Category

Arbejde

Jeg plejer ikke at poste model arbejde, men eftersom det virkelig har stået stille på bloggen, tænkte jeg at jeg ville gøre en undtagelse:) Her er lidt billeder jeg skød med en sydafrikansk gut der hedder Sam for et par dage siden.

Forleden var jeg med i en MTV tv reklame og da det var en 18 timers arbejdsdag hang jeg ret meget ud svenske Emma Östergren som er model og har en af de 10 mest læste blogs i Sverige. Læs et bette interview hun lavede med mig her

Danske Modeller er forøvrigt begyndt at blogge på Artrebels – Men jeg beholder altså Idas Idé. Dog vil jeg begynde at skrive på engelsk her:)

English: I usually dont post my model work here, but since it’s been quiet for a while I will make an exception:) Here is some pictures shot by Sam, a south african guy, a couple of days ago.

The other day I was on a MTV tv shoot that lasted 18 hours, so I hung out a lot with Emma Östergren who is a model and has one of the top 10 blogs in Sweden. Read a tiny interview she did with me here

By the way Danish Models is now officially blogging for Artrebels but I intend on keeping Idas Idé:)






27. november 2010 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Jeg beklager stilheden her på det sidste, men Jeg har simpelthen haft travlt med at gå i bjerge og købe vintagetøj (og faktisk også arbejde lidt:)) her i Sydafrika.

Hermed en lille opdatering:

1) Vi har skrevet nyhedsmails ud til vores medlemmer, som Kristina fra bestyrelsen løbende kategoriserer og giver et medlemsnummer. Vi er nu oppe på 54 fordelt meget fint over alle landets bureuer. Det er fedt med nye medlemmer, men jo ikke nær nok…

2) … Derfor er vi i gang med, i samarbejde med Danish Fashion Institute, at arrangere et møde i december for alle bureauerne. Her vil vi tale om DaMo?s eksistensgrundlag og forklare hvorfor modelbureauerne skal opfordre alle deres modeller til at melde sig ind. Mødet vil højst sandsynligt blive afholdt i København.

3) Vi leder efter et mandligt bestyrelsesmedlem. Det må meget gerne være en forælder eller en med erfaring indenfor forenings eller lobbyarbejde. Om han er fra modebranchen, tømrerlauget, Dansk Erhverv eller noget helt fjerde er sådanset underordnet. Det vigtige er blot, at vores bestyrelse bliver mere sammensat, så vi i fremtiden kan få flest mulige vinkler på forslag og mere reflekterede bestyrelsesmøder. Idéer til kandidater modtages med kyshånd!! Send dem meget gerne til mig på ida@danskemodeller.dk eller skriv her:)

4) Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet det her, men inden jeg rejste afsted til Cape Town havde jeg et rigtig godt møde på Børsen med Gitte Just som er direktør for Danish Design Association. Hun fik mig forklaret vigtigheden af Danske Modeller og foreningens potentiale. MEN det kræver at vi spiller vores kort rigtigt og får etableret nogle gode kontakter med folk som kan rådgive os. Nogle idéer?

5) Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser har givet os et skrivebord. Det hjælper virkelig helt utroligt meget. Som jeg tidligere har nævnt er det ret essentielt at vi får dækket de ?usynlige? udgifter, som hidtil blevet smidt ned i mit overtræk. Jeg har voldmisbrugt mine svigerforældres printer og holdt min kæreste søvnløs, så det bliver virkelig dejligt med et rigtigt skrivebord når jeg er tilbage på DaMo-pinden til december.

6) I den mere personlige afdeling:

Cape Town er stadigvæk fantastisk. Jeg har fået streget en del på min ønskeliste og endda fået tilføjet et par punkter:

Klatre
Dykke
Se på vilde dyr
Lave selvformuleret skoleprojekt til Designskolen
Sove
Lave yoga
Løbe
Se mere Mad Men
Snakke med fremmede mennesker
Leve livet
Bruge for mange penge på funky genbrugsfund
Gå til mange lange castings
Få sjove modeljobs
Lave portfolio
Tage på vinsmagning i Stellenbosh
Gå op på Table Mountain
Se hvaler ved Hermanus
Roadtrippe op ad Garden Route

Hver eneste morgen går jeg op i Virgin Active Gym og træner. Det med at træne i center er faktisk overraskende fedt.
Det er mine helt egne par timer hvor jeg bare kan være mig selv, og bede min hjerne, om at skride så jeg kan være i fred sammen med min krop. Først laver jeg 1,5 times yoga, og så løber jeg interval i 30-40 min. Bagefter løfter nogle vægte og SÅ er der sauna, dampbad og iskold bruser. Jeg flyver ud derfra.
Træningen får mig til at føle mig så mega model-agtig, noget jeg ellers virkelig ikke føler mig normalt. Jeg har i det hele taget virkelig haft svært ved at forlige mig med tanken om at jeg faktisk er en MODEL. Jeg synes at det ord er så negativt ladet og at en ?Model??s narrativ leder tankerne hen på spiseforstyrrelser, dameblade, overfladiskhed, dumhed, udseende, neglefiler, fester, kokain og små hunde på armen. Men det er jo også bare mine egne fordomme! Det narrativ som er tilknyttet den ?model? jeg vil være og ser op til er tværtimod noget med styrke, bøger, rejser, eventyr, sundhed,  fornuft, ansvar og selvværd. Jeg ser faktisk op til Renée Toft Simonsen (som i øvrigt har skrevet en mail til os om at hun gerne vil være ambassadør for DaMo).

Men jeg er ikke helt færdig med at skrive om motionen. Den daglige (hidtil har jeg trænet jeg 1-3 gange om ugen) motion gør nemlig at jeg kan spise kage og vidunderligt ciabattabrød med olivenolie og havsalt. Og kage..! Mit liv er simpelthen for kort til ikke at spise kage og drikke champagne. Så hver dag spiser jeg et stykke full cream cheesecake og slap af det er lækkert. Jeg ved godt at jeg aldrig bliver den tyndeste model i verden. Men det gør det ikke mindre optur, at opdage at jeg sagtens kan spise (næsten) kompromisløst og samtidig have en krop som jeg er stolt af.

Lige nu sidder jeg i et hjørne af et stort filmstudie lidt uden for Cape Town. Forleden var jeg til en giga casting for en Dell tv-reklame og fik sgu jobbet. Her er sjove reklamefolk fra LA, dejlig catering kaffe og et sydafrikansk filmhold som stresser rundt omkring. Men det er faktisk virkelig, virkelig dejligt. Det husker mig på at jeg, trods ventetid og faldgruber faktisk elsker at være model.

7. oktober 2010 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Gang i den – Vi lavede 75 billeder på een dag! 2 modeller, 1 make-up artist og frisør, 2 kunder, 1 fotograf, 1 foto assistent, 1 piccoline og 1 fin studiehund.



Bodil og kunden styler og gør Camilla klar

Normalt har jeg ikke skolebøger med på job, men når man laver bachelor må man alt:)

Mig i make-up land

Kunde, fotograf og studiehunden Nanna

Foto assistent/fotograf on the run

Til jobbet som foregik på Anders Kavins studie i Århus mødte vi klokken 8.00 (jeg var der 7.30 for jeg kan bedst lide at være i god tid), fik morgenbrød fra Emmerys med øko æblejuice, kaffe og the samtidig med at der blev ordnet hår og make-up. Vi skød i et par timer og inden vi fik frokost (tapastallerken med kød, tun, laks, ost, tomat, rucola, kartofler og brød fra Fredes Flyvende Tallerken) fjernede Bodil vores make-up med så huden kunne slappe lidt af. Efter frokost gik vi så i gang igen (hele dagen var der vand, sodavand, søbogaard juice, slik, kaffe og the til rådighed) og da vi var ved at gå helt kolde kom piccolinen ned med frugtsmoothies, blåbær, vindruer og jordbær. Så klarede vi lige et par timer til og sluttede så klokken 19.15. Det er en lang dag. Også længere end normalt. Men når rammerne er i orden og man er informeret om det i forvejen synes jeg det er helt okay.

Jeg skriver alt det her for at vise hvor relativt let det er at skabe rigtig, rigtig gode forhold for et fotohold. Forhold som ikke bare er til gavn for modellerne, men som også gør at kunder, fotograf make-up artister osv kan arbejde effektivt og længe. Jeg mener at der kun bør gås på kompromis med disse arbejdsrammer når man er på location og modellen er blevet informeret om det på forhånd. I mit arbejde har jeg heldigvis meget ofte disse rammer, men det har ikke altid været sådan. Jeg kan tydeligt huske engang hvor jeg mødte klokken 10 i København og vi kun fik slik hele dagen. Klokken 22.00 blev der ringet efter fedtet pizza, klokken 24.00 var vi færdige og så var der lige 3 timer hjem til Århus igen.
DET ER BARE IKKE I ORDEN!!
I Onsdags efter jobbet spurgte jeg fotografen og make-up artisten hvem de mener har ansvaret for “at sikre et sundt arbejdsmiljø, ved at der fx serveres sund og nærende mad til fotoskydninger” (fra Det Etiske Charter) og der var enighed om at ansvaret ligger hos fotografen “Det er ham der sætter rammerne” blev der blandt andet sagt. Jeg har spurgt 2 andre fotografer om det samme hvor den ene svarede at “Det må være ethvert menneskes eget ansvar at spise ordentligt”. Til det vil jeg sige Ja! Men det er svært at spise “sund og nærende mad” når der bliver serveret pizza til resten af holdet (vil de i øvrigt ikke også hellere have ordentlig mad?). “Så kan man jo bare selv tage frokost med” og det er også rigtigt nok. Det gør man jo også på andre arbejdspladser, men det er altså bare ikke normen i modebranchen. Jeg har selv haft madpakke med et par gange hvis jeg har vidst at det var en “bager-kunde”. Og så sidder man der og føler sig enormt snobbet og modelagtig og lidt for fin til at spise almindelig mad, selvom det egentlig bare er det man prøver på.

Jeg vil derfor mene at der er 2 muligheder for at konkretisere Det Etiske Charters fremragende forslag om sund mad på arbejdet:

1) Gør til til en sædvane at informer modellerne om selv at medbringe mad hvis jobbet er på location og man ved der ikke bliver mulighed for “rigtig” mad.

2) Pålæg fotografen eller kunden (alt efter hvem der betaler for maden) ansvaret for at der bliver serveret sund mad. Man kan kun tage ansvar hvis man ved at man har fået det!

PS. Af de i alt 8 fotografer og 4 make-up artister jeg har spurgt har ingen læst Det Etiske Charter.

1. maj 2010 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest





Billederne er fra min tur i Chamonix i april. Sådan en af de ture hvor man ikke heeeeeelt forstår at man tjener penge på det man laver (med undtagelse af make-up klokken 5.30 og BH i minus 20 grader på toppen af et bjerg med piftende alpinløbere omkring sig). Samtidig var det -som jeg også skrev, en af de ture hvor jeg lærte allermest af de to modeller som var med. De har begge været prof i 20 år og seriøst… They know the moves!

12. april 2010 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Jeg har (mod al forventning) formået at smide en hit counter op, og er virkelig imponeret over, og glad for, at jeg ikke er den eneste læser. Hvis i bliver trætte af at høre om mig-mig-mig og hellere KUN vil læse om projektet så sig endelig til. I så fald vil jeg forsøge at begrænse mine personlige beretninger.

I går. På bjerget. Altså. Der sad jeg så i 4000 meters højde på Aiguille du Midi og drak cappuchino serveret af verdens gladeste italianer (det er nok heller ikke hver dag ens bjergcafé bliver brugt som omklædningsrum for 3 modeller).
Vores guide er den meget maskuline bjergbestiger Jan, og han er i sandhed svær at beskrive. Men tænk på Gaston fra Skønheden og udyret og addér lidt fransk dialekt, auberginefarvet ansigtskulør og meget stramme klatre bukser. Yes. Jan havde forudsagt minus 20 grader på toppen. Et tal som kan få selv den mest erfarne model til at ryste lidt i bukserne.

Det hele gik heldigvis fuldstændig som smurt i solskin og flydende alpelluft for allerede klokken 12 var vi færdige. Og da så man sad der på den lille café og drak italiensk flaskeøl var det utrolig svært at finde en grund til at lave den der fagforening. Utroligt hvor hurtigt man glemmer at det faktisk var forholdvist koldt at stå i bh og strømpebukser oppe på bjergryggen i blæsevejr og skifte tøj (kunden havde selvfølgelig sagt at vi bare skulle gå indenfor, men man skal vel lige vise hvad man kan). Fordi det også er lidt dejligt. At bevise at man kan!

Make-up artisten er meget inspirerende -og så var hun så sød at klippe noget af alt mit hår af, da vi kom hjem på hotellet igen. Imens fortalte hun om modeller med spiseforstyrrelse, forskruede skønhedsidealer og at Danmark jo på ingen måde når Italien og Frankrig til sokkeholderne når det kommer til sultne modeller. Som spiser vat for at holde sulten for døren. Det lyder som en syg joke, men det er det ikke. Helt seriøst. Jeg har overvejet det selv dengang en booker fortalte mig at “…man kan altid blive tyndere”. Han havde fuldstændig ret.

Men man kan også (til en vis grænse) være (lige)glad! Og efter aftensmad (inklusiv crême brulée!) på en fantastisk fransk bistro midt i Chamonix tog hele fotoholdet ud og drak fadøl. Det var en virkelig dejlig måde at ende en meget god tur på. Det er absolut ikke altid man er SÅ heldig i forhold til vejr, kunder og fotohold.

På Mandag er jeg tilbage på pinden i Kolding og så bliver det mere sagligt her på bloggen.

10. april 2010 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest










Da jeg blev udvalgt til finalist i Unique og Fords modeljagt for 6 år siden ville jeg aldrig havde troet at det var starten på en karriere man rent faktisk kunne tjene penge på. Jeg havde taget en studentereksamen og ville bare gerne rejse og være astronom.

Tanken om at jeg kunne tjene penge med mit uglede røde hår, blege ben og lidt for brede hofter… Ja, når jeg skriver det forstår jeg det stadigvæk ikke. For når jeg sidder og ser alle de her modelbilleder igennem (og hver eneste gang jeg ser et modelbillede af mig selv) så forstår jeg det altså ikke helt – at dét er mig! For helt ærligt så ser jeg altså mildest talt ikke sådan ud i virkeligheden.

Men det er jo udseendet som vi bruger til at spejle os selv i hinanden med. Og det er noget af det jeg har synes var aller hårdest ved at være model; Kun at (aner)kende mine modelkollegaer via nogle modelbilleder på bureauernes hjemmesider. For så sidder jeg dér og spejler mig i et udseende som ikke eksisterer. Og det er især i de øjeblikke jeg føler at der mangler noget.

Et fællesskab måske?

29. marts 2010 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest