Familieliv

… havde jeg et par uger forinden, været vildt forvirret omkring mit liv i Jylland, hvor jeg ellers havde tilbragt 8 år af mit liv. Og i  den forbindelse spurgt min søster, om ikke vi skulle tage ud på nogle af sommerens festivaller. Det skulle vi.

… var jeg derfor på Roskilde for første gang i 6 år – og havde kronisk eksiljydekomplekser tøjkrise.

… gik jeg rundt i galaksegamacher og drak papvin i en hel uge.

… var jeg så fuld efter en Metallicakoncert at jeg, efter to år som vegetar, gik direkte ombord i en Meyers flæskestegssandwich. Jeg har spist kød lige siden.

… mødtes jeg efter den der flæskestegssandwich, klokken 3 om natten med min søster for at følges hjem til vores lejr.

… faldt vi på vej hjem til lejren over en morgenfest i Vest. Pludselig var min søster væk. Og lige som jeg havde besluttet mig for at gå hjemad, faldt jeg ind i et par grønne øjne. Og det tog mig ca. 10 sekunder at blive forelsket i indehaveren. I dag er de øjne det sidste jeg ser inden jeg falder i søvn, og det første (nej vent, det første er Kurts røv) det andet jeg ser om morgenen når jeg vågner.

Det hårdeste jeg nogensinde har gjort, var at sige farvel til mit liv i Århus. Men jeg kunne ikke lade være. Og i dag er jeg glad for at jeg turde stole på min kuldrede, bagstive mavefornemmelse, som fortalte mig, at ham den selvglade type med krøller og hættetrøje, sgu nok ville være det hele værd.

Det var han. Og det er han.

De sidste par dage har Kurt holdt fri fra vuggestue. Det er sgu ikke for børn at være hjemmegående med 4 børn i alderen 0-5 år. Har konstant lyst til enten kaffe eller lur. Og har på ingen måde overskud til at skrive. Jeg må altså lige trawle internettet for fuldtidshjemmegående bloggere, så jeg kan finde ud af, hvordan man skruer en hverdag sammen med lige dele rutine, leg og ro til den voksne (og nej, toiletbesøg gælder simpelthen ikke).   

Derfor er her stille på bloggen: Jeg har bare lige travlt med at fjerne tusch og tis, trøste, finde snegle, skifte, skære frugt og falde om af træthed. 

Hjemmegående people, I salute you. 

Makeup af Filippa, 5 år.

Vi skændtes hele vejen herud. Tværs gennem Lidl hvor jeg ammede og hakkede mens vi fyldte melon og nektariner i vognen. Hold-kæft-isen smeltede ned af toårigs t-shirt og klistrede alt til. Og da vi endelig nåede ned på stranden, gad han kun sidde inde i sit strandtelt. 

Men så lige pludselig (og lokket med plastic og riskiks) lykkedes det at få ham ned til vandkanten. Og så sad han ellers der en hel time og gravede løs med røven i vandskorpen. 

Fra tæppet, hvor jeg ammede og kiggede på Niklas og Kurt i vandkanten, opdagede jeg, at det der picture perfect postkort som en familie også kan være, faktisk også var blevet mit. Og om 20 år når mine børn er blevet store, og jeg har glemt alt om terrorsøvn og blodige brystvorter, vil jeg kigge på det billede og tænke 

hvor var jeg lykkelig. 

Det er ret populært at vise sin bolig frem på nettet. Og min blog skal selvfølgelig ikke snydes for et par lækre hjørner af vores hytte. 

Det her er for eksempel vores spisebord. Her sidder vi tit (eller noget). 

90’erne har ringet. De vil så gerne have deres cd’er tilbage. Men det får de altså ikke, for vi elsker dem!

Intet københavnerhjem uden et stilleben af designessentials: Kay Bojesens fugle og soldat, Cobra lampen og så den tidløse klassiker: Ødelagt Kugleramme Som Bare Lige Skal Have En Klat Lim.

Babyhjørnet hvor Lamaze giver cirka nul fucks for pastelfarvet CamCam æstetik.

Soveværelset. Her er det vigtigt med rene flader og grønne planter, så man kan få ro og stresse af efter en lang dag. Det har vi løst sådan her.

Badeværelseshylden 1:2. Udpluk af mine post-birth beauty essentials fra top til tå. Vigtigt at fremhæve Aesop ansigsrens og Ac3 aka hæmoridecremen over dem alle.

Badeværelseshylden 2:2. Uldindlæg og sandpapir i perfekt kombination.

Så er børneværelset klar. Host. 

Det der 80’er tv til venstre, er vores microbølgeovn. Den er omringet af barskab. Her ses med andre ord, livsnerven i hele vores husholdning.

Et voila! Vores hjem i en nøddeskal. Til tider sygt stressende, til tider utrolig dejligt. Stedet hvor møblerne spyr vasketøj ud om natten, og gulvene er fire leverpostejsmadder fra at blive selvrensende. Vores hjem. 

… At ryge en (halv!) cigaret på sin altan. Klokken 22.45 til lyden af fyrværkeri på Christianshavn og en knirkende baby i den slyngevugge, jeg ellers have forsvoret at tage i brug. Og imens drak man verdens tyndeste gin&tonic og stod der i sine bare tæer, næsten uden at fryse.

Det må man godt, når man lige har været til lagersalg i Ringsted med en nyfødt. Og så en tur i Tivoli. Og så fik man bakset en 3 personers sofa op på 4. sal. I ulvetimen. Med trætte børn, lunken cola og fiskefrikadeller ud over det hele.

Og nu sidder vi her og kæmper med søvnen, i verdens uden tvivl mest perfekte sofa.

– Okay, vi skal bare lige have den der smarte vasketøjsspand. Og en taburet. Og måske en plante. 

– Vi kommer ikke til at bruge over 1000 kr. 

– Det lyserøde ryatæppe vil klart klæde vores hjem. 

– Der er sikkert ikke mikroplast i den her. 

– Så tynd er ad lib sodavanden da heller ikke. 

– Køber lige de her 3 plastspande, så vi for alvor kan komme i gang med at affaldssortere. 

– Køber lige det her ispindesæt, så vi kan komme i gang med at lave hjemmelavede veganske frugtsmoothieispinde. 

– Man kan aldrig få for meget opbevaring (Jo, man kan). 

– Vi kan altid bare komme tilbage og bytte den, hvis det ikke lige er noget alligevel. 

-Vi er jo medlem af IKEA Family. Så vi sparer faktisk penge. 

Vi skulle bare have en vasketøjskurv