Category

Tanker

Nå, ja, forøvrigt. Jeg er gravid!

21 uger plus det løse, som man siger. Efter planen kommer der d. 1. april en baby, og selvom det hverken var planlagt eller ?helt ærligt? særlig belejligt, er jeg glad. Mega glad og taknemmelig. Kurt kommer til at være 1,5 år når han bliver storebror, og for en pseudotvilling som mig, føles det som den helt perfekte aldersforskel (men spørg mig gerne igen om et halvt år…).
At få en pseudotvilling er jo som at få sit helt eget personlige forsøgsdyr. Jeg har ikke tal på ting jeg har bildt min lillesøster ind (i den gode sags tjeneste, selvfølgelig). F.eks. at hendes hår voksede markant når jeg hev i det, at hudorme var levende og at jeg da virkelig ikke vidste, hvor hendes ørkenrotte var.

Jeg håber Kurt har arvet min gode humor.

Folk fortæller mig at det blir hårdt det første år, men så blir det også godt. Skidegodt, faktisk. SÅ kan de rigtig lege og bruge hinanden. Jeg smiler og tænker helt sikkert, mens jeg forsøger at ignorere perlerækken af flashbacks til vredesudbrud, hånlige grineanfald og blodige jagtscener fra mit barndomshjem, hvor min søster og jeg sjældent gik af vejen for et godt skænderi eller en rask lille slåskamp. Vi var 15 før vi sluttede fred.

Jeg håber ikke Kurt har arvet mit temperament.

Til gengæld har min lillesøster og jeg så også været bedste venner ? vel det man kalder soulmates ? lige siden vi stod der, med dårlig hud og fløjsbukser, og famlede midt i teenageårene og fandt hinanden. Vi er så afsindigt ens og samtidig afsindigt forskellige. Ingen kan pisse mig af som hun. Og ingen forstår mig som hun gør. Mie er i sandhed min livspartner. Og sidste mandag fødte hun en perfekt lille pige.

Det skal sgu nok blive godt.

?

23. november 2016 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Jeg har været på højskole! Og det var fedt. Det var på Testrup Højskole, det handlede om at skrive og seje, skrappe, særlige Lars Bukdahl var min underviser.

Jeg tænkte egentlig ikke at jeg skulle skrive om opholdet, men nu fik jeg alligevel lyst. For ud over at der (i prioriteret rækkefølge) var bjerge af mad, optræden af Frit Flet damerne, oplæsning af Caspar Eric’s nye bog, vilde diskussioner og mærkelig musik, så havde vi jo lektier for.
Og vores hjemmeopgaver var faktisk ret sjove.

Så hvis du sveder lidt i sensommeren og har lyst til at trykke ekstra på dit tastatur, så kommer her 10 skriveøvelser – og nedenunder dem, min version af en løsning. Fælles for dem alle er at de ikke må tage for lang tid og at de ikke må overtænkes.

OPGAVER

DAG 1

Øvelse 1.
Lav en ABC med udgangspunkt i ord du stødte på i går. ABC’en skal sige noget om hvem du er.

Øvelse 2.

a. Lav et Google-digt med et barndomsmotiv.

Sådan gør du: Google ét eller flere ord fra din barndom og sæt hits’ne sammen til en tekst der har noget at gøre med din barndom.

b. Lav en Nationen!-tekst.
Sådan gør du: Find f.eks. 10 linjer fra 10 forskellige læseindlæg inde på http://ekstrabladet.dk/nationen/ og sæt dem sammen på ny.
Øvelse 3.

Lav en liste over i går. Find et princip for listen.
Sådan gør du: Det skal være konkrete ting – ikke følelser. Vi er ikke kommet til syntaks endnu. Du skal bare kigge på verden, tage den ind og tegne en kreds omkring den. Du skal vælge op til 25 punker (flere end få).

DAG 2

Øvelse 4
Skriv lyden af Mandag (lyddigtigning a la Kurt Schwitters). Hvad er Mandagens egentlig lyd? Ikke gruble for meget over det. Ikke alt for tænkt.

Øvelse 5

Skriv et digt om dine følelser kl. 15.45 i går. Husk billedsprog (altså sammenlign din sindstilstand med noget). Det må fylde ca. en kvart side.

DAG 3

Øvelse 6
Skriv en dialog fra i går. For mit vedkommende skulle det foregå i spisesalen. Brug dæknavne.

Øvelse 7
Lav et stykke dramatik med replik og regi og to eller flere personer der taler med hinanden. En af personerne skal være et familiemedlem. Det skal foregå i et sommerhus i går. Familiemedlemmet skal møde en fremmed (f.eks. en kendis fx en politiker, popsanger, kok, lejemorder, eller en reel fiktiv person fx Batman, Pippi, Egon Olsen) som ankommer til sommerhuset.
Det må fylde 2-3 sider.

Øvelse 8
Giv en instruktion til en person (fx din sidekammerat). Man kan f.eks. blive inspireret af Yoko Ono’s “Grapefruit”.

DAG 4

Opgave 9
Skriv en roman-begyndelse. I tekststykket skal der være et dødsfald.

DAG 5

Øvelse 10 (tid: 10 min)

Vælg 1 af følgende 4 skriveøvelser:

1. Skriv 10 linjer der starter med ”Jeg husker”

2. På 10 linjer skal du finde på en innovativ virksomhed og skildre hvordan den går fallit

3. Skriv en historie på 10 linjer som foregår på ti sekunder.

4. Skriv en blå tekst

MINE OPGAVELØSNINGER

Øvelse 1

Lørdags ABC

Amager Strand
Bubbledogs
Citizen_nik
Dagpengekort
Emotion porn
Forberedelser
Grundidéen
Hyldeblomstsaft
Infrastruktur
Jobindex
Kraaaam
Lækkerbidsken
Marcus Schenkenberg
Nordic
Ovarie
Pusleplads
Quintin
Rubinbryllupsdag
Sneglcille.dk
Tomgangsregulativ
UDSALG!
Vaskeklude
What To Expect When You’re Expecting
XeS
Yves Saint Laurent
Zombieagtig
Æblekompot
Økologi
Åh!

Øvelse 2 a
(Hvor jeg googlede min børnehavekæreste “Morten Larsen”)

 

Morten Larsen

Morten Larsen Aps løser en bred vifte af opgaver

Well known for execution and kick ass attitude

Morten kan bare ikke li elektronisk musik, der er produceret af Kasper Winding 🙂

Hvad hedder i på snapchat? Jeg hedder fredagsmorten

Morten Larsen er “The Wolf” Hvis man har set Pulp Fiction, så ved man præcis hvem jeg taler om

9 fælles venner

Kontakt mig for en snak om dine muligheder.

Øvelse 2 b
(Hvor jeg copy pastede fra Nationen)

 

Så ser jeg en chauffør, der holder pause og undrer mig over, at chaufføren sidder og ryger inde i bussen

Så han ligger og tager sol (laver intet)

Så kom politiets hundepatrulje

Så er jeg faktisk berettiget til penge

Øvelse 3

(Hvor jeg lavede en liste over det bedste der skete for hver time der gik af dagen i går)

Dén time, det bedste

midnat lidl-slikskåle blir erstattet af Haribo-slikskåle
01: de spiller Dagen før, vi danser kinddans
02: metroen kommer
03: slukker TV inden hovedperson myrdes på bål
04: den sparker
05: jeg tisser
06: sover to
07: stive timer i træk
08: min far sender emoji
09: der er plads til det hele
10: Æggeblommen.
11: snakker om Langebro på vej over Knippelsbro
12: Når det lige
13: falder i søvn
14: der er en kylling-bacon-sandwich tilstede
15: århus med å findes
16: får kage
17: ser hende igen
18: kartoflerne får salt på
19: det hele siger mig noget
20: han er sjov
21: får kage
22: våde sko blir erstattet af varme sokker
23: aer neurotisk-nuser hund
24: klasker billen

Øvelse 4

(Hvor jeg lavede Mandagens lyd)

Lyden af ubrugelig bedrevidenhed:

Kreiii
ui aoi
fnyd
pff
TOK

Lyden af træthed:

Ahmua
Senioj
zaela
ohmnni

Lyden af at fryse:

liwnis
kruuks
flaflaflafla
vuivuivui

Øvelse 5

(Hvor jeg skrev et digt om mine følelser som jeg huskede dem dagen inden kl. 15.45)

bedst som jeg troede
alt var flommefedt og phew
kommer den
min trofaste stalker
i kvalitetskølekamre
folk ler
mens jeg flår i neglerødder
hysteriske humorister spændt op
jeg husker jeg udgår

Øvelse 6

(Hvor jeg skrev en dialog fra spisesalen)

Spisesal, aftensmad

(rører næsten ved fadet) Gud, det er varmt!
Åh, det ligner..
Er det..?
Jeg tror det er gnavben
Hedder det egentlig revselsben, eller, er det..
Spareribs?
Åhm!
Hvor skal vi sidde?
Øh, der?
Mmm
Undskyld, sidder du her?
Nej (smiler)
Så kan du sidde
Ja, okay
Jeg sætter mig her så
(hvisker) jeg går lige ud og ringer lige til Niklas

Øvelse 7

(Hvor jeg skrev om et familiemedlem, var for træt til at finde på dæknavne og derfor ikke skriver det her)

Øvelse 8

(Hvor jeg fandt på opgaver som min sidekammerat skulle udføre den dag)

Mathildes opgaver for dagen

Mærk vinden på din tunge

Træk vinduerne fra

Fjern alt rødt
reducér materialer i plast
Tilføj til alt i skum

Erstat alle øjenvipper med skægstubbe

Træk vejret for første gang

Tal i comic sans
syng i arial
hold mund i VERSALER

Lån en hårfarve
aflever til aftensmaden

Læg alle dine klogeste tanker i kurve
smid dem i åen

Skriv noget vigtigt
visk ud med hårdkogt æg

Øvelse 9

(Hvor jeg prøvede at skrive begyndelsen på en roman, med et dødsfald)

___

ET KOLLEKTIV
Kaninerne står i et hjørne af gården. Der er lige kommet seks nye unger. Ingen ved hvem der har født hvad, vi ved bare at Stampe har en seriøs libido og at enten Bettina eller Sussi lige har beriget verden med endnu et kuld hårløse kaninklumper med store mørkelilla øjenlåg. Jeg forstår ikke hvad pigerne ser i de kaniner. Engang så jeg Emilie tage fat i Bettinas lange ører og svinge kaninen rundt over hovedet som om det var en propel. Nu står Laura i midten af gården på en spand mens de to andre løber i volter omkring hende. Laura er ridelæreren. I hånden har hun en pisk.

Vandet er længe om at blive varmt og cementen er kold under mine fødder. Jeg har en håndsæbe med. Den er stærkt parfumeret og lugter af ødegårds-ture og filtret hår. Håndsæben kan gå for showergel, men er en elendig hårshampoo. Det ku nogen godt have fortalt min far da han som nyskilt stod med hygiejneansvar for to små piger. Jeg vasker mig under fødderne, i skridtet og armhulerne og slukker for vandet.

På vej op ad trappen møder jeg Peter. Han smiler inden han fortsætter ned mod baderummet. Der skal han sidde i badekarret og tænke store tanker om politik og nynne Gasolin imens han ryger cigaretter som han skodder i vandet. Han går først op, når han har gåsehud. Skal du ikke have mad, spørger jeg. Jeg gider ikke i dag, svarer han.

Mit værelse ligger på første sal og vender ud mod gården. Det trækker fra vinduet og min seng er åndsvagt smal, men der er plads til et skrivebord, huslejen er lav og folk er søde. For enden ad gangen ved siden af thekøkkenet et par trin op ad bagtrappen bor Herdis. Når hun står i sit vindue skråt overfor mit og lægger underbukser sammen, ligner de på afstand viskestykker.

Klokken ti minutter over seks sætter Jette maden på bordet med et klonk. Pizza i bradepande med kødsovs, dåsemajs og dej som vælter ud over kanten. Dan siger at bunden er tyk nok til at det kunne gå for foccacia. Børnene slås om at få hjørnestykkerne med mindst fyld og mest dej. Pludselig kommer Emilie løbende ind i fælleskøkkenet med en af de små kaniner i hånden. Den er blodig og halvspjætter og Emilie hulkestammer så meget, at jeg går med Ulrik og Michael ned for at kigge i kaninburet.

I kaninburet ligger fem kaninklumper spredt i røde, livløse rester. Jeg er overrasket over hvor lidt kaninunge der er i buret. Det må være Stampe som har spist dem, siger Ulrik. Hans vædderkanin har stået i cykelskuret så længe jeg har boet her, så jeg tager hans ord for det, og ligger min arm om Emilies skuldre. Jeg aner intet om kaniner, men jeg kan huske hvordan det er at være ni år.

___

Øvelse 10

(Hvor jeg skrev en historie på 10 linjer som foregår på ti sekunder)

Tak for i aften

Der er jægerbombs og redbulls over alt og dansegulvet er pakket med århusianske studerende. Midt på gulvet står jeg og tænker på Michael. På om han mon tænker på mig, på vores nye fælles liv i vores nye fælles lejlighed derhjemme. Alle tøserne er forsvundet. De står og snakker med fyre og hvad ligner dét på en tøsebytur. Fucking lorte Århus. Mens Anna kommer hen til mig med en kvart lunken øl, tænker jeg på at tage en taxa til Trøjborg og sove så det kan blive morgen, så jeg kan tage toget hjem. På hvor dejligt det bliver at ligge hjemme på sofaen med Michael og se TV og bare være os.

 
17. august 2015 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Nå, men jeg er i gang med at søge arbejde, og det er åbenbart ikke helt så nemt som jeg håbede.
Jeg har en uddannelse jeg ikke engang kan forklare min mor hvad går ud på, og alligevel føles det som om alle mine studiekammerater har spændende jobs.

Dem der kender mig forstår ikke, at jeg ikke kan få et job ”med alle de spændende ting jeg har lavet”, og i starten forstod jeg det helt ærligt heller ikke helt (jeg er mere selvfed end jeg giver udtryk for). Men nu – et par måneder senere (= et år) – har jeg opdaget at jeg er ligesom ham fyren der ikke kan få en kæreste, som bliver præsenteret som den vildt søde ven. Han griner bare lidt for højt og læner sig lidt for meget ind over disken når han bestiller noget i baren. Den desperate type, som samtidig ikke prøver sådan rigtigt, fordi han helt ærligt også har det ret godt i sin lille hjemme-boble.

Da jeg startede med at søge job for ca et halvt år siden, gjorde jeg mig meget umage, og brugte flere dage eller uger på en enkelt ansøgning. Men her på det sidste har jeg fundet ud af, at hvis jeg ikke gør mig helt så umage, gør det mindre ondt når ”Vedr. Svar på ansøgning til stillingen som” mailen tikker ind en måned efter.

Det giver bare ikke rigtigt mening at sende ansøgninger jeg ikke gør mig umage med, fordi jeg ved at sandsynligheden for at arbejdsgiveren når længere end til femte linje, alligevel er på størrelse med mit skrantende selvværd.

I Mandags kom jeg til at se “Life is but a dream” med Beyoncé, og er der en kombination som ikke kan anbefales, så er det jobsøgning og Beyoncé dokumentar. Jeg har brugt resten af den her uge på at overbevise mig selv om at jeg ikke skal være amerikantastisk popsangerinde og at man godt kan være lykkelig, selvom man hverken kan danse hip hop i stiletter eller føler sig velsignet hver eneste dag.

Når velmenende folk siger ”du skal bare bruge dit netværk” får jeg lyst til at råbe at de sgu selv kan bruge deres netværk. Intet virker mere skrækindjagende end at skulle involvere ægte mennesker i min situation. Så vil jeg åbenbart hellere spise havrefras iført natbukser og sende ansøgninger ud i det store intethed.

Status på jobsøgning

Antal stillinger søgt de sidste 2 måneder: 10
Antal samtaler inviteret til: 0
Antal ansøgere pr. jobopslag: 100 – 450

Fuck det. Jeg blir sgu receptionist.

13. februar 2015 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Sidste uge var lidt vildere end normalt, i mit relativt arbejdsløse liv. Efter mit sidste blogindlæg om modelkategorier, blev jeg nemlig inviteret i Lorry for at snakke om det. Fuck, det er svært at have en mening om noget på 2 minutter! Man kan se mit forsøg her.

Dagen efter skulle jeg holde oplæg til Socialpolitisk Forenings nye initiativ Ungdom Net. Det skulle vi også i Lorry og fortælle om. Man se mig som arm candy for Anna, som står bag initiativet, på linket her. (et par stykker har spurgt, hvad oplægget handlede om. Derfor har jeg valgt at smide mine (rodede) noter op her).

Må jeg forøvrigt ikke lige anbefale bogen “The Fault In Our Stars” af John Green? Det er en gennem-amerikansk YA historie om kræft, mening og kærlighed og Gud i himlen, det er godt ? inhalerede den på 5 dage. Jeg har ikke set filmen, og hvis du heller ikke har, så vil jeg klart anbefale lige at læse bogen først. Det er gjort i et snuptag.

24. november 2014 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

For et par dage siden eksploderede Twitter, da Calvin Klein angiveligt kaldte deres nye str. 40 model for plussize. Alle var vildt forarget.

Det mærkelige var bare, at CK aldrig havde kaldt Myla Dalbesio for plussize, de havde bare booket hende og alt var sådan set godt. Så hvorfor gik alle sociale medier sådan i selvsving?

Problemet er at hvis man er en størrelse 40, så er man faktisk som regel plussize. Enten er man “model” (= ca. str 32-38) eller også er man plussize/curvy/indsætselvværdiladetord model (= ca. alt over str 38).

Det forstår jeg egentlig godt man bliver forarget over.

Jeg ville ønske at man slet ikke delte modeller ind i kategorier. Kategorier kommer der kun reaktioner som “du er på INGEN måde plussize – du er jo smuk!”-kommentarer ud af (For, Lord Knows, at man ikke kan være begge dele?) (se forøvrigt flere reaktioner her)

Omvendt forstår jeg godt, at de kunder som booker modeller, har brug for at kunne danne et hurtigt overblik på modelbureauernes hjemmeside. Men kunne man så ikke i stedet for at vælge kategori, vælge den størrelse model man har brug for i en enkelt roll-down menu med alle størrelser ? 32,34,36,38,40,42,44,46.. ? Så slipper man for forældede og værdiladede ord som plussize og curvy. Og måske kan man undgå kategori-kampe hvor det, at en størrelse L hænges ud for sine kurver pludselig legitimerer at kalde alle der er størrelse XS for anorektiske (se et andet indlæg om det her) og omvendt. Desuden deler man jo heller ikke modeller ind i kategorier baseret på vores hår- hud- og øjenfarve.

Jeg tror at kategorier trigger en flokdyrs os-mod-dem-refleks, fordi der bliver sat 2 hold op. Ligesom dengang i folkeskolen hvor A’erne bare var lidt dumme, alene af den grund, at de ikke gik i B. Kategorier gør, især alle os følsomme og sammenligningslystne mennesker (jeg træder vist ingen over fødderne ved at påstå, at der er ekstra mange af os i modeverden), til børnehavebørn – Reaktionen på den nye CK kampagne med Myla Dalbesio (som forøvrigt også er kunstner men hey, lad os da snakke lidt mere om hendes hoftemål) er bare endnu et bevis.

I går udtalte jeg mig til Ekstrabladet om hele sagen. Og i dag kan man så, i det altid lystige kommentarspor, læse kommentarer som “Lad os få nogle kvinder med former at se. Ikke alle de afpillede modeller, som ligner nogen direkte fra en koncentrationlejr!”

Hehe.

#neverendingstory

‘Mothers Milk’ af Myla Dalbesio

14. november 2014 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Det er blevet efterår. Jeg er i hjemme Helsingør for at være hos min farfar som er meget syg. Parkinsons er lidt af en kælling og pludselig er det gået stærkt. Og hvor er døden mærkelig. Selvom han ligger lige her på plejehjemmet, er det som om at den gamle, raske ?ham? er blevet hjemme i skoven, hvor han stabler brænde og skruer på sit observatorium.

Om efteråret lukker man ned. Det blir mørkt og ting visner og dør. Naturen er så smuk når bladene skifter farve inden de dør og falder af. Men det er også trist og uhyggeligt. Folk klæder sig ud som dødningehoveder og zombier, så man kan grine lidt af døden. Det tror jeg man har brug for ? at kunne grine lidt af den mørke tid ? og måske er det også derfor at Halloween er ved at overhale Fastelavn i popularitet (eller også er det amerikansk kapitalisme kombineret med uoverskuelig snesjap i februar…).

De sidste par måneder har jeg brugt på at lukke ned for projekter som tog tid og ikke gav nok igen. For eksempel er jeg ikke længere formand for Foreningen Danske Modeller. Ikke fordi det var nemt, men jeg kan mærke at det er det rigtige. Det gik nok bare op for mig, at den tid jeg bruger, ikke kommer igen ? Hvilket lyder enormt dumt når man skriver det.

Billedet er lånt af Stine Stregen
Man har en fornemmelse af at have uendeligt at give af ? at man altid bare kan arbejde mere om aftenen, i weekenden… At man nok skal nå det! Men sidste efterår, da jeg var gået fra min kæreste, boede på en båd, og lidt senere flyttede til København hvorfra jeg pendlede frem og tilbage til mit fuldtidsjob i Kolding samtidig med at jeg havde 20 rejsedage om året som model, lå i retssag, var formand for DaMo og pludselig også skulle have en ny hofte, så begyndte jeg at glemme ting. Jeg kunne ikke huske hvem jeg havde besøgt og hvor jeg skulle hen næste dag. Min hjerne kunne bare ikke følge med og det føltes en lille smule som den her stribe StineStregen lavede i 2011, dengang hun fik stress. Jeg havde ikke stress. Jeg var bare ? seriøst ? stresset.

Lige for tiden har jeg masser af tid og i nat sov jeg ude i min farfars hus sammen med hans kone. Det var så dejligt og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har sovet så godt. Til lyden af brændeovn og vandhane der drypper. Nu er drømmehuset, de byggede sammen for 30 år siden, sat til salg. I morges inden vi kørte hen til plejehjemmet, flyttede jeg brændestakken ind i tørvejr under halvtaget.

Og den store springform fik jeg med mig hjem i en pose.

6. november 2014 2 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Seven Elleven er begyndt at pakke deres frugt ind i emballage. Da jeg sendte billedet til min veninde spurgte hun, hvad der dog skal blive af vores jord.

Det spørger jeg også om.

I morgen skal jeg deltage i Miljøstyrelsens løsningslaboratorium om affaldsforebyggelse. Måske et forslag kunne være at forbyde frugtemballage?

17. marts 2014 1 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Kort efter jeg havde fået min nye hofte i december 2013, fik jeg bevilget et 3 ugers genoptræningsforløb på Montebello, Nordsjælland Hospitals afdeling for genoptræning, i Sydspanien.

Det vil jeg gerne fortælle lidt om, så here goes:

Sådan genoptrænede jeg, efter at have fået en ny hofte pga. slidgigt

I lufthavnen købte jeg en bog med titlen “Stærk og sund for livet”. Bogens unique selling point var for mig uden tvivl det faktum, at forfatteren havde et Z i sit navn. KrisZtina. Helt sikkert. Hvis ikke HUN kan få mig tilbage i form efter 3/4 år uden træning, hvem kan så?

Udsigten på Montebello er magisk.

Udsigten fra mit værelse… Not so much.

Forholdsvist deprimerende før-billede af min noget forsømte vinterkrop…

vinterkrop

Opholdet på Montebello varer 3 uger og man er 30 mennesker afsted af gangen. I alt altså 90 patienter. Flokken er en blandet landhandel af hofte- knæ- og skulderpatienter samt nogle med Parkinsons og Sclerose. På mit hold var vi 11 mennesker som mødtes hver dag til fitness, holdtræning og teoriundervisning. F.eks. lærte vi hvordan man genoptræner sin Gluteus Medius, fordi den åbenbart bliver skåret over, når man får lavet en hofteprotese.

Jeg har trænet rigtig meget førhen, men det har altid været med fokus på at blive tynd. Jeg har jo stået så hjernedødt meget på trappemaskiner! Den her gang var det anderledes. De to fysioterapeuter som var tilknyttet mit hold, gjorde virkelig et stort nummer ud af at få os til at træne intelligent. Jeg trænede ud over de 2-3 timers daglig fællestræning minimum 1 time selv om dagen.

Det var hårdt at skulle starte helt forfra…

 

 

 

 

 

 

 

… Men heldigvis havde jeg det bedste heppekor på snapchat…

…Og i virkeligheden! Ej men LOOK at them! Hvis man nogensinde føler sig lidt trist så skal man sgu bare danse twist med et hoftehold i aldersgruppen 50-75 år.

Bortset fra det, så markerede jeg modeugen i København med min helt egen handicatwalk. Great.

Indimellem var det så deprimerende at føle sig så meget i pensionistland, at man lige måtte gå sig en tur. Det vilde ved lige præcis dén her gåtur var at det for første gang ikke gjorde ondt at gå. Som i: der var INGEN smerter, selvom jeg gik UDEN krykker. Efter 2 år på krykker og morfin ? Det var  vildt!

Desværre havde ca. 10% af patienterne underligt nok travlt med at brokke sig over alt muligt.
F.eks. maden. Jeg fatter det simpelthen ikke. Der er garanteret en masse krav til køkkenet i forhold til at maden skal være sund for både undervægtige, overvægtige, folk med sukkersyge, gigt og nervesygdomme. Og hver dag disker de 3 gange trofast op med salatbar og 3-4 forskellige varme retter til 150 mennesker. Men ja kom. Lad os da endelig brokke os over maden på vores statsfinancierede 50.000 kroners ophold. WTF.

Som den yngste patient skulle jeg selvfølgelig blære mig med at springe i den iskolde pool og svømme 30 baner, ignorere brain freeze og svimmelhed og bagefter ligge og hoste under 3 tæpper på værelset og læse…


BØGER!! Og jeg kom sgu igennem næsten dem alle sammen. Jeg er enormt stolt.

mavemuskler

Efter to uger begyndte jeg så småt at kunne se antydningen af mavemuskler, selv når jeg, som her, slappede fuldstændig af.

Hvordan jeg havde det under styrketræning. #whatupbitches

Hvordan jeg havde det efter styrketræning.

Costa Del Sol tog sig nogle seriøse fridage, men det var godt, for så kunne de 10% jo brokke sig lidt over vejret. Det ER sgu også for dårligt.

Nye mennesker og alle de fordomme, man ikke vil erkende man har

Jeg satte den her på i træningsrummet og havde et af de bedste moments med mine fellow fitters.
I det hele taget var det en stor uforudset bonus at få lov til at møde så mange folk, jeg ellers aldrig ville have mødt, men som kom ind i mit liv, udfordrede mig og faktisk gjorde mig mere rummelig overfor folk med fysiske og psykiske handicap.

Som for eksempel en af mændene. Han var midt i 50’erne, havde Parkinsons og var helt krøllet sammen da vi ankom. Når han sad og baksede med bestikket under måltiderne, vidste jeg slet ikke hvor jeg skulle kigge hen. Skulle jeg hjælpe ham? I starten blev jeg pinlig på hans vegne, men efter den første uge, var jeg mest bare flov over mig selv. Før mit ophold ville jeg have set på ham med medlidenhed og tænke “godt det ikke er mig”. Men under opholdet kommer man i dén grad ind under huden på hinanden. Han viste sig jo at være helt ligesom mig selv, og fortalte en helt masse om sit arbejde og hvordan han hvert eneste år går flere uger på fjeldet med tung oppakning og sine sønner. Forøvrigt blev han i løbet af ugen rettet så meget ud at jeg næsten ikke kunne kende ham da vi fløj hjem.

Fabelagtige 80’er postkort.

Yoga og bananpalmer = Helt geniale træningsforhold.

Da mange af de gamle, hellere ville sidde ovre på dansker-baren og drikke fadøl efter den obligatoriske undervisning, var der mildest talt god plads på de mange faciliteter.

 

Og pludselig kom ham her på besøg i en hel weekend! Og vi stak af på roadtrip til Granada og drak rødvin.

Hvis nogen vil vide, hvor i verden der er samlet flest dårlige energier, så er svaret:
TV-stuen på Montebello.

Men det gør ikke noget, når alt det andet er fantastisk.

Lige efter vi ankom og lige inden vi skulle hjem, lavede vi gangtest og trappetest. Her er det den sidste dag, og jeg hepper på to fra mit hold. De havde forbedret deres gangtid så meget, at jeg nærmest blev nødt til at tude lidt, da Annelise på 4. omgang smed sin stok over til mig.

Med al respekt for de genoptræningsforløb jeg har været på herhjemme, så kan det bare ikke sammenlignes med et ophold på Montebello. Fysioterapeuterne har så stor erfaring indenfor hver deres specifikke område, at man som patient virkelig lærte at mærke sig selv, i stedet for bare at “gøre som der blev sagt”. Jeg føler at jeg blev klædt på til at kunne klare mig selv og forebygge på egen hånd herhjemme.

En af dem som kom til at betyde mest for mit ophold var uden tvivl min værelseskammerat. AKA Iron Woman, fordi hun for nyligt har fået opereret en masse ledninger og en metalplade ind i sin krop under en operation, som får min nye hofte til at lyde som en tandrensning. Hun lever med Parkinsons og er seriøst en af de sejeste damer jeg har mødt.

Tak for turen og for i bonus, at få lært mig lidt om fordomme, tolerence og forskellighed, til hele mit seje, hoftehold.  

8. marts 2014 5 comments
2 Facebook Twitter Google + Pinterest