Browsing Category

Uncategorized

Uncategorized

Psykot.

Hvad betyder det når man i (tilbagevendende I might add) drømme om Frederik og Mary hjælper dem med alt muligt? I går kom de for eksempel forbi min snehytte og fik ly for natten fordi deres limosine var gået i stykker. Som tak fik jeg et lift til København.

I alle drømmene benhandler Frederik mig som en true homie og er meget “jeg kunne ikke gøre det her uden dig, Ida”-agtig. Min underbevidsthed er åbenbart ret selvfed.

Jeg har før nævnt min latente kongehuskærlighed, og den lever altså stadigvæk.

Frede får lige en lille påskepind. 
Uncategorized

Perler på snor

(ATTENTION: BARF ALERT)
I Sex And The City (R.I.P. Michael Patric King, det er dig jeg taler til. Hvis du så meget som overvejer at lave en 3’er, får du tæsk med en våd avis) Nå. Men der snakker Carrie om at lykke måles med udgangspunkt i tre parametre : Arbejde, Bolig og Kærlighed. Hun overvejer om 2 / 3 er godt nok til at man kan være lykkelig. Det er det sikkert. Jeg har i hvert fald kørt den ind med 2 / 3 lykke i lang tid. Nu har jeg så for første gang i mit voksenliv scoret 3 / 3 på SATC’s kærlighedsbarometer. Og det er seriøst svedigt. 
Mit Arbejde i Kolding er mega spændende. Jeg arbejder med et energiprojekt som handler om hvordan man kan skabe et stærkere forhold mellem brugeren og energi (vand i vandhanen, varme i radiatoren, lys i lyskæden…) Altså: Hvordan kan man gøre det nemmere at forholde sig til noget som dybest set er immaterielt og som vi som regel først opdager når det mangler?
Det er drønspændende og jeg er, trods sporadiske angstanfald og mavesår (som heldigvis ikke fylder så meget for tiden), så glad for at gå på arbejde og lave noget meningsfyldt med kampgode folk omkring mig.
Min Kæreste er god. Han laver bacon.
Min Lejlighed er fyldt med solskin.
Den sidste måned har bl.a. budt på skitur i Norge, Duelighedsbevis (bestod prøven og kan nu 
– i teorien – sejle et skib) selvudnævnt tantetitel da folkeskoleveninde fødte finfinfin baby, AROS tur, modelarbejde i verdens dejligste svenske hus, tvivlsomme køkkeneksperimenter og nu: te, solnedgang og uhæmmet krydslæsning (WIN måde at læse bøger på) af hhv. “Just Kids” af Patti Smith, “Grønt Lys” af Tor Nørretranders og “Monte Lema” af Pablo LIambías.
Uncategorized

Magna Quis

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Praesent ullamcorper suscipit mi, id convallis risus ullamcorper eget. Curabitur ultricies elit lacinia arcu ullamcorper adipiscing. Integer velit dui, gravida semper commodo vel Continue Reading

Uncategorized

Modeuge pas moi.

(Jeg kan ikke tale fransk, så don’t mind me hvis overskriften ikke giver mening)

Der var modeuge for to uger siden (100 år i internettid, I know), og jeg har brugt al min tid på Kolding Designskole, hvor jeg som bekendt er med til at starte et nyt Laboratorium for Bæredygtighed op. Det er herligt og på en måde helt okay at jeg ikke har været med til modeugen.

Faktisk har den, modeugen altså, været skelsættende for Danske Modeller, fordi vi har fået gennemført vores første rigtige sag: Indføring af minimumløn for modeller under modeugen. Jeg er STOLT! Pt. arbejder vi på at få forhandlingerne endeligt i hus med bureauerne, så vi kan sikre et fælles incitament, såfremt reglen ikke bliver overholdt.

Jeg har derfor udtalt mig i Politiken og P4’s “Danmark Direkte” om konkretiseringen af Det Etiske Charter som Danish Fashion Institute og Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser offentliggjorde tidligere på ugen. Man kan læse artiklen i Politiken her: Nu må der handling bag ordene.
Og her kan man vist høre indslaget i Danmark Direkte (ca. 1:20 inde i klippet): http://www.dr.dk/radio/player/?id/99836

Apropos modeuge, og min manglende deltagelse i samme, så går det okay godt med det der købestop. Der er endnu ingen ko på isen, så jeg har ingenting sjovt at skrive om det. Men faktisk… vent! Nu bliver jeg i tvivl om jeg mon er kommet til at snyde allerede…? Jeg har nemlig købt sådanen plastic donught til at have i håret. Shit. Er det snyd?

I så fald er det altså pæn snyd som med lidt god vilje kan gøre det ud for en køkkensvamp.

Tanker, The Wardrobe Challenge, Uncategorized

Another year older..

..Om lidt har jeg fødselsdag. Og om lidt er det et år siden jeg fik et flip med at gå i gammelt tøj.
Det var, med andre ord, perfektet timet da Metroexpress i dag smed en stor artikel om købestop lige i mit trætte face. Jeg tror det kunne være sjovt at springe med på vognen og lade være med at købe nyt i et helt år. Tror jeg. Eller… Den skal nok lige kringles. Men tænker umiddelbart, det må være lidt som at løbe. Der er vel en grund til, de fleste vælger at løbe marathon sammen med andre.

I don’t know. Kunne I?

Foreningen Danske Modeller, sved på panden, Tanker, Uncategorized

Om usikkerhed

Hvis der er noget jeg virkelig bliver konfronteret med i mit nye arbejdsliv, så er det immervæk min psykopatagtige idiot usikkerhed (så er vi sgu i gang. Det må være the sunday blues).

Jeg er så nervøs for at dem der har ansat mig, snart finder ud af at jeg er mega dårlig til at være designer. Hver gang jeg går i kantinen sender jeg pålægsmaskinen stjålne blikke og tænker at det jo er bag ved den, jeg burde stå. Det er dumt, irrationelt og min logiske sans ved jo godt at jeg har startet en forening som har 600 medlemmer, gennemført en uddannelse og alt det der. Men JEG ved tilgengæld at det jo bare er fordi folk ikke kan se at jeg i virkeligheden er både dum og fed, har åresprængninger overfucking alt og generelt bare snylter jeg mig gennem livet.

(Det var så lige min indre djævel. Goddag.)

Forleden så jeg Myginds Mission. I programmet sidder den meget pæne Mathilde Norholt (som jeg har set sidde frontrow til utallige shows under modeugerne) med tårene løbende ned af kinderne og fortæller at når man er blevet mobbet i folkeskolen, så vil man altid tvivle på om man er god nok.

Jeg skiftede, som så mange andre, skole fordi jeg ikke havde det godt i min klasse. Jeg kan da godt huske at nogle kaldte mig “rødhåret pik”, men hvem blev ikke drillet i folkeren?
I hvert fald har jeg aldrig tænkt at det at være blevet mobbet som barn, kunne være årsag til at være blevet en usikker voksen. Men nu tror jeg, at jeg ombestemmer mig. Egentlig giver det jo ret god mening at det er svært at være sig selv, hvis man altid har opført sig som en anden for at passe ind.

Når man så oven i købet har arbejdet 8 år som model, hvor man konstant spiller en iscenesat rolle, så gør det det ikke nemmere pludselig at sidde i et rigtigt job hvor man (som jo er mig. Gulp. Kører altså lige pronomenstil her) af dygtige folk er blevet givet en kæmpe chance – De har jo vist enorm tillid ved at vælge lige præcis MIG til det stykke arbejde, der skal laves. Så dur det altså ikke at jeg flere gange dagligt overvejer at copy paste hele verden ind i det jeg laver.

I dag kom jeg til at tænke på et brev jeg skrev til mig selv da jeg var 10 år. Jeg bad min mor om at passe på det indtil jeg blev 25 år, hvor jeg så endelig måtte åbne brevet. Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med, men blev alligevel rørt over at mit fortidsjeg havde skrevet præcis det, jeg havde havde allermest brug for at høre :

“Jeg synes jeg er så dum. Altså jeg kan ikke forstå noget som helst og Stine driller mig også meget og det hader jeg. Jeg prøver altid at være nogle andre fordi jeg syndes jeg selv er pinlig. Og så er der ingen der kan lide mig fordi alle mennesker har noget spechalt og det går i stykker hvis man prøver at være en anden.”

Det er fandeme et note to self from self. Jeg prøver at huske på det og indtil jeg bliver overbevist, er det rart at vide at man ikke er den eneste. Se bare modellen Cameron Russell’s TED talk om usikkerhed (tak til Jenny for at dele)

Mig, Tanker, Uncategorized

IB

Jeg har altid været glad for mit navns initialer. I dag fandt jeg ud af at det må være fordi, det jo gør mig til en slags navneven med Ib Spang Olsen. Tænk at have været Ib! I dag har jeg set Det er med hjertet man ser, som er hans søn’s gode portrætfilm om ham.

Hvad faen er det med mig og gamle for tiden? Ville ønske, jeg kunne sige at det bare er fordi det har været jul, men det er det altså ikke. De sidste par år har jeg skrevet utallige mails med min farmor og været meget optaget af at besøge alle mine bedsteforældre så ofte som muligt og tage billeder og optage alle deres historier med min telefon. Jeg er nok bare bange for at deres historier og viden forsvinder. Jeg troede det ikke, men meget af det de fortæller, bruger jeg hver dag. For eksempel:

Hvis man vil være lykkelig, f.eks. i sit parforhold, så skal man lade være med at forvente at andre gør noget af sig selv. Så bliver man så glad, hver gang der er en der gider tømme opvaskemaskinen.

Noget andet jeg også bruger tit er at når man har gået så langt, at NU kan man ikke gå mere, så har man kun gået halvdelen af det man i virkeligheden kan.

Og, nåeh jo! Hvis man drikker meget vand, får man åkander i maven. Det er rigtigt. Det er meget, MEGET bedre at drikke saftevand eller juice, fordi det også er vigtigt at få nok sukker. Ellers får man gulsot.

Seje Ib

Hurra, Mig, Slidgigt, Tanker, Uncategorized

2012 : En Status – 2013 : Et par løfter

I år blev jeg:

– Færdig med at gå i skole
– Opereret for slidgigt 
– Uddannet meningsdanner (whatever that is) fra Cevea
– Sådanen der tager billeder af mig selv på instagram
– Beboer i ny dejlig lejlighed med udsigt over hustage og poppeltræer i baghaven
– Enig med mig selv om at jeg goddammit bare elsker at bo i Jylland, selvom familie og (gravide) veninder ind i mellem føles umådeligt langt væk
– Fan a serierne Breaking Bad og Game of Thrones 
– Klogere på dagpengesystemet og de folk som er i det
– Medejer af en dejlig, skimmelsvampramt båd 
– To kilo tungere ((r)øv)
Tilgengæld er jeg ikke blevet: 
– Særlig meget bedre til at rydde op
– Færdig med den seje, flotte hjemmeside jeg har snakket om i to år
– Færdig med den seje, flotte sweater jeg har snakket om i to år
– En der laver hofteøvelser hver aften
– En der ikke drikker af mælkekartonen
– En med bløde, feminine fodsåler
– En der bruger tandtråd
– En der ikke spiser sovs af gryden når hun vasker op
Nytårsforsætter skal man passe på med, så jeg forsøger at holde mine på et minimum. 
Dog har jeg tre, jeg tror vil gøre mit 2013 endnu bedre:
– Sige mere nej
– Være mere tilstede
– Gøre mig mere umage
Godt nytår!