Om en lille måned skal Otto døbes. Det bliver en lillebitte familieting, kun med de allernærmeste. Han skal døbes i Vartov Kirke, af den præst som også fik mig til at døbe Kurt. Jeg fik faktisk anbefalet at tale med lige præcis dén præst af min egen gudmor (så hun har gjort sit job godt), da Kurt var nyfødt og jeg vævede rundt i svaret om hvorvidt han skulle døbes eller ej.
Jeg havde sådan en forestilling om at man står der ved døbefonden og får sit barn “godkendt” af en præst – Hvilket jeg på ingen måde havde behov for. Men så inviterede jeg mig selv på the hjemme hos ham præsten og vi snakkede om hvad det egentlig vil sige at blive døbt. Det fik mig overbevist om at Kurt skulle døbes, ligesom jeg selv havde valgt at blive det som 11-årig. Som jeg forstår dåben, er det et udtryk for at barnet vælger verden til og samtidig et fint lille overgangsritual hvor forældrene kan vise sit nye lille familiemedlem frem.
Jeg har altid betragtet mig selv som kristen – Det er svært at forklare hvorfor, men jeg tror bare på Gud. Ikke en-gammel-mand-i-himlen-Gud. Men på den kraft i verden som skaber supernovaer, liv, galakser, børn, blomster og vandfald. Altså kraft, kredsløb og kærlighed (Åh, altså. Kan godt selv høre det… Indsæt selv “det græs som antiloperne spiser”-scene)
Nå. Men den kraft der – altså Gud – er jeg faktisk ret vild med, og instinktivt får jeg lyst til at sige tak for at den er der. Så jeg kan godt lide at gå i kirke og mærke roen og sætte pris på at være tilstede. Måske er det endda noget jeg har brug for, fordi livet nogle gange bliver lidt stort for mig.
Kurt blev døbt om foråret i Holmens Kirke som er tilknyttet vores sogn, og vi kørte med et skibstema, fordi min far er bådbygger og jeg elsker havet. Under nadveren sang koret den smukkeste “Den Blå Anemone” jeg nogensinde har hørt, Kurt havde et strikket matrossæt på og efter dåben, sejlede vi rundt i en havnerundfartsbåd, vi havde lejet, mens vi drak bobler og flagede med signalflag min veninde havde syet, så Kurts navn blev flashet i hele Københavns havn #likeaboss.
Otto’s dåb bliver lidt mere stille og rolig, fordi hamsterhjulet virkelig tester os for tiden. Vi er så maste. Så vi kommer til at køre noget stille og roligt juletema. Dresscoden forestiller jeg mig bliver lidt a la
og efter kirken skal vi hjem og klippe-klistre, høre Last Christmas, spise æbleskiver og drikke gløgg. Om aftenen har jeg bestilt at vi skal se Love Actually. Fordi loveisactually all around.
Og mest af alt er det jo faktisk bare dét vi fejrer.
Barselstid for mig = søvnløse nætter = et 600% øget social medie forbrug. Det kunne meget godt være anderledes, men sådan står det altså til. Jeg kan bare godt lide at følge med i andres liv. Her er et par af dem som jævnligt fylder mit feed med inspiration, eyecandy og gode hverdagstanker. (Hvis jeg mangler nogen, så sig endelig til – I need that dope).
Instagram
@slicehawaii = Verdens fedeste paphatte og neonbabytøj fra en af mine sjoveste venner fra Designskolen.
@intetrimerpaaastrid = Tanker og lol fra en 25 årig, som får mig til at tro på at samfundet nok skal klare sig, hvis bare 20% af Z-generationen er som hende.
@young_embryo = Ved faktisk ikke hvem der står bag, men hvis grineren, hjemmelavede femi-memes er din thing, så følg med 🙂
@furrylittlepeach = Australsk illustrator som maler akvareldyr like a boss og dokumenterer fra hendes moderne krea boho studio i Sydney.
@haengekoejehud = Verdens bedste ordjonglør opdaterer fra livet på en bondegård, med søde børn, bøger, pelsgrise(!) og sætninger der er out-of-this-world.
@notkredep = Har aldrig forstået… Er det Krede P? Uanset hvad er han i hvert fald sjov.
@gabriel_held = Obligatorisk for alle 90’er nostalgikere.
@wildthingsdk = Gletsjere, smuk natur, tegneskitser og hjemmelavede laserskårede vinterdyr.
@ulrikkefalch = Aka Vilde fra SKAM. Men mest af alt en tiltrængt fuckfinger til alle instagrams skønhedsidealer og humblebraggere (og så elsker jeg at hun feminist på den storsmilende, røvrystende måde – Er blevet nødt til at unfollowe et par ellers seje damer, fordi de simpelthen var for sure/kun opdaterede hver gang de var i Deadline eller tømte menstruationskopper i mit feed – Sorry, men nej tak).
@silja_ok_king = Da jeg gik til musical på Espergærde Ungdomsskole, var Silja hende som sang som en drøm OG var mega sjov. Nu synger hun (stadigvæk) som en drøm OG er mega sjov i mit fjernsyn, som børnevært på Ramasjang.
@tildemariann = Mor til fine Sulajma, dejlige farver, kolonihavestil og pæne billeder (..og så var det Tilde jeg i sin tid stiftede Foreningen Danske Modeller sammen med).
Lucia Odoom (Facebook) = Bl.a. vært på Politikens Poptillæg podcasten og har en virkelig god finger på popkulturpulsen. Ærlige opdateringer om usikkerhed og freelancelivet og endnu vigtigere: Skarpe realtime analyser af Bagedysten og Gift Ved Første Blik.
Tilføjelse: Jeg glemte helt at nævne @lykkelykke til alle som kan lide fjerne horisonter, glade øjeblikke og et på alle måde smukt hylster og sind på surfbræt og tacoskaller gennem livet.
Blogs
De 3 faste
Blogsbjerg = Har fulgt med hos Linda siden hun i 2010 fik Anton med sig selv. I mellemtiden har hun fået Frida, flyttet til Esbjerg og udgivet en bog. Hendes blog har altid været fyldt med humor, selvironi og så vender hun på bedste vis store og små politiske og etiske tanker om livet.
Sneglcille = Har aldrig lagt skjul på at Cecilie er mit første og største blog crush. Nu venter hun barn nr. 3 og selvom bloggen har ændret sig lidt efter hun blev fuldtidsblogger (fair enough), er den stadigvæk fantastisk.
Neo Hippie = Den dårlig samvittighed over at jeg altid vil elske bland-selv-slik, Netflix, uld, lasagne og flotte ting, opvejes af den gode inspiration til en radikal bæredygtig zero-waste livsstil (især når det kommer til alt det der med børn, bleer og vikler).
De nytilkomne
Rock Paper Dresses = Tøjstilen! Og for nyligt også fine, fine tanker om det at være ufrivilligt barnløse.
Nomdemie = Sarkastisk Nørrebrosk blogger som vandt mig over med det her indlæg.
Velvet Snow = Humoristisk æstetiker med pænt (og dyyyyrt) tøj.
Jeg var lige ved at skrive til hele min familie at de ikke skulle komme til min fødselsdag i dag alligevel. Syg baby, mega gravid og en tad deprimeret over Life: Egentlig nogle ret legitime grunde til at aflyse.
Og da jeg en time inden gæsterne skulle ankomme, stod i undertøj med bolledej op til begge albuer, med en klynkende baby i knæhaserne, sendte jeg lige min evige jubeloptimisme en kærlig fuck dig finger hvad angår “det blir bare stille og roligt på den casual måde” (klip til 20 mennesker der ufrivilligt leger stoleleg i min stue).
Nu er klokken 22.00, den sidste gæst er gået og jeg er træt og lykkelig på den der meget mætte måde, hvor man lige har sat Anja og Victor 2 på.
Seriøst. Det kan godt være, at jeg ikke har det arbejdsliv jeg kunne ønske mig. Men jeg har altså verdens bedste familie! Med friske 85-årige bedsteforældre der kører helt fra Langeland, en mor der tager Kurt når min puls rammer 180, svigerforældre der blæser sæbebobler, en far der både medbringer hjemmebygget legefærge OG en lagkage med sprut i, papsøskende, kusiner, en søster og en af mine ældste veninder, som man ved bare kan være. Det var så hyggeligt. Og som en bonus, står der lige nu på min reol, en stribe gaver af den slags, hvor jeg virkelig føler, at mine mennesker kender mig. Nævner i flæng: en Røde Mor LP, en Mac paint pot øjenskygge i farven Frozen Violet, Aesop-slik til tørre hænder, friske tulipaner, den nye digtsamling af Signe Gjessing, en flettet pung fra Nepal, hårkur (ammehår, be gone), et linoliumstryk fra Kvindehuset, en kvart printer og en ny hovedpude. Måske har man familier til at fylde en med kærlighed, også i de perioder, hvor man ikke har mere at give af, og derfor kun kan tage imod.
For et år siden skrev jeg en hær af nytårsforsætter på Instagram (fordi så gælder det jo. Ha!). Lad os lige se hvordan det gik med dem… (Rød = Dumpet Gul = 50/50Grøn = Bestået)
Være vegetar igen
Har kun spist kød sådan cirka hver eneste dag siden sidste nytårsaften. Til gengæld en del i genren Mc. Donalds og Shawarma House. Pis.
Ikke købe nyt tøj (og det er inkl tasker, bling og lir – Lån, strik, sy, byt og til NØD et gennerfund er ok)
Det holdt lige præcis til Stine Goya startede sit udsalg i juni måned.
Involvere mig i bæredygtighed igen
Jeg har været en ØRN til bæredygtighed. På skrue-lågene-af-mælkekartonen-så-de-kan-komme-i-hård-plast-containteren-måden, altså.
Gå mere i byen
Har kun været i byen 2 gange. Til gengæld kan ikke huske hvordan jeg kom hjem, så det har helt sikkert været et flot syn.
Lave madplan!
Mentale madplaner i 2016: 52
Fysiske madplaner i 2016: 0
Drikke flere drinks
Ja! Jeg har egentlig været ret god til at drikke alkohol. Men har været gravid i halvdelen af året der gik, så måske det ikke giver helt så mange pluspoint..
Tage til Strynø så tit som muligt
Dén var nem.
Gå mere i kirke
Antal gange jeg var i kirke i 2016: 0. Wauw.
Gøre flere vennetjenester
Åh. Jeg er en doven skid. Men har da vist hjulpet nogle stykker med at flytte. Og i forgårs kørte vi et tømmermændsramt vennepar hjem, hallo!
Ikke tænke så meget på hvad andre tænker
Det lykkedes mig at været i svømmehallen uden overhovedet at skænke min krop en tanke. Det er jeg ret stolt af.
Få et fabelagtigt job
Det her punkt gik faktisk utrolig godt. Først fik jeg en midlertidig drømmestilling hos ustwo i Malmö. Og bagefter blev jeg fastansat et andet sted. Jeg blev så fyret igen efter 15 dage, hvilket er så deprimerende, at jeg faktisk ikke orker at skrive om det.
Være mindre naiv
Bestået. Hjulpet godt på vej af ovenstående punkt.
Læse og skrive bare lidt hver dag
Kan prale af nu at være helt up-to-date på Jan Guillos “Det Store Århundrede” romanserie, som virkelig kan anbefales. Manifest af Julia Lahme var også god (det er lidt som en fiktiv storesøster. Da hun skrev ‘hvor lagde jeg babyen’, var jeg i start 20-erne, lige startet på designskolen og lå marineret i G&T hver weekend, men hun åbnede et vindue på klem ind til næste fase af livet. Samme følelse fik jeg da jeg læste Manifest om at blive 40 og hvordan man får festen tilbage i sit (arbejds)liv efter årene i småbørns-vakuum). MORT(E) gav mig mit livs værste mareridt i Thailand, men kan i den grad anbefales: En syret sci-fi om en kat der forsøger at redde verden i en verdenskrig mod menneskeheden anført af en hær af hyperintelligente myrer. Og til sidst: 7-11 og Nike af Caspar Eric. Hans selvbeskuende popdigte er hurtigt læst og stadigvæk dejlige.
Rent skrivemæssigt fik jeg da jumpstartet min blog igen. Sådan-ish i hvert fald. Det kommer!
Lave pilates
Det kan tælles på en enkelt udstrakt langefinger hvor mange gange jeg fik trænet i 2016.
Holde op med at stalke modeller på Instagram
Unfollowede faktisk Mathilde Gøhler, men er stadigvæk ret opdateret på hendes thigh gap. Det er ikke specielt befordrende for min selvtillid.
Ikke være så nærig
Nærighed et er måske det mindst tiltrækkende personlighedstræk jeg kender, så jeg gør mig virkelig umage for ikke at være det. Og jeg tror ikke jeg skylder nogen noget. Ellers må de altså lige sige til.
Oooog that’s it!
7 ud af 16 forsætter i hus. Host. Der går lige et par hundrede år før jeg prøver det igen…
Indtil da: HOP-LA!! Og rigtig glædeligt 2017!
21 uger plus det løse, som man siger. Efter planen kommer der d. 1. april en baby, og selvom det hverken var planlagt eller –helt ærligt– særlig belejligt, er jeg glad. Mega glad og taknemmelig. Kurt kommer til at være 1,5 år når han bliver storebror, og for en pseudotvilling som mig, føles det som den helt perfekte aldersforskel (men spørg mig gerne igen om et halvt år…).
At få en pseudotvilling er jo som at få sit helt eget personlige forsøgsdyr. Jeg har ikke tal på ting jeg har bildt min lillesøster ind (i den gode sags tjeneste, selvfølgelig). F.eks. at hendes hår voksede markant når jeg hev i det, at hudorme var levende og at jeg da virkelig ikke vidste, hvor hendes ørkenrotte var.
Jeg håber Kurt har arvet min gode humor.
Folk fortæller mig at det blir hårdt det første år, men så blir det også godt. Skidegodt, faktisk. SÅ kan de rigtig lege og bruge hinanden. Jeg smiler og tænker helt sikkert, mens jeg forsøger at ignorere perlerækken af flashbacks til vredesudbrud, hånlige grineanfald og blodige jagtscener fra mit barndomshjem, hvor min søster og jeg sjældent gik af vejen for et godt skænderi eller en rask lille slåskamp. Vi var 15 før vi sluttede fred.
Jeg håber ikke Kurt har arvet mit temperament.
Til gengæld har min lillesøster og jeg så også været bedste venner – vel det man kalder soulmates – lige siden vi stod der, med dårlig hud og fløjsbukser, og famlede midt i teenageårene og fandt hinanden. Vi er så afsindigt ens og samtidig afsindigt forskellige. Ingen kan pisse mig af som hun. Og ingen forstår mig som hun gør. Mie er i sandhed min livspartner. Og sidste mandag fødte hun en perfekt lille pige.
Jeg har været på højskole! Og det var fedt. Det var på Testrup Højskole, det handlede om at skrive og seje, skrappe, særlige Lars Bukdahl var min underviser.
Jeg tænkte egentlig ikke at jeg skulle skrive om opholdet, men nu fik jeg alligevel lyst. For ud over at der (i prioriteret rækkefølge) var bjerge af mad, optræden af Frit Flet damerne, oplæsning af Caspar Eric’s nye bog, vilde diskussioner og mærkelig musik, så havde vi jo lektier for.
Og vores hjemmeopgaver var faktisk ret sjove.
Så hvis du sveder lidt i sensommeren og har lyst til at trykke ekstra på dit tastatur, så kommer her 10 skriveøvelser – og nedenunder dem, min version af en løsning. Fælles for dem alle er at de ikke må tage for lang tid og at de ikke må overtænkes.
OPGAVER
DAG 1
Øvelse 1.
Lav en ABC med udgangspunkt i ord du stødte på i går. ABC’en skal sige noget om hvem du er.
Øvelse 2.
a. Lav et Google-digt med et barndomsmotiv.
Sådan gør du: Google ét eller flere ord fra din barndom og sæt hits’ne sammen til en tekst der har noget at gøre med din barndom.
b. Lav en Nationen!-tekst.
Sådan gør du: Find f.eks. 10 linjer fra 10 forskellige læseindlæg inde på http://ekstrabladet.dk/nationen/ og sæt dem sammen på ny.
Øvelse 3.
Lav en liste over i går. Find et princip for listen.
Sådan gør du: Det skal være konkrete ting – ikke følelser. Vi er ikke kommet til syntaks endnu. Du skal bare kigge på verden, tage den ind og tegne en kreds omkring den. Du skal vælge op til 25 punker (flere end få).
DAG 2
Øvelse 4
Skriv lyden af Mandag (lyddigtigning a la Kurt Schwitters). Hvad er Mandagens egentlig lyd? Ikke gruble for meget over det. Ikke alt for tænkt.
Øvelse 5
Skriv et digt om dine følelser kl. 15.45 i går. Husk billedsprog (altså sammenlign din sindstilstand med noget). Det må fylde ca. en kvart side.
DAG 3
Øvelse 6
Skriv en dialog fra i går. For mit vedkommende skulle det foregå i spisesalen. Brug dæknavne.
Øvelse 7
Lav et stykke dramatik med replik og regi og to eller flere personer der taler med hinanden. En af personerne skal være et familiemedlem. Det skal foregå i et sommerhus i går. Familiemedlemmet skal møde en fremmed (f.eks. en kendis fx en politiker, popsanger, kok, lejemorder, eller en reel fiktiv person fx Batman, Pippi, Egon Olsen) som ankommer til sommerhuset.
Det må fylde 2-3 sider.
Øvelse 8
Giv en instruktion til en person (fx din sidekammerat). Man kan f.eks. blive inspireret af Yoko Ono’s “Grapefruit”.
DAG 4
Opgave 9
Skriv en roman-begyndelse. I tekststykket skal der være et dødsfald.
DAG 5
Øvelse 10 (tid: 10 min)
Vælg 1 af følgende 4 skriveøvelser:
1. Skriv 10 linjer der starter med ”Jeg husker”
2. På 10 linjer skal du finde på en innovativ virksomhed og skildre hvordan den går fallit
3. Skriv en historie på 10 linjer som foregår på ti sekunder.
4. Skriv en blå tekst
MINE OPGAVELØSNINGER
Øvelse 1
Lørdags ABC
Amager Strand
Bubbledogs
Citizen_nik
Dagpengekort
Emotion porn
Forberedelser
Grundidéen
Hyldeblomstsaft
Infrastruktur
Jobindex
Kraaaam
Lækkerbidsken
Marcus Schenkenberg
Nordic
Ovarie
Pusleplads
Quintin
Rubinbryllupsdag
Sneglcille.dk
Tomgangsregulativ
UDSALG!
Vaskeklude
What To Expect When You’re Expecting
XeS
Yves Saint Laurent
Zombieagtig
Æblekompot
Økologi
Åh!
Øvelse 2 a
(Hvor jeg googlede min børnehavekæreste “Morten Larsen”)
Morten Larsen
Morten Larsen Aps løser en bred vifte af opgaver
Well known for execution and kick ass attitude
Morten kan bare ikke li elektronisk musik, der er produceret af Kasper Winding 🙂
Hvad hedder i på snapchat? Jeg hedder fredagsmorten
Morten Larsen er “The Wolf” Hvis man har set Pulp Fiction, så ved man præcis hvem jeg taler om
9 fælles venner
Kontakt mig for en snak om dine muligheder.
Øvelse 2 b
(Hvor jeg copy pastede fra Nationen)
Så
Så ser jeg en chauffør, der holder pause og undrer mig over, at chaufføren sidder og ryger inde i bussen
Så han ligger og tager sol (laver intet)
Så kom politiets hundepatrulje
Så er jeg faktisk berettiget til penge
Øvelse 3
(Hvor jeg lavede en liste over det bedste der skete for hver time der gik af dagen i går)
Dén time, det bedste
midnat lidl-slikskåle blir erstattet af Haribo-slikskåle
01: de spiller Dagen før, vi danser kinddans
02: metroen kommer
03: slukker TV inden hovedperson myrdes på bål
04: den sparker
05: jeg tisser
06: sover to
07: stive timer i træk
08: min far sender emoji
09: der er plads til det hele
10: Æggeblommen.
11: snakker om Langebro på vej over Knippelsbro
12: Når det lige
13: falder i søvn
14: der er en kylling-bacon-sandwich tilstede
15: århus med å findes
16: får kage
17: ser hende igen
18: kartoflerne får salt på
19: det hele siger mig noget
20: han er sjov
21: får kage
22: våde sko blir erstattet af varme sokker
23: aer neurotisk-nuser hund
24: klasker billen
Øvelse 4
(Hvor jeg lavede Mandagens lyd)
Lyden af ubrugelig bedrevidenhed:
Kreiii
ui aoi
fnyd
pff
TOK
Lyden af træthed:
Ahmua
Senioj
zaela
ohmnni
Lyden af at fryse:
liwnis
kruuks
flaflaflafla
vuivuivui
Øvelse 5
(Hvor jeg skrev et digt om mine følelser som jeg huskede dem dagen inden kl. 15.45)
bedst som jeg troede
alt var flommefedt og phew
kommer den
min trofaste stalker
i kvalitetskølekamre
folk ler
mens jeg flår i neglerødder
hysteriske humorister spændt op
jeg husker jeg udgår
Øvelse 6
(Hvor jeg skrev en dialog fra spisesalen)
Spisesal, aftensmad
(rører næsten ved fadet) Gud, det er varmt!
Åh, det ligner..
Er det..?
Jeg tror det er gnavben
Hedder det egentlig revselsben, eller, er det..
Spareribs?
Åhm!
Hvor skal vi sidde?
Øh, der?
Mmm
Undskyld, sidder du her?
Nej (smiler)
Så kan du sidde
Ja, okay
Jeg sætter mig her så
(hvisker) jeg går lige ud og ringer lige til Niklas
Øvelse 7
(Hvor jeg skrev om et familiemedlem, var for træt til at finde på dæknavne og derfor ikke skriver det her)
Øvelse 8
(Hvor jeg fandt på opgaver som min sidekammerat skulle udføre den dag)
Mathildes opgaver for dagen
–
Mærk vinden på din tunge
–
Træk vinduerne fra
–
Fjern alt rødt
reducér materialer i plast
Tilføj til alt i skum
–
Erstat alle øjenvipper med skægstubbe
–
Træk vejret for første gang
–
Tal i comic sans
syng i arial
hold mund i VERSALER
–
Lån en hårfarve
aflever til aftensmaden
–
Læg alle dine klogeste tanker i kurve
smid dem i åen
–
Skriv noget vigtigt
visk ud med hårdkogt æg
–
Øvelse 9
(Hvor jeg prøvede at skrive begyndelsen på en roman, med et dødsfald)
___
ET KOLLEKTIV
Kaninerne står i et hjørne af gården. Der er lige kommet seks nye unger. Ingen ved hvem der har født hvad, vi ved bare at Stampe har en seriøs libido og at enten Bettina eller Sussi lige har beriget verden med endnu et kuld hårløse kaninklumper med store mørkelilla øjenlåg. Jeg forstår ikke hvad pigerne ser i de kaniner. Engang så jeg Emilie tage fat i Bettinas lange ører og svinge kaninen rundt over hovedet som om det var en propel. Nu står Laura i midten af gården på en spand mens de to andre løber i volter omkring hende. Laura er ridelæreren. I hånden har hun en pisk.
Vandet er længe om at blive varmt og cementen er kold under mine fødder. Jeg har en håndsæbe med. Den er stærkt parfumeret og lugter af ødegårds-ture og filtret hår. Håndsæben kan gå for showergel, men er en elendig hårshampoo. Det ku nogen godt have fortalt min far da han som nyskilt stod med hygiejneansvar for to små piger. Jeg vasker mig under fødderne, i skridtet og armhulerne og slukker for vandet.
På vej op ad trappen møder jeg Peter. Han smiler inden han fortsætter ned mod baderummet. Der skal han sidde i badekarret og tænke store tanker om politik og nynne Gasolin imens han ryger cigaretter som han skodder i vandet. Han går først op, når han har gåsehud. Skal du ikke have mad, spørger jeg. Jeg gider ikke i dag, svarer han.
Mit værelse ligger på første sal og vender ud mod gården. Det trækker fra vinduet og min seng er åndsvagt smal, men der er plads til et skrivebord, huslejen er lav og folk er søde. For enden ad gangen ved siden af thekøkkenet et par trin op ad bagtrappen bor Herdis. Når hun står i sit vindue skråt overfor mit og lægger underbukser sammen, ligner de på afstand viskestykker.
Klokken ti minutter over seks sætter Jette maden på bordet med et klonk. Pizza i bradepande med kødsovs, dåsemajs og dej som vælter ud over kanten. Dan siger at bunden er tyk nok til at det kunne gå for foccacia. Børnene slås om at få hjørnestykkerne med mindst fyld og mest dej. Pludselig kommer Emilie løbende ind i fælleskøkkenet med en af de små kaniner i hånden. Den er blodig og halvspjætter og Emilie hulkestammer så meget, at jeg går med Ulrik og Michael ned for at kigge i kaninburet.
I kaninburet ligger fem kaninklumper spredt i røde, livløse rester. Jeg er overrasket over hvor lidt kaninunge der er i buret. Det må være Stampe som har spist dem, siger Ulrik. Hans vædderkanin har stået i cykelskuret så længe jeg har boet her, så jeg tager hans ord for det, og ligger min arm om Emilies skuldre. Jeg aner intet om kaniner, men jeg kan huske hvordan det er at være ni år.
___
Øvelse 10
(Hvor jeg skrev en historie på 10 linjer som foregår på ti sekunder)
Tak for i aften
Der er jægerbombs og redbulls over alt og dansegulvet er pakket med århusianske studerende. Midt på gulvet står jeg og tænker på Michael. På om han mon tænker på mig, på vores nye fælles liv i vores nye fælles lejlighed derhjemme. Alle tøserne er forsvundet. De står og snakker med fyre og hvad ligner dét på en tøsebytur. Fucking lorte Århus. Mens Anna kommer hen til mig med en kvart lunken øl, tænker jeg på at tage en taxa til Trøjborg og sove så det kan blive morgen, så jeg kan tage toget hjem. På hvor dejligt det bliver at ligge hjemme på sofaen med Michael og se TV og bare være os.
Nå, men jeg er i gang med at søge arbejde, og det er åbenbart ikke helt så nemt som jeg håbede.
Jeg har en uddannelse jeg ikke engang kan forklare min mor hvad går ud på, og alligevel føles det som om alle mine studiekammerater har spændende jobs.
Dem der kender mig forstår ikke, at jeg ikke kan få et job ”med alle de spændende ting jeg har lavet”, og i starten forstod jeg det helt ærligt heller ikke helt (jeg er mere selvfed end jeg giver udtryk for). Men nu – et par måneder senere (= et år) – har jeg opdaget at jeg er ligesom ham fyren der ikke kan få en kæreste, som bliver præsenteret som den vildt søde ven. Han griner bare lidt for højt og læner sig lidt for meget ind over disken når han bestiller noget i baren. Den desperate type, som samtidig ikke prøver sådan rigtigt, fordi han helt ærligt også har det ret godt i sin lille hjemme-boble.
Da jeg startede med at søge job for ca et halvt år siden, gjorde jeg mig meget umage, og brugte flere dage eller uger på en enkelt ansøgning. Men her på det sidste har jeg fundet ud af, at hvis jeg ikke gør mig helt så umage, gør det mindre ondt når ”Vedr. Svar på ansøgning til stillingen som” mailen tikker ind en måned efter.
Det giver bare ikke rigtigt mening at sende ansøgninger jeg ikke gør mig umage med, fordi jeg ved at sandsynligheden for at arbejdsgiveren når længere end til femte linje, alligevel er på størrelse med mit skrantende selvværd.
I Mandags kom jeg til at se “Life is but a dream” med Beyoncé, og er der en kombination som ikke kan anbefales, så er det jobsøgning og Beyoncé dokumentar. Jeg har brugt resten af den her uge på at overbevise mig selv om at jeg ikke skal være amerikantastisk popsangerinde og at man godt kan være lykkelig, selvom man hverken kan danse hip hop i stiletter eller føler sig velsignet hver eneste dag.
Når velmenende folk siger ”du skal bare bruge dit netværk” får jeg lyst til at råbe at de sgu selv kan bruge deres netværk. Intet virker mere skrækindjagende end at skulle involvere ægte mennesker i min situation. Så vil jeg åbenbart hellere spise havrefras iført natbukser og sende ansøgninger ud i det store intethed.
Status på jobsøgning
Antal stillinger søgt de sidste 2 måneder: 10
Antal samtaler inviteret til: 0
Antal ansøgere pr. jobopslag: 100 – 450
Sidste uge var lidt vildere end normalt, i mit relativt arbejdsløse liv. Efter mit sidste blogindlæg om modelkategorier, blev jeg nemlig inviteret i Lorry for at snakke om det. Fuck, det er svært at have en mening om noget på 2 minutter! Man kan se mit forsøg her.
Dagen efter skulle jeg holde oplæg til Socialpolitisk Forenings nye initiativ Ungdom Net. Det skulle vi også i Lorry og fortælle om. Man se mig som arm candy for Anna, som står bag initiativet, på linket her. (et par stykker har spurgt, hvad oplægget handlede om. Derfor har jeg valgt at smide mine (rodede) noter op her).
Må jeg forøvrigt ikke lige anbefale bogen “The Fault In Our Stars” af John Green? Det er en gennem-amerikansk YA historie om kræft, mening og kærlighed og Gud i himlen, det er godt – inhalerede den på 5 dage. Jeg har ikke set filmen, og hvis du heller ikke har, så vil jeg klart anbefale lige at læse bogen først. Det er gjort i et snuptag.
For et par dage siden eksploderede Twitter, da Calvin Klein angiveligt kaldte deres nye str. 40 model for plussize. Alle var vildt forarget.
Det mærkelige var bare, at CK aldrig havde kaldt Myla Dalbesio for plussize, de havde bare booket hende og alt var sådan set godt. Så hvorfor gik alle sociale medier sådan i selvsving?
Problemet er at hvis man er en størrelse 40, så er man faktisk som regel plussize. Enten er man “model” (= ca. str 32-38) eller også er man plussize/curvy/indsætselvværdiladetord model (= ca. alt over str 38).
Det forstår jeg egentlig godt man bliver forarget over.
Jeg ville ønske at man slet ikke delte modeller ind i kategorier. Kategorier kommer der kun reaktioner som “du er på INGEN måde plussize – du er jo smuk!”-kommentarer ud af (For, Lord Knows, at man ikke kan være begge dele?) (se forøvrigt flere reaktioner her)
Omvendt forstår jeg godt, at de kunder som booker modeller, har brug for at kunne danne et hurtigt overblik på modelbureauernes hjemmeside. Men kunne man så ikke i stedet for at vælge kategori, vælge den størrelse model man har brug for i en enkelt roll-down menu med alle størrelser – 32,34,36,38,40,42,44,46.. ? Så slipper man for forældede og værdiladede ord som plussize og curvy. Og måske kan man undgå kategori-kampe hvor det, at en størrelse L hænges ud for sine kurver pludselig legitimerer at kalde alle der er størrelse XS for anorektiske (se et andet indlæg om det her) og omvendt. Desuden deler man jo heller ikke modeller ind i kategorier baseret på vores hår- hud- og øjenfarve.
Jeg tror at kategorier trigger en flokdyrs os-mod-dem-refleks, fordi der bliver sat 2 hold op. Ligesom dengang i folkeskolen hvor A’erne bare var lidt dumme, alene af den grund, at de ikke gik i B. Kategorier gør, især alle os følsomme og sammenligningslystne mennesker (jeg træder vist ingen over fødderne ved at påstå, at der er ekstra mange af os i modeverden), til børnehavebørn – Reaktionen på den nye CK kampagne med Myla Dalbesio (som forøvrigt også er kunstner men hey, lad os da snakke lidt mere om hendes hoftemål) er bare endnu et bevis.
I går udtalte jeg mig til Ekstrabladet om hele sagen. Og i dag kan man så, i det altid lystige kommentarspor, læse kommentarer som “Lad os få nogle kvinder med former at se. Ikke alle de afpillede modeller, som ligner nogen direkte fra en koncentrationlejr!”
Det er blevet efterår. Jeg er i hjemme Helsingør for at være hos min farfar som er meget syg. Parkinsons er lidt af en kælling og pludselig er det gået stærkt. Og hvor er døden mærkelig. Selvom han ligger lige her på plejehjemmet, er det som om at den gamle, raske ”ham” er blevet hjemme i skoven, hvor han stabler brænde og skruer på sit observatorium.
Om efteråret lukker man ned. Det blir mørkt og ting visner og dør. Naturen er så smuk når bladene skifter farve inden de dør og falder af. Men det er også trist og uhyggeligt. Folk klæder sig ud som dødningehoveder og zombier, så man kan grine lidt af døden. Det tror jeg man har brug for – at kunne grine lidt af den mørke tid – og måske er det også derfor at Halloween er ved at overhale Fastelavn i popularitet (eller også er det amerikansk kapitalisme kombineret med uoverskuelig snesjap i februar…).
De sidste par måneder har jeg brugt på at lukke ned for projekter som tog tid og ikke gav nok igen. For eksempel er jeg ikke længere formand for Foreningen Danske Modeller. Ikke fordi det var nemt, men jeg kan mærke at det er det rigtige. Det gik nok bare op for mig, at den tid jeg bruger, ikke kommer igen – Hvilket lyder enormt dumt når man skriver det.
Man har en fornemmelse af at have uendeligt at give af – at man altid bare kan arbejde mere om aftenen, i weekenden… At man nok skal nå det! Men sidste efterår, da jeg var gået fra min kæreste, boede på en båd, og lidt senere flyttede til København hvorfra jeg pendlede frem og tilbage til mit fuldtidsjob i Kolding samtidig med at jeg havde 20 rejsedage om året som model, lå i retssag, var formand for DaMo og pludselig også skulle have en ny hofte, så begyndte jeg at glemme ting. Jeg kunne ikke huske hvem jeg havde besøgt og hvor jeg skulle hen næste dag. Min hjerne kunne bare ikke følge med og det føltes en lille smule som den her stribe StineStregen lavede i 2011, dengang hun fik stress. Jeg havde ikke stress. Jeg var bare – seriøst – stresset.
Lige for tiden har jeg masser af tid og i nat sov jeg ude i min farfars hus sammen med hans kone. Det var så dejligt og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har sovet så godt. Til lyden af brændeovn og vandhane der drypper. Nu er drømmehuset, de byggede sammen for 30 år siden, sat til salg. I morges inden vi kørte hen til plejehjemmet, flyttede jeg brændestakken ind i tørvejr under halvtaget.
Og den store springform fik jeg med mig hjem i en pose.
