The secret life-changing magical art of jetlag og selvhjælp

Mine børn er seriøst skitzo de her dage. Jeg har aldrig set et så overgearet sæt unger som dem jeg hang ud med kl 10 i går formiddags.

Da havde *nogen* været vågne siden kl. 3.30. Holy Lord og ræk mig lige den der 2 kilos pose raffineret sukker, så jeg kan hælde den direkte ned i min trætte hals.

Bortset fra det gik hjemturen så helt igennem okay, som 2 x 6 timers flyvetur + 4 timers mellemlanding kan gå. Og vi landede midt i kulde, mørke og landesorg.

Herhjemme har jeg indtil videre nydt:

– Vores lejlighed som var helt zenagtigt afpersonificeret fordi vi har haft Air bnb gæster boende. Mega skønt! Det tog 10 minutter at smøre den ind i rod igen.

– Ikke at skulle sidde på restaurant med en 11 mrd’s baby 4 gange dagligt.

– Fri data. Hello lover!

– Rugbrød og kaffe ad lib. Hello Lover!

– At sidde i klar, kold sol på Sct Annæ plads og drikke en stor, mild spand sødmælkslatte (no shame) og læse “The life-changing magic Of not giving A Fuck” af Sarah Knight. Da vi havde 4 timers transit i Doha kom jeg nemlig i et anfald af selvhjælpsbehov til at købe alle tre af hendes selvhjælpsbøger (her godt igennem 1’eren, kan jeg se at det måske var lige grundigt nok, at købe hele stakken, men I won’t knock it till I’ve read it). Især bogens første halvdel var rigtig fin og gjorde tricket for mig: I løbet af bogen skal man løbende nedskrive ting man “gir for mange fucks for” og efterfølgende strege de ting ud, der ikke er “worthy your fucks” i forhold til ens trods alt begrænsede “fuck budget”. Og det er faktisk befriende at gøre – og tankevækkende, hvor meget energi jeg bruger på hulabulula og på at leve op til fremmede menneskers meninger. Nå.

– Den der chokolademoussekage og flødeskumsfastelavnsbolle fra Lagkagehuset

– Følelsen af en nystiftet intakt skærm på min iPhone efter 3 mrd med klisterbånd og glassplinter i fingrene

– Min egen seng. Min egen seng. Min egen seng❤

På Mandag skal jeg tilbage på arbejde og Otto skal starte i vuggestue (han skal faktisk gå på Kurts stue – tror det blir ok hygse for dem). Jeg prøver på ikke at være nervøs over arbejdet og i stedet bare glæde mig til at komme tilbage. Jeg tager fortune cookies og durianslik med. Det blir dejligt. Ikke infinity pool og margarita dejligt, men en anden slags dejligt.

Previous Post Next Post

5 Comments

  • Reply Liselotte 17. februar 2018 at 15:09

    Troede at vildt øjeblik, at det var den oprindelige, hvor man ender med et køkken med en køkkenkniv, to grydeskeer og et klædeskabe med fire kjoler …

    • Reply idabida 17. februar 2018 at 21:14

      Er den god? Jeg har den faktisk også, men har ikke fået læst den endnu:)?

  • Reply Liselotte 18. februar 2018 at 21:03

    Apartment Therapy’s 1. april joke året efter den kom var vist bedre end bogen 😉

    Men hvis du lever i ufattelige bunker af rod, så er der formentligt lidt at hente. Og vi skal huske på, at den har dfn fordel, at den fokuserer på, hvad du er glad for, og ikke noget fra “nogens arbitrære liste”.

    Bare du husker, at du er glad for praktiske ting til livets opretholdelse, og ikke kun de fineste kjoler og din mormors stramajpuder.

    • Reply idabida 27. februar 2018 at 11:26

      Jeg hører dig Liselotte! Har helt klart også tænkt mig at putte bogen i kategorien af “radikale tips jeg nok i praksis implementerer 1/5 del af”. Det er *lidt* at se “the spark” i stakken af gylpeklude, men jeg vil nu heller ikke undvære dem:)

  • Reply Apropos Ingenting. Elevatorversion - Idabida 1. oktober 2018 at 18:33

    […] Elsker jeg Line Knutzon. Og Hella Joof. Og Sanne Cigale. Og Lucia Odoom. Og Mathias Helt. Og jeg elsker som bekendt også selvhjælp. Hvilket gør det nye afsnit af Politikens Poptillæg ekstra lækkert for […]

  • Leave a Reply