Category

Rejse

En stor bid af december tilbragte jeg i New York. Niklas har en masse familie derovre, så han er kommet der hele livet (yes. verden er kold og uretfærdig). Det var “kun” min 4. gang.

1. gang var jeg på udveksling i gymnasiet, og vi havde lige præcis 6 timer i byen. Jeg husker ikke meget, udover at komme hjem med en kuffert fyldt med Lucky Charms, frihedsgudinden-merch, 4 pakker Oreos (man ku ikke få dem i dk dengang, jo!), en Magic 8-Ball og en I ? NY t-shirt.

2. gang var jeg lige blevet 20 år og var afsted med min daværende kæreste, og den fik alt hvad den ku trække med SATC-tour, shopping (åh, da Urban Outfitters ekspedienten kiggede på mig, “Sorry, your card has been declined”, og vi kun havde 8 dollar til hele weekenden, før banken åbnede igen, og vi spiste Lucky Charms til aftensmad og så Entourage på motelværelset på Bowery Street..).

3. gang, 10 år senere, var jeg afsted med Niklas og boede i Greenpoint lige overfor Hannah’s lejlighed i Girls. Jeg var gravid med Kurt, vi var stadigvæk sort of nyforelskede og alt var meget romantisk.

Denne gang var jeg så afsted med Niklas, Kurt og noget storsparkende i maven. Backpackerhotellet på Manhattan som mit 20-årige selv boede på, var skiftet ud med en brownstone i Brooklyn og på den måde følte jeg mig very 31 years old.

Og så skete der jo også det, at jeg blev gift. VI blev gift, mener jeg. For Niklas synes nemlig også at det var en god idé da jeg for et par måneder siden, under endnu en af vores halvhjertede bryllupssamtaler henover ubetalte regninger og lasagneplader, foreslog at vi da bare kunne blive gift mens vi alligevel var i New York. Det var han heldigvis også klar på.

Sådan bliver man gift i New York

Først og fremmest var det virkelig sjovt, romantisk og ret enkelt at blive gift i New York. Vi havde ingen papirer med hjemmefra (men kun fordi vi havde været for sløve til, 3 uger inden afrejse, at få bestilt en gratis bopælsattest på vores kommunes hjemmeside). Men man har faktisk kun brug for sine pas og et vidne.

Forberedelse?

I New York gik vi som noget af det første op på et City Clerk Office i Brooklyn (kom tidligt på dagen, hvis man vil undgå den værste kø). Her fik vi for 35$ et Marriage License, som gav os lov til at blive gift. Brooklyn kontoret var temmelig hæsligt og vi blev anbefalet at blive viet på Manhattan. Et virkelig godt tip.

Aftenen inden vielsen gik jeg ind på en ret nice og rowdy lokal neglesalon og fik en 8$ manicure med min medbragte Chanel neglelak. Jeg købte også en hårlak og et Hallmark-kort til Niklas med teksten “Congratulations, you did it! Good job!”

??På selve bryllupsdagen?

Vi sigtede efter at være klar så snart kontoret åbnede kl. 9.00. Det vil sige at nogen (= mig) var virkelig tidligt oppe for at krølle hår, mens andre (=Niklas) et kvarter efter vi skulle være gået, henkastet spørger sin fætter, om han har en blazer tilovers. Han lignede selvfølgelig stadigvæk en million, det dumme svin.

bryllupshår Vi var på vielseskontoret cirka klokken 10.30 og der var ca. 20 brudepar i kø foran os (det så lige så sjovt ud som det lyder). I hjørnet var en kiosk, hvor man lige ku få pimpet sit bryllup. Der købte jeg min vielsesring til 30$ og en brudebuket af hvide nellikker. Helt perfekt (selvom jeg stadigvæk fortryder at jeg ikke også købte et slør til Kurt).?Resten af ventetiden gik med at tage billeder foran et stort cheasy backdrop, betale 25$ for selve vielsen, og bagtale de brude der sad i deres store hvide kjoler og kiggede ned i deres mobiltelefoner (Seriøst… Og det her er et helt andet indlæg, men vi er jo så syge i hovederne med de mobiler! Os alle sammen. Også mig).

Rådhus Manhattan
Efter to timers ventetid (her ku’ man faktisk godt have haft en flaske champagne med), blev det vores tur. Lokalet, var lidt kønsløst, men helt fint og mindede meget om rådhusene herhjemme. Giftefogeden var til gengæld herlig og guidede os igennem ceremonien med hård hånd a la “Now, place your rings on the table, good, now face each other, okay, Niklas, repeat after me…”.

Gift i New York

Gift i New York

Gift i New York?
1 – 2 – 3 – Vi bestod! Dog fik vi begge lidt stress, da vi efter vi havde sagt “I do” blev bedt om at komme med en kærlighedserklæring til hinanden. Øh, der stod ikke noget om vows på hjemmesiden, men lige pludselig gav den timelange ventetid mening. Og man zoomer ud med sine alt for varme kinder og hører sig selv pligtskyldigt sige “Øh, I will love you!” til sin (pæredanske) kæreste.?

?Efter rådhuset fejrede vi med lobsterrolls, seafood, fadøl og champagne på spisestedet Pier A som ligger helt nede ved vandet, har udsigt til Frihedsgudinden og kun er en kort taxitur fra vielseskontoret. Jeg havde nedlagt veto mod underspillede hipstercaféer den dag ? Jeg VILLE se noget storslået, turistfælde agtigt. Himlen var blå, det var skidekoldt, så efter maden sejlede vi rundt om Liberty Island. Og så tog vi ellers metroen hjem, hentede to store pizzaer og så Elf og flettede fingre i sofaen.

Jeg har altid tænkt, at der findes to måder at blive gift på. Enten kører man the whole shebang, med 3-retters, liveband og alle venner i en stor fest. Eller også smutter man lige op på rådhuset og får det ordnet. Men efter at have været til en del fantastiske og forskellige bryllupsfester har jeg opdaget hvor mange måder man kan gøre det på. Og at uanset hvad man vælger, så bliver det jo helt perfekt. Bryllupsfester er geniale og jeg satser stadigvæk på, en dag når vi har råd (og jeg ikke længere er gravid!), at invitere alle vi kender til en kæmpe drøn af en dansefest. Men indtil da vil jeg bare være taknemmelig for at vi fik sagt ja til hinanden på den fineste måde jeg kunne forestille mig.

Gift i New York

? 15.12.2016 ?

11. January 2017 4 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Det’ sørme det’ sandt december og om 9 dage skal jeg til New York med mine to yndlingshomies. Jeg har ikke haft tid til at glæde mig, og ved derfor ikke helt hvad vi skal lave endnu. Men det bliver noget med at gå en masse ture i Williamsburg og Central Park, straffe mit dankort i nogle vintagebutikker og spise tonsvis af hvide kulhydrater.

Jeg glæder mig. Fra NU af!

1. December 2016 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

For lang tid siden købte jeg to flybilletter til Skotland. En til mig. En til min baby. En uge. Alene med en et-årig. Indsæt selv svede-smiley.

Det var hårdt. Helt sikkert. Men det var virkelig også hyggeligt at rejse sammen bare os to. For første gang, følte jeg at jeg havde eksklusiv, iscenesat mor-søn-tid med min nu store, selvgående baby ? og det var saftsusemig befriende at stikke af fra vuggestue-leverpostej-rutinen, for en stund. I lufthavnen prøvede vi make-up i tax-free og efterlod os et Hans & Grethe spor af theboller og rugbrød hele vejen ud til gaten.

Fra Edinburgh tog vi en bus til Glasgow, hvor vi blev samlet op af en af mine ældste veninder fra efterskoletiden, Marie.

Marie har købt et lille hus langt oppe i bjergene. Huset er småt og det suser ind med kold luft fra vinduerne. Men det gør (næsten) ikke noget, for huset er lige præcis så hyggeligt, som man forestiller sig og udsigten er for vild. På efterskolen var vi bedste venner og lavede alt sammen. Nu lever vi så forskellige liv, og snakker sammen så sjældent, at jeg ærlig talt var helt nervøs for, om vi overhovedet kunne huske, hvorfor vi er venner. Mens jeg triller rundt herinde i Nyhavn, drikker kaffe to-go i tide og utide og har 3 stk bedsteforældre indenfor belejlig radius, kører hun rundt med sin 4 mrd. gamle datter i landroveren i venstre side ad de smalle veje langs søer og bjerge. Hun henter brænde morgen og aften ude i skuret. Og når de skal have take-away, kører hendes mand da lige i 30 minutter for at hente den. Da jeg så hende første gang, for 15 år siden i vaskekælderen på Vesterdal Efterskole, tænkte jeg at hun var noget af det sejeste. Sådan har jeg det stadigvæk.

Veninder. De former os og venskaberne former sig efter vores liv. Lige nu er jeg i en fase hvor alle mine venindeskaber føles som midlertidigt i undtagelsestilstand, fordi vi alle sammen har gang i noget seriøst tidskrævende med nogle børn og en familie. Men allerede på vores anden dag i Skotland var Marie og jeg tilbage i vores 15-år gamle jokes, 2-stemmige glasvandtissange, Den Eneste Ene citater (“du har en meget fin porestørrelse”) og aftensmadskombinationer a la spareribs med risengrød, slik og karameliserede popcorn, imens man ser Harry Potter 3 og dør af grin over noget man ikke kan huske.

Kurt og jeg sov på en stor luftmadras og hver aften læste vi Folk Og Røvere I Kardemommeby og sendte selfies hjem til dk. Kurt levede 90% af uøkologiske færdigretter, så TV hver dag og slikkede på samtlige gulve han kom i nærheden af. Og han var så glad. Jeg blev helt rørt, over hvor nemt det egentlig kunne være. Det er mig der har behov for at bage rugbrød, cykle ham rundt til det ene og det andet børnevenlige arrangement i hans Yepp-cykelstol og rågummisåler, have råd til de helt rigtige tallerkener, en ny sofa, måske en anden spisebordslampe, et par nye sko… Og behov for at lave politisk korrekt aftensmad fra scratch hver eneste freaking aften, mens mit barn, politisk korrekt sidder og hjælper til, hvilket gør at vi bruger på den gode side af en time hver aften på at rydde op (og undre os over, hvor alle de bananfluer mon kommer fra)… Det er egentligt lidt sindssygt. Når nu det eneste vores børn har brug for er os. Og så måske en købelasagne.

Skotland. Thanks for the reminder.

21. November 2016 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Jeg er lige kommet hjem efter 38 dage i Thailand med min kæreste og vores baby på 6 mrd. Mere præcist var vi på ø-hopping i Andamanerhavet i perioden feb-marts 2016. Vi var afsted sidst på sæsonen, hvilket betød at det var fugtigt og varmt (ca. 28-35 grader). Jeg baksede en del med at sammensætte vores pakkeliste og havde bl.a. stor gavn af Ruby Kokott’s erfaringer.

Nu har jeg lyst til at dele vores endelige pakkeliste med jer. Here goes.

Pakkeliste: Sådan endte den med at se ud! 

Vi endte med at have 36 kg med fordelt på to rygsække og så en håndbagage med 10 kg. Det var nogenlunde overskueligt og kunne godt være i både speedbåd, longtail båd, tuktuk, sidevogn og hvad vi ellers har transporteret os i.

Til Kurt til flyveturen

1 hættetrøje
1 par lange bukser
Strømpebukser
1 langærmet t-shirt
1 langærmet uld/silke body fra Joha
1 par bomuldsstrømper
1 par uldsokker (alt det her havde Kurt bare på da vi tog hjemmefra. Lag-på-lag er geni når man flyver!)
Et uldtæppe og et tørklæde til afskærmning og putning i kabinen (vi havde ikke dyne med og manglede den ikke)
Sovemaske (bare bind en knude på din egen)
Smoothie poser x 2 (mest til afledning, hvis han blev ked af det)
Drikkekop med tud
To stykker nyt legetøj og en soveklud
Sut x 2 (vi havde generelt slet ikke nok med ? Vi skulle nok have haft en sut med pr. uge ? og sådan en klemme så sutten sidder fast på tøjet. Vi måtte samle sutter op fra virkelig mange suspekte gulve og steder. Oh well. Bakterier er gode, ik?)
Ørepropper til vores medpassagerer (blev heldigvis ikke nødvendigt)

Vi fløj med Thai Airways og bad inden rejsen om at få en baby cot (en seng de hænger op på væggen). Den lå Kurt og sov og legede i. Det var altså ret genialt, men kræver at vist din baby er under 6 mrd.

Pakkeliste – Pleje

Tag alle plejeprodukter med hjemmefra. Der var parabener og blegemiddel (med mange gode aliaser i øvrigt – “White strawberries” f.eks.) i alt jeg kunne finde derude.

Babyolie (brugte vi ikke)
Fed creme (brugte vi ikke)
Zinksalve (brugte vi lidt til et par imponerende dybe deller)
Solcreme faktor 50 (Vi købte den fra apoteket, som er EU-, astma- og svanemærket (og lidt billigere end Fx. Rudolph Cares). Vi købte en på 300 ml og det var altså ikke nok til 6 uger. Jeg ville tage 600 ml med en anden gang. Det er ikke fedt at løbe tør!)
Børnepanodil
Næsesuger
Termometer
Pincet
Saltvandsdråber
D-vitamin
Lanolin (Jeg fik brystbetændelse den første uge, og opdagede at lanolin var flydende guld for mine ømme brystvorter)

pakkeliste

Koh Lipe

Pakkeliste – Øvrigt

En pakke engangssvømmebleer (Vi brugte kun 1-2 stykker på hele turen. Jeg forstår ikke helt idéen med dem. En almindelig ble var udemærket til de 2 gange vi havde Kurt i pool (et fascinerende syn at se bleen vokse til dobbelt størrelse i en pool). Kurt badede i havet flere gange dagligt uden ble)
Bleer (til ca. 3 dage – der var et fint udvalg både hovedlandet og de større øer)
Vådservietter 1 pakke (da vi løb tør købte vi vatrundeller og gjorde dem våde med vand fra drikkeflasken. Det vil jeg hellere vaske ham med end thailandske vådservietter).
Skumklude (1 pakke klippet i kvarte)
Pusletaske (jeg forstår vitterligt ikke min Ida Ising taske. Sorry, men den er altså bare ikke særlig godt designet. Vi brugte den nærmest ikke. Hvis jeg skulle afsted igen ville jeg i stedet tage en masse engangslagener med. Både til at pusle på og til når babyen skal ligge i bar numse ? Forøvrigt kan man sagtens skifte ble i klapvognen)
Myggenet (den fra barnevognen derhjemme er helt fin)
Myggespray (købte vi faktisk dernede. Limonella hed den mest øko/natur agtige vi kunne finde. Vi blev stadigvæk megastukket)
Babyalarm fra Neonate + oplader
Bæresele (Vi købte en Ergobaby i sort og elskede den. Som udgangspunkt sad babyen i den under al transport ? Det følte vi os ok sikre med).
Klapvogn (Chicco Liteway gjorde det så godt for os. Vi brugte den både til lur, bleskift, transport og fik som regel lov til at få den helt ud til gaten. Er meget glad for at vi købte den i sort, selvom den var lidt dyrere end den i skriggrøn. Man kigger faktisk rigtig, rigtig meget på sådan en vogn).
Et par store tørklæder til solskærm, gylp, skygge, dyne, sjal, amme-afskærmning…
Klemmer og snor! (jeg tænkte “Arj, det er sgu for farmor-agtigt” og endte med at måtte købe det dernede. You will need it.)
5 stofbleer
Vaskepulver
Fast håndsæbe og håndsprit (brugte vi bl.a. til at afspritte Kurts hænder når tjeneren afleverede ham efter han havde været på omgang i køkkenet – Thaier e.l.s.k.e.r de små lyserøde babyer vi danskere disker op med. Det er helt rørende. Og det var vildt dejligt at kunne spise i ro og mag mens Kurt var på opdagelse i køkkenet.
Instantgrød (havde vi heller ikke med og det var en kæmpe fejl! Nestlé’s thai-grød smager virkelig meget af sukker! Heldigvis fik vi ris- og trekornsgrød af nogle søde familier som havde pakket for meget).
Babyske og hagesmæk
Drikkekop
En lille termodrikkedunk til Kurt (med et par isterninger i, kan den også holde en åben frugtsmoothiepose kind of på køl – smaaart!)
En badering fra Fred’s Swim Academy. Den brugte vi rigtig meget, når det blev for varmt (der var et par dage med 35 grader – phew). Så lå Kurt bare og chillede i den med sit uv-outfit eller en våd stofble over sig.

pakkeliste

Koh Kradan

Pakkeliste – Tøj til Kurt

2 langærmede trøjer, gerne lidt for store og tynde
2 bodyer med korte ærmer
3 bodyer uden ærmer
2 par strømper
1 par lange løse bukser
Savlesmækker (brugte vi slet ikke ? de virker bare bedst når babyen har tøj på:)
3 hatte (2 bøllehatte (Kurts hoved voksede en størrelse mens vi var væk) og en uv-kasket med lang nakke – Man kan få nogle fine (og mønsterfri) hos faktorfobi.dk)
Badeshorts (brugte vi ikke – Kurt gik commando i sin uv-dragt og det virkede fint)
Uv-dragt med lange ben og ærmer (med galakseprint! Just saying. De har vildt fine dragter og god service på solbutikken.dk)
Et par vi mødte på Koh Lanta havde et løst hørsæt med korte ærmer og skjorte til deres lille søn og det var super fint at rejse i.
Havde ikke helt fattet hvor nøgen ens baby er på sådan en tur. Kurt havde jo kun tøj på 30% af tiden. Derfor kunne vi sagtens have undværet en body eller to.

pakkeliste

Koh Lanta

Tøj til mig (en smule ude af kontekst, men jeg manglede lidt en voksen-liste, da jeg selv pakkede)

7 par underbukser
2 sportstoppe (jeg er så færdig med bøjlebh’er. See ya never!)
1 alm. undertrøje
1 lang kjoleundertrøje fra Samsøe & Samsøe (som jeg nærmest boede i)
2 T-shirts
1 par shorts
1 par gamacher
1 par løse bukser
2 flotte feriekjoler (fik mig ikke helt til at ligne Beyoncé ? Men det var stadigvæk dejligt at have noget flot beach/pang/hej til når man drak sundowner i strandbaren)
2 par tykke uldne sokker (og nej, dem fik jeg ikke brug for… smiley med pistol for hovedet)
3 løse langærmede trøjer, 1 helt tynd American Apparel i bomuld, en fra Cecilie Copenhagen og en let sommer-sweater til flyturen
2 skjorter (kunne godt have undværet den ene)
3 bikinier. Var glad for dem alle 3! Man bor jo i sit badetøj (og godt at kunne skifte til tør bikinitop, når man ammer)
Klip-klapper
Pæne sandaler der sidder fast på foden (dem havde jeg ikke behøvet)
Gummisko til at rejse i (Havaianas er bare ikke god rejsestil. Nej. Bikini heller ikke.)

Det her var mere end nok til at jeg kunne klare mig med at skylle lidt op løbende og så vaskede vi et par gange i løbet af turen. Fordi vi havde så meget andet med, var der ikke plads til at gå helt Paris Hilton. Jeg vil hellere prioritere at være nogenlunde mobil med oppakning og have muligheden for at købe lidt derude uden at få stress over om vi kunne slæbe det hele med hjem. Nye tider, men faktisk også ret dejligt.

pakkeliste

Pakkeliste – Øvrigt

Solbriller og solcreme i en faktor som man godt gider smøre sig med (i mit tilfælde: 30 og 15)
Silketørklæde til håret (brugte det også som top da jeg havde brystbetændelse – vådt badetøj og amning er ikke en god kombi)
Bøger! Og jeg fik endda læst nogle af dem.
Guidebøger. “Strandhytter og luksusresorts i Thailand” og “Rough Guide to Thailand’s beaches & Islands” fik os super godt igennem de 3,5 uger som vi med vilje ikke havde planlagt hjemmefra.
Computer (med serier på. Til om aftenen på værelset når babyen sov. Uhm). Vi var ret glade for at have en K-lås med til at låse computeren fast til et sengeben. Nogle af bambushytterne vi boede i var ret tynde i det. Vi havde også en hængelås på tasken med vores pas, kort og kontanter.
En kæmpe jahat og kærlighed til alt der kommer ind i ens tur. Kakerlakker, forsinkelser og trælse fodfejl er part of the travelling charm.

pakkeliste

Det var vist det. Cirka. Hvis du ligger inde med en pakkeliste, må du meget gerne smide en kommentar. Tilføjelser, tricks og babyhacks modtages også med kyshånd!

31. March 2016 3 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Okay, jeg var måske en smule pessimistisk i mit sidste indlæg om livet som jobsøgende. For selvom jeg ville ønske, at jeg var lidt mere “Maja” (= typen som har styr på alt, bliver indkaldt til jobsamtaler og sætter sine papirer i ringbind), så er jeg for tiden faktisk ret glad for mit lille, rodede liv.

Kontor vs. alper

I går da jeg sendte mine rejseaktiviteter til min revisor opdagede jeg at jeg sidste år, til min store overraskelse, havde 38 rejsedage som model. Jeg sidder måske ikke helt så meget derhjemme og piller næse, som jeg giver udtryk for. Og forrige uge da jeg stod i de franske alper iført et par oversized pangfarvede høroveralls, så var jeg faktisk lykkelig for at jeg har et job som ikke foregår på et kontor.

(tip til alle katalogmodeller (og alle andre frossenpinde): Køb megastramt uldent undertøj hvor man lige klipper halsen af, så man kan have det på under tøjet uden at det kan ses. Tag det aldrig af. Bum, farvel fordømte blå kuldelæber!)

Konkretiseringsjubel

For en måned siden kørte Cover-sagen med en stakkels pige, som pludselig blev bodyshamet i alle medier. Og selvom selve sagen var rædsom, har den ført det gode med sig, at modebranchen har lavet et nyt etisk charter der rent faktisk sanktionerer hvis branchens aktører ikke overholder de fastsatte regler.
Jeg har drømt om en konkretisering af vores indsats, lige siden det første charter blev formuleret i 2007, og derfor er jeg meget glad for at have fået muligheden for at sidde med i styregruppen, for det nye charter.

IG pause

Jeg har lige holdt en pause fra Instagram i 4 måneder, fordi jeg kom til at bruge liiidt for meget tid på at sidde og glo på andres liv. Og jeg tog mig selv i at blive mega fordømmende og bedrevidende. Og det hjalp faktisk ret meget med en pause! Men sidste uge da jeg var på Færøerne for at se solformørkelse var det hele så pænt at jeg blev nødt til at instagramme det, så nu er jeg tilbage. Det er også dejligt, men altså. Pausen var tiltrængt.

1. April 2015 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Jeg beklager stilheden her på det sidste, men Jeg har simpelthen haft travlt med at gå i bjerge og købe vintagetøj (og faktisk også arbejde lidt:)) her i Sydafrika.

Hermed en lille opdatering:

1) Vi har skrevet nyhedsmails ud til vores medlemmer, som Kristina fra bestyrelsen løbende kategoriserer og giver et medlemsnummer. Vi er nu oppe på 54 fordelt meget fint over alle landets bureuer. Det er fedt med nye medlemmer, men jo ikke nær nok…

2) … Derfor er vi i gang med, i samarbejde med Danish Fashion Institute, at arrangere et møde i december for alle bureauerne. Her vil vi tale om DaMo?s eksistensgrundlag og forklare hvorfor modelbureauerne skal opfordre alle deres modeller til at melde sig ind. Mødet vil højst sandsynligt blive afholdt i København.

3) Vi leder efter et mandligt bestyrelsesmedlem. Det må meget gerne være en forælder eller en med erfaring indenfor forenings eller lobbyarbejde. Om han er fra modebranchen, tømrerlauget, Dansk Erhverv eller noget helt fjerde er sådanset underordnet. Det vigtige er blot, at vores bestyrelse bliver mere sammensat, så vi i fremtiden kan få flest mulige vinkler på forslag og mere reflekterede bestyrelsesmøder. Idéer til kandidater modtages med kyshånd!! Send dem meget gerne til mig på ida@danskemodeller.dk eller skriv her:)

4) Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet det her, men inden jeg rejste afsted til Cape Town havde jeg et rigtig godt møde på Børsen med Gitte Just som er direktør for Danish Design Association. Hun fik mig forklaret vigtigheden af Danske Modeller og foreningens potentiale. MEN det kræver at vi spiller vores kort rigtigt og får etableret nogle gode kontakter med folk som kan rådgive os. Nogle idéer?

5) Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser har givet os et skrivebord. Det hjælper virkelig helt utroligt meget. Som jeg tidligere har nævnt er det ret essentielt at vi får dækket de ?usynlige? udgifter, som hidtil blevet smidt ned i mit overtræk. Jeg har voldmisbrugt mine svigerforældres printer og holdt min kæreste søvnløs, så det bliver virkelig dejligt med et rigtigt skrivebord når jeg er tilbage på DaMo-pinden til december.

6) I den mere personlige afdeling:

Cape Town er stadigvæk fantastisk. Jeg har fået streget en del på min ønskeliste og endda fået tilføjet et par punkter:

Klatre
Dykke
Se på vilde dyr
Lave selvformuleret skoleprojekt til Designskolen
Sove
Lave yoga
Løbe
Se mere Mad Men
Snakke med fremmede mennesker
Leve livet
Bruge for mange penge på funky genbrugsfund
Gå til mange lange castings
Få sjove modeljobs
Lave portfolio
Tage på vinsmagning i Stellenbosh
Gå op på Table Mountain
Se hvaler ved Hermanus
Roadtrippe op ad Garden Route

Hver eneste morgen går jeg op i Virgin Active Gym og træner. Det med at træne i center er faktisk overraskende fedt.
Det er mine helt egne par timer hvor jeg bare kan være mig selv, og bede min hjerne, om at skride så jeg kan være i fred sammen med min krop. Først laver jeg 1,5 times yoga, og så løber jeg interval i 30-40 min. Bagefter løfter nogle vægte og SÅ er der sauna, dampbad og iskold bruser. Jeg flyver ud derfra.
Træningen får mig til at føle mig så mega model-agtig, noget jeg ellers virkelig ikke føler mig normalt. Jeg har i det hele taget virkelig haft svært ved at forlige mig med tanken om at jeg faktisk er en MODEL. Jeg synes at det ord er så negativt ladet og at en ?Model??s narrativ leder tankerne hen på spiseforstyrrelser, dameblade, overfladiskhed, dumhed, udseende, neglefiler, fester, kokain og små hunde på armen. Men det er jo også bare mine egne fordomme! Det narrativ som er tilknyttet den ?model? jeg vil være og ser op til er tværtimod noget med styrke, bøger, rejser, eventyr, sundhed,  fornuft, ansvar og selvværd. Jeg ser faktisk op til Renée Toft Simonsen (som i øvrigt har skrevet en mail til os om at hun gerne vil være ambassadør for DaMo).

Men jeg er ikke helt færdig med at skrive om motionen. Den daglige (hidtil har jeg trænet jeg 1-3 gange om ugen) motion gør nemlig at jeg kan spise kage og vidunderligt ciabattabrød med olivenolie og havsalt. Og kage..! Mit liv er simpelthen for kort til ikke at spise kage og drikke champagne. Så hver dag spiser jeg et stykke full cream cheesecake og slap af det er lækkert. Jeg ved godt at jeg aldrig bliver den tyndeste model i verden. Men det gør det ikke mindre optur, at opdage at jeg sagtens kan spise (næsten) kompromisløst og samtidig have en krop som jeg er stolt af.

Lige nu sidder jeg i et hjørne af et stort filmstudie lidt uden for Cape Town. Forleden var jeg til en giga casting for en Dell tv-reklame og fik sgu jobbet. Her er sjove reklamefolk fra LA, dejlig catering kaffe og et sydafrikansk filmhold som stresser rundt omkring. Men det er faktisk virkelig, virkelig dejligt. Det husker mig på at jeg, trods ventetid og faldgruber faktisk elsker at være model.

7. October 2010 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2