Forøvrigt..

Jeg har hele tiden tænkt, at jeg ville lave et blogindlæg når jeg på et tidspunkt følte mig rigtig gravid. Med 3 uger til termin, må jeg erkende at det nok ikke bliver mere rigtigt end nu.

Så hermed – 8 måneders hjernemøl i frit flor.

Jeg havde stadigvæk tømmermænd fra min 30-års fødselsdag, da jeg i slutningen af januar, opdagede at jeg var gravid. Her er klokken 6 om morgenen, de sidste gæster er lige gået og jeg står med en smørstegt parisertoast og en opvask på størrelse med Mount Doom.

Sindstilstand 36 timer senere: Fuck. Mig.

Jeg er for øvrigt ikke en af dem som bare lige *puf* og hovsa blev gravid på en uge. Tværtimod. Til sidst var jeg bare så træt af skuffelsen hver eneste måned, at jeg helt droppede at holde øje og i stedet gik all in på rødvin og bløde oste. Da så jeg blev gravid fejrede jeg det i Samadhi Spa med massage, champagne og chokoladefondue.

Jeg har ikke haft vilde cravings rent madmæssigt, men har lykkeligt genfundet kærligheden til 70’er retter, mælkeprodukter generelt og herunder især risengrød.

Det var meget svært at skulle holde mund med verdens vildeste nyhed i 2 freaking måneder! Men det var faktisk også hyggeligt at have en hemmelighed, som for en gangs skyld var god. De fleste af mine hemmeligheder er enten frygteligt pinlige eller bare dårlige. Da vi endelig fik at vide at de to streger nok ville blive til et rigtigt lille menneske, sagde vi det med slik og scanningsbilleder i påskeæg og hjemmelavede avisforsider.

Jeg har kværnet mig igennem utallige app’s med tjeklister, blogs, bøger og terminsgrupper på Facebook og minmave.dk hvor man rigtig kan køre hinanden op hver eneste gang man har en plukkeve. Og det er måske ikke så underligt at man går rundt og bliver ængstelig, for jeg synes at en stor del af den information man får, både fra sundhedssystemet og i bøger og blade, er temmelig dommedagsagtig og tager udgangspunkt i at man “selvFØLgelig er angst for ( >indsæt selv alt i hele verden som kan gå galt< )”.

Til gengæld har jeg været rigtig glad for:

“What To Expect” appen. Fordi den sammenligner din baby med frugt. Og fordi damens lipgloss.

“De Kære Børn” af Anna Wahlgren (læs førsteudgaven hvor de ikke har censureret alle smøgerne og snapsene ud:)). Den er for børneopdragelsesgenren hvad Camilla Plum er for kogebogsgenren: Måske ikke særlig god i praksis, men underholdningsværdi, inspiration og personlighed er til gengæld helt i top. Og så er det bare lækkert med et indkøbsråd som: “køb lidt frotté i metermål og klip det ud til håndklæder og vaskeklude. Du behøver ikke sy kanterne”.

“Yummy Mummy” af Charlotte Torpegaard. For at kompensere lidt for Wahlgren.

Alle de KURSER jeg har kunne komme i nærheden af! Jeg er ikke en af dem som bare har tænkt sig at overgive mig selv til min vidunderlige Mother Nature Krop og derudover sætte min lid til sundhedssystemet. Så om tre uger når jeg sidder på en badering med fjerdegradsbristninger og fødselstraumer, skal det i hvert fald ikke være fordi at jeg ikke havde forberedt mig. Og så glæder jeg mig faktisk også til at prøve at føde og jeg vil gerne have The Full Experience. Jeg har gået på “Smertefri Fødsel” kurset hos Anja Bay på Christianshavn. Bogen kan også anbefales, og der er gode hjemmeøvelser som man kan få rigtig meget ud af, hvis man synes at kurset er for pebret (mener at jeg gav ca. 1500 kr for 4 lektioner). Jeg synes nu det var alle pengene værd.

Jeg er faktisk også blevet okay glad for APA’s kursus for førstegangsfødende. Der får man rent kvantitativt lidt mere for skillingen (9 lektioner for ca. 1500 kr). Selve vidensdelingen går dog lidt for langsomt for min smag og i modsætning til Anja Bay (som er meget ligefrem og no bullshit), så har APA mange flere “…jaaaaaaah??-pauser” og “Hvad føler du er rigtigt for dig”-spørgsmål (Jeg ved sgu da ikke hvad jeg føler! Det regnede jeg da med at du ville fortælle mig). Tilgengæld er det vildt hyggeligt at mødes fast hver uge med de samme gravide damer og lave fysiske øvelser. Det sidste kursus jeg går på hedder “En Familie Fødes” og er et tilbud til førstegangsfødende på Rigshospitalet. De har vist den slags kurser på alle hospitaler. Kurset er gratis og foregår over 3 aftener hvor 10 par sidder og lytter på en jordemoder som gennemgår alt det lavpraktiske omkring en fødsel og tiden efter. Det kan også anbefales, hvis man ikke er så meget til pilatesbolde og laboro-vejrtrækning.

Min graviditet har primært sat sig på røv og lår men langsomt har maven også taget sammen rent størrelsesmæssigt. På det første billede er jeg 3 måneder henne og synes at jeg var enorm (Lol).

4,5 mrd henne. Og endelig kan andre også (med lidt god vilje) se, at jeg er gravid

8 mrd henne. Jeg var til bryllup 4 dage før jeg fødte, og dansede til kl. 5.00 om morgenen. Det har virkelig været en taknemmelig graviditet – også selvom jeg endte med at tage imponerende 20 kg på.

It’s a BOY!

I takt med at jeg er blevet større, er min egen barndom forøvrigt begyndt at stå som fuldstændig og komplet idyllisk. Lykkelig glemt er forældremyndighedssager og skolegårdsangst. For tiden husker jeg kun vikingeskibe, vindmøller og uendelige sommerferier i Sverige. Jeg håber babyen arver mit fortrængningsgen.

Hurra for at arve tøj, ting og sager fra gode, gavmilde overskudsforældre! Det eneste vi har købt fra nyt er lidt tøj, en puslepude og et badekar. Det er sguda fabelagtigt! App’en Reshopper og DBA.dk kan seriøse tricks. Og så er det smart at have seje designere i sit instagramfeed.

Se mig, jeg har strikket bukser i størrelse 2 år. Doh.

…Og lavet et tøjgrid ud af arvestykker. Jeg VIDSTE at The Wardrobe Challenge ikke var forgæves

Babybulen har været med på to festivaller. Først Primavera og så Ross. Det var faktisk en overraskende fedt at være ædru på festival – For første gang nogensinde
1. kunne jeg huske alle koncerterne 2. smed jeg ikke min telefon væk