Arbejdsliv

Jeg har fået et arbejde!

Engang hørte jeg Leonardo Dicaprio fortælle om hvor svært det var at spille den der scene i Titanic, hvor han står sammen med Fabrizio ude på stævnen og jubler. De forpinte scener var meget nemmere at spille end de glade, sagde han. Det samme har Bono engang sagt, i et interview om Björk: It’s easy to paint black. Pointen var at Björk som en af de få havde en unik begejstring i stemmen – Hun kunne udtrykke glæde i ren form.

Det er ret præcist et år siden jeg støvede min blog af og begyndte at skrive regelmæssigt her på idabida.dk. Det har været virkelig dejligt med en ventil til den tankesump som pt er min hjerne. Men jeg er så meget med på Team Leo når det kommer til at udtrykke glæde. Sarkastisk selvudlevering? I’m your woman! Oprigtig begejstring? Meeeeh.

Det knudrer sammen og bliver helt fladt – Så passer ordene slet ikke til den brus af bobler og taknemmelighed som jeg faktisk føler. Det er som at afbryde et halbal og så bede alle de glade, breezerberusede tweens om lige at sætte sig ned og skrive en stil om deres følelser. Det kan man jo ikke. Jeg kan ikke!

Så. Glade, optimistiske Björk på en lastbil i New York? Det er sådan jeg har det, når jeg skriver næste sætning.

Jeg har fået et arbejde.

Det virker stadigvæk for godt til at være sandt, men ligesom dengang jeg var gravid med Kurt og først turde skrive om det tre uger før termin, må storesøster-pessimisten her nok erkende, at der er en vis sandsynlighed for at det faktisk er virkelighed. For jeg har jo lige underskrevet kontrakten. Og jeg glæder mig så meget til 1. december hvor jeg simpelthen har tænkt mig at tage rigtigt tøj på(!) og gå på arbejde et sted jeg har drømt om at arbejde for og søgt hos i flere år. Jeg er psyko-nervøs og bange og savner allerede Otto og har dårligt selvværd og alt det der. Men jeg glæder mig også. Glæde er også en kæmpe del af det – og det skal alt det andet ikke have lov til at overskygge.

Hurra! Og hurra-argh! Og hurr-(med vild og hæs Björkfalset)M-í-AAW!

Previous Post Next Post

15 Comments

  • Reply Maude 13. november 2017 at 8:52

    Ahrmen, hvor ER det dog fedt!! Kæmpestort tillykke fra mig! ❤️

    • Reply idabida 13. november 2017 at 9:04

      Tak, tak, tak søde du!

  • Reply Kira 13. november 2017 at 9:14

    FANTASTISK! Stort tillykke! ❤

  • Reply Cecilie 13. november 2017 at 9:24

    HURRA og kæmpe tillykke <3

  • Reply Mie 13. november 2017 at 9:29

    Fedt, fedt, fedt. Tillykke!!

  • Reply Liselotte 13. november 2017 at 9:44

    Stort tillykke!

  • Reply VenterPaaVinBlog 13. november 2017 at 10:44

    Jubii, hvor dejligt 😀 Tillykke.

    – A

  • Reply Maja Jul Larsen 13. november 2017 at 11:43

    JUHUUUUU! Hvor er det godt!! stort tillykke. Det er sandt, at det er svært at skrive om glæden.. Jeg er manuskriptforfatter og i dramatik søger man altid smerten, fordi der er fremdrift i konflikt og smerte – fremdrift mod glæde/forløsning/the end of the rainbow. Så snart karakterne når frem til glæden, skal man dramaturgisk set helst forpurre det for dem igen. (Titanic synker f.eks.) For drama er bevægelse og glæde er stilstand… Men hvilken stilstand!! Nyd det. Fejr det. Og væk med det dårlige selvværd – own it. Du er sej!

  • Reply Maja 13. november 2017 at 18:07

    Yippeeee hvor er det godt, og spændende!!! Meget stort og begejstret tillykke fra mig (som er lidt i den anden grøft og af princip altid har champagne på køl, fordi så kommer der nok en anledning til at åbne den 🙂 )

    • Reply idabida 20. november 2017 at 23:09

      TAK Maja! og hvor var det dejligt at møde dig forleden.

  • Reply Den Sure 13. november 2017 at 19:31

    Velkommen i de voksnes rækker. Når du finder ud af at skrive om glæde og lykke uden at hade teksten,så giv mig lige et praj.

    • Reply idabida 20. november 2017 at 23:08

      Det lover jeg søde sure.

  • Reply Linda 13. november 2017 at 20:42

    Hurra, Ida! Og tillykke <3

    • Reply idabida 20. november 2017 at 23:08

      TAK Linda <3

  • Reply Et motherboard fyldt med nybagt moderskab - Idabida 26. oktober 2018 at 22:47

    […] grunde til, at min kortsluttede computer har ligget brak så længe. For det førte fik jeg jobbet (yay!). For det andet børn. For det tredje solide prokrastinationsevner. Men nu. NU fik jeg endelig […]

  • Leave a Reply