Browsing Category

minimalisme

minimalisme, The Wardrobe Challenge

Skal vi springe ud af skabet sammen?

Det er jo Pride. Og jeg har længe haft lyst til at gøre noget frækt.

Ej… men det handler på en måde om at smide tøjet. Sammen med jer, faktisk.

I kan sikkert godt huske historien om Burberry, der – som så mange andre modehuse – helt rutinemæssigt for nyligt, fik destrueret tøj og tasker for 233 millioner kr (læs om det her). Bare lige for at holde deres markedsværdi høj, ikke?

Eller at vi i Danmark har Nordens højeste tøjforbrug (hver af os køber i gennemsnit 16 kg tøj om året).

Eller hvad med det faktum at vi, hvis alle levede som vi gør i Danmark, ville have opbrugt jordens årlige ressourcer, allerede d. 28. marts i år: Det tager os altså knap 4 mrd at (over)forbruge de 12 mrd’s ressourcer vi har til rådighed her på jorden.

Det er totalt deprimerende og det kan virke både dobbeltmoralsk og meningsløst at skrive om det hele tiden, når man som jeg ikke har haft det store overskud til at handle på ordene, fordi life.

Derfor holdt jeg op med at skrive (så meget) om det her på bloggen, i forhold til tilbage i 2011-13, da jeg først lavede kandidat på designskolen om overforbrug af tøj og efterfølgende ikke købte noget nyt tøj i et år.

Men! I forgårs skrev Frejamay et blogindlæg om hendes ansvar som influencer, om overforbrug og om vigtigheden af at stå imod behovet for konstant at vise vores identitet gennem tøjforbrug, her i vores visuelle kultur.

Og det kor vil jeg sgu gerne hyle med i! For hvor har jeg dog længe tænkt, at det hele var en surrealistisk omvendt Kejserens Nye Klæder. Hvor ingen tør råbe: “Hvad har I egentlig gang i?” hver gang man tæppebombes med shoppe-posts, ønskelister, must-haves og nye køb som man bare lige kan “swipe op og klikke hjem”. Det er virkelig blevet nemt, at forbruge.

Men uanset prisen, koster det stadigvæk 3.000 liter (og det var tretusinde) vand, at fremstille et par jeans. 1500 liter vand, at fremstille en t-shirt. Og det er bare vand-kontoen. Så kommer pesticider, arbejdsforhold og transport osv. oveni (læs mere her, hvis du tør (og har Politiken abonnement)).

Hvis vi fortsætter med at forbruge på den her bindegale måde, så er der altså ikke meget lol tilbage til vores børn.

Jeg kan allerede mærke at jeg kaster lidt op i munden af at høre på mig selv. Sorry. Og netop fordi det ofte bliver virkelig dobbeltmoralsk (jeg stod i Zara og bingede billigt plastiktøj, for under en måned siden!) og (ja) pissekedeligt at høre på, har jeg tænkt mig i stedet, at genoplive min gamle idé. Jeg synes den er sjovere. Mere handlingsorienteret. Og så kan man selv indsætte oplagt spinoff på, at Priden handler om at hylde kærlighed og diversitet.

Det er nemlig en udfordring, der handler om at blive genforelsket i sit eget klædeskab i al dens mangfoldighed. Og jeg håber et par af jer vil være med. Den lyder sådan her:

I en uge, må du kun gå med tøj, du ikke har brugt det sidste år.

Easy, peasy, ikke?

For dem der har lyst til at være med starter vi på mandag – og det gælder altså sko, tøj, neglelak. Hele pivtøjet. Da jeg gennemførte det sidst (i 2012 – man kan finde det i Arkivet) havde jeg tøj nok til 50 dage. I mellemtiden har jeg downsizet en del, så en uge må være nok.

Sidste gang jeg lavede den her “Wardrobe Challenge” (faktisk sammen med mange mega seje damer som fx. Sneglcille og Fredes Blog. Just saying🙋‍♀️), fik jeg en følelse af at blive genforbundet med mit eget tøj – og historikken i mit “gamle” tøj, som jeg elsker for meget til at sende videre, og samtidig heller ikke synes jeg kan have på, pga nogle normer i vores samfund, om at man skal se ud på en bestemt måde. Vi skal sgu owne vores tøj, ikke? With pride! Og så lover jeg at holde inde med dobbeltmoraliserende prædikener og deprimerende links, ingen af os kan handle konkret på, fordi det hele handler om hvad vi ikke må. Og ikke skal.

Her er noget du til gengæld gerne må i Ud Af Skabet:

– Troppe op på dit arbejde i kæmpe festskrud, du ellers aldrig får gået med.

– Have stilletter på, på en Tirsdag – det er for miljøet jo.

– Hey! Ligne en modeblogger for faen!

Jeg kommer til at poste mit outfit of the day, på Instagram (@idaburchardi) under hashtagget #udafskabet og #stoptøjspild fra på Mandag.

Og jeg håber så meget at vi ses derude i virkeligheden, eller her på nettet (please..? don’t leave me hanging, vel), til fælles kamp mod overforbruget, i alle vores vidunderlige, hengemte, opmærksomhedskrævende, dejlige klæder.

Klædelig Pride. Og glædelig mangfoldighed❤️

Bæredygtighed, Det (mor)somme liv, minimalisme

Moderne stofbleer – en skeptikers guide

Da jeg fik børn åbnede der sig to dimensioner: en i forhold til kærlighed/smerte og en i forhold til affald; et stort sort hul af plastic, poser, bleer, emballage og mad. Selvom jeg overraskende velvilligt har ofret en stor luns af min miljøsamvittighed på moderskabets hellige alter, vil jeg gerne blive bedre til at lave små indsatser hvor jeg kan.

Lad mig bare sige det med det samme: At vælge moderne stofbleer i stedet for plasticbleer, hører ikke til i kategorien “lille indsats”. Ikke alene kræver det et stort forarbejde, det kræver også en zen-agtig tilgang til at vaske dem, hænge dem til tørre og pakke dem.

Derfor har jeg valgt moderne stofbleer

Men spørger du mig om det er det værd? Ja! Det synes jeg faktisk at det er. Og derfor vil jeg godt ofre et blogindlæg på at slå på tromme for moderne stofbleer. Jeg har nemlig følt mig meget alene med beslutningen blandt venner og familie. I mit hormonelle hoved har jeg nok i virkeligheden fejltolket folks nysgerrighed som en dom over at jeg ville udsætte mit barn for noget så “ulækkert” og “uhygiejnisk” som stofbleer. Spørgsmål om han nu ikke ville få rød numse og svamp og om ikke jeg ville få stress over alt det ekstra vasketøj. Og hvordan skulle vi dog få vasket de brugte bleer og hvad med vaskemaskinen og, og, og…

Mest af alt handlede det nok om mine egne fordomme og evige angst for at være anderledes end alle mine venner. Helt ærligt. Jeg er ikke så stolt af at indrømme det, men jeg kan godt have en tendens -især som mor- til at ville have den samme Ida Isager pusletaske, Paraplyklapvogn, camcam sengetøj… som alle andre.

Men samtidig kunne jeg ikke slippe følelsen af at smide bleer ud. Hvor – undskyld mig – sindssygt jeg synes det var at slæbe dyre bleer hjem, bruge dem i 2 timer for så at smide dem ud igen. Jeg følte at det var en engangs-vane jeg var blevet påduttet af nogle markedskræfter, som jeg egentlig havde ret meget lyst til at gøre op med.

Forskellen på en “moderne stofble” og en “gammeldags stofble”

Lad mig starte med at slå fast at en “moderne stofble” intet har at gøre med gammeldags stofbleer (de store bomuldsstykker/gylpeklude).

En moderne stofble består af en “skal” (også kaldet pull-cover eller bare cover), med den funktion at holde fugten inde i bleen og holde dens overflade tør. Det er vigtigt at man vælger en skal med en pasform som passer til sit barn. Slanke babyer har jeg hørt skulle passe godt til fx Bambio Mio. Og til små tykke børn (som dem jeg producerer) har jeg haft gode erfaringer med Little Lamb’s lommebleer og Anavys ai2 med velcro (men de er lige små nok).

Sidespor om at bruge gammeldags stofbleer og bindebleer

De gammeldags stofbleer brugte vi til Otto de første par uger, da han var helt lille, ny og boney. Vi foldede efter anvisning fra min kloge mor (og youtube) og lukkede den med en moderne blesikkerhedsnål.

Fra han var 0,5 mrd – ca. 3-4 mrd brugte vi bindebleer. Det har jeg skrevet et helt indlæg om her. Det fungerede sindssygt godt for os.

Det gode ved bindebleer: De holder tørt, er 100% formbare efter din meget hurtigt voksende baby, helt fri for kemi og superabsorbanter (de er lavet af økologisk bomuld) og man kan justere sug alt efter hvor meget babyen tisser. Og så er der ingen skarpe kanter mod den lille nyfødte, nutti hud.

Det besværlige ved bindebleer: Et show at holde styr på snorene i vaskemaskinen og så er de skidebesværlige at pakke. Også lidt besværligt at give den på i starten, men det tog ikke mange dage at få taget.

Nå. Det var et sidespor.

Tilbage til moderne stofbleer. Udover “skallen” består en moderne stofble af indlæg. Man bruger ofte flere ad gangen (det hedder at man “booster” sin stofble) og deres funktion er at suge (tis) til sig. Populære indlæg kan være i materialer som hamp (lidt stive, men suger godt) eller bambus (lidt blødere, men med mindre sugeevne).

Otto i en ai2 Anavy stofble

Kombinationen af skal og indlæg munder ud i et væld af valgmuligheder. Her er et par af de mest populære:

  • “Lommebleer”, hvor indlægget lægger seperat i en lomme der er syet fast i skallen. Dem bruger vi fordi de er blandt de billigste på markedet (ca. 80kr/stk) , de har en nogenlunde kort tørretid (ca. 12-18 timer – vi har ikke tørretumbler (desuden ryger miljøhensynet hvis man bruger tørretumbler, da man skal regne med at vaske ca. hver 2-3 dag) og så er de nemme at lægge på vores barn.
  • “all in one” (aio) hvor indlæggene er syet fast i skallen. Dem fravalgte vi pga prisen (en ny koster ca. 200-260kr/stk) og den længere tørretid (fordi de ikke kan skilles ad)
  • all in 2 (ai2) hvor man knapper indlæggene fast i skallen (dem har vi et par stykker af, og vi er glade for dem, men til prisen (170kr/stk fra nye) vil jeg sige at man får mere value for money ovre i lommebleerne.
  • “Formsyede bleer”, som er en frotté- eller bambusble, som kræver en blebuks enten af uld eller pul udenpå (det prøvede vi allerførst. Og det fungerede bare slet ikke – så jeg har nogle new-born du godt må få, hvis du selv gider hente dem;))
  • Læs mere om variationerne på webshops som F.eks. Ko og Ko og mini-E. Det er individuelt hvilke bleer der passer og derfor vil mange webshops forsøge at prakke dig en lånepakke på med forskellige mærker og typer. Personligt fik jeg både stress og koldsved af tanken og valgte at snakke med folk om deres erfaringer i forskellige Facebook-grupper i stedet (det er også lidt stress, men i det mindste er det gratis. Der er et virkelig stærkt community indenfor stofbleer og folk er virkelig flinke til at hjælpe og svare på spørgsmål).

Hvilke typer moderne stofbleer vi valgte (og hvorfor)

Vi valgte at købe 15 Little Lamb lommebleer secondhand af en barselsveninde. Mest fordi de var billige, alsidige og jeg havde læst mange gode erfaringer om dem. Hvis man vil købe dem fra nye, så hold øje på Little Lambs facebookside med hvornår de holder udsalg – det er dumt at give fuld pris. Stofble-webshops er (ret ironisk) også vilde med Black Friday, så der kan man også få stocket op, hvis man ved hvad man vil have.

Derudover købte jeg 5-6 Anavy Easy ai2 bleer fra nye (til 169kr/stk). De er produceret i EU og af bæredygtige materialer og kommer i de fineste mønstre. Indlæggene er desværre efter et par vaske blevet lidt stive og så sidder de ikke vildt godt på mit barn. Så lige for tiden smider jeg en disana uldblebuks ud over for at det holder helt tæt. Anavy forhandles her (ikke et reklamelink).

Her bor vores stofbleer! Fra øverste venstre hjørne er hjemmelavede frotterundeller klippet ud af et par gamle håndklæder. De fungerer vildt godt! For ekstra luksus, så læg dem dobbelt og sy sammen med zigzag på en symaskine. Øverst i midten er en Disana lanoliseret uldblebuks. Resten er en blanding af Little Lamb lommebleer og Anavys ai2 bleer.

Vi har i alt ca. 20-25 stofbleer. Det vil mange nok mene er for lidt, men vi bruger også engangsbleer når vi er på tur, om natten og når jeg smelter sammen og får lyst til at skyde mig selv af træthed, så for os er det helt perfekt.

På billedet mangler en meget vigtig sidste ingrediens, nemlig de engangslinere af rispapir som ligger inderst mod barnets hud og som man, så let som at skifte en engangsble, ruller sammen og smider i toilettet når barnet har lavet stort. Resten af stofbleen og frotte-rondellen ryger ned i en lukket blespand med en wetbag. Der ligger den et par dage og så smider man bare hele wetbag’en med bleer i sin vaskemaskine og vasker normalt. Seriøst. Hvis du er nået helt hertil så (for det første: Wauw!) er det vitterligt ikke mere en lortetjans at stå og skifte en stofble end det er at skifte en engangsble. Det lover jeg! Det er når man vasker og samler dem at jeg lige skal stå og tænke lidt over livet og at alt ikke altid behøver gå så hurtigt som muligt.

(Tilføjelse:) Tænker her på den opblomstring f.eks. slow food bevægelsen har fået; Hvordan fødevarer er gået fra noget der bare skulle laves og helst i en fart, til at være noget vi virkelig nørder og nyder at dyrke sammen. Gastromænd og -kvinder køber sous vides og langtidskoger kød for at holde på vitaminerne, vi vacuumpakker, koldhæver, gror surdeje (jeg har selv en og lets be honest, den er sgu lidt en kælling en gang i mellem) og kaffe! Det er slet ikke unormalt lige at begynde en kop kaffe med at male bønnerne(!), fordi det bare smager (indsæt helt glad og overgearet gasto m/k smiley) SÅ meget bedre end formalede bønner. Giver sammenligningen mening? Jeg har selv en pissedyr pastamaskine, og jeg har også stået og lavet rullepølse i slag. Så tre fingre peger på mig selv her. Det var også bare en sidebemærkning.

Ikke mindst skal jeg – når jeg pakker lommebleer – sende en mental highfive til mig selv over alle de engangsbleer som jeg ikke slæber op og ned fra 4. sal.

En lidt up-beat, og forhåbentlig ikke alt for hellig afslutning

Præmissen for det her indlæg var faktisk at det ikke måtte være moraliserende, så her kommer en forhåbentlig bare lille smule up-beat finale: Jeg elsker engangsbleer og synes det er genialt og smart og godt fundet på. Og jeg er på ingen måde ude på at dømme nogen som helst – hell, jeg bruger både engangsbleer her i Thailand og om natten og til Kurt! Men jeg synes bare at man skal vælge sine bleer med omhu og på et oplyst grundlag.

Det her blogindlæg er forøvrigt det allerførste i rækken af i alt 12 indlæg om mit forsøg på at prøve at leve mere minimalistisk i 2018. Hvis man vil læse mere om grunden til det, så kan man læse mine spæde tanker om minimalisme her.

Og SE lige en sød lille tilsandet stofblerøv på vej hjem til sin mor i Thailand..

minimalisme, Rejse

Når man rejser 5 uger i Thailand med 2 børn under 3 år og den ene voksne lider af forsyningsangst og den anden voksne har en minimeringsvision, kan en pakkeliste meget hurtigt se sådan her ud

Så er vi landet på Koh Lanta hvor vi skal tilbringe de første 16 dage af vores i alt 5 ugers øhopperi i det sydandamanske øhav. Det er vores 2. tur hertil på 2 år, så vi er på ingen måde pro’s, men bare vilde med at rejse i Thailand: Både da vi i 20’erne drak mojito af spande og gik til full Moon parties, såvel som nu 10 år senere, hvor den eneste fuldmåne man fejrer sidder på en to-årig som prøver at smide bleen.

Indtil videre har vi bestemt ikke fortrudt at tage endnu en tur hertil. Nu med en snert af rutine og – selvom man ikke skulle tro det – en smule mindre oppakning end sidst vi var afsted.

Derfor kommer der her en opdateret version af vores pakkeliste fra sidste tur, i mit patetiske forsøg på at rejse sort of minimalistisk med 2 børn under 3 år. Ha!

Det øverste billede er af den tøjbunke jeg har med til mig selv. Her er der så et billede af det vi har med til vores børn…

Til Kurt og Otto til flyveturen

1 hættetrøje

1 par lange løse bukser

1 langærmet trøje

1 langærmet uld/silke body fra Joha

1 par sokker

Et tørklæde til afskærmning og putning i kabinen

Smoothie poser x 4

Drikkekop med tud

To stykker legetøj

Sut x 5

Ørepropper

Pakkeliste – Pleje til børn

Zinksalve

Solcreme faktor 50

Børnepanodil

Næsesuger

Termometer

Pincet

Saltvandsdråber

D-vitamin

Lanolin

Tandpasta og tandbørster

Kløestillende til myggestik

Pakkeliste – Øvrigt til børn

Engangssvømmebleer x 3 pakker (insane!! Seriøst 2 pakker må simpelthen være nok!)

Bleer x 2 pakker (også hjernedødt – vi tjekkede seriøst en hel taske fyldt med bleer ind).

Smoothieposer x (nogen -ikke mig- gik lige amok. Mine damer og herrer:) 35

3 x moderne stofbleer + wetbag

Vådservietter x 3 pakker

Engangslagener x 10

Babyalarm fra Neonate + oplader

Vikle og bæresele (næste gang tager jeg kun vikle med #likeaboss)

Klapvogn fra Chicco lightway

Foldestol

Et par store tørklæder til solskærm, gylp, skygge, dyne, sjal, amme-afskærmning…

3 stofbleer

Hagesmæk

Vaskepulver til håndvask

Håndsprit

Instantgrød

Babyske

Drikkekop

En lille termodrikkedunk til Kurt

Badering og svømmevinger

Pakkeliste – Tøj til Kurt og det samme til Otto

1 langærmet trøje, gerne lidt for stor og tynd

1 body med korte ærmer

1 par shorts

2 solhatte

Solbriller

Badeshorts

Uv-dragt med lange ben og ærmer

Løst hørsæt med korte ærmer og skjorte

Tøj til mig (her må der godt klappes)

2 par underbukser

1 bh

2 undertrøjer

1 t-shirt

1 kjole

1 par shorts

1 par løse bukser

1 silkeskjorte

2 bikinier (først pakkede jeg kun en, men kom så i tanke om den sidste gang hvor jeg brugte 2 dage i antibiotikadrop med 40 i feber og bragende brystbetændelse og tænkte så: nok er minimalisme sejt, men tørre, varme bryster når man ammer er sejere – skiftebikini it is!)

1 cardigan til flyturen

Sandaler

Converse til at rejse i

Tøj til Niklas

1 x lange bukser løse

1 x hættetrøje

2 x silkeskjorter

2 x t-shirt

2 x underbukser

2 x shorts

1 x badeshorts

1 x strømper

Sandaler

Sneakers

Høretelefoner

Pakkeliste – Øvrigt

Klemmer og snor

Solbriller og solcreme

Tandbørste, læbepomade og mascara

Hårbørste og elastikker

Silketørklæde

Bøger (Kirsten Thorup: Erindring om kærligheden, 2 fagbøger og Naja Marie Aids Bavian. Har regnet ud at jeg skal læse 50 sider pr dag for at nå igennem dem. Wish me luck).

Guidebøger (“Strandhytter og luksusresorts i Thailand” og “Rough Guide to Thailand’s beaches & Islands”)

Computer (med serier på. Til om aftenen på værelset når ungerne sover).

K-lås til at låse computeren fast til et sengeben.

Akvarel og papir (bare tro på det, Ida)

Kortspil

Pas + kopi af pas

Visum

Oplader

Penge

Sygesikring

Vaccinationskort

Kamera

***

That’s it! Da vi kun er på 4. dagen af vores rejse, kan jeg ikke love at listen er perfekt – så forslag, tips, hacks og tricks modtages med kyshånd i kommentarsporet. Også til gode børnesteder og aktiviteter i og omkring det sydlige andamnerhav. Tak!

minimalisme

En more is more types spæde tanker om minimalisme

Jeg er rødsprængt af træthed og voksenliv, men jeg VIL også nå at dele et par tanker om det her minimalisme.

De fleste rejser fylder en masse inden man tager afsted, man læser guidebøger, pakker, rejser. Og så -når man er afsted- fader det ligesom ud efter lidt tid. Lige nu er jeg et sted hvor minimalisme fylder rigtig, rigtig meget. Alle mine (to..) små pauser i løbet af dagen går med at tænke over det. Så her kommer mine spæde, minimale hjernemøl:

Som alle andre, er jeg en sammensat person – Jeg elsker at være på ø-lejr, jeg elsker dyre tasker, jeg elsker et godt stykke kød, jeg elsker grøntsager, jeg elsker at stene serier, løbeture og vinterbadning, at spise Mc. Donalds, være i zen, binge 200 afsnit GIRLS, læse bøger, gå amok på et dansegulv, tilbringe en weekend i absolut stilhed på en lille øde sydfynsk ø… You get it the picture – Alt til sin tid. Bortset fra nej, faktisk ikke alt. Ikke alt. Ikke det jeg føler jeg ikke kan være bekendt.

Nogle ting giver mig instinktivt ondt i maven: Poser fra ASOS, Boozt’s evighedsudsalg, ordet affiliatelink… Den slags. Engang tog jeg mig selv i at tage et selfie i et nyt stykke tøj, kun for at vise at jeg da også er typen der selvfølgelig og helt casual bare lige står her i min rustrøde, oversized velour-kjole. Som i virkeligheden lignede noget fra en Peter Øvig Knudsen 70’er beskrivelse, men i det lille firkantede, instagramformat så lækkert ud. Det er så kikset: Ida 12 år, der prøver at passe ind i klassen og blive set af de populære piger. Jeg får samme følelse, når jeg farer vild i et eller andet modeblogger-feed. Og det hele handler om forbrug. Og samtidig med at jeg får lyst til at eje hele pisset, får jeg også en lille smule lyst til at sætte ild til mig selv.

Jeg tror at jeg langsomt men sikkert er ved at erkende, at det hænger sammen: At det i virkeligheden er en angst for tomhed, at være alene, at dø. For at fylde tomrummet op køber jeg. Spiser ligegyldige kulhydrater, ser 4 afsnit et-eller-andet, scroller, fylder det bare op, så jeg ikke kan mærke at jeg er alene. Jeg klistrer mig sammen med ting.

Både mit købestop og Wardrobe Challenge udsprang af dårlig samvittighed på planetens vegne. Fordi det er så ubæredygtigt, det overforbrug vi har gang i. Og jeg tror godt vi ved det. Men denne gang har jeg et mere egoistisk udgangspunkt. For jeg kan mærke, at jeg simpelthen ikke bliver lykkelig af det. Jo, måske kortsigtet. Men så snart endorfin-rushet er væk, så vil jeg bare have, lave, købe, spise, konsumere noget nyt. Som kan give mig et nyt rush. Og jeg er så træt af at være slave af det sus..

Men mest af alt er jeg træt af at flytte rundt på alle vores ting. Vores BUNKER og BUNKER og BUNKER af rod, tøj, bøger, håndklæder, køkkenredskaber… Det kan simpelthen ikke passe at vi skal have så mange ting. Kan det?

Jeg føler i hvert fald at det stresser mig helt vildt. Og det tager fokus og tid fra alt det dejlige og vigtige.

Nå. Nok om mig (lol). Her er 2 tips, hvis man har lyst til at stikke en lille fod i minimalist-poolen sammen med mig:

Podcasten: Functional Minimalist 

Fin, fin podcast af Sara, i små bite-size 5-minutters længder. Hun bor i Californien og er til tider irriterende amerikansk, men også dejlig, let og med fine, skarpe pointer pakket ind i sukkersød optimisme. Det gjorde det rigtig godt for den her vinterdeprimerende januar-mama.

Dokumentar på Netflix: Minimalism

Jeg mangler stadigvæk at se sidste halvdel, men er ret godt tilfreds. De to hovedkarakterer man følger – og som også har en podcast der hedder “The Minimalists” irriterer mig dog ret meget. Jeg hørte et par af deres podcasts, men det var simpelthen for selvsmagende og mudret ind i deres eget projekt.

NU skal jeg virkelig sove. Beklager rambling – håber ikke at jeg fremstår alt for selvhøjtidelig på den der trælse, nyreligiøse og missionerende måde. Det er ikke min mening.