Browsing Category

Vegetar

Vegetar

“Vegansk” uge 8 og 9 (og julekrise!)

Det er gået mindre godt med

– ikke at spise æg

– ikke at spise en portion risengrød

– ikke at spise et stykke kage

– ikke at gå med den ruskindsfrakke, jeg har arvet af min svigermor

Tilgengæld er det gået godt med

– at undlade kød og mælk

– at spise virkelig mange grøntsager

– slet ikke at føle mig udenfor, når vi er på burgerjoint og jeg spiser pommes frites og vegetarburger og drikker cola. Det er overhovedet ikke et offer, men noget jeg virkelig nyder (især at jeg nu kan spise det hele inkl. alles pommes frites rester, uden at føle mig stopmæt bagefter – genialt).

Jeg konkluderer derfor

– jeg er ikke klar til at blive veganer. Endnu. Og det er okay.

– jeg er bare blevet vegetar, ligesom så mange andre. Og det føles virkelig rart. Efterhånden no biggie.

Servicetweet

– Kvickly har Naturli soyamælk på bud til en 10’er (vi hamstrede 10).

– Falafelburgeren på 57 Burger og Øl i Kregme, er virkelig god.

– Gomadressing. På ALT. Uhm!

Jeg er lidt i tvivl om de her små status’er fortsat giver mening, da der jo er MANGE vegetarer og veganere out there, som er det meget mere end mig. Jeg synes det er rart at tjekke ind en gang imellem, og får helt sikkert brug for at blive holdt til ilden, lige om lidt, når vi går ind i december AKA and og flæskestegsmåneden. Åh, Gud… Nejnejnej. Hvordan fanden skal jeg egentlig lade være med at spise flæskesteg og and… shit mand. Det ved jeg faktisk virkelig ikke, hvordan jeg skal klare. Glem lige alt hvad jeg har skrevet indtil nu, fordi dét er eddermanme krise. Kan man godt være vegetar undtagen i december? Eller er det ligesom en alkoholiker der godt bare vil drikke lidt i weekenderne? Findes der antabus til kødædere? Hvordan smager det der fake and, alle veganere elsker? HvorDAN skal jeg ikke spise flæskesvær? Hvad fuck kan man lave i stedet for and på juleaften? Hvad gør jeg når jeg er blevet snapsefuld og får lyst til at æde hele buffeten? Lun leverpostej. Karrysild. Flæskesteg. And med sprød svær og brun, fed, dejlig andesovs.

Åh nej.

Vegetar

Faux veganer 7. uge. Nye vaner og glemte værdier.

Den her uge har været hmmm… øjenåbnende på en eller anden måde. Måske fordi, jeg fik set The Game Changers på Netflix (tak, Chrisstine) eller fandt @vegan_sarcasm på Instagram (tak, Karoline). Eller også er det bare fordi jeg nu er nået til fasen, hvor den mentale mælkesyre sætter ind.

Jeg har været alene med ungerne hele ugen og max presset på mit arbejde hvilket har gjort, at jeg faktisk ikke rigtig har fået spist så meget, fordi jeg ikke rigtig gider at stå og lave super avanceret og ny veganermad og derfor har jeg bare spist frugt og peanutbuttemadder og drukket mig midt over i æblejuice i stedet.

Værdier. Og min naive barnetro om at der eddermaneme er underligt at slå et dyr ihjel, blende det og smøre på en rugbrødsmad… Den har naget i den sidste uge. Sidste gang jeg var vegetar (i to år), var det primært af miljøhensyn. Jeg droppede projektet fordi jeg … honestly? Pis. Fik lyst til en flæskestegssandwich og ikke kunne stoppe med at spise kød igen. Den der gamle sang med at animalsk protein var vigtigt / sundt, og jeg havde brug for kød, var nok en del af, at der kom kød på min menu igen. Med andre ord har det dyreetiske helt ærligt aldrig rigtig fyldt for mig. Jeg har fået ind med modermælken, at vi er mennesker og vi slår altså dyr ihjel og spiser dem. Det er naturligt og okay. Og den lille franske dreng på youtube der ikke vil spise blæksprutte stemme inden i der siger “…men!” har jeg meget hurtigt kunne lukke af for. Men den her uge, har den stemme været der. Meget. Og jeg kan mærke at jeg faktisk har følt mig – shit, det blir tacky, det her – rimelig empowered, og som en der, for en gang skyld, handler i overenstemmelse med sine værdier.

En anden ting der har præget denne uge (men også de foregående) har været opturen over de fællesskaber der er i den her mærkelige rejse. Ikke kun nye, digitale fællesskaber, men endnu mere, at tage samtalen med gamle venner, Jer i kommentarsporet (undskyld jeg har været så dårlig til at svare sidst. Men den her uge altså. Sindssyg, siger jeg jo!), min familie og finde ud af hvor mange af dem jeg kender, der er lysår foran mig i de erkendelser jeg tramper rundt i for tiden.

Tak, men nej tak

– Chiagrød fra The Protein Kitchen. Alt med chia faktisk.

– Cowspiracy på Netflix. Er ikke mentalt klar.

Ja tak:

– ristet tofu med soya. I havde sguda ret!!! Okay. Tak.

– insta memes

– dokumentarer om sundhedsfordele ved grøntsager

– mandler og rosiner kombi

– Besøg på bondegård i weekenden med grisebabynusning, lammekidsklapning og kattekillingholdning. Cuuuute.

Vegetar

A small step for mankind, a giant leap for mig (status på 6. uge som veganer)

Sidste uge gik op og ned her i veganerville. Det vil jeg godt skrive lidt om, plus noget med hvornår man må kalde sig veganer, og hvorfor jeg har brug for at klamre mig til ordet, lidt endnu – også selvom jeg ikke er en særlig god en af slagsen.

6. uge som veganer gik godt da jeg

– lavede en kæmpe portion falfler og seriøst nailedit i første hug. Bagepulver, en hel flaske olie til stegning og jeres tip med at sørge for at farsen er tør nok, gjorde vist tricket. Lavede en portion af en hel pose kikærter. Det blev til …mange falfler. Som nu er i fryseren. Halle-fucking-luja.

– i forløbets første brandert-shawama-craving – formåede i stedet for kød, at bestille en falafel durum. Mit fulde jeg er med på den nu.

– endelig fik købt vitaminpiller. Med B12! Jeg endte med at købe Drogens Vital Multivitamin på Apoteket. Phew, de er store, sådannogle urtekussepiller. Men det føles da meget godt. Bagefter.

– opdagede at jeg bare kan hælde et skvæt kogende vand i min sorte kaffe, i stedet for mælk. Det kan jeg godt vænne mig til. Og jeg er meget, meget glad for at slippe af med den lille irriterende samvittighed, der har prikket til mig, hver eneste gang, jeg tager en af de små trekantede mælkebrikker. SÅ meget emballage, for så lidt.

– serverede risruller med en masse fintsnittet grøntsagshalløj fra skuffen, falafler (ok mærkeligt, men det var lige, hvad der var – og kunne ikke finde på et godt vegansk alternativ) ris og peanutsauce (den der med peanutbutter, ingefær, soya, lime og vand. MMMMHHH!) og mine børn spiste det. Og til sidst – og det kræver et helt punkt i sig selv, for DET her er i sandhed breaking

– OPLEVEDE  MINE BØRN GROVSPISE RÅ HVIDKÅLSBLADE!

6. uge som veganer gik dårligt da jeg

– Tog mine unger på Mc. Donalds og kværnede en stor (vegetar)burgermenu og 7 chilli cheese tops på ti minutter.

– Var ude til fødselsdagsmiddag med en veninde, på kinesisk restaurant og spiste mig midt over i dim sum inkl. dumplings med rejer og oksekød. Shit, det smagte godt.

– Spiste æg ca. hver eneste dag. Hej. Jeg hedder Ida. Jeg er æggeafhængig.

Af ovenstående (og ugen generelt) udleder jeg følgende

– Jeg har stadigvæk ikke lært at få nok kalorier ind i min madlavning. Og da den blok tofu, som sender mig bebrejdende blikke fra køkkenhylden, forekommer mig cirka lige så tillokkende at bruge i min madlavning, som et foster i formaldehyd, tænker jeg at det ikke umiddelbart bliver dén vej, jeg går.

– Måske skal jeg “bare” (= gigantiske gåseøjne – Det ville være et gigantisk skridt for mig) være vegetar der ikke drikker komælk. Men hvornår må man kalde sig hvad? Folk har mange meninger og jeg er også i denne uge blevet spurgt “Hvorfor kalder du dig ikke bare for vegetar”, hvilket eddermaneme er et godt spørgsmål. Hvorfor ikke bare være vegetar. Well. Jeg tror at jeg har brug for ordet. Veganer. Det er faktisk lige nu nok min vision, at blive så godt som fri for animalske produkter. Og selvom jeg slet ikke kan forestille mig ost og æg som ikke værende en del af mit køkken, så sigter jeg altså efter stjernerne lidt endnu. Og dem står der sgu veganer på.

Jeg vil hellere være en veganer der falder i, end en perfekt vegetar. For det er stadigvæk tidligt i forløbet og jeg trænger til at spejle mig i nogle veganske forbilleder og finde inspiration i det veganske køkken. Og lige præcis dét, lidt kluntede behov, for at kalde sig for noget, man egentlig ikke er, oplevede jeg ret meget at blive “mødt i” i den der veganerudfordring (som jeg seriøst lover snart at holde kæft med).

De skriver f.eks.: “Veganisme er ikke en alt eller intet-ting. Det handler om at gøre så meget godt som muligt. Så hvis du føler, at du godt kan være veganer, men ikke leve uden ost. Så bliv veganer, bortset fra når det kommer til ost. Hver gang du erstatter et animalsk produkt med et vegansk alternativ, har du taget et skridt mod en bedre verden.” 

Så altså, ja. A small step for mankind, a giant leap for mig. Og jeg er faktisk ret stolt.

Vegetar

5. uge som veganer

Sidste uge gik faktisk godt her i skovbrynet til Veganerland. Lige indtil Onsdag aften, hjemme hos nogle venner, som intetanende om mine nyfundne planteeskapader, havde bestilt pizza. Og jeg nåede at tænke hundrede tanker om at være en latterlig nyhellig type, der pludselig var blevet for fin til lidt low key hyggemad. Endte med at tænkte fåggit og det er jo ikke en religion og lige pludselig havde jeg spist fem stykker pizza med kylling.

Det var okay, det er jo ikke en religion, men kan godt mærke, at det var liiidt for tidligt for min kompulsive krybdyrhjerne, at begynde at flexe. Og yes. Dagen efter var den gal igen, da jeg havde skældt ud på min mand, og derfor ikke nænnede ikke at spise et stykke af hans kiss-and-make-up-mørbrad, da han helt forvirret sagde “jamen der er jo gået en måned nu?!” The struggle.

Jeg har lært:

– jeg vil gerne faktisk gerne fortsætte med at være en veganer (så længe jeg må være lidt utro med æg) et stykke tid endnu.

– der er faktisk en grænse for, hvor mange avokadomadder, man kan spise. Den nåede jeg i dag.

– æg er freaking fantastisk (okay, det vidste jeg godt i forvejen).

– det, vi sparer i madbudgettet for tiden, må jeg godt bruge lidt af, på at spise af kantinens salater og brød med olie.

– jeg har fået virkelig mange nye læsere, efter jeg begyndte at skrive om veganske kvaler. Hej!

– kold kimchi smager herregodt med varme ris, agurkestykker og soya.

Det har jeg ikke lært:

– om man godt må kalde sig veganer, når man spiser æg. Det må man vel egentlig ikke.

– at få mine børne til at spise noget som helst plantebaseret, med mindre det er korn eller agurk. I. Give. Up.

– fidusen ved de der soyaprodukter, der ligner kød.

– alt det der med, hvordan man får nok mineraler og protein. Er det meget naivt at tro, at kroppen nok selv skal sige til?

Ps. Ved godt det er lidt bloggeragtigt, men er virkelig tom for skriveemner, så sig endelig til hvis I har forslag eller ønsker.

Vegetar

Mandag, Mojo og, øh, tilsyneladende skriveblokade (aka 4. uge som veganer)

Min veganeruge fik i weekenden en røvtur af et blødkogt æg og noget mayonnaise, men bortset fra det, så er det gået godt her i Team Greta.

I denne uge har jeg (gen)opdaget:

  • Den gode gamle klassiker: Rugbrød med mayonnaise, agurk, tomat og salt og peber. Milde himmel, for noget undervurderet ganekræs.
  • Hokkaidosuppe! (som min fireårige ville sige: “Lad mig forklare”): Løg, olie, hvidløg, spidskommen i gryde. Røre røre. Hakket, vasket hokkaido og evt lidt andre trætte grøntsager – jeg tog selleri og et par gulerødder – ned i. Røre røre. Vand, lidt kokosmælk og to x grøntsagsbouillonterninger. Simre simre. Sluk. Stavblend. Server med røde linser, vegansk creme fraiche og persille. Børnene fik pasta på og spiste det til alles store overraskelse. Amen altså. Suppesæson sæt i gang!

  • Hjemmelavet mojo. Også nemt: Et par røde pebere på en pande med god sjat olie, salt og peber. Efter lidt tid: solsikkekerner og to fed hakket hvidløg på. Stege stege. Over skål. Lidt æblecidereddike og citron i. Stavblend og smag til.
  • D og B-vitamin. Jeg fandt dem bagerst i mit skab og det fik mig til at tænke på at jeg nok har været lige vel laissez faire hvad angår vitaminer og den slags. Så jeg må på hellere jagt efter noget ægte kosttilskud med jern i.

I næste uge kommer jeg til at spise æg. Primært fordi jeg har otte liggende i køleskabet fra før udfordringen som virkelig snart skal spises – og så fordi jeg helt ærligt har haft svært ved at blive mæt på det sidste. Det er nærmest kun når jeg spiser hjemmelavede falafler jeg blir sådan grundmæt. Så i den her uge vil jeg øve mig lidt i bønne/linse-genren – og spise æg til, for jeg elsker at være mæt og er ikke helt fan af at stå og tømme slikskabet ti minutter inden jeg skal sove.

Kh Ida. The Madblogger Formerly known As Mommyblogger.

PS. Måske jeg en dag skriver et blogindlæg igen, der ikke handler om mad. Det ville da klæde mig. Men min mand er ude på overnatning med sit arbejde og jeg ligger i benlås med en sovende toårig, har et køkken der er eksploderet og derefter en date med min sofa og kortfilmen ‘En Flirt’ som søde, seje Marie Bach har hovedrollen i og som for sidste gang kan ses gratis i aften lige her.

Vegetar

Veganer uge 3

Objektivt set, er det vel gået ret dårligt med at være veganer i den forgangne uge. Til alle der nu sidder i åndeløs spænding, kan jeg berette, at jeg både spist primadonnaost og Verdens Bedste Risotto med kantareller, smør og parmesan. Jausa!

Subjektivt set er det til gengæld gået ret godt. Jeg føler mig både let og tilpas i mit efterhånden kødfrie korpus. Det føles sgu ret lækkert både fysisk og psykisk. Og så er jeg lettet over hvor lidt jeg stadigvæk mangler kød, smør og mælk. Det, jeg til gengæld savner, er stadigvæk blødkogt æg og ost. Især hjemmelavet, frisk mozzarella er pt ret højt på ønskelisten. Jeg har brugt rigtig mange af jeres tips (seriøst, I er jo de vildeste veganerguruer?!) i kommentarsporet til sidste uges indlæg og har især haft optur over burger med falaffelfars, vegansk creme fraiche, salat, sennep, avokado, bønnespirer og rød mojo. Ejmenaltså! Også i pita- og fladbrød.

Derudover har jeg lavet kimchi for første gang i flere år, hvilket førte til et hyggeligt gensyn med Oh She Glows, My New Roots og Earthsprout, som alle er blogs jeg dyrkede for otte år siden, da jeg boede i Århus, var vegetar, flirtede lidt med raw food og læste bøger som The Sunfood Diet Success System.

I den her uge, vil jeg forsøge at fyre op under nogle supper og en helvedes masse godt hvedebrød med olivenolie. Og så vil jeg måske prøve at lave plantefars selv, så jeg slipper for at føle mig som en idiot hver eneste gang jeg gir 25 kr for noget som dybest set bare er variationer over temaet bønnemos (måske tager jeg fejl og det er sygt besværligt, men det må tiden vise). Gode idéer til ovenstående modtages som altid med kyshånd.

Udfordringen for september er faktisk officielt slut i dag (efter 22 dage), men det er stadigvæk sjovt og dejligt, så jeg tager lige en uge til. Mindst.

Vegetar

Faux veganer uge 2

Ting jeg har erfaret:

– det kommer ikke til at blive til noget med mig og det der veganske ost.

– soyamælk (den fra Naturli med vanille) er sommetider på tilbud til en 10’er. Og den kan jeg godt vænne mig til på både havregryn og i kaffe.

– jeg savner fløde.

– jeg savner (mærkeligt nok) ikke smør.

vegansk lasagne smager sgu ret godt. “Bechamelsovsen” laver man ud af kogte kartofler, vand og gærflager! Weird. Og ikke ostesovsagtigt. Men noget andet, som ikke er dårligt.

– jeg savner creme fraiche.

– jeg tager ikke det med slik og vin så tungt. Det ryger altså ned som det er. Æggehvide und alles.

– Gud hvor jeg savner æg. Blødkogt. Æg. Hyl.

– Hjemmelavede falafler (man kan jo købe farsen færdiglavet) smager sindssygt godt til alt. Enten har jeg undervurderet de små chamerende fedtbomber, eller også er jeg mere kaloriedesperat end jeg umiddelbart er bevidst om.

– finthakkede champignon, hakkede valnødder på en pande med olie, løg og hvidløg. Uhm! Meget mættende og lidt oksekødagtigt.

– jeg savner helt ærligt ikke kød. Hvilket er mig en kæmpe gåde.

– de der to kilo jeg håbede røg med i svinget lader vente på sig – men jeg har da fået at vide af to personer at jeg “ser virkelig frisk ud”.

– til gengæld spasser min hud helt ud. Hejhej pizzaface.

– har jeg stadigvæk ikke fundet den perfekte burgerbøf (helst færdiglavet) hvis du ved noget, så hook gerne en søster op.

– popcorn. Hvor er det bare godt og nemt og billigt og fedt og salt. En tricolore i umættet fedtsyre. Uhm.

Kh Ida.

PS. Lidt off topic. Menøhmmm. Kunne det være hyggeligt hvis vi mødtes engang? F.eks her i løbet af vinteren på en bar i København? Jeg synes det ku være så sjovt at møde jer. Ville i komme? Hvis nu jeg lover der er alkohol?

Vegetar

Vegansk uge. En status.

Hvordan det går med at være veganer? Sgu meget godt, tak. Altså lige bortset fra den (syndige!) vegetarburger jeg frådede på Mc’en i Fredags (med chili cheese tops også, pas que je le vaux bien). Alene det faktum at jeg har lidt dårlig samvittighed over dét, indikerer vel, at det kører meget godt. Det har i hvert fald – til min store overraskelse – været virkelig nemt. Pesto, pasta, rugbrød, avokado, humus, soyakakaomælk, Coca cola og ristede krydderboller med smørbar har haft min ryg i trænge stunder. Det samme gælder chips, øl og vin, der til min helt store lettelse også er vegansk.

Den gule “det har ikke været helt optimalt”-kategori har været præget af mælk. Soya- eller havremælk i kaffen… Især når den skiller. Puha. Det faktum at fløde og slik ikke er vegansk, har jeg også haft mellemstor krise over. Sort kaffe og tørrede abrikoser gør det bare ikke for mig på samme måde.

I det røde krisefelt er ost. Klart ost. Især den skiveskårede fra Spir. Jeg ved heller ikke hvad jeg havde regnet med, men det var ikke godt!

Ugens positive overraskelse har været de mange nemme og billige gryderetter. Især den karryret, som mine børn på ingen måde skal nyde noget af, på billedet herover. Den smagte seriøst godt med peanuts og koriander på toppen. Uhm. (Find opskriften på veganerudfordringen.dk – den røde linseret er også god (TILFØJELSE: Når man tilmelder sig udfordringen får man tilsendt et link til hele madplanen)).

I næste uge skal jeg lave den her lasagne, drikke endnu mere kakaomælk og måske prøve kræfter med noget vegansk kage på Søndag. Dér får vi nemlig huset fyldt af gæster fordi Kurt blir 4 år i morgen. Faktisk er det lige nu – kl. 22.43 – 4 år siden jeg kravlede rundt på væggene i en elevator på Riget. Og her, lidt over midnat: 4 år siden jeg blev mor.

Vegetar

1. dag: Succes(ish)

Min første dag som faux veganer er, hvis jeg selv skal sige det, gået godt. Pt kører jeg en helt safe veganerturiststil med snuden stædigt i landkortet aka den madplan som ligger på veganerudfordringen.dk. Så i dag efter min venindes barnedåb rippede jeg Fakta for grøntsager, soyamælk, plantefars og linser og serverede sgu en virkelig overraskende god rød linseret med pasta og pesto til aftensmad.

Rygraden i min barndoms mad var kødbaserede 70’er-80’er-retter. Mine livretter i dag er derfor i genren flødekartofler, mørbrad, lasagne og bare cirka al julemad. Fed, oldschool kød- og mælkebaseret kost. Dét får mit hjerte til at poppe. Og selvom det som regel er økologisk og altid ledsaget af grøntsager, så trænger jeg til at få udfordret den præmis at kød og mælk er en fast og ofte central del af mine måltider.

Hvis jeg nu bare kan få et par enkelte nye vaner/madretter ind under huden i løbet af den her måneds veganerudfordring, så ville det være rigtig rart. Og billigt. Og sundt. Det skal jeg lige huske på i morgen når jeg begynder at crave primadonna, koldrøget laks, flæskestegssandwich og citronfromage med flødeskum… Åh, nej. Nu starter det.

Det er ikke altid kønt, sved på panden, Vegetar

Til kamp. I køkkenet.

Jeg brugte -ufrivilligt- kvindernes kampdag på at overskride en grænse, grænsende til det patetiske.

Sætter lige scenen.

Det er Lørdag og solen skinner. Du går tur på havnen og i ren forårskådhed køber du 10 fladfisk fra en fisker som sælger ud af dagens fangst.

Hjemme i køkkenet skal du ordne fiskene og lige som du lægger den første fladfisk klar på skærebrættet for at skære hovedet af den, så bevæger fiskens mund sig. Glhuuuuuurp. Den har hevet efter vejret de sidste par timer, og har åbenbart ikke tænkt sig at give op endnu.

Jeg sværger seriøst. Jeg troede. Jeg skulle dø.

Da jeg kiggede i Kalle&Kalinka plastikposen lå ni andre fisk og møflede rundt og hev efter vejret.

Fuck. Mig.

Med min mor på speakerphone og en random fiskerdame på Youtube gik jeg så i gang med at slå de stakkels dyr ihjel en for en. Jeg lagde posen med de andre fisk over i et hjørne så de ikke kunne se over til køkkenbordsguillotinen. Nogle af fiskene sprællede så meget at jeg måtte klaske dem hårdt ned i køkkenbordet først, så det føg med skæl og fiskeslim. Klask. Tudede lidt imens.

Fra speakerphonen var min mor i gang med dels at brainstorme fiskeopskrifter og dels at overbevise mig om, at det var GODT at fiskene var kommet hjem til en, som i det mindste skar halsen over på dem inden de blev flået. Thanks.

Jeg har jo set filmene med fisk der bliver mishandlet, men det gør ligesom større indtryk, når man skal gøre det selv (sagde bypigen. Jeg ved godt det er patetisk). Anyway. Jeg fik gjort min pligt som kødæder. Fisk blev slået ihjel og flået.

Og lad os lige hurtigt snakke om det med at flå fisk. Det er jo næsten en kunstform! Da jeg først havde fattet hvordan man gjorde, så var det faktisk lidt dejligt. Ritsj.
D. 8. marts bød altså ikke på særligt mange debatarrangementer eller møder for mit vedkommende, men derimod min egen lille kvindomsprøve. Selvom jeg helt sikkert ikke bestod med topkarakterer, følte jeg mig alligevel noget sej, da jeg endelig havde portionsanrettet de døde kræ i fryseposer og stod og tørrede skæl, finner og fiskesnot af køkkenbordet og mig selv.
Forøvrigt rundede jeg dagen af med en film jeg har cravet længe. Filmen over dem alle hvad angår en stærk feministisk morale.
Glædelig kampdag 🙂