Category

Hurra

Det er faktisk ret præcist et år siden at Otto begyndte at vokse inde i mig. Så når jeg går fra ham, her om lidt, er det første gang i et år, vi skal være væk fra hinanden. Piv. 

Han har jo både sin mormor og morfar til at passe på sig. Og jeg har malket ud i 2 mrd, købt jordbærtærte og sat kaffe over til babysitterne. Skrevet 2 tætskrevne A4-sider om hvordan min baby fungerer. Så det går jo. Jo, det gør!

Og så har jeg lige fikset vejrudsigten, lavet en dagsorden og købt øl og chips til turen. 

Nu mangler jeg bare, at finde en mudderpøl jeg kan rulle mig i:)

30. June 2017 4 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Det har stået lidt stille med skriveriet de sidste par dage. Det er simpelthen fordi jeg lige er faret vild ovre i WordPress.

Jeg er nemlig ved at flytte bloggen fra gode -men også særdeles gamle- Blogspot (yes, I know. Det tog kun 7 år ? men de ville så gerne have, at jeg blev lidt længere) Og det med at få tingene som jeg vil have det, tager altså lige lidt længere tid end jeg havde troet.

Den her blog har altid fulgt mig som en temmelig direkte repræsentation af hvor jeg var i livet. Det er måske derfor den er så skitzo…

Da jeg startede den i 2010, gik jeg på designskolen og manglede en process blog, hvor jeg kunne dele mine selvhøjtidelige studietanker om design. Så kom den til at handle om bæredygtigt forbrug og modelrettigheder.

Og nu er bloggen så landet, sammen med mig, her på 4. sal uden elevator, midt i voksenlivets spæde suppedas: Der hvor man seriøst begynder at overveje, at gøre noget ved sin pensionsopsparing, pludselig skal huske 2 personnumre udenad når man ringer til lægen, og hvor man næsten synes at man har fri, når man tager opvasketjansen om aftenen og lukker døren til køkkenet og hører Lemonade, mens man ligger på alle fire og prøver at gnubbe indtørret leverpostej af en Tripp Trapp stol. Det er også der, hvor man endnu ikke har fundet sit drømmejob, men stadigvæk arbejder hist og pist, og man drømmer enten om en fast stilling, eller et genialt selvstændigt liv, med masser af kunder der strømmer til.

Og man tager til jobsamtale med sin 8 mrd’s babybule skruet ned i et pencilskirt og prøver at fyre jokes af om at de får 2 for 1, og ingen griner. Dér. Der er jeg. Lige midt i en rodebutik af et liv. Og der er bloggen også.

Det med livet får jeg nok ikke styr på lige foreløbig, men lige om lidt så er her i hvert fald flot og pænt, det lover jeg.

Till then.

Titusinde babyspark og nu 32-årige flyverkram

Ida

27. January 2017 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

(Beklager hvis formateringen er lidt fucked – indlægget er skrevet fra min telefon)

Der er ingen ord for hvor forfærdeligt det er når flygtninge dør på deres vej hertil.

Anne Deppe har en blog (http://deppeandthelostsock.com) som jeg, i min begyndende barselsboble, startede med at følge i sidste uge. Den sidste (alt for lange) tid har jeg desværre været alt andet end proaktiv, når det kommer til at tage livtag med verdens store udfordringer. Anne har lige mindet om, hvor kort afstanden fra tanke til handling er, og hvor hurtigt “jeg” kan blive til “vi”, hvis man har mod og overskud til tage et målrettet initiativ.
Her er en kopi af hendes opfordring – den er så vigtig. Men hop hellere over og deltag her: http://deppeandthelostsock.com/blog/2015/08/29/loerdagsupdate-og-vigtig-info-projekt-container-til-lesbos

“Lørdagsupdate og VIGTIG info “Projekt container til Lesbos”
Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte denne update. Jeg har lige set billeder af døde børn der flyder rundt i vandet nede på Lesbos (se dem her, men jeg advarer, det er VOLDSOMT STÆRKE billeder! – hvordan kan vores politikere være så fucking ignorante?). Jeg sidder her med snot og tårer i øjnene.
Samtidig har jeg i dag oplevet næstekærlighed i en sådan grad, at jeg slet ikke kan rumme det i mit hjerte. Richie, Emma Jo og jeg tog ind til Anne’s butik på Vesterbrogade 161 for at aflevere det tøj vi havde samlet sammen, og jeg var grædefærdig da jeg kom derind. Udover at Anne havde fået fyldt begge kælderrum op, stod der et BJERG af tøj ude foran hendes butik, og biler, cykler og gående strømmede til. Folk stoppede op og tog billeder, det var vanvittigt og fantastisk på samme tid.
Jeg må indrømme at jeg tænkte “hvad FANDEN gør vi nu?”… og så begyndte jeg at ringe til nogle af alle de kontakter jeg har fået fra alle jer. 10 minutter senere fik vi stillet en P-kælder til rådighed på Sejrøgade8 på Østerbro. Vi fik omdirigeret trafikken, og nu er Sejrøgade også snart fyldt op (men der er stadig god plads). Tusind tak til alle der har stillet sig til rådighed i hele landet i dag, jeg har ingen ord!!!!
Så herunder er de informationer der er vigtige nu, og som vi vil bede dig dele i alle grupper på FB (venligboernes grupper osv), så vi kan få informationen ud HURTIGT.

INDSAMLINGEN!

Nu skal du bare høre. Din 10 eller dine 4000 eller dine 18 kroner (hvad du end har doneret), har nu resulteret i at vi har samlet 150.000 sammen de sidste 24 timer (+50.000 på det andet telefonnummer, så vi er oppe på 200.000!!!). Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, andet end af hjertet tak! Det er så vildt så vildt så vildt!
Det betyder så samtidig at vi har nået beløbsgrænsen på Mikkels Mobile Pay (den udfordring havde vi ikke lige set komme), og vi kan ikke modtage flere mobile pay donationer. Derfor fortsætter vi på Gry’s allerede igangværende indsamling, og nummeret er 60 53 71 95 (Karina Helsted Moe), og det nummer du finder på FB-Gruppen HJÆLP TIL BÅDFLYGTNINGE PÅ LESBOS. Hvis nogen kan lave en instagram-venlig version af denne info, så send den til min på anne@annedeppe.co, så smider jeg den på Instagram med hashtagget #hjælplesbosnu

INDSAMLINGSSTEDER TIL TØJ/SKO/BAMSER/SOVEPOSER

Vi har oprettet et event til al information vedr indsamling af tøj her, der er vigtig information, læs HER
DEADLINE FOR TØJ-INDLEVERING TIRSDAG D. 1. sept. kl. 18.00
Inviter og del endelig begivenheden 
AFLEVERINGSSTEDER:
– FREDERIKSBERG
Annes butik “The little Things” Vesterbrogade 161, 1800 Frederiksberg. Tidsrum: 10-17
Kontaktperson Anne Bach tlf. 28447166

– ØSTERBRO
Sejrøgade 8, 2100 Østerbro
KUN søndag d. 30. aug. kl. 10 – 17 – herefter LUKKER VI SEJRØGADE VIGTIGT
Kontaktperson: Bitten Brenøe 40727231
– HUNDESTED
Dyssekilde yogacenter
Torupvejen 98, 3390 Hundested
Karina Helsted Moe
– GLOSTRUP – Vores hovedlager
Læhegnet 75, 2620 Albertslund. Tidsrum: 10-20.
Kontaktperson: Tanne Rosamunde tlf. 27510500
HVAD ER DER BRUG FOR?

FLYGTNINGENE PÅ LESBOS har brug for specifikke ting som::
– Sneakers, gym shoes for men, women and children (all sizes) HØJ PRIORITET
– Jogging trousers
– Briefs/underwear for men, women, children (all sizes)
– Men’s trousers and shoes (all sizes)
– Baby powder milk
– Nappies for babies
– Hygiene towels for women
– sleeping bags
– plastic to cover the floor/for shade
– Tents/tarpaulin
– mats (all kinds)
– Hats/caps for sunshade (light colors, all sizes)
– beanies/gloves (autumn and winter is near)
– electric plugs for several devices
– bamser
IGEN TUSIND TAK TIL ALLE JER DER BRINGER; KOORDINERER & DONERER:
DET ER STORT & DÆLME DULME RØRENDE ♥

30. August 2015 3 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Jeg er ikke særlig dygtig til raw food – hvorfor denne sunde mad blogpost nok overrasker en smule.

Jeg har bagt en rawfoodkage og lavet noget kål! Kagen var psykopatgod, meget nem at lave og fyldt med dejlige sunde ting. Så nu kommer der altså lige en opskrift (jeg lavede kun en halv portion og der var nok til 4 mennesker i 48 timers nonstop sukkerchok)

Ingredienser 

Bunden 
300 mandler eller pecannødder
1 teskefuld salt
200 dadler (det havde jeg ikke – rosiner fungerede fint)
Evt. en lille smule vand for at få konsistensen god

Fyldet
Blendet kød fra 4 modne avokadoer (ohhh yes lordy!)
150 g kokosolie
Indmad fra 2 hele vanillestænger
200 gram rå kakaopulver
Lidt salt
300 gram sukker (agavesirup, honning, rørsukker eller hvad man nu har)

Instruktioner 

Bunden
Blend det hele i en blender eller foodprocesser indtil ingredienserne har konsistens som en slags dej. Tryk massen i en smurt form (silikoneforme er godt, men alt kan bruges) og dæk med film. Put formen og fyldet i fryseren, så det kan stivne lidt inden fyldet skal i. Imens laver du fyldet.

Fyldet
Blend alle ingredienser sammen indtil massen er jævnt og dejlig. Smag eventuelt til med lidt ekstra sukker (eller også er det bare mig der har mærkelige smagsløg).

Hæld fyldet over i formen og stil tilbage i fryseren i 30-60 minutter. Så er kagen fast nok til at man kan skære i den.

Jeg pyntede min kage med frysetørret hindbær, usaltede pistachenødder og pufsukker. De rødde dimser on the side er bare lige lidt random vandmelon som er blevet infused med basilikumssirup i en vakuumpakker (ejmen det er næsten klamt).

Oooog (nu bliver det vildt) så har jeg opdaget noget totalt fantastisk og meget nyt for mig: Kimchi!  Man bliver totalt afhængig – Det smager for vildt med creme fraiche eller goma dressing på. Man kan læse min yndlings foodblogger skrive om det her (mine billeder er nemlig kun til blær).

(mens jeg har skrevet det her indlæg har jeg spist en halv pose lakridskonfekt. Ville jeg lige sige).

30. April 2013 4 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

I år blev jeg:

– Færdig med at gå i skole
– Opereret for slidgigt 
– Uddannet meningsdanner (whatever that is) fra Cevea
– Sådanen der tager billeder af mig selv på instagram
– Beboer i ny dejlig lejlighed med udsigt over hustage og poppeltræer i baghaven
– Enig med mig selv om at jeg goddammit bare elsker at bo i Jylland, selvom familie og (gravide) veninder ind i mellem føles umådeligt langt væk
– Fan a serierne Breaking Bad og Game of Thrones 
– Klogere på dagpengesystemet og de folk som er i det
– Medejer af en dejlig, skimmelsvampramt båd 
– To kilo tungere ((r)øv)
Tilgengæld er jeg ikke blevet: 
– Særlig meget bedre til at rydde op
– Færdig med den seje, flotte hjemmeside jeg har snakket om i to år
– Færdig med den seje, flotte sweater jeg har snakket om i to år
– En der laver hofteøvelser hver aften
– En der ikke drikker af mælkekartonen
– En med bløde, feminine fodsåler
– En der bruger tandtråd
– En der ikke spiser sovs af gryden når hun vasker op
Nytårsforsætter skal man passe på med, så jeg forsøger at holde mine på et minimum. 
Dog har jeg tre, jeg tror vil gøre mit 2013 endnu bedre:
– Sige mere nej
– Være mere tilstede
– Gøre mig mere umage
Godt nytår!

30. December 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Jeg er hjemme på julevisitter. Når man er andengenerationsskilsmissebarn, og derfor velsignet med to bonusbedsteforældre, to bonussøskende, en bonusmor og to nye forældrekærester, er det lig med mange besøg. Mange besøg er lig med mange pakkenelliker og mange pakkenelliker er lig med noget logistisk bilderbalder, som gør at jeg drysser mine ejendele rundt omkring i min omgangskreds. Således blev min højgravide veninde i går beriget med en skidelækker næsten ubrugt tandbørste. Jeg er ca. 130% sikker på at min mor i morgen bliver den lykkelige ejer af Projekt Honninghjerte som pt ligger stablet i halvvåde håndklæder i hendes køleskab.

Jeg elsker juleferie.

22. December 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest