Browsing Category

sved på panden

Mig, Slidgigt, sved på panden, Tanker, Uncategorized

Dumme hofte.

(nu kommer der et surt opstød. Spring det over og nyd weekenden)

Når man nu tilhører den mildt belastende gruppe af fitnesstyper som ikke bare elsker at træne, men faktisk ikke rigtig kan fungere uden at træne h.v.o.r.f.o.r. filan skal man så have en hofte med gigt i?!

Gigt gør så at man nok ikke må træne. I de piecer jeg har lånt på biblioteket om slidgigt (dem med smilende gamle mennesker og overskriften “Livet går videre”) står der at det er vigtigt at man træner, men jeg må ydmygt konstatere at 15 minutters gulvøvelser ikke er træning for mig.
Først så måtte jeg ikke løbe. Ok, så dropper jeg lige noget jeg har gjort i 10 år og begynder til spinning. Nu hvor jeg endelig har kæmpet mig igennem niveauet med blodsmag i munden og decideret torturfølelse og er nået et sted hvor jeg nyder at svede mig igennem 60 minutter, så er det fandeme også pludselig forbudt.

Al dårligdom i mit liv drejer sig åbenbart rundt om mine idiotiske lortehofter (pardon my french). Først var der et hoftemål som fik mig ned med nakken og førte mig ind i en årelang spiseforstyrrelse, og nu er det så slidgigt i den højre hofte som gør at jeg hverken må løbe eller spinne. Udover det vralter jeg rundt og ligner en der kronisk har skidt i bukserne, jeg er ca. 15 sekunder om at komme ud af en bil og jeg overvejer seriøst at ønske mig et langt skohorn i 28 års fødselsdagsgave (28. Ikke 82).
Nå. I går blev det hele lidt for meget og nu skulle jeg bare lige ud med det. Øv majn.

Må jeg afslutingsvis komme med en opfordring? Hvis du har ondt i hoften, så lad for Guds skyld være med at få den røntgenfotograferet. Du risikerer bare det er slidgigt.

Arbejde, Foreningen Danske Modeller, presse, sved på panden, Uncategorized

Pin-up og Presse!

I går skulle jeg være pin-up (pin… Pinterest! Hoho!) pige oppe på Kavin Photo studiet, og havde derfor mine dejlige eksterne boobs med på arbejde.

Ligner til forveksling kyllingefileter right? Købte dem i Venedig for 5 år siden og de har fulgt mig trofast siden. De er SÅ smarte!
For øvrigt synes jeg, der ofte er lige lovligt mange (mandlige) kunder med til skydningen når der skal laves letpåklædte billeder. Er det egentlig okay at kunden beder om lige at få “taget et billede sammen med modellerne man kan sende hjem til kontoret?” Jeg vil godt lave jobbet så godt jeg overhovedet kan, og jeg vil også godt være afklædt, men jeg synes sgu ikke det er særlig sjovt (eller en del af mit job?) at være dagens underholdende indspark. 
I dag bringer Avisen 24 Timer en historie om børnemodelbureauet Børnemodel.dk, som eftersigende hverken genererer jobs til deres medlemmer, eller støtter de organisationer de giver udtryk for at støtte. 
Jeg udtaler i artiklen:       
                                 »Alt tyder på, at Børnemodel.dk er et af flere plattenslager-bureauer, som jeg vil advare imod. Det skal ikke koste penge at blive skrevet ind i et modelbureau. Koster det penge, bliver man sandsynligvis snydt,« 
Men denne udtalelse er alene med udgangspunkt i hvad journalisten og Kenneth fra Star-kids har fortalt mig om bureauet. Danske Modeller har ikke børnemodeller som primær målgruppe, så derfor er min viden om børnemodelbureauer desværre begrænset. Hvis I kender nogle der har haft positive oplevelser med Børnemodel.dk (= fået et job), så send mig gerne en kommentar. 
Selvfølgelig koster det noget at blive indskrevet i et modelbureau (f.eks. udgifter til bog, prints, z-cards og web), men ved de 7 bureauer jeg har været indskrevet hos i tidens løb, er disse udgifter blevet trukket automatisk fra min første løn. Den eneste gang man, mig bekendt, som model skal have pengene op ad lommen er hvis man skal have lavet test-billeder. Men der er altså rig mulighed for selv at netværke sig frem til dygtige fotografer og fotografstuderende som er villige til omkostningsfrit at bruge deres “time for pictures”. Man kan f.eks. anmode om medlemskab i facebookgruppen HolmPR, spørge sit nye bureau eller ringe til medieskolen i Viborg.
Læs hele artiklen her: Avisen 24 Timer
Og her: Politiken 
Nu vil jeg udvikle probes til mine respondentmøder i Kbh i næste uge, lave præsentation og tage et smut i Bruuns galleri og kigge på mennesker der køber tøj.
God weekend!
Mig, sved på panden, Tanker, Uncategorized

Sjet for en trist dag.

Det er jo ikke slet ikke som da den sidste Steve døde. Den her Steve var jo for real – HAN kæmpede sgu med krokodiller! Beklager mundlort, men jeg er overtræt efter Designcamp om elektricitet sammen med 35 studerende fra hele verden. Jeg er løbet tør for ord og nøjes derfor med at poste det billede vi tog i dag, for at ære manden hvis verden vi -trods alt- hver dag arbejder og leger i.

Foreningen Danske Modeller, presse, sved på panden, Uncategorized

Go twist yourself..

..Er titlen på Bruuns Galleri’s nye kampagne hvor bl.a.  DaMo’s næstformand Matilde Søes bliver sat på plakaten. TV2 Østjylland sendte forleden et indslag om kampagnen (se det her). I indslaget siger speakeren: “For et år siden lovede modebranchen at tage et opgør med de superslanke modeller, men sidenhen er udviklingen gået den forkerte vej…” 


Udviklingen gået den forkerte vehvaaaaad?? Jeg forstår det ikke. Er udviklingen ikke endelig begyndt med (små jaja) konkrete skridt, at bevæge sig i retningen af sundere modeller og en konkretisering af det etiske charter? Ok, måske er man lidt naiv. Og måske går det ikke så hurtigt som vi nok kunne ønske os, men er det ikke bedre at være kompromissøgende og så tilgengæld arbejde med konkrete ændringer, end at stå ude på en fløj og endnu en gang råbe op om at det også er alt for dårligt at modellerne er for tynde?



I DaMo har vi en holdning om at modeller må se ud som de gør, så længe de er sunde og raske. Det vi i stedet virkelig skal arbejde på – og her mener jeg altså alle i modebranchen – er, at øge vidensdelingen omkring skønhedsidealer og forskellige kropstyper. Jeg var 24 år før jeg forstod at man godt kan have en lav BMI uden at have en spiseforstyrrelse. Gid jeg lige havde været 10 år yngre! Det er da dér vi skal lægge vores energi (og mediedækning). 
Så skal vi ikke lade Matilde og de andre raske modeller se ud som de gør, og så tage vores del af ansvaret som Anne Minor fra LMS taler om i tv-indslaget (“Man får ikke en spiseforstyrrelse af at se et modeblad med tynde piger, men de har et medansvar for den opfatttelse de er med til at give unge kvinder”), på en konstruktiv måde som kommer flest mulige mennesker til gode. Jeg kan umiddelbart se to fordele ved den løsning:

1) Vi slipper for at gøre os selv arbejdsløse.

2) Vi rammer de mennesker som rent faktisk bliver berørt af modebranchens twistede skønhedsidealer.



The big “How?” arbejder vi endnu på. Forslag modtages med kyshånd på contact@danskemodeller.dk


– Ida

Foreningen Danske Modeller, Hurra, sved på panden, Uncategorized

Tillykke til os!

Ajmen. Årh! Findes der en følelse for lettet+adrenalinhøj+glad+uopmærksom+multitaskende+fuld, så var det dén følelse jeg rendte rundt med på en tagterasse i Torsdags da Danske Modeller’s første fødselsdag løb af stablen.

Tusinde TAK til:

Soho House
Royal Unibrew
Danish Fashion Institute
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade























(Foto: Matias Bager)



























(Foto: Michael Holst)

Arbejde, Foreningen Danske Modeller, sved på panden, Uncategorized

Iiiiiiii-hiii DAG er det DaMo’s fødselsdag, hurra hurra hurraaaaghhh!!

Tillykke seje forening som bliver 1 helt år i dag! Mor er stolt.

Nå. Så blev der besluttet i Ida’s hoved at en blog altså er ens egen. Og hvis folk synes den er åndsvag, kan de jo bare lade være med at læse den. Der sker SÅ mange seje ting for tiden, og jeg bliver altså nødt til at få det ud.

Var til møde med min nye bankrådgiver. Han er en ung tuborgkindofguy, og jeg tror han lige er manden til at få mig tilbage på sporet. Ikke at der nogensinde har været et spor… Altså det har der sikkert, jeg har bare aldrig været på det. Vi oprettede en K A P I T A L P E N S I O N S O R D N I N G. Fordi. Og her kommer det. Ida glemte lige at melde SU fra sidste år, og har derfor tjent for meget. Det er der jo mange (især modeller), som gør. Men alligevel. Altså. RET meget for meget. Som i: Jeg skal betale 70.000,- tilbage for meget. Uff og ondt i maven.
Men jeg kender heldigvis en model der hedder Christina Berg and she knows altså shit om penge. Hun har en kapitalpension fordi, at når man så har tjent det man må i løbet af året, så kan man bare sætte ens efterfølgende løn ind på den pensionen. Det er der altså flere fordele ved hvis jeg har forstået det rigtigt.

1) Man kan først få ens penge udbetalt når man er 70, og de bliver derfor ikke brugt på B&J, økoshit fra Føtex food og overpriced togture i tide og utide… (tilgengæld lidt deprimerende at tænke på hvad de så skal bruges på… gigtmedicin og tena for eksempel.)

2) Man behøver ikke sige nej til jobs. At være model er jo for de fleste (i hvert fald mig) et job med en stakket frist, så det er sgu synd at måtte sige nej når det er nu man kan.

3) Man risikerer at få et girokort ind ad brevsprækken som ser sådan her ud:

Dagens første ord: Kapitalpension

Efter mødet i frokost var jeg på arbejde på Recommended. Kommer altså til at lave alt.alt.alt for meget DaMo for tiden, men det er altså bare fordi det er så vanvittig fucking mega fedt efter at vi har fået pimpet vores bestyrelse! Der er så vildt meget energi og karma og uden at afsløre for meget vil jeg bare sige… Host host.. Ny hjemmeside og en lille bitte hemmelig ting i KBH… Liiiiige på trapperne. Siger det bare. Husk at sætte kryds i kalenderen d. 23.06. for der skal du nemlig noget.
Er sgu småforelsket hele min bestyrelse for tiden – Det er jo uden tvivl verdens sejeste bestyrelse og de burde virkelig have vundet en Dansk fashion award i går.

Vi er begyndt at bruge noget der hedder podio som er en slags virtuelt skrivebord. Med andre ord: den geniale arbejdsplads for en forening eller noget andet sejt med mennesker som laver ting. Muuuch better end de endeløse kaskader af kædemails med vedhæftede filer…bræk. Aldrig mer’!
Dagens andet ord: Podio.

Om aftenen var jeg ude og spise med hele den kreative afdeling fra Recommended. Seriøst. Det var altså et sjovt selskab! Iha jeg kommer til at savne dem.

Og nu tænker du nok… Er det ikke? Og jo. Det ér Stine fra Stine Stregen. Totalt god til tegninger. Hun er lige blevet ansat på Recommended som tekstforfatter (på den multidiciplinære måde), og så kunne man da lige prøve at sidde ved siden af en af ens yndlingsbloggere en hel aften. Riiimelig dejligt. Og ret dumt at drikke så meget rødvin at jeg ikke rigtigt kan huske hvad vi snakkede om.

Nu tar´jeg op i en svensk skov med min far og kører på motorcykel.

Mig, sved på panden, Uncategorized

Kære dejlige Blog..

.. Jeg er ked af at indrømme det som kommer om lidt. Det er noget jeg har gået og tumlet med et stykke tid sideløbende med et ret skitzofrent forår hvor jeg har været Gnom på fuldtid, modella på deltid og DaMo formand med kronisk dårlig samvittighed på grund af forlidttid.
Til sagen Ida.
Ida´s Idé blev jo til back in the days, fordi jeg havde fået en fix idé om at jeg ville lave en forening for modeller. I parantes skal det nævnes at på en designskole (som er det jeg går på) kan man ikke sige “idé” uden også at sige “process”. Uhmmm… Smag lige på ordet. Process. For efter 4 års uddannelse ved jeg endnu ikke hvad interaktionsdesign (som er det jeg læser) er, men i PROCESS landet. Dér er jeg dronning. Og Ida’s Idé’s eksistensgrundlag har oprindeligt været at være processblog, som skulle afholde mig fra at SNYDE og tage på den permenente og være nøgen (Ja! Nøgen. Det må man nemlig i Århus.. Så kan det der Bryggen altså godt pakke sammen) i stedet for at lave forening. Så sad jeg der under hemsen og skrev vedtægter og spørgeskemaer, mens alle de andre var ude og blive brune. Og det var dét jeg kom fra. Fordi det er lidt som om at det oprindelige eksistensgrundlag er forsvundet. Ida´s Idé er blevet til en lunken (=fesen) blog som ikke ved hvilket ben den skal stå på. Og det er ikke fordi at jeg ikke gerne vil fortælle tusinde historier om hvordan lår + Ben&Jerrys + jeans str. 34 bare ikke rigtig fungerer for mig. Jeg ender med at vride mig på et koldt badeværelsesgulv hos en smartienfart fotograf for derefter med pulserende pandeblodåre og sved på overlæben, at gå havfruegang tværs igennem studiet, smile undskyldende til kunden som – og her peaker pinligheden – smiler overbærende tilbage med en slet skjult det-var-ikke-det-vi-bad-om mine – Årh! Jeg kunne dø af skam!! Nå. Men de ting ville jeg jo gerne skrive om, men ved simpelthen ikke om det dur når man er formand og supposed to be vigtig and shit. Omvendt har jeg i omegnen af 8 hits om dagen hvilket så vidt vides og med al respekt for mine dejlige (dejlige!) 24 læsere vist ikke er overdrevet mange. Så måske man godt kunne prøve det der med ucensoreret ærlighed.

Jeg er nemlig kommet til at bevæge mig lidt ud i blogland (kun 10 år for sent, but well), og det er jo helt fantastisk hvor mange små sproglige knaldperler som er drysset ud over den danske bloghimmel. De blogs jeg allerbedst kan lide er tåkrummende ærlige og gerne fyldt med ord. Modeblogs har jeg lidt sværere ved at fordøje, men de glider som regel også ned hvis de også poster ting der ikke handler om tøj. For modetøj interesserer mig mindre end lidt. Jeg har ikke råd til at synes det er fedt. Ord tilgengæld de er gratis, og kan ligesom Monkitøj, også sættes sammen på både kryds og tværs. Måske er det derfor at de der ordblogs fanger mig. Og babyblogs. Men lad nu dem ligge dumme forbandede skrukhjerne som ikke kan forstå at jeg skal være sej og businessagtig designer de næste mange år. Suk. Elsker børn. Også fremmedes folks børn.

Men tilbage til det jeg gerne vil sige som er. Jeg ved ikke hvad Ida´s Idé er mere. Gør i? …… Du? Anyone?