Category

Foreningen Danske Modeller

Så blev man da lige rusket op til dåd, af en modeuge. Jeg har været verdens sløveste blogger, men dem er der jo nok af, så det gør nok ikke så meget.

Danske Modeller har været rundt og dele spørgeskemaer og goodiebags ud, snakke med modeller, modelbureauer og medier. I denne omgang blev det vores aktiviteter og holdninger dækket i:

  • Endnu en artikel af DR Tværs om DaMo’s arbejde med Model-til-Model møder, T-shirts aktionen og vores backstagetjek: Ida passer på modellerne under modeugen (Jeg prøvede at få overskriften ændret til “Danske Modeller passer på modellerne”:))
  • Et besøg hos Radio24syv, hvor næstformand Lykke og jeg, fortæller om hvorfor det vil gavne hele branchen (bureauerne især), at alle siger nej til gratis arbejde under modeugen: Hør klippet 2:35:54 inde: Her
  • I går – Lørdag – var jeg live i TV2 News og fortælle om hvad vi specifikt har lavet under den her modeuge. Jeg har desværre ikke klippet. Hvis der er nogle der ved hvordan man henter klip fra TV2, må I meget gerne lige skrive

I dag holder vi generalforsamling, og da vi skal have ændret lidt i hele bestyrelsesstrukturen glæder jeg mig ret meget. Desuden skal jeg faktisk genvælges, fordi jeg allerede har siddet i 2 år. Gisp.

Vi har instagramet den ret hårdt (jep, jeg er sgu kommet med på en vogn jeg eller havde forsvoret jeg ville give mig i kast med). Hvis man har lyst til at kigge med hedder jeg idaburchardi og foreningens billeder ligger her: #danskemodeller

Lykke i Radio24syv’s tjekkede gæstelounge.

Goodiebags pakkes.

Tusinde tak til VILA, PNT Trykkeri og Dansk Artist Forbund for hjælp med T-shirts, klistermærker og flyers!

Totalt optur transportform, når man har gået med krykker i 1,5 måned. Glæder mig virkelig til at få opereret min hofte på Fredag! 

Jeg elsker at jeg har gået på hold med Kolding Designskole’s nyudklækkede modedesignere, som laver det sjoveste og mest innovative mode jeg ved!

12. August 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

The very sweet danish designer Trine Jespersen runs a blog about design and fashion and has decided to write about our union Danish Models as A good Cause.

With all the present international initiatives and models uniting all over the world Danish Models indeed need more information about our work in english, and Trines blog post is a great start!
Earlier this year she did an interview with me.

7. April 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

The Guardian kan man i dag læse at Israel nu lovgiver om obligatorisk sundhedstjek og nedre BMI for alle landets modeller. Jeg mener ikke at sundhed (udelukkende) kan måles i kilo, og håber vi i Danmark kan finde ud af at løse problemerne uden en lovgivning. Men ifølge sundheds og forebyggelsesudvalget’s resumé fra 12. januar 2012 lader det til at sundhedstilbuddet til danske modeller har lange udsigter.

21. March 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

I går skulle jeg være pin-up (pin… Pinterest! Hoho!) pige oppe på Kavin Photo studiet, og havde derfor mine dejlige eksterne boobs med på arbejde.

Ligner til forveksling kyllingefileter right? Købte dem i Venedig for 5 år siden og de har fulgt mig trofast siden. De er SÅ smarte!
For øvrigt synes jeg, der ofte er lige lovligt mange (mandlige) kunder med til skydningen når der skal laves letpåklædte billeder. Er det egentlig okay at kunden beder om lige at få “taget et billede sammen med modellerne man kan sende hjem til kontoret?” Jeg vil godt lave jobbet så godt jeg overhovedet kan, og jeg vil også godt være afklædt, men jeg synes sgu ikke det er særlig sjovt (eller en del af mit job?) at være dagens underholdende indspark. 
I dag bringer Avisen 24 Timer en historie om børnemodelbureauet Børnemodel.dk, som eftersigende hverken genererer jobs til deres medlemmer, eller støtter de organisationer de giver udtryk for at støtte. 
Jeg udtaler i artiklen:       
                                 »Alt tyder på, at Børnemodel.dk er et af flere plattenslager-bureauer, som jeg vil advare imod. Det skal ikke koste penge at blive skrevet ind i et modelbureau. Koster det penge, bliver man sandsynligvis snydt,« 
Men denne udtalelse er alene med udgangspunkt i hvad journalisten og Kenneth fra Star-kids har fortalt mig om bureauet. Danske Modeller har ikke børnemodeller som primær målgruppe, så derfor er min viden om børnemodelbureauer desværre begrænset. Hvis I kender nogle der har haft positive oplevelser med Børnemodel.dk (= fået et job), så send mig gerne en kommentar. 
Selvfølgelig koster det noget at blive indskrevet i et modelbureau (f.eks. udgifter til bog, prints, z-cards og web), men ved de 7 bureauer jeg har været indskrevet hos i tidens løb, er disse udgifter blevet trukket automatisk fra min første løn. Den eneste gang man, mig bekendt, som model skal have pengene op ad lommen er hvis man skal have lavet test-billeder. Men der er altså rig mulighed for selv at netværke sig frem til dygtige fotografer og fotografstuderende som er villige til omkostningsfrit at bruge deres “time for pictures”. Man kan f.eks. anmode om medlemskab i facebookgruppen HolmPR, spørge sit nye bureau eller ringe til medieskolen i Viborg.
Læs hele artiklen her: Avisen 24 Timer
Og her: Politiken 
Nu vil jeg udvikle probes til mine respondentmøder i Kbh i næste uge, lave præsentation og tage et smut i Bruuns galleri og kigge på mennesker der køber tøj.
God weekend!
24. February 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
TRUE ROLE MODELS  UNITE!
Kære medlem af Danske Modeller.
Endnu en modeuge er overstået, og vi vil benytte lejligheden til at oplyse jer om DaMo’s fokus denne gang. 
I de tidligere modeuger har skønhedsidealer, løn, sundhedstjek og aldersgrænser været omdrejningspunktet, men denne gang søgte vi tilbage til grundlaget for vores eksistens; at vi modeller bør forene os. Med opråbet TRUE ROLE MODELS UNITE trykt på T-shirts og flyers gik vi i bedste græsrodstil ud til shows, fester og på messer og spredte ordet i bogstavlig forstand. 
Det tiltrak mediernes opmærksomhed, og vi optrådte bl.a. i 
– Politiken TV (kommer snart).
– Information http://www.information.dk/292076 Overskriften på vores debatindlæg var: “Modeller skal forene sig”.
På modeugens sidste dag holdt vi generalforsamling og vi er glade for at byde velkommen til 2 nye bestyrelsesmedlemmer: Metteliva Henningsen og Christina Holm. 

Desuden kører vi pt. et samarbejde med centrum-venstre tænketanken Cevea om kommunikation af Danske Modellers vision og mission.
Et internationalt blik
For snart 4 år siden grundlagde den engelske model Erin O’Connor sit Model Sanctuary som er modellernes “hellige rum” under London Fashion Week, hvor man kan restituere mellem shows. I 2010 kom Danske Modeller på banen og i 2011 valgte den engelske fagforening for kunstnere, Equity, at åbne dørene for modeller (tjek deres Model’s Guides på equity.org.uk/models/).
I denne uge offentliggjorde den amerikanske model og dokumentarist Sarah Ziff foreningen The Model Alliance, hvis formål er at samle alle amerikanske modeller og give dem en stærk fælles stemme. I bestyrelsen sidder bla. Coco Rocha, og i Danske Modeller er vi sikre på at The Model Alliance har hvad der skal til for at komme til at gøre en forskel. 
Der sker med andre ord rigtig meget ude i verden, og vi håber at Danske Modeller formår at udnytte det internationale momentum til at få mere taletid og skabe konkrete forandringer for vores medlemmer herhjemme i Danmark.
Kommentarer, idéer og kritik er altid velkommen på contact@danskemodeller.dk
De bedste hilsner fra bestyrelsen
Lykke, Peter, Metteliva, Christina, Nikolaj og Ida
Ps. Et stort tak til VILA for at sponsorere 50 T-shirts! Vi havde desværre kun råd til at få tryk på 2 af dem, men hvis der er interesse vil vi forsøge at få trykt dem alle sammen, så I kan være med til at dele budskabet. 

15. February 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest