Væk mig til marts

Først prøvede jeg at skrive noget om hvor overvurderet det er, at holde efterårsferie med sin familie, i et sommerhus, i regnvejr. Om hvordan stemningen til sidst blev så elendig, at nogen flygtede ind til byen, hvor den brugte halvandet døgn på at genfinde sin hvilepuls.

Så prøvede jeg at skrive om hvor heeeelt normalt ovenstående, ifølge flere af vores venner og naboer, tilsyneladende er. Den ene halvdel af mig er glad for ikke at være alene. Den anden halvdel forstår ikke, hvorfor alle ikke blir skilt. Og hvordan er det overhovedet meningen at man skal være et ordentligt familiemedlem, når man flere gange dagligt har instinktivt lyst til at råbe højt ind i sit køleskab?

Men så er der også lav efterårssol under trækroner, flinke cyklister på cykelstien og halvrådne græskar med lys i, fødder der finder vej til hinanden under tæppet og små, søde monstre i opgangene. Intet er enten eller. Alt er det hele på samme tid.

Jeg har prøvet at skrive i en uge, men hver eneste aften går jeg i stå efter to ord. Jeg kan åbenbart kun finde ud af at ligge og glo ind i en tv-serie. Efterår, mørke og en evighedspandemi er krøbet ind under huden og jeg er træt som aldrig før. Jeg kan ikke engang færdiggøre den her sætning. Og vi har kun lige møsset november på kinden… (nynner sagte) Om et halvt år er det forårsjævndøgn, der er længe, længe til.

This could be really terrible and we could hate this

Det er blevet efterårsferie og på min ét punkt lange to do liste står der: At lave soveværelset i sommerhuset om til et kombineret sove-OG-skriveværelse (næstbedst når nu man ikke kan få “a room of one’s own” amiright). Projektet indebærer bl.a. at pille et indbygget skab ned, tapetsere og male. I et anfald af eufori i Frederiksværk Farvehandel, valgte jeg måske lige lovligt …spontant. Forestil dig hvis karrygul og æggesnapsgul fik et lovechild. Well. Dén farve gul hænger nu som et låg på mit i forvejen lavtloftede savsmuldstapetbefængte soveværelse. Ahem. Det er i de her situationer mit yndlings Taylor Swift citat falder som en kølig abrikos i en varm sommerhånd: “This could be really terrible and we could hate this”; Altid en god stødpude til nye, tvivlsomme projekter (men omvendt har jeg en fornemmelse af, at vi alle sammen maler vores lofter i vilde farver for tiden – så i det mindste er vi i det sammen).

Da jeg dækkede af og malede slog det mig hvor få boligprojekter jeg egentlig har lavet …øh, nogensinde. Det er vitterligt… Altså nul? Okay, vi malede da lejligheden da vi flyttede ind for syv år siden, og fik udskiftet en rådden terrasse i sommerhuset sidste år. Men ellers er alt der starter med et moodboard på Pinterest, simpelthen en så utrolig overskudsagtig præstation i min bog, at jeg på ingen måde forstår, hvor I alle sammen får overskuddet til at kaste jer over den ene faldefærdige muremestervilla efter den anden.

Men nu må I have mig undskyldt, mens jeg går ind og sætter noget savsmuldstapet op. Klokken 21.43. Fordi det er åbenbart sådan vi ruller her i Gør-Det-Selv-Land (børn, ferie og hvornår ellers?!)

Kh Flemming fucking Leth

Sandheden skal man høre

Kurt: Du kan bare sige til din chef: Jeg gjordt det så godt jeg kan

Otto: Du kan også bare sige: Det er altså for svært for mig

Mig: Ja, det ku jeg selvf…

Otto: Kan du ikke sige du vil have et andet projekt? Så kan du jo bare lave et hus

Mig: Det er faktisk moster mie der kan finde ud af at bygge huse. Det kan jeg ikke

Otto: Kan du lave en båd?

Mig: Neeej… jeg kan.. Jamen.. Jeg ved snart ikke hvad jeg kan..

Otto: Du kan vel lave et æble?

Mig:

Otto: Så tegne et æble

Mig: …

Otto: SÅ TEGNE ET TRÆ DOG!

Mig: Ja, det…

Otto: Så ku det være et banantræ med en mand der ku gå op på det og med pile på

Mor: Men det kan jeg jo ikke tjene penge på?

Otto: Jo, du kan!!!!!!

Kurt: Du skal bare sige det er kunst.

—-

Det er ikke for at gå helt Bridget Jones på den, men efter ti år på arbejdsmarkedet må jeg konstatere at mit arbejdsliv er præget af tvivl om, hvorvidt jeg er på rette spor. Og jeg kan ikke finde ud af, om tvivlen bare er en følelse, jeg skal lære at leve med, eller om jeg skal handle på den. Hvor kommer den fra?

Er det fordi jeg 1. har tendens til at jage (eller i hvert fald komme til at føle at jeg sidder med) de sværeste opgaver, jeg kan komme i tanke om, og som ligger meget langt fra både min faglighed og personlighed, eller fordi jeg 2. simpelthen bare har valgt forkert. Eller også 3. Gør jeg alting meget sværere end det er. Eller 4. er jeg født med en defekt i hjernen som gør, at uanset hvad jeg laver, vil jeg altid føle mig dum og have svært ved at sætte realistiske mål, grænser og rammer for mine arbejdsopgaver. Eller kan det være 5. en latent arrogance, som får mig til at tro at jeg kan passe et arbejde, uden at lægge de nødvendige timer, det kræver faktisk at passe et arbejde?

Jeg har altid beundret folk der med myndig stemme og æren i behold siger “Tak for tilliden, men det her er ikke noget for mig” og finder noget andet at lave. Jeg, derimod, bliver lidt for længe i et nølende vadested, tror ubevidst, at det er det svære som er arbejdet; At hvis noget kommer let til mig, så kan det umuligt være rigtigt.

Elllleeeerrrrr. Ahem. Eller. OGSÅ. Er det sejt at blive i det svære (åh, shit, for en kliché). Og dét, man faktisk lærer af; at komme helt ned på jorden og ligge, kravle, stå der og bide i gulvtæppet, og ydmyghed på engelsk er humility, som kommer af humus, som betyder jord.

Måske jeg overtænker og bare lige skal give både jobbet og mig selv en reel chance for at blive venner.

Det er nok dét. Ydmyghed og selvindsigt. Det vil jeg gerne bede om for tyve kroner blandet af.

Og så et banantræ. Just in case.

Spurgt #1

Okay. I findes. Jeg findes. Heureka! Det gør mig virkelig glad. Jeg er lidt rusten i radikal online selvudlevering (men åh, hvor har jeg dog savnet det, mig, mig, MIG!) så advarer på forhånd om, at de næste par tekster herinde bliver udfra devisen: Kvantitet fremfor kvalitet. Så ved i det.

Siden sidst er der sket det at

– jeg stadigvæk bor i den samme lejlighed. I byen. På fjerde sal. (Nogen skal jo blive boende herinde og holde priserne kunstigt oppe, mens vi venter på at boligboblen springer)

– mine børn er blevet knap 5 og 6 år (halle-fucking-luja)

– jeg på fuldstændig magisk vis stadigvæk er gift med deres far

– vi har gået i parterapi hos en virkelig sløj parterapeut på Vesterbro, som fx halvvejs inde i vores 2. session kaldte os for forkerte navne. You had one job, woman!

– vi har fundet os en anden parterapeut, som vi går hos nu. Hun er heldigvis virkelig god.

– nok om parforhold for denne gang, hvad ellers, nå jo MIN SØN ER STARTET I SKOLE!

– Skolehjemsamtaler, legegrupper, trivselspolitik, kvartalsvise fødselsdagsordninger, madpakkemotorvej, Pokémonkort (seriøst, wtf), unilogin kodeord og endeløs scrolleri på Aula, here I come

– jeg har fået nyt arbejde. Stadigvæk i den samme styrelse, men et nyt kontor, nyt team, ny adresse og ny rolle. Living on the edge, som man siger.

– min bog blev skrevet færdig i januar i år. Og læst – og rost – af et ægte forlag! (hvilket jeg er så stolt af at jeg nærmest ikke har ord) Men den blev også afvist af et ægte forlag. Så nu skriver jeg videre på den og det er nok noget af det sværeste, jeg nogensinde har prøvet. Seriøst. Det var nemmere at være gravid og føde et barn, end at skrive videre på den bog, wauw, det er hårdt at være kunstner. Stay tuned.

– jeg har fået læst ustyrligt meget. Noget jeg er meget glad for. Knausgaards Min Kamp og Ulysses (oh yes, sirs, jeg lyver ikke!) for bare lige at nævne et par stykker.

– jeg overhovedet ikke har dyrket motion, men til gengæld benyttede lockdown til at begynde at ryge. Genialt træk, I know.

– jeg nu prøver på at stoppe med at ryge. Det går godt, lige ind til jeg har fået færten af en fadøl.

Altid har jeg længsel

Det er Søndag aften og jeg har lige spist en halv pose chips med dip og da chipsstykkerne til sidst var så små at de ikke længere kunne fange dippen, skiftede jeg taktik og tog skiftesvis en håndfuld chipskrymmel ind i munden og kørte min finger rundt i creme fraiche emballagen. Og så sad jeg der og spiste min tomhed i form af kalorier. Sådan en dag har det været.

Det er  halvandet år siden jeg sidst har skrevet herinde. Hej! Læser I stadigvæk blogs? Eller skriver jeg ud i et tomrum? Jeg har i hvert fald savnet jer. Og savnet at skrive let og uforceret, som jeg kan når jeg skriver her. Engang imellem har jeg været herinde for at læse kommentarsporene, som en mental sutteklud, når verden har været hård og jeg har haft problemer med at skrive, trække vejret eller hænge sammen. Særligt én læsers kommentarer har løftet mig og fået mig til at føle mig… Hmmm.. Hvis ikke ligefrem forelsket i at verden og I findes, så i hvert fald fortrøstningsfuld. I findes også derude. Vi findes alle sammen. Det har jeg brug for at trøste mig ved, særligt lige for tiden, hvor murerne i vores lejlighed synes at vælte ned over hovederne på os og udlængslens sirener er blevet til en hysterisk, insisterende lyd i rummene, som en konstant brummen fra et køleskab.

Trille skrev “Altid har jeg længsel” og måske har jeg det også sådan. Måske er det bare noget nogen af os har, ligesom humor, angst og depressioner. Nogle gange kan den være væk i månedsvis og man når at blive helt afslappet og det hele er smooth sails og Zoologisk Have, smukke øjeblikke og stolthed over at give sine børn en nogenlunde dejlig barndom. Men bedst som skuldrene har sænket sig, dukker den op ud af det blå og gør det igen umuligt at koncentrere sig.

Det er som om jeg har en lille skuffe jeg ka lukke op og kigge i hver gang jeg savner dig der gemmer jeg din mund når du ler gemmer dine øjne når du stille ser på mig og hvis der kommer nogen forbi der vil kigge med så smækker jeg nu hurtigt skuffen i jeg håber jeg blir bedre til at dele men lige nu vil jeg ha’ det hele

Hver gang vi blir nødt til at skilles snører det sig sammen snører det sig sammen indeni bare du skal hen og købe kaffe ka jeg bli så bange for det hele plusli er forbi jeg tænker på du kender mine hænder du kender dem og husker dem og ved hva de ka gi sådan har jeg altid længsel altid har jeg længsel indeni

Vi svæver rundt som små bitte kugler små bitte kugler i et stort og køligt rum trukket i af stærke kræfter skubbet til af barske vinde der blæser udenom og når to støder sammen i et glimt så drysser der lidt støv fra den ene på den andens kind som regel får det bare lov at sidde lige til der blæser en ny og kraftig vind

– Trille, Altid har jeg længsel, 1979.

 

Læseliste 2020

I december bad jeg om forslag til jeres yndlingsbøger, hvad enten det var fag- historie- eller whateverbøger. Nu har jeg endelig fået sammenfattet jeres svar. May I just say. I er vilde. Jeg kan stadigvæk ikke skrive, men læse, dét gør jeg konstant for tiden, og med jeres liste på natbordet, e-reolen og i ørene, er jeg sikker på at det blir et både klogt, sjovt og horisontudvidende læseår. Jeg når helt sikkert ikke igennem alle jeres bøger, til gengæld vil jeg tilføje lidt selv undervejs. I oplistningen herunder har jeg forsøgt at tematisere titlerne, markeret jeres kommentarer med kursiv og så markerer jeg dem –og mine egne kommentarer– med grøn, efterhånden som jeg får læst bøgerne.

Tak for jeres gode forslag.

Historie / Samfund / Politik

Krigen har ikke et kvindeligt ansigt  – Svetlana Aleksijevitj. “Har du læst alt af Svetlana Aleksijevitj? Ellers gør det. Det kan nok ikke helt gå under betegnelsen faglitteratur, men hendes litteratur rykkede alt indeni mig, og nu er dine børn så store, at du ikke går i stykker, hvis du læser hende… Jeg læste virkelig mange bøger om døden og døde børn under begge mine barsler, ved ikke hvorfor jeg skulle pine mig selv(…)” og “Den bog rystede mig og gjorde et uudsletteligt indtryk. Det er en af de bøger hvor der er et ‘før og efter’ for mig..” Tak for denne anbefaling! Jeg tilslutter mig fuldstændig de to kommentarer herover. Denne bog var nøglen ind til den sorte boks, som jeg nok må erkende at Ruslands (krigs)historie (og krigsberetninger generelt) skammeligt altid har været for mig. Bogen er interviews med sovjetiske, kvindelige krigsveteraner og giver et barskt og følsomt indblik i livet under 2. verdenskrig. Den er sindssygt læsværdig. (Læst som lydbog – Oplæseren på ereolen var ret god). 

Sovjetistan. En reise gjennom Turkmenistan, Kasakhstan, Tadsjikistan, Kirgisistan og Usbekistan – Erika Fatlands 

Grænsen – Erika Fatlands

Informations Moderne Ideer-serie “kan virkelig noget. Kloge folk, der skriver om noget vigtigt på den helt korte måde. Den om ulighed og om velfærd er mine favoritter – de findes også som podcast. Ellers har jeg lige læst Silas Harrebye om demokratiet – også godt format og nemt at blive klog af. I 2020 vil jeg læse andre i samme serie (“Til tiden”).”

Tænkepauser. “En slags “pixi bøger” på 60 sider for voksne om alle mulige emner udgivet af Århus Universitetsforlag”

Harvard Business Reviews artikelsamlinger. “De er nemme at gå til og altid inspirerende, specielt samlingerne med årets “Must Reads”.”

En tyskers historie – Sebastian Haffner. “For mig beskriver den, hvordan er samfund ret hurtigt bliver forandret, nazifiseret. Hvad der desværre stadig er aktuelt.
Haffner er flygtet til England i 30’erne, og bogen er skrevet i 39, men blev ikke udgivet dengang. Den blev først fundet og udgivet efter hans død i 99. Jeg tænker selv tit på, om jeg ville have været en martsviol. Eller kunne bevare min integritet”

Cork Dork: A Wine-Fueled Adventure Among the Obsessive Sommeliers, Big Bottle Hunters, and Rogue Scientists Who Taught Me to Live for Taste
– Bianca Bosker.
 “Er både virkeligt underholdende og en genial måde at lære noget om vin på (synes jeg, der gerne vil lyde lidt mindre som typen, der bare vælger en pæn etiket…”

Factfulness – Hans Rosling. “En bog, hvor hypen er fuldt ud fortjent!” Må indrømme at jeg ikke var heeelt hooked. Det er noget med tempoet eller tonen eller noget.. Den var lidt for …et eller andet til mig. Men at hans projekt er spændende og vigtigt, er der ingen tvivl om. 

Biografier

In Extremis – “Om udenrigskorrespondenten Marie Colvin, der rapporterede fra de steder, hvor alle andre gav op”

Oplyst – Tara Westover “Om at vokse op i en familie, der lever udenfor samfundet på alle måder”

‘Who Thought This Was a Good Idea?: And Other Questions You Should Have Answers to When You Work in the White House – Alyssa Mastromonaco. “Om at være kvindelig topchef i Obama regeringen”

Designtænkning / Innovation / Workis

Designing Your life – Bill Burnett & Dave Evans. “Måske kender du den allerede, men det er designtænkning anvendt som selvhjælp, rigtig inspirerende.

Creative confidence  – David og Tom Kelley (IDEO) “En fin overordnet bog om design tænkning, fyldt med gode argumenter for, hvorfor din faglighed er så vigtig!”

Bill Bryson “Hans bøger om sprog og Shakespeare er virkelig læsbare og holder vidensmæssigt” og ” ‘En kort historie om næsten alt’ formulerer videnskabens historie på en virkelig spændende måde”.

Accelerate: The Science of Lean Software and DevOps: Building and Scaling High Performing Technology Organizations – Nicole Forsgren, Jez Humble og Gene Kim. Jeg arbejder som Product Owner og jeg tænker mit arbejdsområde må ligne din på mange områder. Jeg har været rigtig glad for at læse Accelerate og The Phoenix Project. Begge bøger har fået mig til at forstå samspillet mellem it(drift), udviklere, sikkerhed og jura meget bedre”

The Phoenix Project, A Novel about IT, DevOps, and Helping Your Business Win 5th Anniversary Edition– Gene Kim, Kevin Behr, George Spafford. “Er skrevet som en skønlitterær bog, med udgangspunkt i hvordan Lean- tankegangen kan gøre virksomheder og it udvikling mere effektiv”

Sprint: How to Solve Big Problems and Test New Ideas in Just Five Days – Jake Knapp, John Zeratsky, Braden Kowitz, Dan Bittner (Google). “…Nåja. Så er også Googles bog om designsprints spændende. Stor anbefaling herfra.” En bog jeg har brugt en hel del i mit arbejde det sidste halve år. Super  lavpraktisk og konstruktiv, hvis man arbejder med facilitering af korte udviklingsprocesser.

Jytte fra marketing er lige gået – Morten Münster. “Den er jo efterhånden en så udbredt bog, at det måske er helt håbløst at anbefale, men det er stadigvæk en af de bøger jeg synes er sjov, horisontudvidende og ret let omsættelig til hverdagen, så den nye viden faktisk kommer i spil” Ja! Underholdende og let læst med rigtig mange cases, man kan copy-paste direkte ind i oplæg om adfærd og brugercentrering. 

Selvhjælp / feminisme / (døds)angst)

Invisible Women: Exposing Data Bias in a World Designed for Men – Caroline Criado Perez Skal læse denne snarest muligt. Og mit gæt er, du også vil synes om den!”

The War on Women – Sue Lloyd Roberts. “En af mine yndlingsbøger: En stærk påmindelse om, hvor priviligerede vi er, og om hvor mange kvinder i verden lever (og dør) under frygtelige forhold, kun fordi de er kvinder”

Argumenter mod kvinder – Birgitte Possings “Har givet mig selv den i julegave, hvor hun gennemgår forskellige argumenter mod kvinders evner og rettigheder gennem tiden. Glæder mig til at få min femi-vrede på, og måske du vil nyde det samme”

Glem hvad andre tænker (Daring Greatly på originalsproget) – Brené Brown. “Den lyder meget spændende, og ret relevant for 30-årlige mig, som (også) bruger alt for meget energi på, hvad andre min tænker om mig”

Gode kasser – Louise Mieritz og Louise Hansen. “De forsøger i bogen at lægge kønssterotyperne i graven på deres egen humoristiske måde” 

Om svampe og sorg, Stien tilbage til livet – Long Litt Woon.

At være dødelig – Atul Gawandes.  “I en helt anden genre og fuldstændig urelateret til alt hvad du skriver og står i, synes jeg også at denne her om lægevidenskaben og dens kommen til kort i den sidste del af livet, er en vigtig bog”

Håb – Kristian Leth “…God mod klimaangst”

Descartes Error – Antonio Damasio.  “Handler om hvordan vi tager beslutninger – en klassiske indenfor lettilgængelig neuropsykologi”

Erotisk intelligens, Nøglen til begær i lange forhold – Esther Perel. “Om det monogame forhold og de afsindigt høje krav vi stiller til det i vores tid og kultur. Om utroskab, begær og hvordan man kan imødekomme de modstridende behov for både at have tryghed (for sine børn, såvel som for sig selv) og på samme tid for at føle sig uafhængig og fri. Hendes TED talks og podcast ‘Where Should We Begin’ får også en varm anbefaling”. 

Moderskab

Moderskab – Suzanne Giese. “Har lige brugt den i mit speciale, og det er en gennemgang af moderskabets kulturhistorie og MEGET anbefalelsesværdig!”

The book you wish your parents had read – Phillipa Perry. “Smukke råd om og refleksioner over det at være forælder”

The Conflict, How Modern Motherhood Undermines the Status of WomenElisabeth Badinter. “Jeg har haft “The Conflict” stående i reolen i flere år og har ikke fået den læst – tak for påmindelsen, nu skal det altså gøres!”

Hjernesmarte børn – Anette Prehn. “Om hvordan vi hjælper børn (og os selv) til den adfærd vi ønsker, baseret på hjerneforskning”

Drop opdragelsen: Og bliv klogere på dig selv og dit barn – Fie Hørby. “Fik anbefalet denne i en kommentar, jeg desværre ikke lige kan finde nu. Den her bog var (træls titel aside) meget kærkommen, eftersom jeg har råbt *rigtig* meget af mine børn (på knap 3 og 4) i en hæslig kombination af afmagt og bedrevidenhed i løbet af det sidste år. Fie giver konkrete, implementerbare sætninger, jeg har kunne messe for mig selv og mine unger, når de driver mig til vanvid. Det har virkelig gjort underværker – både for vores relation og for mine børns selvværd. Er faktisk blevet helt rørt over, sådan at blive hjulpet til at se mine børn som de mega kloge, søde og empatiske små væsner, som de faktisk er. Taaak for reminderen og for denne anbefaling.”

 

PS. Hvis man er interesseret, kan man finde sidste års læseliste – som primært bestod af klassikere/skønlitteratur, her

Catch-35

Jeg kan stadigvæk ikke blogge. For første gang i de tre år jeg har skrevet regelmæssigt her, har jeg virkelig, virkelig ikke lyst til at udgive noget til internettet. Og jo mindre jeg skriver, jo mindre lyst får jeg til at gøre det. Men nu gør jeg det så lige alligevel. Hej. Jeg havde en skidedejlig fødselsdagsfest i Lørdags – bortset fra detaljen med, at den der klub, der for tre måneder siden inviterede mig til at holde en fest hos dem, i mellemtiden havde glemt mig (som den vip blogger jeg er). Så jeg og mine 40 gæster endte med at crashe en firmafest og et dansegulv. Hurra for fri bar og festlige venner.

I dag blir jeg så 35 år. Har fejret det med møder, freaking dejlige kolleger (kliché, jeg ved det. Men okay. Det er åbenbart dét, der tæller, når man er nærmere de 40 end 30) og så fik jeg stjålet min ladcykel. Om cykeltyve vil skide på at du har fødselsdag? Åbenbart. Jeg tog et S-tog ned på den lokale, drak en øl og skrev. For selvom jeg ikke kan skrive her, så kan jeg godt skrive for mig selv. Så det er bare det, der lige nu sker.

Nu sover mine børn og jeg har tænke mig at drikke nogle bobler i protest mod hverdagen og januar og cykeltyve og 35 år og Torsdag.

Skål.

Party memo og midtlivskrise

Hej!

Jeg kan ikke finde ud af at skrive noget som helst herinde for tiden. Men derfor skal I (fem følgere, jeg har tilbage), fandme ikke snydes for en hurtig memo: Husk nu lige at kom på Lørdag til en drink og noget dansegulv! Jeg er helt ærligt, ikke særlig meget i festhumør for tiden, men det er jo når man har mindst overskud, at man har mest brug for – Og er aftenerne, med de laveste forventninger, ikke dem, der plejer at blive bedst? Det tror jeg.

Håber vi ses! Og man må selvfølgelig gerne tage en ven med.

Lørdag d. 18. januar kl. 21.30-23.00 i Loungen på At Dolores, Lille Kongensgade 16, Kbh. K. (lige ved Kgs. Nytorv metro)

Midtlivskrise, blogblokade og kærlig hilsen

Ida

Alene hjemme. En julestatus

Jeg sidder foran en brændeovn i Liseleje og burde virkelig gå i seng. Virkelig fordi jeg er alene hjemme med to børn med feber og hoste og klokken er 1.42. Men så igen. Ild i pejsen, et juletræ med lyskæder og fred og ro. Den er svær at slå, med noget så fattigt som søvn.

Julen er kommet og den er gået. Vi havde huset fyldt af min familie og alt var dejligt. Min søster fik mandlen og jeg spiste portobellosvampe og smørstegte asparges med brunede kartofler og rødkål til aftensmad (og lidt andesovs. Fordi andesovs og noget med Rom og ikke at blive bygget på en dag ).

Vi har set Alene Hjemme 2 to gange, Tarzan Mama Mia en gang og Paw Patrol en million og firehundredesyvogtrestusinde gange. Spist brunkager, været til gode julefrokoster, spillet os midt over i brætspil og all that jazz og nu er jeg faktisk ved at være klar til 2020. Jeg har ingen nytårsforsætter, udover måske, at prøve at skyde det nye dekade ind, med at være mere mig selv og mindre alt det, jeg tror alle andre bedre vil kunne lide.

Hvad skal I (ikke) gøre i det nye år?

Hvilke (fag)bøger skal jeg læse i 2020?

Sidste år fik jeg rigtig, rigtig mange gode læseanbefalinger af jer. Og selvom jeg ikke engang er kommet halvvejs igennem listen (som jeg ikke lige kan linke til, men søg i kategorien Læsehest herover, så dukker den hurtigt op), så har jeg dog fået læst en hel del og er, for første gang længe, klar på mere.

Næste år kunne jeg dog godt tænke mig stod i fagbøgernes tegn. Og da I er så skidekloge, tænkte jeg – igen – at spørge jer til råds, selvom jeg godt ved at fagbøger jo er et vidt begreb. Men min indstilling er at alle emner er spændende, hvis bare de er godt formidlet, så hold dig endelig ikke tilbage, uanset om din yndlingsbog handler om elementarpartikler, international politik eller måske en inspirerende selvbiografi.

Kort om mig:

Jeg har en kandidat i interaktionsdesign og har de sidste to år arbejdet med it-udvikling i det offentlige. Fagligt interesserer jeg mig for opfindsomhed, workshop- og brainstormmetoder, fremtiden, adfærd og hvordan man gør abstrakte idéer til konkrete handlinger.

Derudover står jeg nok i en lille (okay.. stor) faglig identitetskrise. Måske er jeg bare 35 år og ved at komme ud på den anden side af småbørnsårene både i bogstavlig og i professionel forstand. Jeg synes bare ikke rigtigt jeg er …god til noget. Jeg er lidt god til meget, men ikke rigtigt god til noget. Måske er det bare generalisternes forbandelse? Måske *er* jeg bare en uambitiøs fuldmægtig, blottet for analytisk sans og organisatorisk situationsfornemmelse, der ikke evner at forme bare een enkelt selvstændig, nytænkende tanke (sådan brøler monsteret på skulderen i hvert fald virkelig meget for tiden!)

Måske har jeg bare været professionelt doven de sidste 5 år (mens jeg, bevares, lige har skulle bygge rede og lave 2 unger). I hvert fald føles det som om, der lige pludselig står “Senior Designer” på alle mine studiekammeraters LinkedIn-profiler. At alle vælter sig i alumni-events og Harvard Business Review artikler. Og jeg er ærlig talt lidt i tvivl om ….hmmm. Jeg er ærlig talt i tvivl om hvorvidt jeg virkelig mangler selvtillid og gennemslagskraft (som alle altid har yndet at fortælle mig) eller om jeg simpelthen bare er for dum til mit arbejde.

Så derfor: Selvhjælp! Og måske noget professionel erhvervscoach hjertemassage er også højt på bog bucketlisten.

Pt. Har jeg følgende bøger på natbordet:

– ‘Thinking Fast and slow’ af Daniel Kahneman

– ‘Made to Stick’ og ‘Power of Moments’ af Chip og Dan Heath

Jeg er ikke nået til Gudindeledelse og Boss Lady bøger, men er bestemt åben for at høre eventuelle erfaringer. Tidligere har jeg været glad for bøger i ‘You Do You’ genren og er bestemt heller ikke for fin til titler som ‘7 Gode Vaner’, ‘Følelsernes Intelligens’ og ‘Nuets Kraft’.

Således opløftet. Eller i hvert fald lettet. Rigtig glædelig (og uambitiøs) jul – og tusinde tak for i år♥️

Ida