden tvivl mest perfekte sofa.

6. maj 2017 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

– Okay, vi skal bare lige have den der smarte vasketøjsspand. Og en taburet. Og måske en plante. 

– Vi kommer ikke til at bruge over 1000 kr. 

– Det lyserøde ryatæppe vil klart klæde vores hjem. 

– Der er sikkert ikke mikroplast i den her. 

– Så tynd er ad lib sodavanden da heller ikke. 

– Køber lige de her 3 plastspande, så vi for alvor kan komme i gang med at affaldssortere. 

– Køber lige det her ispindesæt, så vi kan komme i gang med at lave hjemmelavede veganske frugtsmoothieispinde. 

– Man kan aldrig få for meget opbevaring (Jo, man kan). 

– Vi kan altid bare komme tilbage og bytte den, hvis det ikke lige er noget alligevel. 

-Vi er jo medlem af IKEA Family. Så vi sparer faktisk penge. 

Vi skulle bare have en vasketøjskurv
21. april 2017 7 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

For en uge siden lå jeg med et lille spritnyt menneske i armene. Jeg fik den hjemmefødsel, jeg havde håbet på, og som dagene er gået (og smerterne har opløst sig i lyserøde tåger), jo mere taknemmelig er jeg blevet for den oplevelse.

Her er den.

(inkl. dirty details, kvalmelykke og billeder, så pas lige på)

Min fødselsberetning

Fredag d. 31.03.2017

Kl. 5.00. Det er en uge siden jeg troede jeg skulle føde, og siden da er jeg vågnet ret tidligt. Jeg henter Kurt over i vores seng og mens han og Niklas sover videre, ligger jeg og skriver et plat blogindlæg om at tisse i bukserne.

Kl. 5.30. Pludselig mærker jeg et lille, indre *plup*. Jeg tænker at det var et virkelig mærkeligt spark og griner lidt af min lille lejer.

Da jeg rejser mig, kan jeg godt mærke at noget føles anderledes. Så vågner Kurt og vil amme. Imens vi ligger i sengen siger jeg til Niklas, at jeg tror vandet er gået.

Kl. 6.00. Med samme lidt hyggelige vantro, som til min sidste fødsel, får vi ringet til min søster, som skal være med til fødslen, og min mor, som skal passe Kurt. Vi ringer også til fødegangen. Der er vagtskifte, så Jordemoderen kan være her ca. 7.30.

Kl. 7.00. Veerne er gået i gang og jeg må ringe til min søster igen og sige at det altså nok er nu. Hun skal lige amme sin 4 mrd gamle datter færdig. Imens tager jeg et klyx og et lynbad. Jeg får også tændt for et kamera. Jeg har nemlig besluttet mig for at fødslen skal filmes. Bare så jeg – rent hypotetisk – har mulighed for at kunne genopleve løjerne en dag. (Her en uge efter, får jeg nerver på, bare ved at se thumbnailen, såååh… Jeg giver det lige et par år).

Min mor er ankommet og aer mig på ryggen inden hun overtager Kurt. Niklas pumper fødekarret op og begynder at dække af. Alle skal lige skal finde hoved og hale i situationen ? jeg er vidst den eneste som ikke pludselig er lidt i tvivl om hvad det egentlig er, jeg skal. Jeg ligger mig ind på alle 4 i sofaen og tager veerne. Pludselig står min søster med overtøj på og holder mig på lænden.

Kl. 7.30. Jordemoderen ankommer. Hun har en studerende med. Det havde vi ellers specifikt frabedt os. Great. Selv midt i en fødsel er jeg verdens mest konfliktsky menneske og den studerende får lov til at blive. Sådan der.

Vi går ind i stuen og snakker lidt imens veerne tager til. Kurt har stadigvæk ikke fået tøj på, og vi beslutter os for at han ikke skal sendes ud af døren nu. Der sker lidt rigeligt, han er en smule pjevset, og jeg har ikke lyst til at sende ham i vuggestue, når det sidste han har set derhjemme er et cirkus med mig der sidder og pruster i en hoppeborg med to fremmede i hvide bukser. Jeg siger til ham at nu skal mor altså lige føde en baby. Hvis bare han kan sidde i køkkenet med sin mormor og læse i hval-bogen, så går det hele nok.

Kl. 8.00. Jeg kommer op i fødekarret og det er så dejligt. Seriøst. DET-ER-SÅ-DEJLIGT! Om jeg så kun havde fået 2 minutter i karret, ville det være al besværet værd. De bløde kanter gør at jeg vitterligt føler mig vægtløs og det eneste minus er at jeg har ret meget angst over at komme til at skide i vandet (det gjorde jeg ikke). På grund af det varme vand og ? nå ja, så den detalje med veerne ? havde jeg det ret varmt, så de kolde klude min kæreste holder på min pande er et kæmpe hit.

hjemmefødsel

Kl. 8.15. Veerne stilner af og jeg nyder de lange pauser imellem dem. Måske lidt for meget. Jeg falder nærmest ind i en trance og den trance fortæller mig, at nu skal vi høre Sanne Salomonsen (det er jo ikke mig der laver reglerne). Min søster er bare tryghed. Hun sætter ‘In A New York Minute’ på, og så er jeg pludselig 14 år og ligger hjemme i vores gamle lejlighed i Helsingør.

Egentlig havde jeg bedt om at Jordemoderen kun skulle være til need-to-have-situationer, så jeg synes der er lidt for meget snak, om at jeg bare skal gå med min krop. Jeg har lyst til at sige, at det er lidt svært når du hele tiden snakker, men kan ikke overskue at åbne munden. Og måske gør det mig i virkeligheden roligere end jeg vil indrømme, at der sidder en og hepper på mig.

Jeg ved ikke om det er vandet, at være hjemme eller det faktum at storebror banede vejen for 18 mrd siden, men det er meget nemmere at gå uforceret med presseveerne. Det føles som bølger der kommer rullende og hvis der er pres i, så presser jeg med, og ellers så venter jeg på den næste.

hjemmefødsel

8.30. Jeg bliver opfordret til at tage hånden ned og mærke hovedet, som er out-of-this-world blødt. Efter ca. 15 minutters presseveer kommer det endelig ud, og jordemoderen fjerner en navlestreng som har viklet sig rundt om halsen.

8.54. I næste ve, får jeg lov til selv at forløse min baby og hive den op på mit bryst. Og det øjeblik der. At få lov til at føde en baby (næsten) helt selv. Det er altså magisk. Dér kan man alt.

Vi bliver liggende i karret og Kurt kommer ind og siger hej fra Niklas’ arm. Han er så sød og lidt stille. Vi ser kønnet inden jeg kommer op af vandet og føder moderkagen på vores sofa. Her får jeg de vildeste efterveer, og ligger og gisper, mens jeg ligger min baby til brystet. Fy-for-fucking-pokker. Av! I mellemtiden er Kurt blevet helt kulret og glad og siger “baby baby baby”, giver den lille sut og hat på. Når man spørger ham “hvad sagde mor da babyen skulle ud?” så spærrer han øjnene helt op, former hænderne til kløer og siger “grwaaaw!”

Kl. 10.15. Kurt og min mor er gået på legeplads og min søster er taget hjem. Med ét har roen sænket sig og jeg klipper navlesnoren, som det sidste, inden de to jordemødre pakker sammen.

Så ligger jeg mig ind i vores seng og falder i søvn med den lille på mit bryst. Imens ordner Niklas lige hele lejligheden(!) Og efter et par timer kravler vi alle tre ud på altanen og drikker en øl i forårsolen. Helt ømme, overvældede, trætte og lykkelige.

hjemmefødsel

Ps. Det blev en dreng:)

7. april 2017 4 comments
1 Facebook Twitter Google + Pinterest

I Torsdags tog jeg min kæreste på date. Vi var lidt udfordret på gå-afstand, penge og min generelle fantasiløshed, men det endte, helt ærligt, med at blive ret godt. Ida vs max date pres 1:0! Om cirka en uge har vi 2 børn under 2 år, så det var ligesom nu eller aldrig…

Så. Hvis man skal på date og har ca. 2000 kroner (neeej, det har man aldrig, men det har man jo lidt alligevel – Og det er billigere og sjovere end parterapi), er her en genial måde at bruge dem på:

1 – Start med at spise brunch! Og få samtidig flashback til 2001 og bugt med et af de Bellevuegavekort som har ligget på dit natbord i 2,5 år. Vi fik indisk brunch på Café Munk og det var faktisk nogenlunde okay. Mens vi spiste, fik Niklas lov til at vælge mellem biograf eller at se kronjuvelerne. Han valgte – surprise – biografen.

2 – Gå i Dagmar og græd gennem hele Lion

3 – Kom til hægterne ved at dele en stor fadøl på Gammel Torv i spæd, fin forårssol

4 – Tag i Samadhi Spa og få 2 timer med massage, boblebad, chokoladefondue, bodyscrub og et glas bobler for 1500 kr. (de har tilbud hele marts). Hvis man er til pink lys og buddhafigurer, så er det her sted fantastisk. Og virkelig sød betjening.

5 – Tag på Karma Sushi og del en Douglas menu og opdag at klokken er blevet 21.00. Whaaat…

6 – Gå hjem, kram, spis pandekager og fald i søvn til Gift Ved Første Blik

 

Et voila! Det er hverken fancy, moderne eller new nordic, men det er virkelig tres romantic!

(2 sekunder senere, hoppede nogen ombord og oversvømmede hele Samadhi Spa)

20. marts 2017 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Lige siden jeg var lille har jeg tænkt at der var ligestilling i Danmark. Men så blev jeg mor. (Åh, shit det lyder allerede klicéagtigt..) Jeg ved godt at ingen historier er ens, men ofte finder jeg ud af – når jeg deler lidt ud af mine egne – at jeg ikke er så alene som jeg går og tror. Så nu kommer der altså lige lidt arbejdsløs-og-gravid-galde. Hvis du ikke orker, så er det mere end forståeligt. Bare spring over og hav en dejlig dag.

Er vi altid lige lige?

For fire år siden havde jeg et fuldtidsjob i Kolding som jeg var glad for. Så mødte jeg min kæreste og efter et par måneders daglig pendlen mellem Amager-Kolding (don’t do it), blev jeg overbevist om at det da ikke kunne være så svært, at finde et job i København. Det lykkedes mig ikke at blive fastansat, men jeg lavede små og store designprojekter på freelancebasis og tjente okay som model, mens jeg ledte efter fuldtidsstillinger.

Efter to år blev jeg gravid.

Mens jeg gik hjemme med en lille baby og et kæmpebind og prøvede at være ét med min krop/sofa/barn, gik min kæreste på arbejde, blev fastansat og indbetalte pension. Efter tre måneders barsel sendte jeg en ansøgning til mit drømmejob. Jobbet fik jeg ikke, men jeg blev – ud af 180 ansøgere I might add – tilbudt en betalt praktik hos virksomheden. Imens min kæreste var på barsel, arbejdede jeg fuldtid til en symbolsk løn og søgte faste stillinger om aftenen. Og pludselig fik jeg sgu et job! Jeg var seriøst ved at tisse i bukserne af begejstring: Et spændende, ægte job, uden udløbsdato. Desværre var jeg åbenbart i mellemtiden blevet gravid igen. Aldrig har jeg følt mig slået hjem i Ludo, som da jeg opdagede de to streger. Og fyldt af dårlig samvittighed. Først overfor mit nye arbejde over at være gravid. Og så over at have dårlig samvittighed over at være gravid, når nu samfund og politikere skriger på nye borgere ? Did otte år med Pernille Rosenkrantz-Theil i Mads og Monopolet teach me nothing?

Men mest af alt dårlig samvittighed overfor mit nye arbejde. Så da direktøren, efter jeg på min første arbejdsdag krøb til bekendelse, sagde at det var helt okay, takkede jeg ham ? Tak! Og undskyld!

10 dage senere blev jeg fyret.

Jeg vil ikke gå i detaljer. Jeg prøver på ikke at være bitter. Jeg ku jo også bare have passet bedre på, ikke? Og i det hele taget vente med at sætte børn i verden, før jeg havde fundet et fast job. Så skal man bare lige lære at bortfiltrere kommentarerne om at uret tikker og hvor meget bedre det var dengang i gamle dage, da vi alle sammen fik børn som 17-årige og ingen var arbejdsløse..

Slået hjem

Min 85-årige farmor har ikke antydningen af dårlig samvittighed over at hun gik hjemme med min far og faster til de startede i skole. Det var jo bare lige sølle 7 år. Og det gjorde alle dengang i 60’erne. Well… Jeg er vokset op med at vi allesammen er lige, og derfor både kan, vil og bør vi arbejde lige meget i alle livsfaser, uanset hvad. Plukkeveer, stress og lønforskel til trods.

Det er nok bare mig der var så naiv at tro, at jeg kunne det samme som min kæreste: Stifte karriere og familie samtidig. Men nu, 2 år, 50+ ansøgninger, 2 praktikker og 4 freelanceprojekter senere, må jeg indse at jeg ikke kan. Jeg føler mig i sandhed slået hjem. Så nu har jeg meldt mig ind i en masse netværk for ambitiøse, hjemmegående, karrierefolk. Desværre er jeg også bare blevet mere og mere sikker på at jeg ikke er den ambitiøse, hjemmearbejdende type. Selvom det er hårdt at gå på arbejde hver dag, så vil jeg virkelig gerne prøve at være på en arbejdsplads med det jeg har uddannet mig 5 år for at blive: Servicedesigner. Og den sidste måneds tid, hvor jeg har lavet praktikprojekt for Alm. Brand, er jeg kommet i tanke om, at jeg både synes det er virkelig sjovt, og at jeg endda er ret god til det.

Så. Hvad nu? Måske skal jeg starte med at snuppe en tudekiks (undskyld, jeg mente selvfølgelig en tuc kiks. Nej vent. En trillion tuc kiks!), ringe til min bankrådgiver og så ellers nyde min statsfinancierede barsel (som jeg forøvrigt føler mig enormt taknemmelig for – sådan ægte). Noget siger mig at det ville både min kæreste og min farmor have gjort. 

Ikke så meget pis. Mindre dårlig samvittighed, mindre sammenligning med alle de succesfulde, ambitiøse karrieredamer i mit feed, og mindre forventninger til hvor meget jeg skal kunne på én gang.
Glædelig kampdag! Uanset hvad du kæmper med.

Ida

8. marts 2017 7 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

I dag da jeg var færdig med de sidste brugerstudier på Fyn, fik jeg et lift til Rudkøbing og tog færgen over til min farmor på Strynø.

Vi har spist ærtesuppe med flødeskum og drukket cremant og nu er der blevet stille og mørkt her på gården. Hvis vi lige kunne lege at jeg var 9 år, bare for en enkelt weekend, ville det sådan set passe mig rigtig fint – Så indtil på søndag kører jeg nok enten rundt på en havetraktor eller sover. Og helt ærligt, glæder jeg mig til at holde lidt fri fra alt det derhjemme (deriblandt mit lillebitte, store, dejlige barn) inden jeg om bare en enkelt uge, går på barsel igen.


Kh
Hvalen Hvalborg

25. februar 2017 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Min kæreste er lige taget på drengetur til Stockholm og jeg sidder i min sofa med plukkeveer og et hjemmebarn der endelig sover til middag. Der gik lige præcis to timer fra jeg besluttede mig for at Kurt og mig skulle have en hygge-hjemme-dag, til at jeg fortrød. Vi HAR nemlig hygget os så helt utrolig meget de sidste par dage. Bagt rugbrød, danset, haft det ægte sjovt og nu er der ligesom ikke mere hygge tilbage, og jeg kan ikke sidde mere i det legekøkken. Lige før gemte jeg mig for ham inde i stuen ? Giver det mange point at lege gemmeleg, i håbet om at barnet er 10 (fredfyldte) minutter om at finde en? Heldigvis kommer min mor og søster snart forbi, og SÅ skal vi fandme hygge os…

Forøvrigt flygter mit ammehår nu officielt fra mit face. I alle retninger. Hårkur, kokosolie, hovedbundsmassage ? INTET bider på de hormonelle krøller. Seriøst. Hvad stiller man op?

Best regards

Simba

 

 

3. februar 2017 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Når man helt uden at opdage det, ender med at fejre sin første måned som mand og kone med at spise frokost i en pølsevogn, gå i netto på vej hjem, tømme grøntsagskuffen ud på en tærtebund, se Arvingerne (er ikke helt overbevist, men vil så gerne elske det ligesom dengang i 1. sæson) og spise flødeboller i sofaen mens man ser 21 Søndag.

Har man så bestået Hr. og Fru Danmark testen?

15. januar 2017 2 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest