Category

Det (mor)somme liv

Min 2,5 årige søn skriger, kradser, slår og kalder på sin far hver gang jeg er alene i samme rum med ham. “Nul putte” er so last christmas. Hos os er det “FAR putte”. Oooog det er jo bare en helt igennem kanon følelse (sense the irony?) Så i dag hackede jeg putningen. Fordi det er dér han er for træt til at slå og for sød til at putte (fordi han ved, at han så kan blive oppe længere – lille, kloge skid). Han prøver virkelig (altså virkelig!) grænser for tiden, og så har han fået mellemørebetændelse. Og jeg savner ham faktisk rigtig meget. Så vi læste bog (“Mustafas Kiosk” – stort hit for tiden). Og det var hyggeligt! Virkelig. Vi grinede og puttede og var frække og det har vi trængt til, mig og min lille, store, ..mest lille Kurt.

12. december 2017 1 comment
1 Facebook Twitter Google + Pinterest

Jeg fornemmer at de næste mange tekster her på min lille webmatrikel bliver “jeg sidder lige og ammer en sovende Otto”-tekster, for det er vitterligt det eneste tidspunkt, jeg har tid til at skrive.

Sikke en weekend! Min Fredag – og første dag på nyt arbejde efter 8 måneders barsel – var god, hæsblæsende, mild, høflig, spændende og overvældende. Om eftermiddagen kom jeg hjem helt glad og i fejre-humør. Men så havde jeg børn. Og fejring blev til havregrød, børne-kaos og en 2-timers putteseance. Elskede da Niklas skrev “Champagne og sushi bagefter?” da vi var ved at være igennem. Øh, ja tak.

Lørdag kørte jeg med begge børn op til min mormors 82 års fødselsdag. Hun er lige pludselig blevet gammel, så det er vigtigt at fejre. Dagen forsvandt mellem hænderne på mig og pludselig var klokken blevet 23 og jeg stod og hakkede champignoner og strøg tøj.

I dag – Søndag – blev mit lille stykke himmelblå aka søde, glade Otto døbt. I det samme blå hjemmestrikkede matrossæt som Kurt blev døbt i for 1,5 år siden. Hele dagen var så fin og lige som jeg havde håbet. Efter dåben holdt vi julestue og fik vores gæster til at pynte op for os. Genialt; Nu har vi både juletræ, grandekorationer og dinosaurus/briotog-landskab.

Jeg sidder og ser Love Actually og er så mæt af æbleskiver, gløgg og samvær, at jeg slet ikke kan forstå at det kun er d. 3. dec. Der er en mand der sover på mit skød og Mr. Bean pakker julegaver ind i kanelstænger og lavendel. Det må være mit cue. Sengetid. Godnat.

3. december 2017 5 comments
1 Facebook Twitter Google + Pinterest

Jeg ligger og ammer Otto i søvn (…) og tænker på at det her meget muligt var den sidste barselsdag i mit liv (Yes. Der er virkelig fuld drama for tiden – jeg er et par tunge guldøreringe og 5 mio dollars fra at være Hope fra Horton Sagaen)

Man kan jo ikke nå det hele på 8 mrd. Så her kommer

“Fx nåede jeg ikke at”-listen

– komme til tandlægen

– få reddet alle mine billeder ud af min druknede macbook

– slippe af med min ligtorn. Hold. Nu. Kæft. Den er en kælling sådan en.

– få taget et familieportræt af os alle 4.

– tabe alle mine knap 30 graviditetskilo

– forstå hvordan tid kan gå så langsomt og så hurtigt på samme tid

– få malet vores trappedør og vores paneler

– se dårlige serier hele dagen

– forstå min babys såkaldte “rytme”

– lære at gå i seng til ordentlig tid

NU skal jeg sove! Jeg har lige tabt telefonen ned i hovedet på mig selv tre gange.. Der ligger rigtigt tøj klar ude på stolen, jeg har pakket brystpumpe og læbepomade og uret er sat. Jeg bliver nok ikke mere klar. Og jeg glæder mig helt vildt.

Bye bye barsel. Tak. Snøft. Hurra.

30. november 2017 1 comment
1 Facebook Twitter Google + Pinterest

Det der med at man ikke skal give sine børn for mange valgmuligheder? Ja ..nej. Det bruger vi ikke hjemme hos os.

Spørgsmålet var om man ville have kakao eller juice til sin havregrød (fordi Mandag). Og så dryssede de rygradsløse curlingtyper selvfølgelig Oboy i appelsinjuicen, så Mandag lige kunne pisse i lære. Det virkede.

27. november 2017 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

I morges var som de fleste morgener for tiden. Vi vågner sent – først klokken 8.00 – Niklas laver morgenmad mens jeg putter med to børn og tager mig sammen til at stå op. De er jo skidesøde sådan fire små varme tykke ben, som putter sig ind til mig under dynen. 1-2-3 – OP!

Niklas kører Kurt i vuggestue, mens jeg triller Otto ned til min opturs mødregruppe som står på Holbergsgade som de gør hver Torsdag. Så triller vi over til babysalmesang, og mødes med min søster og datter som holder fridag. Er altid ved at tude når der blir spillet Vem Kan Segla på et flygel fuldstændig beklædt med småbitte sprællende babyben. Hold nu kæft det er sødt. Så holder vi mødregruppe og spiser christianshavnerkage, inden jeg løber hjem. Her råber jeg af Niklas at han skal sætte vand over, imens jeg samler 10 kilo vasketøj op med fødderne og stress-smider en pose kanelgifler i en skål. Fordi nu får vi besøg af en ægte præst. Og så skal vi fandme hygge og være afslappede. #sylteogbage

Billedresultat for lizzie den eneste ene

Efter en snak med præsten som skal døbe Otto, ræser jeg på min kærestes cykel kl. 15.00 op til vuggestuen og en Kurt som danser rundt i cirkler med strutskørt mens de hører skuffesang. Han får så meget i den vuggestue, som jeg ikke ville kunne give ham derhjemme. Det er SÅ hyggeligt kun at have et enkelt barn siddende der foran på cyklen på hjemturen. Vi kunne jo snakke og pege på statuer og alt muligt! Måske forstår jeg godt, hvorfor Kurt foretrækker sin fars selskab for tiden – Det er 200 gange nemmere nok at imponere en 2-årig med lol og nærvær, når man har ham for sig selv.

Hele eftermiddagen har vi besøg af min moster og min 5-årige grandniece, der har pegasus og en paw patrol med som sidekicks. De har da lige taget ingredienser med til varm æblekage og is < indsæt en million hjertesmileyer > og bagefter, spiser vi risengrød.

Klokken 19 begynder vi vores nye, ret velfungerende psyk-børnene-ned-i-gear-rutine som først og fremmest består i at sætte Søs Fengers fine vuggeviser på, dæmpe belysningen og messe SHHHH imens Kurts puls lige så langsomt falder til noget jeg vil sammenligne med en rask tølt.

Jeg masserer Otto lidt og leger “hotdog” med Kurt, som er sådan en hjemmelavet leg, hvor jeg får ham til at ligge helt stille (fordi han er pølsen, ik?) og så putter jeg ham ellers ind i et tæppe (altså, brødet) og siger alle hans kropsdele, mens jeg putter dem. Og så klasker vi ellers remoulade og ristede løg og syltede agurker på ham og han elsker den leg. Så slapper han lidt af og ved at han snart skal sove. Vi har haft så meget putte-krise det sidste halve år, så det er helt fantastisk at det er ved at vende.

Da begge børn sover lister jeg mig ud på altanen med en pale ale og står og er træt og glad, mens Niklas ser en overdrevet voldelig serie. Ellers tak.

Og godnat.

23. november 2017 4 comments
4 Facebook Twitter Google + Pinterest

Jeg kan ikke sove for tiden. Hver gang mørket falder på, tager min hjerne lige 10 Jägerbombs og går a-mok i skallen på mig. Ikke på sådan en gad-vide-hvad-jeg-skal-have-til-morgenmad-måde, men mere på gad-vide-hvad-der-kommer-til-at-stå-på-min-gravsten-måden. I nat stod der f.eks.:

Ida Burchardi

1985-2075

Det Var Bare En Fase

Da klokken blev 2 blev jeg nødt til at gå ind på sofaen og læse mig selv i søvn i ‘Erindring om Kærligheden’. Kan ikke forklare hvad der foregår i kraniet på mig – Men ofte har jeg følelsen af at være passager på et meget hormonelt ammehjernekrydstogt.

Man GIVER liv, ik? To liv på to år! Det er nok det mest livsbekræftende i verden, at skabe det selv. Og jeg har faktisk aldrig været gladere. Så hvad sker der lige for dødstankerne? Måske er det fordi jeg heller aldrig har været trættere. Eller været så meget i nuet som hvert eneste øjeblik de sidste 2 år. Måske er det for at udligne det livsstykke af et Eckhart Tolle show jeg kører om dagen, at perspektivet udvider sig så åndssvagt meget om natten. Jeg tænker seriøst i 500 år’s time slots. Tænker på hvor lille bitte et nip af universets tidslinje jeg har fået lov til at leve og være i. Tænker på hvor heldig jeg er at være her og hvad det er for et aftryk jeg gerne vil efterlade. Hvad jeg håber at blive husket for…. Aaaalt det shit kører rundt og rundt og rundt i ukonstruktive cirkler. Som om min hjerne er gået en lille smule i stykker. Er det det i virkeligheden bare det som hedder ammehjerne?

før jeg blev gravid

mens jeg var gravid

efter jeg fik børn

Hovedet er ligesom det eneste sted som er forblevet mit. Det er som om – Og det her siger jeg med kæmpe kærlighed – at mens der bliver hevet og slidt i min krop, så er der bare ikke den helt store efterspørgsel på det der foregår mellem ørene.

Og så går det åbenbart bare hardcore i selvsving deroppe. I røg og brand.

Det er nok meget godt, min barsel snart slutter.

17. november 2017 10 comments
1 Facebook Twitter Google + Pinterest

Mit eget barn var simpelthen ikke særlig sjovt i denne uge, men det var min venindes. Så det er altså Vera fra Århus der er denne uges vise lollert.

Det er meget sandsynligt at det bare er mig, der i min manglende sociale omgang med andre voksne, synes det her er sjovt. I så fald, undskyld.

Men stadigvæk. Helt seriøst. Børn for president.

15. november 2017 2 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Har lige fundet et par småbørnshacks, jeg vil dele med jer:

1. VASKE HÅR MED BABY: Hvis man skal i bad og babyen er vågen og vil med, og man simpelthen også skal have vasket det hår (I know, sindssygt scenarie), så kan man gøre sådan her: Smid tøjet. Også på din baby (undtagen bleen som skal blive siddende på). Læg babyen på badeværelsesgulvet så langt fra brusekabinen som muligt med et stykke legetøj. Gå i bad og start med at vaske dit hår og skyl shampooen ud. På den tid har babyen måske/måske ikke fået møvet sig hen til brusekabinen. Men det er faktisk okay. For det varme vand har varmet fliserne op, så det er overraskende lunt. Så babyen kan godt ligge der på maven inde under bruseren og chille lidt (nejnej, du skal selvfølgelig ikke drukne dit barn. Jeg var bare personligt overrasket over hvor underholdt Otto blev af det lune vand der smådryppede ned over ham). Når så du er færdig med sæbe og halløj, så tag dit barn op på armen. Her må jeg i en indskudt sætning indrømme at jeg flere gange har været ved at – ja, nu siger jeg det ligeud – tabe mit barn når han ikke har ble på, fordi sådan en våd babynumse simpelthen er underligt glat. Men en ble er helt genial! Det er et lille rug’t tissesæde, så babyen kan hygge og være underholdt og IKKE blive tabt. OG man fik selv vasket hår og alle er lykkelige og rene.

2. HUSKE NAVNE I VUGGESTUEN NU OG FOREVER: Vuggestuens navne. Hvordan husker folk dem? Nåmen værsågod: Tag gruppebilledet (yes, det første halve år, indtil dét skal tages, er du screwed, men heldigvis også lovligt undskyldt – Bare sig du har ammehjerne). Okay. Du skal bruge gruppebilledet, en kuglepen og et vindue med dagslys. Tag gruppebilledet og vend det om. Tag så en tør kuglepen, hold billedet op ad ruden så du har bagsiden vendt mod dig. Tegn nu helt let omridset af alle personer – både voksne og børn. Så skriver du alle navnene (du kan huske) på og fylder langsomt ud efterhånden som du kommer i tanke om dem. Skriv også lige stuenavn og årstal på. Sæt evt et hjerte ud for den bedste ven. Vupti, er du både på fornavn med de andre børn OG den slags person som har lavet et analogt hygge-minde til dit barn.

Selvtak.

PS. Jeg er forøvrigt på Instagram. Og nogle gange er jeg sjov i mine stories. Jeg griner i hvert fald tit af mig selv. Jeg hedder @idaburchardi hvis man har lyst til at følge med <3

PPS. Andre hacks modtages selvfølgelig med kyshånd enten her i kommentarsporet eller i en privat besked.

15. november 2017 2 comments
4 Facebook Twitter Google + Pinterest