Med snuden hjem.

Jeg var ret skeptisk da min kæreste, for et par måneder siden, bookede flybilletter til Spanien midt i højsæson. Har aldrig forstået hvorfor nogen vil væk fra den danske sommer. Men eftersom juli officielt har lagt sig med kronisk pms, har den her ferie været endnu mere genial og tiltrængt (fyi tog vi vores del af tørnen rent vejrmæssigt, da vi var på ø-lejr med 2 børn under 2. I telt. I regnvejr). 

Spanien, sol og 30 grader? Øh, ja tak. 

Indrømmet, det var nok lidt overmodigt at tage afsted 3 vennepar med 7 børn under 6 år. Men en stor swimmingpool, plads nok, billig sprut, en million jahatte og fælles indsats i diverse ulvetimer har gjort, at vi faktisk har haft det – tør jeg sige det? – ret fantastisk. 

Om dagen har børnene ultimativt sat dagsordenen med udgangspunkt i de 3 i’er: iPopupis iPool og iPad. Men hver aften, når de var lagt, har de voksne altså haft minifest på altanen. Med lun brise, kolde drinks, chips og musik – Oh, the joy.  Når 95% af aftenerne derhjemme foregår i selskab med Netflix, og det er et hyr at mødes med sine venner, har det virkelig været en kæmpe luksus at have gode (og lige så socialt desperate) venner lige dér, så snart solen gik ned. 

Jeg vil ikke hjem. 

Kh Kæmpekrabben Ronaldo

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply